Fakta om Afrah Nasser

 

Den 5. maj i år går 25-årige Afrah Nasser en tur rundt på The Change Square i det centrale Sana’a sammen med tre veninder. The Change Square har i snart fire måneder været samlingssted for både fredelige protester og voldelige sammenstød mod regimet og den siddende præsident Ali Abdullah Saleh. 
Pladsen er fyldt med telte og mennesker, der har slået sig ned for at deltage i landets langvarige sejtræk af en revolution, der ikke har fået samme sensationsagtige status i de internationale medier som den egyptiske revolution på Tahrir-pladsen i Kairo.
Tværtimod har de internationale medier glimret ved deres fravær i den yemenitiske kamp for frihed. I stedet har omverdenen takket været bloggere som Afrah alligevel kunnet følge med i, hvad der sker i Yemen. Hendes vidnesbyrd er blevet af vital betydning for nyhedsstrømmen, og CNN har fremhævet hendes blog, som en af de 10 vigtigste blogs fra Mellemøsten.
– De sidste fire år, er jeg ofte gået forbi caféen, men det er aldrig faldet mig ind, at jeg kunne sidde der med mine veninder og drikke the foran mændene. For selv for en ung kvinde som mig, der er fortaler for sociale forandringer i Yemen, ikke mindst for kvinder, er det en skelsættende oplevelse.
Lige denne dag, hvor de fire unge kvinder længe har gået rundt og betragtet de mange aktiviteter på pladsen, foreslår den ene af Afrahs veninder, at de skal gå ind på en lille café og få en kop the. Kort efter sidder de på caféen, drikker the og snakker sammen som millioner af andre unge kvindelige cafégæster verden over. 
Dog med den lille forskel, at det er helt ualmindeligt, at fire veninder sidder på en café i Sana’a og drikker the.
– De sidste fire år, er jeg ofte gået forbi caféen, men det er aldrig faldet mig ind, at jeg kunne sidde der med mine veninder og drikke the foran mændene. For selv for en ung kvinde som mig, der er fortaler for sociale forandringer i Yemen, ikke mindst for kvinder, er det en skelsættende oplevelse.
Der er ingen officiel lov i Yemen, der forbyder kvinder at gå på café. Så pigerne har ikke haft nogen problemer inde på selve cafeen, hvor personalet høfligt har hilst dem velkommen, selvom det kulturelt set er uset, at kvinder går ud.
”Sorry I’m not scared to put my real name out there. Sorry I’m being the real me all the time. Sorry I break the rules. Sorry I break the mold. Sorry if I don’t fake it. Sorry I won’t hide what I really think and feel. Sorry I don’t pretend to be someone else. Sorry I’m not conservative. Sorry I’m not silent. Sorry I won’t let you shush me. Sorry I’m still lifting my head high and staying strong. 
I’ll just keep blogging on”.
Nærmest euforisk af oplevelsen har Afrah blogget om oplevelsen, ledsaget af billeder af både hende og veninderne ved det lille bord i den fyldte café.
Og så bryder helvedet løs.
Kommentarerne er væltet ind på bloggen. ’YOU GO GIRLS’ har en formodentlig kvindelig blogger skrevet, og hun er blevet bakket op af mange andre, der ser pigernes cafébesøg som et vigtigt skridt i kampen for kvindernes rettigheder i Yemen.
Men der har også været dem, der er knapt så begejstrede. Flere har udtrykt bekymring for, om ikke det er at gå lidt for langt. Er det virkelig det ’New Yemen’, vi vil have, spørger de? Skal du ikke passe lidt på, nu? 
Og så har der været dem, der direkte og i utvetydige vendinger beskylder Afrah Nasser for at være umoralsk og imod islam.

’I’ll keep blogging on’

Afrah Nasser er dog ikke så let at få til at tie stille eller holde sig fra tasterne. Hun har fået advarsler før. Og dem, der skulle være i tvivl om hendes holdning, har ikke fået læst hendes blogpost fra d. 27. april i år, postet en uge før cafébesøget:
”Sorry I’m not scared to put my real name out there. Sorry I’m being the real me all the time. Sorry I break the rules. Sorry I break the mold. Sorry if I don’t fake it. Sorry I won’t hide what I really think and feel. Sorry I don’t pretend to be someone else. Sorry I’m not conservative. Sorry I’m not silent. Sorry I won’t let you shush me. Sorry I’m still lifting my head high and staying strong. 
I’ll just keep blogging on”.
– Jeg er kun nået hertil, fordi jeg i min journalistiske karriere aldrig har været bange. Ikke een eneste dag. Jeg har været på konferencer, hvor der kun var mænd – noget, der ellers er socialt uacceptabelt i Yemen, men jeg var aldrig bange for at sidde der. Selv nu når jeg skriver ting på min blog, som jeg ved, fremprovokerer en masse kommentarer fra mænd, er jeg ikke bange. Jeg har altid haft det sådan. Jeg har altid været revolutionær.
– Jeg er kun nået hertil, fordi jeg i min journalistiske karriere aldrig har været bange. Ikke een eneste dag. Jeg har været på konferencer, hvor der kun var mænd – noget, der ellers er socialt uacceptabelt i Yemen, men jeg var aldrig bange for at sidde der. 
Det er nu ikke, fordi der er noget provokerende eller frembusende over Afrahs attitude. Hun er en lille, spinkel kvinde; imødekommende, åben og smilende. Hun er positiv og optimistisk over den udvikling, hendes land gennemgår, og enhver, der kommenterer på hendes blog, får et tak med på vejen. Også dem, der er nedladende og negative. ’Thanks for taking your time to comment’, skriver hun. For alle har ret til at have en mening.
Ikke overraskende har hun Dr. Martin Luther King og Nelson Mandela blandt sine forbilleder. I det hele taget elsker hun at se youtube-videoer med nogle af verdens store ledere, fredsaktivister og frihedskæmpere.
– Og Madonna!, tilføjer hun med et stort smil.
Der er også stærke, ukonventionelle kvinder med på listen over forbilleder. Alle er de mennesker, der har gået mod strømmen.

Skønheden ved blogging

Afrah er i Danmark for at deltage i konferencen Cyber Activism – Changing the World? Allerede under selve konferencen i Den Sorte Diamant har hun lagt flere indlæg ind på sin blog. 
Få havde regnet med, at det ville blive den globale udbredelse af billige smartphones med kamera og 3g-netværk, der ville forandre forholdene i Yemen. Med en smartphone og en netværksopkobling kan du dokumentere alt, hvad der sker lige for øjnene af dig, og dele det med hele verden i løbet af et par sekunder. Det betyder, at en demokratisering af informationsstrømmen kan ske i selv de regimer, der har overlevet på netop at kontrollere alle informationskanaler, fortæller Afrah Nasser.  
– Det er det smukke ved blogging. Du skal være hurtig til at distribuere den viden, du har. Helst hurtigere end alle andre. Der er det, vi har gjort i Yemen. Der sidder også bloggere i de andre provinser i Yemen. De distribuerer den viden de har. I løbet af få sekunder ved jeg, hvad der sker der. Det giver os styrke, at vi har den viden med det samme. Og bare det, at vi føler os bestyrkede, får os til at tweete og facebooke endnu mere. Og vi stopper ikke. Det handler ikke kun om revolutionen. Vi fortsætter også bagefter. Vi tager det bedste fra de sociale medier og skaber positive forandringer i den virkelige verden.
– Det er det smukke ved blogging. Du skal være hurtig til at distribuere den viden, du har. Helst hurtigere end alle andre. Der er det, vi har gjort i Yemen.

De sociale medier kan informere, men revolutionen foregår på gaden

Facebook og Twitter har mødt meget kritik for at forsimple verden, og for at skabe en generation, der hele tiden er fikseret på at promovere sig selv med 140 tegn ad gangen. For at gøre folk afhængige af en strøm af ligegyldigheder i et univers af kunstig social interaktion. Men med den udvikling, der har fundet sted i Nordafrika og Mellemøsten siden årsskiftet i år, har Facebook og Twitter dog også vist sig at have et meget større subversivt potentiale, som ikke engang Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, kunne have forudset.
– De sociale medier har fået os til at stå sammen som aldrig før. Det er normalt besværligt at rejse mellem de forskellige provinser i Yemen, fordi man skal igennem checkpoints ved hver grænseovergang. Men takket være de sociale medier er vi mere i kontakt end nogensinde før. Der er ingen checkpoints på internettet. Det gør det muligt for os at udveksle tanker og ideer; at se, at det jeg ligger under for, er det samme, som det du ligger under for. Det har skabt et bånd af solidaritet og sammenhold.
– Gennem Facebook fik folk at vide, hvor og hvornår der ville være demonstrationer, men det var kun en lille gruppe. Efterhånden så alle de mennesker, der ikke er online, at der var noget i gære, og de spurgte, hvad der foregik. Det var som en lavine. Folk begyndte at tale sammen, og dag efter dag var der flere og flere mennesker, der samledes og sådan startede revolutionen.
I Yemen var det en Facebook-side, der første gang opfordrede folk til at samles og protestere på The Change Square. Det startede en jordskredseffekt, der snart fik samlet tusindvis af mennesker.
– Gennem Facebook fik folk at vide, hvor og hvornår der ville være demonstrationer, men det var kun en lille gruppe. Efterhånden så alle de mennesker, der ikke er online, at der var noget i gære, og de spurgte, hvad der foregik. Det var som en lavine. Folk begyndte at tale sammen, og dag efter dag var der flere og flere mennesker, der samledes og sådan startede revolutionen.
Og her tager Afrah Nasser fat i kernen af diskussionen om betydningen af de sociale medier i de arabiske revolutioner; for de sociale medier kan sprede viden og mobilisere befolkningen, men den egentlige revolution foregår stadig på gaden.

Jeg er nødt til at gøre noget ude i virkeligheden

Flere har advaret mod at forsimple det arabiske forår ved at kalde det ”The Social Media Revolution”, som fx den egyptiske journalist Lina Attalah har gjort på konferencen i Den Sorte Diamant. For revolutionerne har været undervejs længe – både på et politisk plan, på gaden og blandt aktivister af alle slags samt i blogosfæren. De sociale medier har blot tilføjet et hidtil uset kommunikations- og dokumentationspotentiale til en proces, der alligevel ville have fundet sted, også selvom Facebook ikke var opfundet.
– Med al respekt for det blod, der allerede har flydt i Yemen, så er det her en spændende tid for mit land. Vi har fået en stærkere følelse af sammenhold og lighed. Kvinder går på scenen og taler, de er repræsenteret på seminarer om den politiske situation, og der er endda kvindelige læger på det lille hospital på The Change Square. 
Afrah Nasser deler synspunktet, for selvom de sociale medier er fantastiske kommunikationsværktøjer, har de også deres begrænsning, erkender hun.
– Jeg er kommet frem til, at jeg er nødt til at gøre noget ude i virkeligheden. Jeg har lyst til at bruge mine evner og min popularitet til at skabe noget konkret. Jeg overvejer at starte en forening eller sammenslutning for kvinder og bloggere. Jeg er endnu ikke helt sikker på formen, men jeg er klar til at tage det skridt.
I modsætning til mange kritiske røster i Yemen, der frygter en stærkere fundamentalistisk islamisering af landet efter revolutionen, er Afrah Nasser optimistisk. De sidste fire måneder har allerede vist, at sociale ændringer er inden for rækkevidde, ikke mindst for Yemens kvinder.
– Med al respekt for det blod, der allerede har flydt i Yemen, så er det her en spændende tid for mit land. Vi har fået en stærkere følelse af sammenhold og lighed. Kvinder går på scenen og taler, de er repræsenteret på seminarer om den politiske situation, og der er endda kvindelige læger på det lille hospital på The Change Square. Vi viser et nyt, civiliseret Yemen, der aldrig før har været fremme i de internationale medier.

Den enkelte kan gøre en forskel

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Der er to grunde til Afrahs optimisme. Internettet har skabt et rum for en fri og ucensureret debat, og den sociale aktivisme har givet yemenitterne en helt ny bevidsthed om, at den enkelte rent faktisk kan gøre en stor forskel.
– Jeg er overbevist om, at revolutionen vil blive efterfulgt af en minirevolution, der vil handle om sociale, kulturelle og økonomiske spørgsmål. Folk vil være meget mere socialt engagerede i fremtiden. Der vil komme en masse debat og en masse grupper, organisationer og foreninger, der fokuserer på ting som kvinders rettigheder, og mikrofinansieringsmuligheder vil begynde at se dagens lys. Vi har allerede startet en mindre sammenslutning af kvinder, der forbereder sig på, hvordan vi skal tackle konsekvenserne, hvis en mere islamistisk regering kommer til magten.
– Jeg er overbevist om, at revolutionen vil blive efterfulgt af en minirevolution, der vil handle om sociale, kulturelle og økonomiske spørgsmål. Folk vil være meget mere socialt engagerede i fremtiden. 
Det store spørgsmål er, om Afrah Nasser selv kunne forestille sig at gå ind i politik efter revolutionen?
– Nej. Jeg vil have et større spillerum. Jeg vil hellere være aktivist, slutter hun.