Da jordanerne i 2007 gik til stemmeurnerne for at afgøre, hvem, der fremover skulle styre landets kommuner, var der især én kandidat, som gjorde indtryk: Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri blev en ren stemmesluger, da hun blev valgt ind i byrådet for Zarqa, Jordans tredje største by, som den kvindelige kandidat, der fik flest stemmer – i hele landet. 
Forud for valget havde Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri ført sin egen valgkampagne ved hjælp af venner og familie, der hængte plakater op og delte løbesedler ud. 
Dén strategi var ikke nok for én af hendes kolleger et andet sted i verden. 
Da danske Birgitte Vind i 2009 stillede op til byrådet i Vejle, Danmarks niende største by, til det danske kommunalvalg, måtte hun tænke kreativt for at blive bemærket af vælgerne. Så hun arrangerede en boksekamp mod en mandlig politisk modstander for at få omtale i medierne og dermed nå ud til vælgerne.
I en sofa i København bliver der nikket eftertænksomt, mens der fortælles valghistorier fra Jordan, Danmark og Marokko. 
Vi er i Danmarks hovedstad til en konference om kvinder i kommunalpolitik, og tre af slagsen henholdsvis marokkanske Zakia Mrini,  Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri fra Jordan og danske Birgitte Vind – har taget plads i sofaen for at dele deres erfaringer om at være kvinde i politik med hinanden.
Selv om de tre er vidt forskellige, har de noget til fælles. De er gået ind i politik, fordi de ønsker at skabe forandring.

Forandring ønskes

Danske Birgitte Vind, 45 år, er ny i politik og har været byrådspolitiker i et år. 
-Jeg stillede op til valget, fordi jeg var utilfreds med regeringens politik. Jeg syntes, den var kortsigtet og overså nogle vigtige politiske emner, fortæller hun.
Marokkanske Zakia Mrini, 51 år, der er valgt for anden gang, har været kommunalpolitiker i syv år og er nu borgmester for Guéliz-området i Marrakesh, Marokkos 2. største by, siger:
-Jeg har altid været meget optaget af retfærdighed og af at bekæmpe forskelsbehandling, og jeg har været politisk aktiv i 20 år af samme grund.
Zakia Mrini har i mange år været en del af den marokkanske kvindebevægelse, og hun er stifter og præsident af flere kvinderettighedsorganisationer.
Jordanske Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri er også valgt for anden gang og har otte års kommunalpolitisk erfaring i bagagen. 
Hun gik ind i politik, fordi hun mener, lokalpolitikken i Jordan har brug for kvinders bidrag:
-Mænd dominerer samfundet og bestemmer mange ting. Det blev der lavet om på ved valget, hvor vi var fem kvinder, der kom ind i byrådet, understreger hun.
I alle tre lande er mænd i overtal i lokalpolitikken. Og der er stor forskel på, hvordan de respektive lande forholder sig til den mandlige overvægt på de bonede gulve. Men også på, hvordan de tre kvindelige lokalpolitikere opfatter situationen: Om de færre kvinder i det lokale magtsystem skyldes samfundsmæssige barrierer, der ikke giver mænd og kvinder lige muligheder for at få politisk indflydelse ¬– eller om det lave antal kvinder skyldes kvinderne selv.

Kvindekvoter til debat

Marokkanske Zakia Mrini er ikke i tvivl. Hun smiler og ryster på hovedet, da talen falder på årsagerne til den skæve kønsfordeling i lokalpolitikken.
-Mænd og kvinder har ikke lige vilkår, siger hun.
-Der er et udtalt kønsskævt hieraki. Se bare på tallene – de taler for sig selv, understreger hun.
I dag tæller kvinder kun 12 % af de folkevalgte lokalpolitikere i Marokko. Og det er et antal, der skal ses i lyset af, at Marokko efter pres fra kvindebevægelsen indførte kvindekvoter ved seneste lokalvalg – på netop 12 %. Antallet af kvindelige borgmestre er endnu lavere. 
I Marrakesh, hvor Zakia Mrini selv er borgmester for området Guéliz, fik byen sin første kvindelige overborgmester ved det seneste valg, som også var landets anden kvindelige borgmester nogensinde. Den 33-årige jurist tiltrak sig overskrifter i hele verden, da hun væltede den mangeårige mandlige borgmester, og kritikere råbte højt om hendes manglende evner og pondus til at kunne lede én af Marokkos største byer. Lige så mange var oprørte over, at Marokko havde indført kvindekvoter til byrådspladserne. 
-Det blev ikke godt modtaget i det politiske system. Mange mente, at det svarede til at forære byrådspladser væk til kvinder, fortæller Zakia Mrini.

Høj prioritet fra oven

Sådan var situationen ikke i Jordan, da Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri stillede op til valget i 2007: Det første lokalvalg efter en ny lov, der havde indført en kvindekvote på 20 % af byrådspladserne. Kvoterne blev modtaget uden kritik.
215 kvinder blev valgt ind ved valget, de 195 af dem kom ind via kvotesystemet. Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri var en af de resterende 20 kvindelige politikere, der fik en plads i byrådet alene på grund af det personlige stemmeantal. 
Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri understreger, at der stadig er en mandlig overvægt på borgmesterposterne. I dag er der kun én kvindelig borgmester i Jordan.
-På ledelsesniveau mangler ligestillingen. Men det handler også om kvinderne selv. De fleste kvinder vælger ikke kvinder – de vælger mænd. Og kvinder arbejder måske heller ikke så hårdt som mændene på at komme til tops. Så ansvaret ligger hos kvinderne selv, siger Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri.

Selvtillid mangler

Danmark har i modsætning til Jordan og Marokko ingen kvindekvoter ved lokalvalgene. Alligevel satte det seneste valg en historisk kvinderekord, da godt hver tredje byrådsplads gik til en kvinde, dvs. at 32 % blev valgt ind i byrådene. Samtidig fik Danmark det højeste antal kvindelige borgmestre nogensinde med i alt 14 kvindelige borgmestre, hvilket svarer til ca. 14 %. 
Birgitte Vind var én af de nye politikere, der blev valgt ind. Hun mener, der er visse barrierer for kvinder i dansk lokalpolitik, men at de er ved at forsvinde.
-Dansk politik har været meget mandsdomineret med mandlige normer og værdier. Kvinder giver plads til andre, det gør mænd ikke i samme grad. Men meget er ved at ændre sig nu. Vi ser det allerede i landspolitikken, hvor Folketinget har en overrepræsentation af kvindelige partiledere,  siger hun.
Den største barriere for kvinder i lokalpolitik i dag er dem selv, mener Birgitte Vind.
-Mange af os tror ikke, vi kan, og vi er heller ikke opdraget politisk. Samtidig er der en dobbelthed: Vi synes, det er vigtigt at have kvinder i politik, men de fleste kvinder siger: “Jeg vil ikke vælges, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg kan”, siger hun.

Mediernes rolle

Når man kaster sig ud i det politiske liv, er det svært at komme uden om medierne – uanset hvor man bor. For det er bl.a. gennem medierne, at man bliver synlig for vælgerne og kan få sine budskaber ud. Men hvad mener medierne om de kvindelige politikere? Det er der stor forskel på, viser de tre politikeres erfaringer.
-I Marokko har medierne taget meget forskelligt imod kvindekvoterne og de kvindelige politikere, fortæller Zakia Mrini.
– Medier, der er positive overfor kvindebevægelsen, har vist stor interesse. Mens de, der har været imod kvoterne, har skrevet negativt, og det er svært at komme igennem og få journalisterne til at møde op, når vi for eksempel har afholdt et arrangement, siger Zakia Mrini.
-I de danske medier kan det være svært at få ørenlyd – uanset om man er mandlig eller kvindelig politiker, fortæller Birgitte Vind og fortsætter:

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

-For mig, der var ny, var det vigtigt at pressen fik øje på mig. Men journalisterne er ikke interesseret i at høre meninger om for eksempel skolepolitik, de vil have en historie, de kan sælge aviser på. Hun fandt derfor på idéen med at stille op til boksekamp med en politisk modstander indenfor skolepolitik – og fik dermed mediernes opmærksomhed.
Den taktik havde de jordanske kvinder ikke brug for under valget, for de jordanske medier var velvilligt indstillede overfor de kvindelige valgkandidater, fortæller Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri: 
– Medierne er generelt meget positive. Måske fordi pressen styres af regeringen. De viser kun positive billeder af kvinder i politik.
Derfor spår Kawtar Abd-Allah Bakheet Al-Egweiri, at der vil komme endnu flere kvinder i jordansk lokalpolitik til næste valg. For medierne har været med til at vise befolkningen, at kvindelige lokalpolitikere både er vigtige og kompetente.
Det handler om at have gode, stærke rollemodeller. Og det har både jordanere, marokkanere og danskere. Tre af dem sidder her i en sofa i København.