Meget tyder på, at kvinder risikerer at blive tabere i det politiske magtspil op til og efter kommunalvalget d. 15. november, mener lektor Ann-Dorte Christensen, Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet.

Med kommunalreformen bliver de nuværende 271 byråd skåret ned til 99. Borgmestre, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer må slås om langt færre poster, når flere kommuner slås sammen til én. Det er mest sandsynligt, at det bliver de ‘tunge drenge’, der er formænd for de vigtige udvalg og borgmestrene, der løber med topposterne frem for menige byrådsmedlemmer. 

Netværksarbejdet i lokalpolitik har været i gang i lang tid, og mænds netværk er stærkere end kvinders, også inden for lokalpolitik, ligesom mænd generelt er bedre til at bruge deres netværk, understreger Ann-Dorte Christensen.

I dag er kun én ud af fire lokalpolitikere kvinde. Hvordan det præcis vil se ud efter kommunalvalget, vil Ann-Dorte Christensen ikke sætte tal på. Men hun frygter, at der vil blive færre kvinder i lokalpolitik og ikke mindst færre kvindelige borgmestre.

Forskeren er ikke i tvivl om, at det vil påvirke det lokalpolitiske indhold, altså hvilke sager og områder, der bliver prioriteret. Traditionelt er kvinder mere optagede af at beskytte de svage i samfundet, af spørgsmål omkring velfærdsstaten og af de mere “bløde” politiske spørgsmål, end mænd.

Man tænker ikke køn i Danmark

Også i den kommunale administration er der rift om topposterne. I følge en undersøgelse, som HK Kommunalbladet netop har udarbejdet og offentliggjort, er kun 13,2 % af de indstillede kommunaldirektører og topledere i de nye kommuner kvinder. Blandt de 18 indstillede kommunaldirektører er kun én enkelt en kvinde, hvilket svarer til 5,5 %. I dag er 31 af landets nuværende 271 kommunaldirektører kvinder, hvilket svarer til 11,4 %.

Ligestilling i kommunalpolitik har ikke fyldt meget i debatten, siger Ann-Dorte Christensen. Regeringen afviser, at kommunalreformen vil få kønsmæssige konsekvenser. Kvindelige politikere har heller ikke selv formået at få spørgsmålet på dagsordenen, mener hun:
– Det er ret utroligt, at man skal ud i sådanne dommedagsprofetier, før man får øje på ordet køn. Det siger noget om, at man ikke tænker køn i det her land. Det er min opfattelse, at f.eks. den geografiske repræsentation, har været et vigtigere kriterium i kommunalreformen end køn. 
Og det er absurd, mener Ann-Dorte Christensen. Ikke alene fordi kommunalbestyrelserne burde – og skal – afspejle mangfoldigheden i samfundet, men også fordi 78 % af de ansatte i kommunerne, er kvinder.

Overordnet er det dybt problematisk, at køn ikke er tænkt ind i kommunalreformen fra dag et på trods af, at offentlige virksomheder ifølge loven skal mainstreame, dvs. at tænke køn ind i alle nye tiltag. Ved at regeringen har set bort fra mainstreaming, har man forpasset en enestående mulighed for øge ligestillingen i landets nye kommuner og i de kommende regioner. Lektor Ann-Dorte Christensen, Aalborg Universitet

Færre kvinder vælges til kommunalvalg

En optælling foretaget af DR Nyheder Research viser, at 29,5 % af kandidaterne til kommunalvalget er kvinder. Det er lidt flere end ved sidste kommunalvalg i 2001, hvor 28,7 % af kandidaterne var kvinder. Dermed er procentdelen tilbage på det samme niveau som i midten af 1980’erne og 90’erne. Og det er bestemt positivt, at der er sket en lille fremgang, siger Ann-Dorte Christensen 

Spørgsmålet er så om vælgerne vil prioritere kandidatens køn, når de sætter deres kryds i stemmeboksen d. 15. november.

Ved et kommunalvalg bliver der traditionelt valgt færre kvinder ind, end der er opstillet, mens det modsatte gør sig gældende, når der er folketingsvalg. Ved kommunalvalget i 2001 var 27 % af de kandidater, der blev valgt ind i byrådene kvinder, mens 28,7 % af samtlige opstillede var kvinder.
Ved sidste folketingsvalg var 29 % af de opstillede kandidater kvinder – men 38 % af de kandidater, der blev valgt ind i Folketinget, var kvinder.

Og selv om kvinderepræsentationen ikke har fået den store opmærksomhed i debatten om kommunalreformen, er der også strømninger i samfundet i retningen af en stigende interesse for at diskutere og prioritere ligestilling, mener Ann-Dorte Christensen:
– Det er tankevækkende, at hvis vælgerne er opmærksomme på kønsperspektivet, så kan de reelt flytte ti procentpoint ved et valg, som vi så ved sidste folketingsvalg. Det kan jo være, at nogle kvinder vælger at stemme kvinder ind.

Lønnet lokalpolitik er vejen frem

Traditionelt spiller ligestilling i politik en større rolle ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. Her prioriterer vælgerne f.eks. lokal tilknytning, fx hvilket job kandidaterne har, højere end deres køn. Og så er det generelt sværere at få kvinder til at stille op til et byråd end til Folketinget.
– I Folketinget bliver du frikøbt fra dit arbejde. Det sker ikke i lokalpolitik, hvor det politiske arbejde er meget svært at forene med job og familie, siger Ann-Dorte Christensen.

Ud fra et kønspolitisk perspektiv, burde et sæde i et byråd betragtes som et stykke arbejde, man skal have en rimelig løn for. Dét burde også være tænkt ind i reformen, mener Ann-Dorte Christensen: 
– Jeg er sikker på, at flere kvinder så ville lade sig opstille, og det gælder også mænd, der vil have et forsvarligt familieliv.

Kvinder brænder for lokalområdet

Kvinders ulyst til at gå ind i lokalpolitik, er ikke et udtryk for at kvinder ikke brænder for, hvordan deres lokalområde fungerer. Tværtimod er det kvinderne, der er mest engagerede i fx skolebestyrelser og i daginstitutioner.
– Kvinderne har bare valgt at lægge deres lokalpolitiske engagement et andet sted, hvor det er foreneligt med familielivet, mener Ann-Dorte Christensen.

Nok vil lokalpolitikken de kommende år efter hendes mening sandsynligvis blive yderligere domineret af mænd, både på det politiske og administrative topniveau, i de nye kommuner. Men på længere sigt vil stor ulighed i den politiske repræsentation få vælgerne til at reagere, mener Ann-Dorte Christensen.

Mai-Britt Iversen, socialdemokrat, nummer to på sit partis liste til kommunalvalget i Aalborg, frygter kvinderepræsentationen især går tilbage i de små kommuner. Efter otte år i lokalpolitik mener hun, at den lokalpolitiske kultur generelt er for gammeldags. Det er med til at spænde ben for, at arbejdet med lokalpolitik kan forenes med det familieliv unge, aktive kvinder også ønsker at have.

Men det er vigtigt, at flere kvinder går ind i lokalpolitik, mener hun. Ikke mindst fordi det efter hendes mening er afgørende for, hvilke politiske sager og områder, der bliver prioriteret.
– Det bekymrer mig, at kvinder ikke ved, hvor “nær” lokalpolitik er. Lokalpolitik ligger jo lige til højrebenet for kvinder: Det handler om, hvor børnehaverne skal ligge, hvordan skolerne skal være, hvordan de ældre skal have det. Alle de vigtige ting, som kvinder prioriterer højt. Når der skal laves en ny vej, så interesserer kvinder sig, firkantet sagt, for om vejen f.eks. er handicapvenlig, mens mænd tænker på, at der ikke skal være huller, så lydpotten på bilen, bliver rystet løs.

Bornholm er pejlemærke for udviklingen

For tre år siden blev de daværende seks kommuner på Bornholm lagt sammen til en regionskommune. På det tidspunkt var tre af øens seks borgmestre kvinder. I dag har øen en mandlig borgmester, og ved sammenlægningen dalede kvinderepræsentationen. I dag er fem ud af de 27 medlemmer af øens Regionsråd kvinder.

Det er fint med kvindelige frontfigurer. Men da Louise Gade blev valgt til borgmester i Århus, gik kvinderepræsentationen i Århus Kommune tilbage. Det er ikke sådan, at hvis man får en kvindelige borgmester, så sikrer man en bredere kvindeandel. Derfor er det vigtigt at vælge kvinder ind, som vil tænke ligestilling bredt i forhold til kommunalreformen og fastholde blikket på kønsperspektivet. Lektor Ann-Dorte Christensen, Aalborg Universitet

Else Merete Knoop, (V) , var en af de kvindelige politikere, der røg ud ved sammenlægningen, efter 13 år i lokalpolitik, og som nu stiller op til kommunalvalget:
– En af forklaringerne på de færre kvinder kan være, at vi havde en slags Glistrup-effekt, hvor en person fra en lokalpolitisk liste trak mange stemmer og faktisk trak otte personer med sig ind i rådet. En anden forklaring kan være, at mange kvinder sad lidt yderligt. Og hvis man som kvinde er på vippen, så er det min erfaring, at det er en herre, der bliver foretrukket.

Efter sammenlægningen af kommunerne på Bornholm, har mange borgere følt, at der er blevet for langt til beslutningstagerne. Mange er utilfredse med ikke at blive set og hørt. Måske er kvinder mere opmærksomme på, at interessegrupperne skal høres og vægter kommunikation med borgerne højere end mandlige lokalpolitikere, mener Else Merete Knoop.

I dag er omkring en tredjedel af de 120 kandidater til det kommende valg til Regionsrådet på Bornholm kvinder. Sammen med kvindelige kandidater fra de øvrige lister, har else Merete Knoop arrangeret et møde lige op til valgdatoen, hvor vælgerne kan møde alle listers kvindelige kandidater, og hvor de kvindelige kandidater kan netværke:
– Det er vigtigt, at vælgerne ved, at de også har mulighed for at stemme på en kvinde.

Lisbet Holst er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.