I løbet af sommeren vedtager Folketinget med stor sandsynlighed den største omstrukturering af det danske samfund i nyere tid. I regeringens visioner om Det nye Danmarknedlægges amterne, kommuner sammenlægges, landet opdeles i regioner. Velfærdsydelser- og opgavefordeling ændres og omstruktureres.

Ikke ét sted i de utallige ark papir, der det seneste års tid er flydt i en lind strøm fra Indenrigsministeriet og regeringen om den nye lov, er ordene køn og ligestilling nævnt eller tænkt ind – på trods af ligestillingsloven krav om det samme. 

Hvordan kan det gå til?

Lektor og demokratiforsker Birte Siim, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, er ikke spor overrasket.
– Enten kan man vælge lidt naivt at sige: Hvordan kan det gå til, at en så central velfærdspolitisk ændring, en omlægning af hele velfærdsstaten, kan ske, uden at den også rummer perspektiver omkring køn og ligestilling og uden at mainstreaming er tænkt ind?
– Eller man kan vælge at anlægge en mere realistisk synsvinkel: At al forskning, alle erfaringer, viser, at man i samfundstoppen og blandt græsrødder aktivt skal arbejde for mainstreaming, hvis det skal blive til andet end ord. Og det skal kombineres med en demokratisk samfundsdebat, siger Birte Siim.

– Toppen har svigtet totalt, og græsrødderne er fragmenterede, mener demokratiforskeren. Hun så gerne en ligestillingsminister, der var mere på banen. Græsrødder, der var mere aktive, stillede krav, debatterede og opfordrede til samfundsdebat. En kritisk og engageret presse, der fulgte op.

Efter hendes mening er reformen blevet præsenteret som et stykke teknik, en overordnet strukturel og praktisk ændring. Men i virkeligheden handler det om en grundlæggende ændring af velfærd og demokrati, hvor alle interesser bør være repræsenterede, siger Birte Siim.

Overgangsfase

I dag er samfundet i en overgangs- og opstartsfase, hvor man først skal til lære at bruge mainstreaming. For hvordan bruger og tænker man egentlig begrebet? Hvordan gør man? Hvilke redskaber er der? Hvad virker bedst? 
– Mainstreaming kan enten blive en succes, det kan blive status quo eller blive et dårligt ligestillingsredskab – alt efter, hvordan man vælger at bruge det. Personligt tror jeg, at det er utrolig vigtigt med aktivitet. Vi ved fra demokratiforskning, at det også handler om hvem, der er med i arbejdet: Er der kvinder med og hvilke kvinder? Er spørgsmålet blevet rejst internt? Hvem sidder fx i strukturkommissionen?, siger Birte Siim.

Den første kommunalreform i 1970 tog 12 år at udtænke. Den kommende har stort set taget omkring 12 måneder.
– Det er gået hu-hej-vilde-dyr. Der har ikke været lagt op til – og tid til en bred folkelig debat, heller ikke en debat, der sigtede på at inddrage kvinderne. Og hvis køn ikke sættes på dagsordnen, så kommer kvinderne ikke med, understreger Birte Siim.

Det er ekstra paradoksalt, mener hun, da velfærd især er vigtig for kvinder.
– Det er kvinderne, der er mest skeptiske over for reformen. Nogle er fx bange for, at nærheden og den demokratiske dialog forsvinder ved kommunesammenlægning. Andre frygter, at omsorgsydelserne bliver ringere ved decentralisering og uddelegering af ansvar fra amterne til kommunerne, fordi ekspertise og kompetencer forsvinder, fx i forhold til handicapområdet. For det første er der den kønsbestemte arbejdsdeling, hvor kvinder er knyttet til omsorg. Kvinder er mere positive over for velfærdsstaten end mænd, fordi kvinderne er mere afhængig af dens ydelser – det er kvinderne, der har omsorgen for børn, gamle osv. Så velfærd er utrolig kønnet.

De gode eksempler

At ordene køn, ligestilling og mainstreaming ikke optræder i regeringens reformforslag, skyldes ifølge ligestillingsminister Henriette Kjær (K) ikke manglende vilje, men at mainstreaming i praksis endnu ikke er slået igennem, heller ikke i ministerierne. Man tænker i at slå nye streger, ikke på fx repræsentation, for mainstreaming er ganske enkelt ikke indarbejdet endnu. 
– I Folketinget er der bred opbakning omkring det her. Men det er svært håndgribeligt for de enkelte ministerier at se, hvad mainstreaming går ud på. Derfor efterspørger de i høj grad redskaber. Vi har brug for de gode eksempler, der kan synliggøre vigtigheden af mainstreaming. Vi skal have gjort mainstreaming-projekterne mere synlige, siger Henriette Kjær.

Ligestillingsministeren er overbevist om, at strukturreformen vil påvirke ligestillingen i en positiv retning. Viden, bl.a. fra Ligestillingsministeriets afdækning af kommunernes indsats på området, viser, at jo større kommunerne er, jo flere kvinder er der i det politiske arbejde, og jo mere bevidst er man internt i kommunerne om vigtigheden af ligestillingsarbejde.

I nær fremtid vil ligestillingsministeren sætte en undersøgelse i gang, der skal afdække, hvorfor større enheder tilsyneladende fremmer ligestilling.
– Måske skyldes det, at større kommuner har flere ressourcer at sætte af til ligestillingsarbejde? Måske skyldes det en større professionalisme på ligestillingsområdet? Måske skyldes det, at man holder møder på tidspunkter, hvor kvinder med små børn kan være med?

Ligestillingsministeriet iværksætter i august en kampagne, der skal få flere kvinder til at stille op til næste kommunalvalg. Kampagnen vil både henvende sig bredt til borgerne, til kommunerne og til vælgerforeningerne.

Henriette Kjær er ikke tilhænger af, at ligestillingsloven strammes, så det fx får konsekvenser, hvis en virksomhed eller en kommune ikke mainstreamer: 
– Jeg vil hellere motivere end at skælde ud. Det vigtige for mig er det demokratiske i, hvordan man konkretiserer ligestilling ud.

Ikke et centralt tema

Ligestillingsordfører og folketingsmedlem Mette Frederiksen (S) mener ikke, at kønsvinklen i sig selv skal fremhæves som et enkelt emne i forbindelse med kommunalreformen. 
– Vi har bestemt diskuteret mainstreaming ud fra flere vinkler. Mange kvinder er direkte afhængige af den kommunale reform, da det hovedsageligt er kvinder, der arbejder i kommuner og amter, og de fleste borgmestre er mænd. Så både på medarbejdersiden, blandt de politisk valgte, og når vi taler om de nære velfærdsydelser, så har vi det med i overvejelserne. Men det er ikke et centralt tema i forhold til reformen. 

Hvorfor har Socialdemokraterne ikke sat gang i en debat om emnet?
– Det har vi været for dårlige til. Jeg har den holdning, at jeg tænker ligestilling i alt, hvad jeg gør. Min oplevelse er, at det indgår i lighed med alle andre aspekter. Men det kunne måske have stået stærkere, siger Mette Frederiksen.

Det burde vi have set

80 pct. af de 64.000 medlemmer af HK/Kommunal er kvinder. Næstformand Bodil Otto, en af tre kvindepolitiske ansvarspersoner i bestyrelsen, medgiver, at den manglende mainstreaming i regeringens udspil ikke er noget, som fagforeningen har registeret:
– Det har jeg ikke tænkt dybere over, så hov, det burde vi nok have set, siger Bodil Otto.

Omkring Skt. Hans skal hun og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har ligestilling som område, mødes. Her vil Bodil Otto tage emnet op.
– Kommunerne har ansat flest kvinder, men meget få kvindelige ledere. Man kan forestille sig, at når man efter reformen skal besætte topposterne, vil man finde toplederne blandt mænd, og at det måske derfor er kvinder, der ryger ud. Men det er spekulationer – det er ikke noget, jeg har belæg for at sige på nuværende tidspunkt.

Længere fremme i skoene?

Paraplyorganisationen Kvinderådet vedtog for nylig på et styrelsesmøde, at den manglende mainstreaming i den nye reform, er et emne, som rådet vil tage op i nær fremtid.
– Det er ejendommeligt, at mainstreamings strategien ikke er arbejdet ind som en naturlighed inden for dette område. Mainstreaming står i ligestillingsloven, men man lever ikke op til lovens ord, siger forkvinde Randi Iversen.

Kvinderådet er ikke blevet hørt i forbindelse med regeringens udspil. Det havde Randi Iversen ellers forventet.
– Selvfølgelig er det relevant at kommuner og amter bliver hørt, men sandelig også NGO-landskabet, siger Randi Iversen, der medgiver, at Kvinderådet nok også har sovet i timen.

Hvorfor har Kvinderådet ikke startet en debat om den manglende mainstreaming i reformen?
– Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi har haft en forventning om, at det blev sendt ud til formel høring. Men selvfølgelig kan man spørge, hvorfor vi ikke har været længere fremme i skoene.

Hvilke tiltag Kvinderådet vil gribe til nu, har Randi Iversen endnu ikke et svar på:
– Vi har vedtaget i styrelsen, at det er væsentligt, at vi forbereder os på det. Reformen vil få konsekvenser for alle borgere, både mænd og kvinder. Vi vil fx se på: Hvor er kønsvinklerne? Er der en skævvridning i forhold til udviklingen i Danmark? Hvor vil det have negative konsekvenser for ligestillingen i kommunerne?

Lisbet Holst er freelance journalist i Århus og skriver regelmæssigt for FORUM.