Samtykke i voldtægtsbestemmelsen er væsentligt, fordi det giver en bedre beskyttelse mod voldtægt.

Begge parter i en seksuel relation får med samtykke pligt til at sikre sig, at ens sexpartner har lyst til samleje. Hvis den ene part er passiv og uengageret, vil den aktive part skulle sikre sig, at den anden ønsker at deltage.

Samtidig er samtykke vigtigt under selve akten, som for eksempel hvis et samleje udvikler sig fra at være vaginalt til at blive analt. Her vil det igen være den aktive parts ansvar at sikre sig, at den anden part synes om og bifalder denne form for samleje.

’Frys’ er ikke et ja

I diskussionen om den nye voldtægtsbestemmelse har en central problemstilling været fremme: når den forurettede stivner eller ’fryser’, som man kalder det.

Dette sker for op mod 70 procent af de mennesker, som udsættes for en voldtægt. De ’fryser’ af chok eller i et bevidst eller ubevidst forsøg på at blive skadet så lidt som muligt. Dermed er de hverken i stand til at gøre fysisk modstand eller at sige fra.

Den passive og ’frosne’ tilstand kaldes for tonisk immobilitet eller ufrivillig lammelse.

Læs forskningsartikel om ufrivillig lammelse og voldtægt (PDF).

Hvis den ene part er passiv, vil det med en bestemmelse baseret på samtykke også her være op til den aktive part at sikre sig, at den passive part ønsker det seksuelle samvær.

Fremmer den personlige frihed

Den personlige frihed og den seksuelle selvbestemmelsesret vil stå stærkere, såfremt Folketinget vedtager en samtykkebaseret voldtægtslov.

”Vi er alle seksuelle væsener, og ingen står til rådighed for andres behovstilfredsstillelse. Der må derfor altid være en formodning om, at den, der samtykker, deltager i samlejet i et eller andet omfang, og at passivitet modsat betyder, at parten ikke samtykker. Heller ikke i et ægteskab skal man stå til rådighed for fri afbenyttelse, men har sin egen frie vilje,” siger Henriette Laursen, KVINFO’s direktør.

En samtykkebaseret voldtægtslov er mere i tråd med en nutidig kønsopfattelse, hvor kvinder og mænd opfattes som lige meget værd.

Voldtægtsbestemmelsen i Straffeloven er naturligvis rettet mod alle køn på lige fod. Dog viser statistikken, at næsten alle de, som oplever voldtægt eller andre seksualforbrydelser i Danmark, er kvinder. Det er grunden til, at voldtægt ofte betegnes som en kønsbaseret forbrydelse.

Frivillighed versus samtykke

Debatten om den nye voldtægtsbestemmelse baserer sig blandt andet på den betænkning, som Straffelovsrådet afgav i februar 2020. Her anbefalede et flertal en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed i stedet for samtykke.

Baggrunden er en formodning om, at passivitet kan være udtryk for både frivillighed og ufrivillighed. Der kan efter Straffelovrådets flertals opfattelse være situationer i ”ligeværdige samlivsforhold eller ægteskaber”, hvor der er en formodning om frivillighed, og hvor det er rimeligt at forvente, at den anden part siger fra.

Undersøgelser viser dog, at voldtægter også bliver begået i parforhold. Ifølge Offerundersøgelser 2005-2018 var gerningspersonen i 39 procent af voldtægterne ”nuværende eller tidligere partner”.

Hvor udbredt er voldtægt?

I 2019 blev 1.662 voldtægter anmeldt i Danmark, og der faldt dom i 314 sager.

Det reelle antal voldtægter er dog langt højere.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd bliver i gennemsnit 6.700 kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg om året i Danmark.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet estimerer, at så mange som 24.000 kvinder i 2017 blev tvunget eller forsøgt tvunget til samleje.

Derfor er samtykke et vigtigt værktøj til at forhindre voldtægt i parforhold. En samtykkebestemmelse sikrer, at vaner ikke udgør en formodning for et ’ja’.

Eller sagt på en anden måde: Selv om man har haft samleje hver tirsdag lige siden, børnene var små, så er det ikke tilstrækkeligt at formode, at begge parter ønsker det seksuelle samvær. Næste tirsdag er det afgørende, at den aktive part sikrer sig, at begge faktisk føler lyst og vil være med.

Også på den baggrund vurderer KVINFO, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse giver en bedre beskyttelse end en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

Klik her for at læse mere om Straffelovrådets betænkning og KVINFO’s vurdering af den.

Foto: Mateus Campos Felipe