Faktaboks

Siden 2008 har Reseau Femmes Artisanes samarbejdet med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) om at udvikle de marokkanske kvinders produkter, så de kan markedsføres på det internationale marked. Et partnerskab støttet af KVINFO finansieret under Det Arabiske Initiativ under Det Danske Udenrigsministerium

Kooperativer: Som et led i Kong Muhammed VI’s reformpolitik, der blev lanceret i 2005, og som blandt andet havde til mål at styrke kvinders rettigheder, opstod modellen for de marokkanske kvindekooperativer. I kooperativerne samles kvindernes arbejdskraft, de lærer et håndværk, uddannes i basale skolefærdigheder og forretningsførelse. Kooperativerne gør det muligt for kvinderne at generere en egenindkomst, hvilket ikke var muligt før 2004-reformen af Marokkos familielovgivning.

Læs tidligere artikel (2011) fra Women Dialogue om det daglige arbejde i kvindekooperativet i Marrakesh og samarbejdet med KADK:

Armbånd omvundet med kaktussilke i douce farver, gråblå puder med en broderet kant, skuldertasker med broderede knapper. De enkle og smukt forarbejdede produkter ligger udstillet på rå fyrretræsreoler op ad en nøgen væg. Det ligner et lille stykke af Norden, men varmen, farverne, de fjerne lyde fra den travle souk udenfor og duften af mynteteen, der står og damper på det store arbejdssybord, afslører, at vi sidder midt i medinaen i Marrakesh.
Her har Reseau Femmes Artisanes, en sammenslutning af kvindelige marokkanske kunsthåndværkere, hjemme i et højt smalt hus med en lille, skyggefuld, indre gård, en klassisk marokkansk riad. Det er dog ikke en flergenerationsfamilie, der bor her. I stedet danner de kølige rum rammen om flere systuer, hvor kvinder i gang med at brodere og sy ved de store industrimaskiner.
Siden 2008 har Reseau Femmes Artisanes samarbejdet med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) om at udvikle de marokkanske kvinders produkter, så de kan markedsføres på det internationale marked. Idéen til samarbejdet kom fra Grethe Weber, KADK. Hun kontaktede KVINFO, der via sit brede netværk blandt civilsamfundsorganisationer i Marokko identificerede Reseau Femmes Artisanes som en mulig samarbejdspartner. KVINFO har løbende faciliteret partnerskabet og støttet det finansielt i institutionens program, der ligger under Det Arabiske Initiativ finansieret af det danske Udenrigsministerium.
Med udgangspunkt i kvindernes oprindelige, klassiske marokkanske designs og traditioner har de danske designstuderende – i samarbejde med deres marokkanske kolleger – videreudviklet nye produkter med vægt på materialer og dekorationer, der også fungerer udenfor Marokko.
Til gengæld får de danske studerende indblik i, hvordan det er at arbejde på det globale marked; en indsigt mange af dem får brug for, hvis de senere kommer til at arbejde for de store tøjkæder eller designere, eller hvis de skal etablere sig som selvstændige designere, for stort set al produktion foregår i dag udenfor Europa.
Begge sider af samarbejdet lægger vægt på betydningen af den lange løbetid, som projektet har haft. Den har gjort det muligt at opbygge en bæredygtig forretningsstrategi, og få ryddet alle kulturelle gnidninger af vejen på begge sider. Et samarbejde, der har betydet, at Reseau Femmes Artisanes på udstillingen Riad Art Expo i Marrakech, 2012, har fået prisen for det bedste håndværk på hele udstillingen. . 
 

Enklere produkter

Saida Cha’abouni er daglig leder af Reseau Femmes Artisanes i Marokko. Hun fortæller om udviklingen i det indtil videre fem år lange samarbejde.
– I den første samarbejdsfase fokuserede vi eksempelvis på, hvordan vi skulle udvælge farverne. Der er forskellige farver, der fungerer i henholdsvis København og Marrakesh. I et marokkansk broderi kan der sagtens være op til fire farver, hvor man i et dansk produkt måske kun ville bruge en eller to. Det var også helt nyt for os først at tegne en skitse af produktet. Vi har altid bare forestillet os, hvad vi ville gå i gang med.
– Gennem vores forskellige udvekslinger har vi siden både udviklet på vores produkter og vores arbejdsgange. I starten havde vi flere kooperativer af kvinder, der hver havde deres spidskompetencer; i ét kooperativ var de dygtige til at sy, i et andet til at brodere. Nu har vi samlet dem alle i Reseau Femmes Artisanes. Det gør mange ting lettere. Vi kan samle uddannelsesforløbet her, finde fælles steder at sælge produkterne og købe råmaterialerne en gros, hvilket mindsker vores omkostninger. I den fase, vi er i nu, arbejder vi på at styrke forretningsdelen. Her arbejder vi sammen med Designskolen om at udvikle den kommercielle del og distributionssiden, forklarer Saida Cha’abouni.
Det er dog ikke kun designsiden, der styrkes af det internationale samarbejde. I det mandsdominerede og traditionelt familiebaserede Marokko, betyder det meget for kvindernes status, at de kan bidrage til familiens økonomi. Saida Cha’abouni fortæller, at kvindernes selvstændighed og verdenssyn forandres undervejs i processen.
– Kvinderne, der arbejder her, har ændret sig. Deres moral og selvtillid bliver styrket. Vi har også lært om dansk kultur, og den er jo meget forskellig fra vores. I starten frygtede jeg, at sprogbarrieren og kulturforskellene ville være så store, at vi ikke kunne samarbejde, men der var jo ingen problemer. Selvfølgelig er der forskelle, men vi kan altid tale om dem. Det i sig selv har været meget lærerigt, fortæller Saida Cha’abouni.

Fælles tradition for kunsthåndværk

Reseau Femmes Artisanes’ udstillingsrum ligger en række koksgrå puder med et assymetrisk, sort blomsterbroderi, som sorte grene, der strækker sig over en mørk, dansk vinterhimmel. Saida Cha’abouni griner, da jeg tager en af dem op.
– Alle de danske kvinder, der kommer her, vil gerne købe dem der, siger hun, og afslører, at netop de puder faktisk ikke er en del af designsamarbejdet.
Saida Cha’abouni har været i København tre gange i løbet af samarbejdet, og hun bemærker, at der som udgangspunkt også er ligheder mellem den danske og marokkanske designtradition, der begge tager afsæt i naturens farver, materialer og motiver. Vores landskaber er blot forskellige. Og klima, tilføjer hun og skutter sig.

Uddannelse som design

Både Saida Cha’abouni og de kvinder, der er ved at være igennem det første uddannelsesforløb, kender nu præmisserne for produktudvikling og design. Men selve uddannelsesforløbet har også været en designproces, der har været under konstant udvikling.
– Hver gang vi har gennemført et forløb sammen, kan vi tilrettelægge det næste ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Er der noget, der ikke blev gjort færdigt? Noget, der skal samles op på? Ud fra hvert forløb, udvikler vi det næste forløb og bygger ovenpå, fortæller Saida Cha’abouni.
Når det kommende udviklingsforløb, der skal styrke forretningssiden og den kommercielle del, er afsluttet, har den første gruppe af kvinder formelt set afsluttet deres forløb. Saida Cha’abouni ser det blot som begyndelsen på en ny fase af samarbejdet. Det er nu, at den første gruppes kompetencer for alvor kan komme i spil.
– Nu søger vi nye grupper og kooperativer af kvinder, som vi kan sende gennem samme træningsforløb. Den første gruppe skal uddanne den næste og så videre. Alt det de har lært af Designskolen, kan de give videre. Vi er netop i samarbejde med Designskolen begyndt at samarbejde med en gruppe kvinder i Tunesien om et projekt magen til vores, siger Saida Cha’abouni.
Ideen bag det tunesiske projekt er, at de marokkanske kvinder fungerer som mentorer og rollemodeller for de tunesiske kvinder. De tilrettelægger 100 % selvstændigt forløbet, og Danmark yder kun økonomisk støtte til projektet. Første del af projektet kommer til at udmønte sig i en fælles blog, og kvinderne arbejder også på en model for, hvordan de kan forhandle og markedsføre hinandens produkter.

Samarbejde tager tid at etablere

I København understreger den danske koordinator af samarbejdet, Grethe Weber, projektleder på KADK, at det i udgangspunktet var vigtigt, at de marokkanske kvinder genfandt stoltheden i deres eget håndværk. Da samarbejdet så sin spæde start for fem år siden, troede de marokkanske kvinder, at de ville blive bedt om at levere produkter, der lignede dem, de så i franske livsstilsmagasiner. Gruppen af danske og marokkanske kvinder brugte derfor lang tid på at gå på opdagelse i den marokkanske kultur sammen. 
– Det var en vigtig del af processen, for ellers ville vores arbejde bare være imperialisme. Vi brugte meget tid i løbet af de første år på at udvikle selve samarbejdet. Det tog tid at opbygge den tillid og den fælles forståelse af projektet, som vi har i dag. Vi kommer ikke som ‘designeksperter’ og fortæller de marokkanske kvinder, hvordan de skal gøre. Vi arbejder som ligesindede. Men det tog tid, før de marokkanske kvinder havde opbygget nok selvtillid til eksempelvis at svare igen og insistere på deres egne teknikker og arbejdsgange. Til gengæld er det en utrolig vigtig del af fundamentet for samarbejdet i dag, fortæller Grethe Weber.
Grethe Weber har tidligere erfaring fra andre samarbejdsprojekter, hvor løbetiden var kortere. Hendes erfaring viser, at kortsigtede projekter som regel også bliver mere skrøbelige.
– Tidligere samarbejdsprojekter har vist, at hvis du ikke har tid til, at den lille virksomhed bliver solidt funderet socialt, kulturelt og økonomisk, falder projektet hurtigt til jorden igen, så snart de udenlandske samarbejdspartnere trækker sig ud. Det er vigtigt for virksomhedens bæredygtighed, at dem der arbejder i den, selv kan manøvrere indenfor de forskellige områder.

Kvinderne skal gennem ‘muren’

Ofte kan det være uforudsigelige aspekter, der tager tid. Grethe Weber pressede i begyndelsen utålmodigt på for, at de marokkanske kvinder fik etableret en momsregistreret virksomhed. Noget, der i Danmark tager en formiddag på virk.dk, men som i Marokko, der har arvet et tungt, kolonialistisk skatte- og momssystem fra franskmændene, kan tage flere år. Ikke mindst hvis man er kvinde, og ikke ejer hverken startkapital eller fast ejendom. En hurdle Grethe Weber har fået respekt for.
Næste hurdle bliver at få synliggjort Reseau Femmes Artinsanes’ kompetencer og arbejde. Grethe Weber håber at kunne etablere et samarbejde mellem Reseau Femmes Artisanes og en lokal designskole i Marrakesh. Målet er at åbne øjnene hos de store – ofte franske – arkitekt og – indretningsvirksomheder for de ressourcer, som de lokale kvinder kan bidrage med. Men det er en ‘mur’, som hun udtrykker det, af kulturelle fordomme, der skal brydes ned.
Ligesom Saida Cha’abouini ser Grethe Weber frem til, at kvindernes arbejde og kompetencer kan brede sig som ringe i vandet.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.


– I løbet af det næste år vil vi arbejde på at udbrede arbejdet til andre kvinde-kooperativer i Marokko. Det har været vigtigt at vente til nu, for at alt arbejdet ikke blot blev tabt på gulvet. Det tager mange års træning at opnå det fundament, der i dag gør det muligt, at kvinderne selvstændigt kan føre projektet videre, siger Grethe Weber.