– Jeg dannede DeuKische Generation for at give tredje generations indvandrere et talerør til at kæmpe mod omverdenens fordomme. Jeg havde også selv fordomme og kunne se, at de kun kan blive brudt ned, hvis mennesker lærer hinanden at kende. Samtidig følte jeg mig ikke repræsenteret i de allerede eksisterende foreninger. For jeg er født i Tyskland, tysker, men jeg vil som tredje generation heller ikke løbe fra min tyrkiske baggrund, selvom jeg praktisk taget kun har den gennem mine forældre, fortæller 21-årige Aylin Selcuk.

Hun er født af tyrkiske forældre, opvokset i og bosat i Berlin, hvor hun læser til tandlæge. Hendes mor er filialbestyrer i en bank, hendes far er journalist på avisen Hürriyet, et tyrkisk dagblad i Berlin, og hendes bror er en succesfuld fodboldspiller, der spiller i 3. Bundesliga. Derfor er hun langt fra de skræmmebilleder, som fx 65-årige Thilo Sarrazin fremmaner i sin bog: „Man kunne godt få den opfattelse, at også arvelige faktorer er skyld i den mislykkede integration af dele af den tyrkiske befolkning i det tyske skolesystem“. Og det er derfor ikke uden grund, at Aylin Selcuk har dannet DeuKische Generation, hvor hun også sammen med fem andre har anmeldt Thilo Sarrazin for folkehetz.

Allerede da Aylin researchede på sin årsopgave på gymnasiet, blev hun opmærksom på de problemer, som unge tyskere med tyrkisk baggrund har. Derfor dannede hun og blev formand for foreningen DeuKische Generation i 2007. Navnet er sammensat af ’Deutsch‘ og ’Türkisch‘ (tysk og tyrkisk) og skal vise, at foreningen netop repræsenterer unge med tyrkisk baggrund, og at den samtidig arbejder for at fremme integrationen.


Talerør – også på YouTube

– Vi er talerør over for politikerne. Vi deltager i debatter, integrationstopmøder og ungdomsintegrations-topmøder. Vi arbejder sammen med ”Youth for all”, i kooperation med skoler i Wedding og Kreuzberg (to bydele i Berlin med en høj andel af udlændinge). Vi tilbyder workshops på skoler og arbejder sammen med lærere, forældre og elever, fortæller Aylin Selcuk.

Et af DeuKische Generations mål er, at unge med anden etnisk baggrund end tysk generelt får et bedre image, og derfor har de lavet videoen Perspektivskift og lagt den på YouTube, så de unge også selv føler ansvar og er med til at forbedre deres omdømme.

– Alle medlemmer er totalt motiverede og spontane. At se børnenes og de unges lysende øjne er simpelthen så motiverende, og vi får tit gåsehud af den positive feedback i vores workshops, understreger Aylin Selcuk.

I øjeblikket har foreningen 50 aktive medlemmer, herunder folk af forskellig oprindelse samt 2 „bio-tyskere“, som tyskere med tyske forældre bliver kaldt. 150 andre støtter foreningen som passive medlemmer, fordi de går ind for ideen, men er for gamle til at kunne deltage aktivt i foreningsarbejdet. Der er nemlig en aldersbegrænsning: For at kunne deltage aktivt skal man være mellem 15 og 29 år gammel, da foreningen helst skal forblive ung, dynamisk og have aktive medlemmer, som er tæt på projekternes målgruppe.

Alle arbejder frivilligt, og de aktive medlemmer kalder sig ”Deuken” (Deu (tschTür)ken).


Der er en grund til, at de unge pjækker

– For 2 uger siden blev vi ringet op af en fortvivlet lærer, fordi hendes elever pjækkede og boykottede undervisningen. Derfor tog vi på uanmeldt besøg i klassen. Nogle gange er man simpelthen nødt til at lytte. Der er jo en grund til, at de opfører sig, som de gør. Vores tilgang til de unge er anderledes. Der er forskel på, om det er læreren, der siger til eleverne, at de ikke skal pjække, eller de hører det fra andre unge, fortæller Aylin Selcuk.

Ved disse aktioner lykkes det ofte for DeuKische Generation at vinde de unges tillid – selvom man ikke kan forvente, at alle med det samme engagerer sig mere i skolen, er det en succes i sig selv at få kontakt til de unge.

I foreningen tales der kun tysk, også når der afholdes workshops. Kun når der skal tages kontakt til ældre mennesker fra første eller anden generation, der ikke taler så godt tysk, bliver der talt andet end tysk.

Aylin er selv opvokset med to sprog, selvom hun i perioden fra hun var 12 til 16 år udelukkende levede i et tysk miljø og derfor ikke talte så godt tyrkisk. Men efter at hun er begyndt at beskæftige sig med integration, arbejder hun for at blive bedre til tyrkisk.

For elever, der er ved at afslutte studentereksamen, tilbyder foreningen også ansøgningsworkshops, hvor „Deukerne“ med sig selv som eksempel fortæller om deres studier, så eleverne får et bedre indblik i, hvad der venter dem efter gymnasiet.

Men det er ikke kun skole- og uddannelsesområdet, som er vigtigt for foreningen. Man arbejder også for at skabe aktive, meningsfulde og kreative fritidsaktiviteter for unge, så alt ikke går op i film eller spillekonsoller. Derfor organiserer DeuKische Generation i samarbejde med andre foreninger og uddannelsesinstitutioner en messe med sceneshow, hvor kendte kunstnere fortæller, at man selv skal gøre en indsats og engagere sig, og hvor fx sportsforeninger og musikskoler viser, hvad de kan tilbyde de unge.

– Det er vigtigt at være selvbevidst, og det kniber gevaldigt for mange af de unge. Og ved at have meningsfulde fritidsaktiviteter kan man udvikle vigtige nøglekvalifikationer som tidsmanagement og teamånd. Samtidig har de andre foreninger har også brug for os. For de har nemlig brug for de unge, og 25 % af alle unge i Berlin har anden etnisk baggrund. Her kan vi fungere som kontaktsted, siger Aylin Selcuk.


Det handler om deltagelse for alle

– Integration er en gensidig proces. Det betyder ikke, at man skal tilpasse sig fuldstændigt, det ville jo være assimilation. Hvis man taler sproget og overholder grundloven, er man i og for sig allerede integreret. Der er ingen der kræver, at man bliver advokat, læge, forsker eller professor eller er aktiv i en forening. Det handler om deltagelse, og det gælder ikke kun for mennesker af tyrkisk eller arabisk oprindelse, men også for tyske unge.

– Også i Marzahn (en bydel i Berlin med stor andel af socialt svage med tysk baggrund) er der mange familier, der socioøkonomisk set er dårligt stillet, og de er, hvis man vil bruge udtrykket integration, mindre integreret end mange familier i Neukölln (en bydel i Berlin med en høj andel af udlændinge).

– Og det er her, vi skal tage fat. Når vi taler om deltagelse, så handler det om uddannelse, om at være aktiv i en forening og om at deltage aktivt i samfundet, understreger Aylin Selcuk.

– Jeg er helt enig med forfatteren Feridun Zaimoglu, der siger: „Mange af problemerne (…) har intet med kultur, religion eller mentalitet at gøre. Det handler om penge.” Problemerne bunder i socioøkonomiske forhold. Den tyske uddannelsesrapport Bildungsmonitor 2010 viser bl.a., at hvis man sammenholder den socioøkonomiske baggrund for unge med tysk majoritetsbaggrund med unge med en migrationsbaggrund, så flere unge med migrationsbaggrund i gymnasiet end tyske unge, der tilhører tilsvarende økonomisk klasse.

Aylin Selcuk mener, at man kan komme problemerne til livs ved at sende børnene i børnehave, også selvom en af forældrene er hjemmegående. Det gælder også for tyske børn, da 1/3 af dem heller ikke er gode til tysk. Der er brug for mindre klasser og flere lærere og et udvidet tilbud af heldagsskoler, da disse er særlig interessante for socialt dårligt stillede børn.


To kulturer er en berigelse og et potentiale

Uddannelseskvaliteten skal generelt forbedres i Tyskland, mener Aylin Selcuk og fortsætter: 

– Tysklands fremtid tilhører de kloge hoveder. Tyskland er ideernes land.

Samtidig konstaterer OECD-rapporten om uddannelse hvert år, at Tyskland bør gøre noget ved sit uddannelsessystem, og at socialt dårligt stillede praktisk talt bliver isolerede, og at de ingen chancer har. Her mener Aylin Selcuk, at Tyskland som burde ligge på en førsteplads med hensyn til investering i uddannelse frem for den nuværende plads som den anden nederste blandt OECD-landene.

– Det er en falliterklæring for Tyskland. Vi må få den nye generation til at se sig selv som en del af Tyskland, siger Aylin, og det er efter hendes opfattelse en blindgyde, når nogen påstår, at problemerne bunder i kultur og oprindelse:

– At oprindelseskulturen ikke er udslagsgivende, er jeg selv et levende bevis på. Jeg har jo tyrkiske forældre og ikke desto mindre et højt uddannelsesniveau.

I opinionsundersøgelser fremgår det, at unge med anden etnisk baggrund end tysk opfatter sig selv som andenrangsmennesker. Den offerrolle er også en blindgyde efter Aylin Selcuks opfattelse, og foreningen arbejder for, at den nye generation bliver mere selvbevidst.

-Vi har tyrkisk baggrund, det behøver vi ikke at skjule, det kan vi være stolte af. Den globale verden har brug for mennesker med to kulturer, og den globale verden påvirker også Tyskland. Hvis man har et godt kendskab til to kulturer, er det både godt for virksomheden og for markedsføringen. De unge skal lære at sætte pris på at have to kulturer og ikke se det som en hindring, men tværtimod som en berigelse – et potentiale.


Meget vil løse sig af sig selv

– Jeg ser positivt på fremtiden, selv om der netop nu sker mange tilbageskridt i Tyskland. Men det hører med, at hvis man ser sig om såvel internationalt som i Europa, er det en generel tendens. Lige nu handler det mest om højrefløjens meninger, men senest efter det næste forbundsdagsvalg vil det gå i sig selv igen, tror jeg.

– Der er allerede økonomiske og praktiske grunde, der vil medføre, at tredje generationens integrationsproblemer løser sig selv, mener Aylin Selcuk:

– Befolkningsstrukturen ændrer sig i Tyskland, og migration og udvandring vil blive normalt for alle. Mange vil finde job i andre lande, og det vil blive en selvfølge at flytte bopæl inden for Europa.

Og når det gælder markedsføring og salg af produkter, vil virksomhederne automatisk forsøge at nå alle målgrupper og derfor også bruge forskellige befolkningsgrupper som identifikationsfigurer i reklamerne. Generelt vil det blive mere normalt, at mennesker kommer forskellige steder fra.

Et godt eksempel er det tyske fodboldlandshold – blandt spillerne er der kun 3 „biotyskere“, resten har anden etnisk baggrund end tysk, og alle hepper på dem i kor. Som et andet eksempel nævner Aylin Selcuk nyhedsoplæsere på tv, der har anden etnisk baggrund end tysk.

Kvoter synes hun er ok, hvis det gælder om at styrke kvinders position i det offentlige liv. Men for andre befolkningsgrupper mener Aylin, at kvoteordninger kan have uheldige virkninger:

– Jeg er imod at blive sat i bås som tyrker. Virksomhederne tænker økonomisk, og hvis de søger en ny medarbejder, tager de den person, der passer bedst til profilen. Diskrimination og fordomme vil altid være til stede, men man kan gøre noget for, at det bliver bedre.


Vil arbejde for et mentornetværk

Det er første gang Aylin Selcuk er i Danmark, og her er hun særlig inspireret af KVINFOs Mentornetværk.

– Jeg vil under alle omstændigheder prøve at gennemføre et lignende projekt i Berlin: en mentorordning fra forældre til forældre, hvor tyske forældre bliver mentorer for forældre med anden etnisk baggrund end tysk.

Her vil Aylin Selcuk henvende sig til tyske organisationer, som beskæftiger sig med integration og opfordre deres medlemmer til at blive mentorer.

– Mange i Tyskland engagerer sig i miljø- eller dyrebeskyttelse, men integration bliver ikke anset som et vigtigt tema. Derfor er deltagelsen lav. Det er en udbredt holdning, at modtagerlandet ikke skal bidrage med noget, og at integration tværtimod er indvandrernes eget ansvar. Men det er en tovejs proces.

I forbindelse med sit besøg i Danmark optrådte Aylin Selcuk også i et arrangement på Goethe-Instituttet, og her fik hun fornemmelsen af, hvordan hendes far dengang i 70’erne på Göethe-Instituttet i Ankara kunne forberede sine kommende studier i Tyskland og skabe sig et netværk, der gjorde det lettere for ham, da han kom til Berlin.

– Om 10 år er jeg tandlæge, har desuden læst politik og har fået børn. Jeg er ikke mere aktiv i foreningen DeuKische Generation, fordi jeg er blevet for gammel til den tid. Jeg håber, at DeuKische Generation stadig er aktiv, men ikke mere har så meget brug for at være det. Jeg bor i Tyskland, har min egen praksis og er stadig samfundsengageret, fordi jeg synes, det er meget vigtigt.

I 2011 har Aylin sat sig for at skrive en bog, tage på praktikophold i Istanbul og Stanford og finde et emne til sin ph.d.-afhandling.