Der er mange meninger både for og imod de to kvindelige præsidentkandidater. Men den kendte nu 81-årige feminist Gloria Steinem er ikke i tvivl om, hvad hun mener.
I et interview med bladet Cosmopolitan roste hun for nylig Hillary Clinton for at være god for feminismen, fordi hun er ”mere erfaren og mere modig end nogen anden præsidentkandidat” – især fordi hun i sin udenrigspolitik altid husker på kvinders vilkår.

Carly Fiorina

Carly Fiorina har ingen politisk erfaring og har aldrig været valgt til en politisk post. Hun stiller nu som eneste kvinde blandt 14 mænd op til at blive Det Republikanske Partis spidskandidat ved præsidentvalget i november 2016. Hun præsenterer sig selv sådan her på sin egen valgkampside

Carly Fiorina har arbejdet sig op fra sekretær til topposter i forretningslivet. Der er stor uenighed om, hvorvidt Carly Fiorina var en god eller dårlig forretningskvinde. Det kendte blad Fortune er ikke imponeret

En af USA's mest kendte feminister, Gloria Steinem, har stærke meninger om de to kvindelige præsidentkandidater, som hun kalder hhv. god og dårlig for feminismen

Carly Fiorina får ikke nær så pæn en karakter af den gamle feminist, som mener, at Fiorina er ”skadelig for feminismen, fordi hun ikke repræsenterer flertallet af kvinder”. Og for, at ingen skulle være i tvivl, så fik Det Republikanske Parti og Carly Fiorina for nylig følgende skudsmål fra Gloria Steinem:
”Hvis man troede, at republikanerne da ikke kunne finde en kvinde, der var mere skadelig for den kvindelige halvdel af dette lands befolkning end Sarah Palin, så se bare godt og grundigt på Carly Fiorina, og de holdninger hun står for”.

Kvinder i centrum for USA’s præsidentvalgkamp

Der er lagt op til en præsidentvalgkamp i USA, hvor værdipolitik, køn og familiepolitik kommer til at spille en stor rolle. Selvfølgelig betyder amerikanernes økonomi også en del, ligesom forsvars-og udenrigspolitik fylder meget i Verdens eneste supermagt. Brandvarme emner som arbejdsløshed, immigration, retten til at eje og bære våben og uenighed om, hvem der skal betale hvor meget og hvor lidt i skat, optager selvsagt også amerikanske vælgere.

Fri abort skiller

Men kvinder og kvinders vilkår kommer til at fylde en del op mod præsidentvalget til november næste år. Det er der flere grunde til. For det første er de kvindelige vælgere en afgørende faktor for at vinde et præsidentvalg i USA. Dernæst er det overvejende sandsynligt, at Hillary Clinton bliver den første kvindelige spidskandidat nogensinde i en amerikansk præsidentvalgkamp. Sidst men ikke mindst så er det værdipolitiske emner som fri abort, homoseksuelle ægteskaber og familiepolitik i det hele taget, der for alvor skiller vandene i amerikansk politik. Dermed er det også emner, som alle præsidentkandidaterne flittigt bruger til at markere sig over for vælgerne og lægge afstand til modkandidaterne både i og uden for eget parti.

Hård primærvalgkamp hos Republikanerne

Foreløbig er valgkampen en primærvalgkamp, der føres internt i hvert af de to partier. Det drejer sig om at vinde så mange af partiets primærvalg som muligt fra februar frem til juli 2016, hvor begge partier formelt udpeger deres spidskandidat. Primærvalgkampe kan være særdeles hårde – og der skydes med skarpe våben. Især går det pt. hårdt for sig hos Republikanerne, hvor de 15 kandidater bruger mest tid på at skyde på hinanden.
I toppen af Det Republikanske Parti er man noget bekymret over den hårde tone i debatten, hvor den pt. førende kandidat Donald Trump også er førende i intern mudderkastning. For som kilder i partitoppen udtrykker det, så ”er underholdningsværdien lige nu høj, men det går ud over troværdigheden i det lange løb, og dermed skader det partiets chancer for at vinde selve præsidentvalget”.

Fredelig valgkamp hos Demokraterne

Hillary Clinton

Hillary Clinton har tilbragt stort set hele sit voksne liv i politik. Hun stiller nu op for at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat og er pt. den førende kandidat af i alt tre. Læs mere om Hillary og hendes valgkamp her

Hillary Clintons støtte blandt kvindelige vælgere var tidligere meget høj

På det seneste har de kvindelige vælgere svigtet

Der har været kritik af den velgørende familiefond The Clinton Foundation, og flere opfatter fonden som en fare for Hillary Clintons troværdighed som evt. kommende præsident.
 

Hos Demokraterne går det mere fredeligt for sig. I de første interne debatter har tonen været høvisk og kandidaterne har holdt sig til at diskutere politik og ikke – som hos Republikanerne – hinandens hår, udsendende, underholdningsevner og moralske habitus.
Det er også nemmere at være demokratisk kandidat. Der er nemlig nu reelt kun en. Og det er Hillary Clinton. Det Demokratiske Partis præsidentvalgkamp startede med fem kandidater og en ”måske”.
Nu er der tre tilbage og måske-kandidaten, vicepræsident Joe Biden, meldte i sidste uge, at han – trods mange opfordringer og lang betænkningstid – ikke stiller op. Biden var ellers den alvorligste trussel mod Hillary Clintons status som spidskandidat.

Hillary Clinton fører klart

De to tilbageværende modkandidater truer ikke for alvor den tidligere udenrigsminister, senator og førstedame. Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om få uger – og mangel på penge – før Martin O’Malley, tidligere guvernør i Maryland falder fra. Han er med under en procent af de demokratiske stemmer den absolutte bundskraber i alle meningsmålinger.
Joe Biden stod til at få støtte fra knap her femte demokratiske vælger. De stemmer vil nu sandsynligvis gå til Hillary Clinton, som så vil ligge til at få 60-70 procent af stemmerne ved primærvalgene.
Den eneste reelle modstander er Bernie Sanders, uafhængig senator fra den lille nordøstlige stat Vermont. Siden han først viste sig i valgkampen, har Sanders støt og sikkert øget sin popularitet, og han står til for øjeblikket at få ca. 20-30 procent af stemmerne ved primærvalgene.

Faren fra venstrefløjen

Den største fare for Hillary Clintons præsidentdrømme kommer i dobbelt forstand fra partiets venstrefløj. Dobbelt fordi det truer hende nu i partiets primærvalgkamp og senere i selve valgkampen.
Generelt har Det Demokratiske Parti flyttet sig mod den politiske venstrefløj de senere år. Venstrefløjen ønskede længe at opstille senator Elizabeth Warren som sin kandidat, men hun foretrak at sige nej tak og i stedet trække i trådene indefra i partiet.
I stedet har venstrefløjen nu fået Bernie Sanders. Han står for en politisk linje, der hylder den skandinaviske velfærdsmodel, og han kalder sig selv for ”socialdemokrat” – hvilket for mange amerikanere er stationen lige før fuldbåren kommunist og dermed landsforræder. Han har trods sine 74 år en solid opbakning især blandt unge – og han trækker store og entusiastiske folkemængder til sine valgmøder.

Hillary er flyttet mod venstrefløjen

Hillary Clinton har som sin mand, tidligere præsident Bill Clinton, traditionelt tilhørt midten af partiet, men hun er på det seneste rykket mod venstrefløjen – tvunget delvist af Bernie Sanders og Elizabeth Warren plus den generelle trend i partiet, der siger, at man er nødt til at svinge mod venstre for at vinde et demokratisk primærvalg. Et godt eksempel er Hillary Clintons modstand mod USA aftale om frihandel med en række sydøstasiatiske lande (TPP). Hun var som udenrigsminister med til at forhandle aftalen igennem og kaldte den ”det gyldne eksempel” på en frihandelsaftale. Fagbevægelsen og Sanders har altid været skeptiske over for frihandelsaftalen, som, de mener, vil koste amerikanske job. For et par ugen siden meldte Hillary Clinton sig i koret af modstandere.

Kampen om midterbanen

Dette sving mod venstre kan imidlertid komme til at koste dyrt i den rigtige valgkamp næste efterår.
For generelt siger valgeksperter, at man skal lægge sig på midten af amerikansk politik, hvis man vil vinde et præsidentvalg. Derfor vil vi sandsynligvis se en Hillary Clinton, der i løbet af næste forår langsomt krabber sig tilbage på midtersport af amerikansk politik. Men hun skal ikke blive alt for midtsøgende, for så risikerer hun til november næste år ikke at kunne overtage stemmerne fra de mange unge, der nu entusiastisk støtter ”socialdemokraten” Bernie Sanders.

Kvinder i centrum 

Kvinder udgør lidt over halvdelen af USA’s vælgere, og hvis man vil være præsident, så skal man kunne tiltrække de kvindelige vælgere. Det kunne Hillary Clinton fredag i sidste uge på et møde i Washington DC for Women’s Leadership Forum, hvor hun sagde sådan her:
”Kvinders holdninger, ideer og levevilkår skal være i centrum for amerikansk politik”. 
Det udsagn gav stående ovationer fra den stopfyldte sal af demokratiske partimedlemmer.
Hillary gør i det hele taget meget for at tiltrække kvindelige vælgere. Hun taler – som alle demokrater – ofte og gerne om vigtigheden af at bevare fri abort. Hun taler om, at der skal kæmpes for kønnenes ligeberettigelse og ligeløn. Seneste har hun også slået et slag for de familiepolitiske temaer og talt for, at USA indfører generel betalt forældre- og barselsorlov.

Vigende kvindestøtte til Hillary

Det er også nødvendigt for Hillary Clinton at tiltrække de kvindelige vælgere, der udgør lidt over halvdelen af alle amerikanske vælgere.
Præsident Obama fik ved sidste valg i 2012 55 procent af samtlige kvindestemmer. Det samme skal Hillary Clinton klare, hvis hun vil vinde. I foråret viste en Gallup-meningsmåling, at hun lå til at tiltrække langt over halvdelen af de kvindelige stemmer men hen over efteråret har et par skandaler fået det tal til at falde.
I juli måned stod Hillary Clinton ifølge en Washington Post-ABC News meningsmåling til 71 procent af stemmerne fra kvindelige demokrater. Det tal var i midten af september faldet til 42 procent – største frafald var blandt hvide kvinder.

Skandalen om egen e-mailserver

Årsagen er klar: Det er nu kommet frem, at Hillary Clinton i sin tid som udenrigsminister brugte ikke alene sin egen e-mail-konto i stedet for ministeriets, men også familien Clintons egen server. Det opfatter mange – især republikanere– som en sikkerhedsrisiko, og det undersøges nu af FBI.
Efter mange udenomsforklaringer og forsvar, har Hillary Clinton nu udleveret over 50.000 sider e-mails til Kongressen og indrømmet, at selv om det ikke var forbudt, så var det heller ikke ”Verdens bedste ide” at bruge sin egen server.

Clintons svagheder

Den clintonske familieserver er i det hele taget en af Hillary Clintons store svagheder i valgkampen. Når man har sin egen server, så er man altså ikke helt som andre mennesker. Og det er netop problemet: Mange vælgere anser hende for at være elitær og med en tendens til at føle sig bedre end alle andre. Når hun så roder sig ud i først i ugevis at forsvare sin brug af familieserveren, inden hun så endelig undskylder, så kan man føje ”utroværdig” til rækken af politiske svagheder.
En anden ting, som kan ramme hende voldsomt på troværdigheden, er den velgørende familiefond: ”The Clinton Foundation”, der med en formue på over to milliarder dollars støtter mange udviklingstiltag i fattige lande, bl.a. mange projekter med kvinder og børn. Problemet er ikke
de projekter, som fonden støtter. Troværdighedsproblemet er opstået, fordi fonden har modtaget millioner af dollar i donationer fra bl.a. hel – og halvdiktatoriske og korrupte lande mens Hillary Clintor er udenrigsminister, som (siger hendes kritikere) ville opnå politisk goodwill netop fra USA’s magtfulde udenrigsminister, som netop i årene 2009-2012 hedder Hillary Clinton.

Outsideren, der talte sig op

Mens Hillary Clinton har et navn og en status, der gør, at stort set enhver amerikaner kender hende, så er den eneste anden kvindelige præsidentkandidat i den helt modsatte situation.
Carly Fiorina er et stort set ukendt navn i amerikansk politik. Efter en mangeårig karriere i toppen af forretningsverdenen og et forgæves forsøg i 2010 på at blive US-senator valgt i Californien, stiller den 61-årige nu som eneste kvinde op til at blive republikanernes præsidentkandidat.
Carly Fiorina er oppe imod 14 mænd herunder bl.a. kendte navne som Donald Trump og Jeb Bush. Carly Fiorina startede som outsideren i bunden af de republikanske meningsmålinger. Hun demonstrerede under de to første republikanske tv-debatter stor viden om de hårde emner som fx økonomi og skat, hvor hendes fremragende debatevner sendte hende helt til tops med 15 pct. af de republikanske stemmer – lige efter Donald Trump.

”For grim til at blive præsident”

Carly Fiorina blev i september endda en så stor trussel mod Trump, at han offentligt beskyldte hende for at være ”for grim til at blive præsident”. Trump kritiserede også Fiorinas evner som forretningskvinde, og sagde, at hun ”som adm. direktør for Hewlett-Packard havde kostet firmaet så mange penge, at hun selv var ude om, at hun blev fyret i 2004”. Fiorina selv siger, at hun blev gået, fordi hun var uenig med bestyrelsen om den fremtidige strategi.

Fiorina løj om abortklinik 

Ifølge amerikanske valgkommentatorer fik de halvsexistiske bemærkninger fra Trump, blot Fiorinas popularitet til at stige. Men siden er det gået brat nedad, og Carly Fiorina ligger nu som nr. syv i feltet helt nede på fire pct. af de republikanske stemmer. Årsagen er ifølge de fleste valgeksperter klar: Hun løj for åben tv-skærm.
Som stort set alle andre republikanere er Carly Fiorina klart modstander af enhver form for abort, og hun har tidligere fået meget ros for og sympati hos republikanske vælgere for at være meget kritisk over for den halvoffentlige organisation ”Planned Parenthood”, der bl.a. driver en række abortklinikker.
Hun mistede dog meget troværdighed også blandt republikanske vælgere, da hun under en tv-valgkampdebat i september kom med vilde overdrivelser og løgne om,  hvad der foregår og især ikke foregår på de abortklinikker, som Planned Parenthood driver.

Hillary ignorerer Carly

Carly Fiorina prøver konstant i sin valgkamp at angribe Hillary Clinton og holde sig selv op som kvinden, der kan lede Verdens eneste supermagt.
Foreløbig går det ikke så godt med den strategi. For selv om det er korrekt, at den traditionelle mandlige hvide middelklasse republikaner elsker at hade alt, der hedder enten Bill eller Hillary Clinton, så har Hillary Clintons valgkampstrategi hidtil gået på totalt at ignorere alle angreb fra Fiorina.
Når de første primærvalg er overstået i marts, vil det vise sig om Hillary fortsat kan ignorere Carly som konkurrent til at blive USA’s første kvindelige præsident.