Fakta om Joumana Haddad

Jeg dræbte Sheherezade er udkommet på Tiderne Skifter, 2011. Bogen udkom første gang på engelsk i 2010, og den udkommer på arabisk i Libanon om en måned. Læs uddrag af hendes bog i KVINFOs Webmagasin
 
  • Joumana Haddad er født 1970 i Berut, hvor hun også bor. Hun er poet, oversætter, kulturredaktør på Libanons førende dagblad Ab-Nahar og grundlægger og redaktør på det kontroversielle magasin Jasad [kroppen på arabisk, red.].
  • Hun har endvidere flere tillidsposter, fx er hun administrator i IPAF (International Prize for Arabic Fiction) og medlem af the Book and Reading committee i det libanesiske kulturministerium. Hendes bøger og digte er oversat til mange forskellige sprog fx engelsk, fransk og spansk.
  • Joumana Haddad blev første gang gift som 19-årig og fik to sønner med sin første mand. I dag er hun gift på 10. år med en ny mand, som hun ikke deler bopæl med.
     
  • Læs mere om Joumana Haddad 
  • Se Joumana Haddads website 
  • Se Jasads website, et magasin, der udkommer hvert kvartal og beskæftiger sig med kroppen på alle niveauer, hvilket også inkluderer seksualitet og har derfor skrevet om emner lige fra homoseksualitet, polygami over til fetichisme. 
  • Læs også Erotisk intifada i arabisk kvindelitteratur 
  • Læs også interviewet Sex and the Souk
  • Læs mere om Sheherezade på Wikipedia
 

“Mordet på Sheherezade er nødvendigt, så kvinder får frihed til at fortælle deres egne historier og være tro mod dem selv. Sheherezade fortalte sine historier for at holde sig i live, men hun repræsenterer også en kvindelig overlevelsesstrategi, der i dag må stoppes. For Sheherezade så kun Eva i sig selv, den beregnende kvinde, der vidste, hvordan hun skulle navigere ved at please og forføre manden. Hun fortrængte Lilith, der fortæller manden, at sådan er jeg altså. Accepter det! Eller gå!” Sådan siger Joumana Haddad, forfatter til bogen Jeg dræbte Sheherezade og kulturredaktør i det førende dagblad Al-Nahar samt grundlægger af det kontroversielle magasin Jasad, der med en uforfærdet tilgang til krop og seksualitet har fået mange både i Mellemøsten og Vesten til at spærre øjnene op.
“Hverken i den arabiske eller vestlige verden vil jeg i dag acceptere Sheherezades måde at klare sig på i et mandsdomineret samfund. Det er blot at vælge den nemme løsning. Og mange kvinder vælger den vej frem for at have modet til at tro på egen styrke og dermed konfrontere og udfordre omgivelserne og sig selv. I dag har vi muligheder for at være tro mod os selv og overleve uden at være nødsaget til taktisk forførelse”
Man er slet ikke i tvivl om, at 40årige Joumana Haddad insisterer på at fortælle sine helt egne historier og italesætte det, som hun finder vigtigt. Allerede som 26årig skrev hun i et digt penis til stor forargelse og ikke mindst til stor forfærdelse hos hendes egen far, frem for at benytte sig af metaforer, som arabisk litteratur normalt gør. 
“Hverken i den arabiske eller vestlige verden vil jeg i dag acceptere Sheherezades måde at klare sig på i et mandsdomineret samfund. Det er blot at vælge den nemme løsning. Og mange kvinder vælger den vej frem for at have modet til at tro på egen styrke og dermed konfrontere og udfordre omgivelserne og sig selv. I dag har vi muligheder for at være tro mod os selv og overleve uden at være nødsaget til taktisk forførelse”, understreger Joumana Haddad. 
“Det er et generelt problem, selv i de lande, hvor kvinder har opnået mange rettigheder, at så mange giver slip, fordi de bliver trætte af at kæmpe. Men hver eneste dag har du pligt til at forsvare dit territorium, det er ikke noget, du bare kan tage for givet, hverken som kvinde eller menneske. Det kræver vilje og arbejde. Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle kvinder somme tider vælger den nemme løsning, men jeg kan ikke tilgive det. For det har store konsekvenser – også for andre mindre privilegerede kvinder. Derfor er det bedste kvinder kan gøre, med eksemplets magt at vise, at det kan lykkes at bevare sin værdighed ved at blive ved med at kæmpe, så de mindre privilegerede ser, at det nytter. Det er en lang sej kamp, hvor man bare må kravle op og op.”

Læsning og onani som kvindelig overlevelsesstrategi

“Litteratur har hjulpet mig til at blive den kvinde, jeg er i dag. Jeg er strengt opdraget i en tid, hvor landet var i borgerkrig og blev derfor forment adgang til meget. Så min eneste måde at undslippe på var at leve gennem bøgerne. Det er bøgerne, der har plantet drømmen om frihed i mine tanker, og når drømmen først er der, er det halve arbejde gjort”, siger  Joumana Haddad.
“Læsning og masturbation er faktisk det samme. Kvinder fra mange forskellige lande har fortalt mig, at de også har haft en barndom fuld af onani og læsning. Og jeg elsker at høre om det, for da jeg voksede op, følte jeg mig altid som den grimme ælling, der var virkelig mærkelig”
Og at litteraturen stadig har en stor plads i Joumana Haddads liv, er man slet ikke i tvivl om, når man læser Jeg dræbte Sheherezade, hvor der er referencer til især fransk litteratur, hvor fx Marquis de Sade fylder en del:
“Marquis de Sade er ikke vigtig for mig i forhold til min seksualitet, men i forhold til min måde at tænke på. Hans filosofi frigjorde mig mentalt. Især som en arabisk pige, der ville være forfatter”, siger Joumana Haddad, der i bogen beskriver, hvordan barndommen er blevet tilbragt med at læse og onanere:
“I de første stadier i mit liv mente jeg, at der kun fandtes to ting, der var værd at foretage sig, når jeg fik en chance for at være alene: læse og onanere. Begge dele krævede ensomhed for at kunne nydes i fulde drag.”
“Læsning og masturbation er faktisk det samme. Kvinder fra mange forskellige lande har fortalt mig, at de også har haft en barndom fuld af onani og læsning. Og jeg elsker at høre om det, for da jeg voksede op, følte jeg mig altid som den grimme ælling, der var virkelig mærkelig”, griner Joumana Haddad.

Ligner selv den vestlige fantasi om Sheherezade

Når man ser på bogens omslag rammer den vestlige fantasi om Sheherezade én som en boomerang, for der er ikke langt fra den og til Joumana Haddads smukke fremtoning. Og da Joumana Haddad også i bogen hylder kvindeligheden, er det nærliggende at spørge om forskellen mellem Sheherezades kvindelighed og den kvindelighed, Joumana Haddad hylder i sin bog:
“Jeg lever ikke for at forføre en mand. Jeg lever for at blive lyttet til og opnå det, som jeg ønsker. Når jeg ser mig i spejlet, ser jeg ikke på mig selv med en mands blik. Jeg vil ikke være et objekt. Jeg er subjektet, forfatteren til mit eget liv.”
“Sheherezades kvindelighed er et redskab til at forføre manden og magten, min kvindelighed er til for, at jeg kan udforske mig selv og min identitet som kvinde, og det gør jeg ikke for at tilfredsstille andre end mig selv. Det er derfor, jeg ønsker at tage vare på både mit intellekt og krop”, understreger Joumana Haddad.
“Jeg lever ikke for at forføre en mand. Jeg lever for at blive lyttet til og opnå det, som jeg ønsker. Når jeg ser mig i spejlet, ser jeg ikke på mig selv med en mands blik. Jeg vil ikke være et objekt. Jeg er subjektet, forfatteren til mit eget liv.”

Ingen forskel på burka- eller playboykvinden

– I den arabiske verden er du oftest nødt til at skjule kvindeligheden, når du forlader huset, som er kvindernes sted og dér, hvor kvindeligheden kan hyldes og leves. Uden for huset er kvindeligheden ydmyget og krænket. Her er du kun et stykke kød, der skal tilfredsstille patriarkatet, og det betyder, at mange kvinder kun tænker på at tilfredsstille andre frem for at lytte til sig selv.
– Mange mener, der er stor forskel på den burkaklædte kvinde og playboykvinden. Men de er meget ens. I det første tilfælde tilfredsstiller hun patriarkatet ved at være usynlig, i det andet tilfælde tilfredsstiller hun patriarkatet ved at være overeksponeret som objekt. Og begge hævder, at de selv har valgt det, men det skyldes, at de begge efter min opfattelse er hjernevaskede. De begår begge overgreb på sig selv ved at lade sig undertrykke, selvom jeg dog vil anerkende, at et fåtal er tvunget til at gå klædt i burka. Men de andre, som undertrykker sig selv, forstår jeg simpelthen ikke.
– Mange mener, der er stor forskel på den burkaklædte kvinde og playboykvinden. Men de er meget ens (…)“

Kvindelighed en uendelig opdagelsesrejse

“Kvindelighed er hverken forbundet med ungdom eller skønhed, det er at være i kontakt med sig selv og de privilegier, som det at være kvinde også giver. Det er en uendelig opdagelsesrejse.”
“Faktisk er jeg mere i kontakt med min kvindelighed nu, hvor jeg er 40, end da jeg var 20 år. Da jeg var lille, ønskede jeg ikke at blive ældre end 45 år, men det synes jeg er helt skørt nu. Og jeg er helt overbevist om, at alder kun handler om, hvad man selv føler, selvom jeg ville lyve, hvis jeg fortalte, at jeg elsker mine grå hår”, siger Joumana Haddad, mens hun bøjer hovedet ned mod hagen og udpeger dem i hovedbunden. Vi griner, mens hun fortsætter:
“Det, der især bekymrer kvinder, når det gælder alder, er, at mændene ikke længere interesserer sig for dem. Men på gaden ser jeg mænd og kvinder langt op i 70’erne holde hinanden i hånden og som er glade for hinanden, eller yngre mænd interessere sig for ældre kvinder, så alt kan ske, så længe du bare elsker livet Samtidig er kroppen det længste forhold du har til noget overhovedet, og derfor mener jeg kroppen kræver stor respekt, og det kunne aldrig falde mig ind at anvende botox eller anden form for kosmetisk kirurgi, for rynkerne viser mig det liv, jeg har levet”, siger Joumana Haddad.
“Jeg er helt overbevist om, at alder kun handler om, hvad man selv føler, selvom jeg ville lyve, hvis jeg fortalte, at jeg elsker mine grå hår” 

Mange kvinder er mere patriarkalske end mænd

“Simone de Beauvoirs bog Det andet køn inspirerede mig meget, da jeg var yngre, men da jeg blev ældre, følte jeg ubehag ved, at manden blev udråbt som fjenden, trods alt det de første feminister har opnået.”
“Jeg kender mange kvinder, som er langt mere patriarkalske end mænd. Da Manal al-Sharif, den saudiarabiske kvindelige bilist, fx blev arresteret, var der mange kvinder, der hyldede det og mente, at det var forkert, at kvinder kører bil. Og i den arabiske verden ser jeg mange kvinder beklage sig over mændene, samtidig med at de opdrager døtrene til ægteskab og sønnerne til at være macho. De bruger slet ikke deres enestående mulighed for at påvirke børnene i en anden retning og især få døtrene uddannet.
“Der er mange mænd, der meget gerne vil deltage i kampen for kvinders rettigheder, og jeg vil elske at se mænd gå med i demonstrationer til fordel for kvinders rettigheder. Især i Mellemøsten. Men mændene føler sig ikke velkomne.”
“Og selvom det måske har været et nødvendigt skridt i Vesten at se kønnet som en konstruktion, vil jeg gerne undgå, at de arabiske kvinder skal igennem alle disse faser.”
“Samtidig bryder jeg mig ikke om afvisningen af kvindeligheden. Jeg behøver ikke at bevise, at jeg er stærk eller opføre mig som en mand. Jeg er stærk som kvinde.” 
“Derfor mener jeg også, at man forenkler tingene ved udelukkende at se kønnet som en konstruktion. En del er korrekt, fx når du kun giver dine sønner pistoler og biler at lege med, og pigerne lyserøde barbieting, så påvirker du dem kraftigt. Og i enhver kvinde bor en mand, og i enhver mand bor en kvinde. Men jeg mener samtidig både kultur og biologi spiller ind, så derfor tror jeg ikke, at kønnet udelukkende er konstrueret. Og selvom det måske har været et nødvendigt skridt i Vesten at se kønnet som en konstruktion, vil jeg gerne undgå, at de arabiske kvinder skal igennem alle disse faser.

Kvindelige bloggere i Mellemøsten – de nye storytellers?

– Lige så stolt og lykkelig jeg er over det, som sker lige nu i fx Egypten og Tunesien, lige så bekymret er jeg over kvindernes situation. For det man måler demokrati på, er kvinders rettigheder. Men nu, hvor forhandlingerne er i gang, er kvinderne forsvundet. Kvindernes synlighed på gader og pladser gav revolutionen troværdighed, men nu hører man meget lidt til kvinders rettigheder. Jeg ønsker ikke at lyde for pessimistisk, men det er for tidligt til at sige, om omvæltningerne betyder, at kvinders rettigheder i Mellemøsten bliver forbedret.
“Lige så stolt og lykkelig jeg er over det, som sker lige nu i fx Egypten og Tunesien, lige så bekymret er jeg over kvindernes situation. For det man måler demokrati på, er kvinders rettigheder.”
Samtidig mener Joumana Haddad, at flere og flere kvinder vil lade sig inspirere af internettet, og for sit eget vedkommende siger hun:

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

“Jeg er ikke et særlig modigt menneske, men jeg er stædig, og jeg vil ikke lade mig blive intimideret af trusler. Og nogle gange bliver jeg naturligvis bange, men jeg bliver ved”, siger Joumana Haddad om de voldsomme reaktioner hendes bøger og ikke mindst hendes tidsskrift Jasad har bragt. Og især tidsskriftet koster:
“Jeg forsøgte at få økonomisk støtte, men det lykkedes ikke, så jeg har investeret alle mine penge i det. Så selv efter to år har vi ingen annoncer, og jeg gør alt alene. Så det er meget svært. Og det finansielle er blevet svært, for jeg har et økonomisk ansvar overfor mine to børn.” Og Joumana Haddad slutter:
“Jeg ønsker ikke at være en rollemodel, alle skal vælge deres egen vej. Men jeg modtager mange mails og breve, hvor kvinder takker mig for at være til stor inspiration. Og det er et mirakel hver gang, det sker. Jeg håber, jeg vil blive ved med at eksplodere som en vulkan.”