Avatar

Jytte Nielsen

Folketingets medlemmer er yngre end befolkningen som helhed, og 65+’erne er stort set ikke repræsenteret. 98% af medlemmerne er hvide etniske danskere, og de ca. 10 % af danskerne, der har anden etnisk baggrund, er kun repræsenteret med 4 medlemmer. Over halvdelen af Folketingets medlemmer har en akademisk uddannelse med sig i bagagen, mens det kun gælder for knap 8% af befolkningen som helhed.

De demokratiske idealer

Den danske styreform, også kaldet det repræsentative demokrati, hviler på en forestilling om, at de folkevalgte skal repræsentere folkets holdninger og interesser og dermed også afspejle vælgerbefolkningens sammensætning i forhold til fx køn, alder, uddannelse, etnicitet, mv.

Modstand

Underskrifter imod det første valg af en arbejder i Danmark: Hans Hansen var bomuldsvæver og husmand, og det vakte forargelse, at han blev valgt til at deltage i arbejdet med at lave Danmarks første grundlov. Foto: Statens Arkiver

Dette ideal har imidlertid været udfordret lige siden den første grundlovs indførelse i 1849. Gennem de første ca. 60 år, fordi kvinderne, arbejderne og de fattige var udelukket fra politisk deltagelse, i dag fordi de folkevalgte i stadig faldende grad afspejler befolkningens sammensætning, når det drejer sig om alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund.

Det typiske folketingsmedlems karakteristika før 2001

I en analyse af det danske folketings sammensætning fra 1849-2001, foretaget af Ulrik Kjær og Mogens N. Pedersen (2004), konkluderer forfatterne at: ”(…) Folketingets medlemmer i højere grad end befolkningen har en studentereksamen, bor i København, er tidligere offentligt ansatte, er mænd og er midaldrende” (s.170).

Analysen, der omfatter samtlige folketingsmedlemmer fra det første valg i 1849 til valget i 2001, beskriver på den lange historiske bane de typiske kendetegn ved en dansk parlamentariker frem til 2001. Men når man går ned i de forskellige årtier, viser analysen også, at der er sket ændringer og forskydninger undervejs. Ved de første valg efter 1849-grundloven var aldersgennemsnittet blandt de valgte folketingsmedlemmer fx lavere end i det meste af 1900-tallet, og uddannelsesniveauet højere end i det meste af 1900-tallet.

Borgerskabets mænd

Ved de første valg i det unge demokrati var det især mænd fra borgerskabet og embedsstanden, som blev rekrutteret til Folketinget. Med bondebevægelsen og arbejderbevægelsens opkomst og repræsentation i Folketinget via bl.a. partierne Venstre og Socialdemokratiet steg gennemsnitsalderen og uddannelsesniveauet faldt. Denne tendens blev så brudt i 1970’erne, hvor gennemsnitsalderen igen faldt, uddannelsesniveauet steg, og hvor kvinderne fik fodfæste i politik som mere end en lille minoritet.

Den mest markante ændring i sammensætningen af Folketinget i de 150 år, er kvindernes indtog i politik, ifølge Kjær og Andersen: ”Dette [38 % kvinderepræsentation] er fortsat et stykke fra de 51 %, som kvinder udgør i befolkningen, men der er ingen tvivl om, at det er den mest markante og mest entydige ændring, der er sket i Folketingets kollektive profil i hvert fald i det 20. årh.” (s. 172).

Læs mere om kvinderepræsentationens udvikling fra 1918-2011

Folketinget på foryngelseskur

Med et aldersgennemsnit på 44 år var det et ungt folketing, der efter valget i 2011 kunne indtage Christiansborg. Ikke siden de første valg i perioden 1849-1859, hvor aldersgennemsnittet også lå på 44 år, har der været så mange yngre folketingsmedlemmer. Efter de første valg i midten af 1800-tallet steg gennemsnitsalderen støt til omkring de 50-53 år frem til 1970’erne, hvor ungdomsoprør, nye politiske partier m.m. betød, at gennemsnittet faldt til 48 år. Efter 2001 er gennemsnitsalderen fortsat med at falde med ca. 1 år ved hvert af valgene i 2005, 2007 og 2011. Foryngelseskuren har betydet, at Folketinget nu, i modsætning til tidligere, har en overrepræsentation af medlemmer i aldersgrupperne 25-49 år og 55-59 år i forhold til befolkningen, og en underrepræsentation i aldersgrupperne 18-24 år, 50-54 år og 60+.

Farvel til det grå guld

Især aldersgruppen 65+ er stærkt underrepræsenteret. Selv om aldersgruppen i dag udgør 17% af den samlede befolkning, var kun 7 af de valgte folketingsmedlemmer ved valget i 2011 over 65 år. Det svarer til en repræsentation på 4%. Og da prognoserne for befolkningsudviklingen viser, at gruppen af ældre over 65 år i de kommende år vil stige yderligere til at udgøre op mod 25% af den danske befolkning i 2040, vil det, ifølge forskere betyde en yderligere politisk underrepræsentation af den ældre del af befolkningen, hvis gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer ikke vokser ved de kommende valg. Og det kan, udover at være et demokratisk problem, også få konsekvenser for de politiske beslutningsprocesser.

”Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagement, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” udtaler samfundsforsker Johannes Andersen (DST, 2012).

Meget få med indvandrerbaggrund i Folketinget

Ved valget i 2001 skrev Naser Khader (Det radikale Venstre) og Kamal Qureshi (Socialistisk Folkeparti) historie, da de med en henholdsvis syrisk og pakistansk baggrund blev de første medlemmer med anden etnisk baggrund i Folketinget.

Siden er antallet af folketingsmedlemmer med indvandrerbaggrund blevet fordoblet til 4, hvilket svarer til en repræsentation på 2,3 %. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 % af den samlede befolkning i 2011, og 7,5 %, hvis man sorterer efterkommerne fra. Det er altså endnu ikke lykkedes for de nye danskere at få en repræsentation i Folketinget, der afspejler befolkningssammensætningen.

Ud af de i alt 8 politikere med anden etnisk baggrund, der har siddet i Folketinget fra 2001 og frem, er de 3 kvinder.

Forskel på partierne

Om det skyldes manglende interesse blandt indvandrerne for politik, eller om det skyldes, at de politiske partier ikke prioriterer rekrutteringen af folketingskandidater med anden etnisk baggrund, eller en blanding af begge dele eller andre faktorer, er ikke undersøgt. De politiske partier, som hidtil har haft størst held med at få valgt folketingsmedlemmer med anden etnisk baggrund, er Det radikale Venstre (3), Socialistisk Folkeparti (2) og Socialdemokratiet (2). Liberal Alliance og Venstre har fået valgt 1 hver, mens Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten endnu ikke har haft nogen repræsentanter.

Akademikerne har overtaget Folketinget

Ved valget i 2011 havde knap halvdelen af de valgte folketingsmedlemmer en lang videregående uddannelse med sig i bagagen, mens kun 5% var ufaglærte og knap 10% faglærte. I forhold til befolkningens samlede uddannelsesniveau, er der tale om en markant overvægt af højtuddannede, idet kun knap 8% af befolkningen har en lang videregående uddannelse. Medtages de folketingsmedlemmer, som ved valget til Folketinget var studerende og endnu ikke havde afsluttet deres uddannelse, vokser tallet af medlemmer med en universitetsbaggrund, ifølge Altinget.dk, yderligere til 57%.

Mere elitært

Folketinget er altså blevet mere elitært og store grupper i samfundet, fra ufaglærte til kortuddannede, er stort set ikke repræsenterede eller meget dårligt repræsenterede. At folketingsmedlemmer generelt er bedre uddannede end resten af befolkningen er dog ikke et nyt fænomen. Ved de første valg efter 1849-grundlovens indførelse, udgjorde andelen af folketingsmedlemmer med akademisk baggrund omkring 40% af de folkevalgte. Efterhånden som partierne Venstre og Socialdemokratiet i løbet af slutningen af 1800-tallet blev markante spillere på den politiske arena, ændrede billedet sig, og i begyndelsen af 1900-tallet faldt andelen af folketingsmedlemmer med akademisk baggrund til omkring 15%, mens flertallet på 80% alene havde en folkeskoleuddannelse som baggrund. Denne fordeling holdt sig i store træk langt op i 1900-tallet, og det er først efter 1970, at uddannelsesniveauet i Folketinget for alvor begynder at stige. Efter 2007 har stigningen taget endnu mere fart med en vækst på universitetsuddannede på over 40%.

Skævheden i uddannelsesbaggrund vækker debat

Flere politikere og forskere har udtrykt bekymring over den skæve rekruttering. De advarer mod, at det høje antal akademikere i Folketinget bl.a. kan få konsekvenser for, hvilke politiske problemstillinger der sættes øverst på dagsordenen, og hvilke vælgergrupper der bliver hørt og ført politik for.

Debattør og forsker Lars Olsen udtrykker det således:

”Den skæve sociale rekruttering til Christiansborg-miljøet betyder, at store dele af befolkningens hverdagserfaringer havner under den politiske radar. Aktørerne i det politiske miljø har nemlig ikke bare en anden uddannelsesmæssig baggrund end det store flertal, også på andre områder har de fået andre levevilkår og livserfaringer” (Eliternes triumf, 2010, s. 29).

Kilder: