Fakta om Suad Salem Al-Saba

Suad Salem Al-Saba besøgte København i februar i forbindelse med, at KVINFO udvikler og professionaliserer det yemenitiske bibliotek samt træner bibliotekets personale i partnerskab med GDRSC (Gender Development Research and Studies Center at Sana’a University), det biblioteks- og dokumentationscenter, hvor Suad Salem Al-Saba er vicedirektør.
 
  • Læs mere om projektet 
Læs om Suad Salem Al-Sabas klummer om sit besøg i København (på arabisk):  
 
 

I en lille landsby i det østlige Yemen er det en piges første skoledag. Hendes far følger hende af sted til den lokale skole. Han ved godt, hvad der venter. Ikke flag og blomster og morgensang. Ikke en række af andre små piger, der venter på at skulle gå i klasse med hans datter. Der venter modstand. Suad, der går ved siden af ham, er den første pige nogensinde i landsbyens skole. Der er ingen, der synes, at det er en god idé, at hun skal gå der. Kun ham.
Da de når frem til skolen, må han fysisk tilkæmpe sig adgang. Han tvinger sig selv og pigen ind i klasselokalet, hiver en stol frem og sætter hende på den.
”Jeg var den eneste pige blandt en masse drenge og mænd. Og jeg blev den bedste blandt dem. Det gjorde dem selvfølgelig vrede. For i Yemen er kulturen sådan, at kvinder er mindre værd end mænd”
Hver dag må Suad finde sig i drengenes mobning. De slår hende, skubber hende og råber ad hende. Hun skal gå hjem og så ellers blive derhjemme.
Når hendes far ikke kan følge hende i skole, har hun en pistol gemt under den lange kjole. Hun skyder op i luften, når drengene kommer for tæt på. Det er den eneste måde, hun kan holde dem effektivt fra livet.
Da det hurtigt viser sig, at hun er den bedste i klassen, bliver mobningen kun værre.
– Jeg var den eneste pige blandt en masse drenge og mænd. Og jeg blev den bedste blandt dem. Det gjorde dem selvfølgelig vrede. For i Yemen er kulturen sådan, at kvinder er mindre værd end mænd.

Lektor og dommer i poetry slam på tv

I dag er Suad Salem Al-Saba 50 år. Hun er lektor på instituttet for arabisk sprog og pædagogik og vicedirektør af centeret for forskning i køn og udvikling ved universitetet i Sana’a. Hun er også forfatter, debattør og meningsdanner. Og så er hun dommer i den populære ugentlige poetry slam konkurrence i yemenitisk tv, Millionpoesi.
Ikke en ringe karriere for en kvinde i et land, hvor kvinder i adskillige sammenhænge går for at være halvt så meget værd som mænd. Juridisk set er deres vidnesbyrd kun halvt så meget værd som deres mandlige medborgeres. Myrdes en kvinde, kompenseres familien kun med en halvt så stor erstatning, som hvis hun havde været en mand.
Ligestilling er ikke en naturlig menneskeret i et land, hvor et af de største samfundsproblemer stadig er børneægteskaber, hvor piger bortgiftes helt ned i en alder af 8-9 år.

Far – den positive rollemodel

Som hun sidder her i København er Suad Salem Al Saba en moderne kvinde i lang lavendelfarvet frakke og et smukt, blomstret brokadetørklæde (hovedparten af yemenitiske kvinder bærer den langt mere tildækkende sorte abaya og niqab. 
Der er langt til den lille pige, der måtte kæmpe sig vej til skole.
Og så alligevel ikke.
”I begyndelsen syntes de andre kvinder i vores by, at det var mærkeligt, at jeg gik i skole. Men da de så, at jeg godt kunne gå i skole og endda klarede mig godt, fik det også dem til at bringe deres piger til skolen”
Suad er tydeligvis berørt, når hun skal fortælle om sin far og den betydning, han har haft for, at hun er blevet den kvinde, hun er i dag. Oplevelserne ligger stadig lige under overfladen.
– Min far var grunden til det hele. Han var et meget åbent menneske. Han skelnede ikke mellem drenge og piger. Han var en meget respekteret mand i vores samfund. Han var religiøs og lærd. Og så var han revolutionær. Der var mange mennesker, der havde tillid til ham på det tidspunkt.
At faren var blind, spillede også en rolle. Suad var nemlig nødt til at lære at læse og skrive for at kunne læse op for sin far fra familiens store bibliotek. Nogle gange skrev hun også for ham.
Når yemenitterne går på gaden nu og demonstrerer mod præsident Saleh, er det stadig Suad Salem Al-Sabas fars revolutionssange, der bliver sunget. Sange om fædrelandet, uretfærdighed og folkets ret.
Der er ingen tvivl om, at Suad har arvet sin fars engagement og mod. Og også hans kærlighed til det arabiske sprog. Og nysgerrigheden.
I starten af interviewet er det hende, der stiller de fleste spørgsmål.

Fik andre piger med i skole

Mod har der skulle til, for hun har brudt mange barrierer som kvinde i løbet af sit liv, og Suad har gjort en afgørende forskel for andre kvinder i Yemen ved at være en positiv rollemodel.
”De har tillid til mig, fordi de kan se, at jeg har gjort det godt, og de vil gerne have, at deres piger bliver ligesom mig. Selv de mænd, der i starten var imod, at jeg skulle undervise, kommer nu med deres piger til mig”
– I begyndelsen syntes de andre kvinder i vores by, at det var mærkeligt, at jeg gik i skole. Men da de så, at jeg godt kunne gå i skole og endda klarede mig godt, fik det også dem til at bringe deres piger til skolen. Og nu er der mange, der kommer med deres piger til mig og spørger, om jeg kan undervise dem. De har tillid til mig, fordi de kan se, at jeg har gjort det godt, og de vil gerne have, at deres piger bliver ligesom mig. Selv de mænd, der i starten var imod, at jeg skulle undervise, kommer nu med deres piger til mig.
Når Suad Salem Al-Saba skal svare på, hvor hun finder og har fundet styrken til at gå imod samfundets konventioner gang på gang og følge sin egen overbevisning, tøver hun ikke et øjeblik.
– Jeg finder styrken inde i mig selv. Min tilgang er, at jeg skal tage imod folk med kærlighed og dialog i modsætning til konfrontation.

At ændre mændenes hjerner

Der er mange ting, der har ændret sig til det bedre for kvinder i Yemen i løbet af Suad Salem Al-Sabas liv og karriere. Men der er en ting, der stadig er svær at ændre. Det er et begreb, hun konstant vender tilbage til: tafkeer. Tankegangen. The cultural mindset.
– Der er en udvikling i gang på alle områder i Yemen. Det paradoksale er, at lovgivningen er på plads omkring f.eks. kvinders ret til at rejse uafhængigt og også til at tage del i den parlamentariske proces. De kan stille op til valg, hvis de vil. Men den største udfordring er kulturen. Det er den største barriere. Den er et mindset.
For en ting er at ændre lovgivningen og de juridiske rammer, noget helt andet er at ændre kulturen og traditionerne. Den måde folk altid har tænkt og ageret på.
”Det paradoksale er, at lovgivningen er på plads omkring f.eks. kvinders ret til at rejse uafhængigt og også til at tage del i den parlamentariske proces. De kan stille op til valg, hvis de vil. Men den største udfordring er kulturen. Det er den største barriere. Den er et mindset.”
Når Suad taler om kulturen som et mindset, taler hun derfor om et fastlåst tankesæt. En måde at tænke på, der ikke bøjer sig, og som ikke så let giver plads til nye måder at definere identiteten på.
Derfor er grundstenen i Suad Salem Al-Sabas undervisning på forskningscenteret for køn og udvikling at give sine studerende de rigtige værktøjer til ikke kun at ændre samfundet på overfladen, men også til at tænke ’køn’ med, så de også når ned i de grundlæggende samfundsstrukturer.
– Jeg forsøger at give både mine mandlige og kvindelige studerende værktøjerne til at beskæftige sig med køn og at læse, skrive og diskutere de ting. Vi har brug for en gender mainstreaming i alle samfundets afkroge; sundhed, økonomi og kultur. Der skal være en bevidsthed om, at der er noget, der hedder køn.
”Mit mål er at ændre hjernen på mændene!”
Det er den samme tanke, der går igen i Suad Salem Al-Sabas ugentlige klumme i avisen Al-Gomhoriah. Her skriver hun om alle afskygninger af samfundsrelevante emner; udvikling, køn, sundhed, uddannelse, politisk uretfærdighed.
Hun skriver altid ud fra det, der ligger hende på sinde. Der er dog altid en fællesnævner:
– Mit mål er at ændre hjernen på mændene!
Bemærkningen falder prompte og bliver leveret med et glimt i øjet. Men der er alvor bag ordene.

Ønsker at yeminitiske kvinder er selvstændige og uafhængige

– Jeg vil gerne have, at den yemenitiske mand skal opfatte sin kvinde som partner. I modsætning til at opfatte hende som en slags ja-siger, som altid er enig med ham. Kulturen i Yemen er den største hindring for kvinders opstigning i samfundet.
” Alt for mange kvinder lader sig intimidere og skræmme, og det er dem, jeg retter det ønske imod”
Suad har selv mærket det, og mærker det stadig hver dag, selvom hun føler sig fri og ligeværdig i sit eget personlige liv – både i sit arbejde og sammen med sin familie, der tæller en ægtemand og fire børn; to drenge og to piger, der alle har fået uddannelser uden skelen til deres køn og er godt på vej i livet.
– Jeg håber, at yemenitiske kvinder bliver uafhængige og selvstændige, og at det bliver en del kvinders tankesæt. Alt for mange kvinder lader sig intimidere og skræmme, og det er dem, jeg retter det ønske imod.
Efter en lille tankepause tilføjer Suad eftertrykkeligt:
– Der er selvfølgelig også gode mennesker mellem mændene. Ikke alle mænd er sådan.
Tankerne går igen til Suad Salem Al-Sabas egen far, der sørgede for, at hun fik en uddannelse på lige fod med byens drenge. Og endda kom længere i samfundet end mange af dem.

Sproget som identitet

Siden Suad sad i familiens bibliotek og lyttede til sin fars digte, har det arabiske sprog været centrum for hendes liv og arbejde. Der kom mange andre intellektuelle i barndomshjemmet, og hun kunne suge inspirationen til sig fra en tidlig alder.
I dag fylder det arabiske sprog hele hendes arbejdsliv. Og når hun kommer hjem, skriver hun digte. Ikke for at udgive dem, men for at sætte ord på sine personlige tanker om livet, kærligheden og døden. Som hun siger:
– Sproget er et mindset, en måde at tænke på. Sproget gør dig til den, du er. Hvis du er dansk og tænker på dansk og taler dansk, er det det, der gør dig til dansker. Det er din identitet.
På samme måde udgør det arabiske sprog med alle dets flertydigheder og subtile betydningsforskelle kernen i Suads egen identitet som kvinde i Yemen. Og ikke kun det. Det er også sproget, der indeholder forandringspotentialet.
– Mit våben er det arabiske sprog, og mit sprog er hele mit liv.
I Yemen, hvor analfabetsprocenten ligger på over 60, er poesien ikke en genre, der er forbeholdt eliten. Den mundtligt overleverede poesi er en folkloristisk tradition, der stadig er stærk.
”Sproget er et mindset, en måde at tænke på. Sproget gør dig til den, du er. Hvis du er dansk og tænker på dansk og taler dansk, er det det, der gør dig til dansker”
For Suad Salem Al-Saba er poesien en naturlig konsekvens af smidigheden i det arabiske sprog. Folk mødes, digter spontant og poesibattler om alt fra politik og moderne samfundsproblemstillinger til kærlighed og ægteskabelige problemer.
Af samme grund er Millionpoesi, det ugentlige poesi-tv-program Suad Salem Al-Saba er dommer i, også et meget populært program. En slags X-Factor på ord, hvor der kastes ekstemporale emner ud, og deltagerne poetry slammer sig til national berømmelse.

Reform frem for revolution

Ikke mange ved, at en del af den sidste tids revolutionære demonstrationer i Yemen har været ledet af en ung kvinde, Tawakkol Karman, en 32-årig psykologistuderende menneskerettighedsaktivist og leder af Women Journalists without Chains og mor til tre. Et særsyn i Yemen, der er et af de mest tilbagestående lande i regionen på ligestillingsområdet.
Alligevel er Suad Salem Al-Saba skeptisk overfor tanken om en revolution i Yemen. Hun mener ikke, at de grundlæggende samfundsproblemer som fattigdom og korruption, vil blive løst ved en omstyrting af samfundet.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

– Problemet med optøjerne er, at der ikke er nogen af oppositionsgrupperne, der har et færdigt program, for hvad der skal ske, hvis de får væltet præsidenten. Vi skal hellere rette det system til, som vi allerede har. Det skal ikke styrtes ned. Det er situationen, vi skal ændre, ikke systemet. For hvad, hvis vi styrter systemet? Vi vil stadig have arbejdsløshed og fattigdom.
Det andet problem i Yemen er, at oppositionen hovedsagligt består af flere fundamentalistiske, muslimske fraktioner.
De skræmmebilleder Suad Salem Al-Saba trækker frem er Somalia og Afghanistan. Begge er lande i regionen, hvor fundamentalismen har bragt brain drain, 
splittelse, fattigdom og langtrukne borgerkrige.
Det er ikke et scenarie Suad Salem Al-Saba ønsker sig skal udspille sig for Yemen.
”Vi skal hellere rette det system til, som vi allerede har. Det skal ikke styrtes ned. Det er situationen, vi skal ændre, ikke systemet. For hvad, hvis vi styrter systemet? Vi vil stadig have arbejdsløshed og fattigdom”
Hvis hun kunne ændre en enkelt ting for sit land, er hun ikke et sekund i tvivl om, hvad hun ville ændre. Hun ville ønske alle sine medborgere den ene ting, der kan give dem frihed i både tanke, mindset og handling:
– Uddannelse! Hvis alle mennesker var uddannede, ville mit land være et meget bedre sted. Hvis folk er uddannede, kan de reflektere over tingene, og det kan man se selv i deres opførsel på gaden. Hvis man er uddannet, kan man tænke selv i stedet for blot at følge ordrer. Man er et friere folk, hvis man har den frie tanke. Uddannelse giver fri tanke og fri handling.