– Hård journalistik har den største prestige på redaktionerne og er den, der finder vej til forsiden. Det drejer sig om nyheder om politik, økonomi og finansstof, som man kan skarpvinkle, siger Ida Schultz, mediesociolog på RUC og forfatter til ph.d.-afhandlingen Bag om nyhedskriterierne.

Ida Schultz har undersøgt, hvordan begivenheder bliver til nyheder og hendes forskning behandler nyheder som et produkt af skrevne og uskrevne spilleregler på redaktionerne i både den trykte og elektroniske presse. Ved at betragte journalister og redaktører som et slags stammefolk, beskriver hun, hvilke kriterier, der ligger bag, når en nyhed bliver valgt:
– For at en begivenhed skal blive til en nyhed, handler det ikke kun om begivenheden selv eller om der er kendte mennesker med eller ej. Det handler lige så meget om, om den passer ind i nyhedsbilledet den dag eller ind i det redaktionelle miljø, og især om den giver journalisten eller mediet en førerposition i forhold til de andre medier, fortæller Ida Schultz.

– I det redaktionelle miljø er alle enige om, at i dag skal vi lave verdens bedste avis foran vores konkurrenter. Men i kampen om at lave den bedste avis, er der altså kun en, der får forsiden. Det er benhård individuel egobåret konkurrence, siger mediesociolog Ida Schultz om nyhedsproduktionen.
– Med min undersøgelse prøver jeg at pirke lidt til, om de logikker i nyhedsfeltet, der giver anerkendelse og skulderklap fra kollegaerne, nu også gavner offentligheden.


Hvor er kvinderne

I de redaktionelle miljøer på nyhedsmedierne er der fire mænd for hver kvinde, viser tal fra Dansk Journalistforbund. Og på chefgangene på de tre landsdækkende aviser er kun hver tiende redaktør kvinde, ligesom der i alt blot er to kvindelige chefredaktører på landets mange aviser, ifølge Stine Carsten Kendals artikel Hangorillaer på avisernes gule stue i bogen Grib Magten. Om kvinder og ledelse fra 2004.

Spørgsmålet er, om den skæve kønsfordeling på nyhedsredaktionerne også påvirker redaktionernes valg af nyheder? I Norge og Sverige udarbejder medierne fx strategier for køn og synlighed og inddrager bevidst kvinder som eksperter.

I Danmark er det småt med tællinger af kvinder i medierne og i det helt taget med forskning, der belyser køn og medier. I en mindre undersøgelse talte professor Birgitte Tufte fra Københavns Handelshøjskole i en vilkårlig uge i april 2004 eksperter på Politikens forsider, og kom frem til, at der var 52 mandlige eksperter og syv kvindelige. Også Ann Lehmann Erichsen, jurist og journalist, kom frem til en skæv fordeling, da hun i kiggede på, hvem der blev interviewet i DR2-programmet Debatten, hvor kvinder i 2005 udgjorde 37 % af eksperterne.


Redaktionerne mister de gode historier

Ifølge Hanne Dam, lektor i journalistik ved RUC og tidligere journalist ved Information, går redaktionerne glip af en masse historier, fordi de ikke også har fokus på køn:
– Vi er holdt op med systematisk at fokusere på køn, fordi vi tror, vi er så langt fremme i ligestillingsprocessen. At vælge at se på verden med kvinders øjne opfattes som gammeldags, og derfor gør vi det ikke systematisk. Men når det ikke sker automatisk, går vi glip af en masse historier, siger Hanne Dam.

På Dagbladet Information redigerede hun fra 1977 til 1999 virkeligheden set med kønsbrillen på, et arbejde som hun i 1980 fik Cavling-prisen for. I begrundelsen lød det: “Har i de senere år opdyrket det kvindepolitiske stof og i en bred vifte af artikler skildret problemstillinger, der vedrører kvinderne. Det har givet hele kønsrolledebatten en ny dimension, der igen har indvirket på andre medier.”

I dag oplever hun, at generelt er den kønsbevidsthed, der var dengang, væk. Både på redaktionerne, men også på journalistuddannelserne, selvom 45 % af de studerende på landsplan er kvinder.

– Der er TOTAL mangel på bevidsthed om køn på de journalistiske uddannelser herhjemme, modsat Norge og Sverige, hvor man uddanner journalister efter en klar strategi om at se på kvinder og køn: Vælger vi nu kvindelige eksperter, hører vi også, hvad kvinderne siger, og vi sætter research-opgaver i gang på nogle kvindepolitiske områder, siger Hanne Dam.

Hun er overbevist om, at vi går glip af mange aktuelle og væsentlige historier, der betyder noget for den brede offentligheds opfattelse af kvinde og køn i det hele taget, for eksempel historier om politik, økonomi og karriere. Det afgørende er, hvem og hvordan man ude på redaktionerne læser en rapport, en pressemeddelelse eller et nyhedstelegram, som er nogle af leverandører af det råstof, journalisterne gør til historier.


Kønspolitisk bevidsthed spirer blandt journaliststuderende på RUC

På RUC er to-tredjedele af de journaliststuderende kvinder, hvilket er over landsgennemsnittet. Efter i årevis at have vandret i kønspolitisk mørke, begynder Hanne Dam dog nu at se en ny bevidsthed spire blande de studerende:

– Jeg har lige haft en række grupper til vejledning i researchtung journalistik, og der var to ud af otte emner kønspolitiske: Hvorfor går piger med tørklæde og det kønsopdelte arbejdsmarked, fortæller hun.

Det skyldes måske, at Hanne Dam igen har sat kønsbrillen på næsen, denne gang ved at træde i karakter som kvindepolitisk underviser. Hun oplever, at hun i dag har lettere ved at komme igennem med forslag til opgaver end for bare tre år siden. De kvindelige studerende er stille og roligt blevet mere opmærksomme på køn:
– Jeg kan se, at mine praktikanter ude på redaktionerne tager kvinderelevante emner op. Men jeg gør mig umage med at være meget underdrejet, for det skal komme fra dem selv, siger Hanne Dam og slutter:

– Der er stadig ingen bevidsthed om køn i lærerkollegiet, men de studerende er ved at komme rigtig godt med. Også de mandlige, selvom det er pigerne, der laver den kønspolitiske reportage.


På Kun for Kvinder er der kun ansat kvinder i redaktionen

I B.T.’s kvindetillæg om søndagen, Kun for Kvinder, dyrker journalisterne historier på den klassiske journalistiske måde. Dog med den forskel, at i redaktionen er der kun kvinder. Det åbner ifølge redaktør Rikke Andreasen for både nye stofområder og nye vinkler, som ellers forsvinder på de mandsdominerede redaktioner:

– Historier om brystkræft for eksempel, som både vi og andre aviser har med jævne mellemrum. Her interesserer mænd sig mere for strukturhistorien, hvis der er tale om lægesjusk eller manglende bevillinger, mens Kun for Kvinder fokuserer på, hvordan man lever videre med brystkræft, ligesom vi undersøger, hvorfor det rammer så mange kvinder, og hvorfor der bliver gjort så lidt for at dæmme op for det. Det betyder nemlig noget for mange, mange kvinder.

Karrierestof findes i stort set alle aviser, men på Kun for Kvinder vinkler de det til kvinder:
– Karrierestof er et specifikt område, hvor kvinder har brug for andre informationer og en anden journalistisk tilgang end mænd, fordi kvinder har nogle andre udfordringer end mænd på arbejdsmarkedet. Ligeløn er for eksempel et stort tema, eller hvem skal hente børnene?, fortæller Rikke Andreasen, og afliver samtidig myten om, at der ikke er nok interessant kvindestof – en myte, der lever i bedste velgående på redaktionerne. Ligesom myten om, at det er svært at finde kvindelige eksperter, på trods af at KVINFO har en let tilgængelig ekspertdatabase med over 1400 eksperter:

– Vi har flere interessante historier, end vi har tid til at skrive, siger Rikke Andreasen og nævner i den sammenhæng, at Kun for Kvinder hverken dækker bolig, mad eller rejser, der ellers traditionelt udgør “kvindestoffet” i medierne.

Anne Absalonsen er freelance journalist