Vi skriver i Politiken

Direktør i Kvinfo: Vi ved, hvad der skal til for at få flere ikkevestlige indvandrerkvinder i job. Det er bare med at komme i gang

Kun halvdelen af ikkevestlige kvindelige indvandrere har fodfæste på arbejdsmarkedet. Det skader ligestillingen i Danmark.

Hvis vi vil have ligestilling i Danmark, er det fuldstændig afgørende, at flere minoritetsetniske kvinder får fodfæste på det danske arbejdsmarked. For arbejde er vejen til økonomisk uafhængighed, selvbestemmelse, fællesskab og ikke mindst anerkendelse fra resten af samfundet.

I dag er beskæftigelsesfrekvensen blandt ikkevestlige kvindelige indvandrere i aldersgruppen 16-64 år kun 49,8 procent. Dvs. at kun halvdelen af dem har et job.

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik baseret på tal fra 2018. Heraf fremgår det også, at kvinder med ikkevestlig indvandrerbaggrund har en væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end mændene, som ligger på 61,9 procent.

Debatindlæg bragt i Politiken den 28. november 2020.

Af Henriette Laursen
Direktør, KVINFO

Se indlægget i Politiken ved at bruge dette link.

Gruppen af ikkevestlige indvandrerkvinder har ganske vist opnået en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen siden 1996, hvor den blot lå på 25,8 procent. Men tallene fra 2018 og 1996 kan dog ikke direkte sammenlignes, fordi gruppen i dag består af andre flygtningestrømme end dengang, og fordi antallet af indvandrere med erhverv og uddannelse som opholdsgrundlag har været stigende.

Uanset en eventuel bedring i tallene, er det problematisk, at halvdelen af ikkevestlige indvandrerkvinder stadig er uden job. Både det danske samfund og de arbejdsløse kvinder har en klar interesse i at få gjort noget ved det.

Kvinder med minoritetsetnisk baggrund er langtfra en homogen gruppe. Det gælder også i forhold til kvindernes beskæftigelsesmuligheder; nogle klarer sig godt på arbejdsmarkedet, mens andre har meget svært ved at få et job.

Ud over køn slår også alder, oprindelsesland og opholdsgrundlag ud i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. De faktorer kan ingen selvsagt ændre på.

Det kan man derimod på tre andre væsentligt beskæftigelsesfremmende faktorer: danskkundskaber, uddannelse og netværk.

De fleste arbejdsgivere stiller krav om gode danskkundskaber. Her står vi over for en væsentlig udfordring, idet 27 procent af ikkevestlige indvandrere med mindst 3 år i Danmark selv mener, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2020.

Mangel på uddannelse gør det også vanskeligere at få et job. 39 procent af ikkevestlige indvandrerkvinder mellem 25 og 64 år mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse ligger på 21 procent, viser tal fra Danmarks Statistik 2019.

Hvis éns sociale og professionelle netværk samtidig er svagt, er det meget svært at få et arbejde. Og når det endelig lykkes, får kvinderne ofte konjunkturfølsomme job i servicesektoren – f.eks. rengøring – hvor de har sparsom kontakt til etniske danskere.

Selv om barriererne kan virke uoverskuelige, er der faktisk et stort potentiale for at få flere minoritetsetniske kvinder i job.

Først og fremmest er arbejdsmotivationen høj: 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Det gælder i nogenlunde lige høj grad kvinder og mænd, viser en undersøgelse, Als Research foretog i 2019.

Langt størstedelen betragter det også som vigtigt, at deres ægtefælle har et arbejde. 89 procent af ikkevestlige indvandrere erklærer sig enige i det udsagn i Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse fra 2019.

Yderligere et godt tegn er, at 34 procent af ikkevestlige indvandrere mellem 25 og 64 år har taget en uddannelse i Danmark. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2017.

Viljen til at tage uddannelse understreger arbejdsmotivationen, og samtidig betyder en god uddannelse – og særligt en dansk uddannelse – at udsigterne til at få et job bliver bedre.

Mange kvinder med minoritetsetnisk baggrund vil altså gerne have et job og tjene deres egne penge. Det oplever vi også i Kvinfo’s mentornetværk, hvor vi har 18 års erfaring med at arrangere mentorforløb for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund.

Siden 2017 har vi især fokuseret på at hjælpe minoritetsetniske kvinder i boligsociale områder i Vollsmose, Svendborg samt de aarhusianske bydele Gellerup/Toveshøj og Langkærparken.

Evalueringer fra to pilotprojekter i 2019 i henholdsvis Vollsmose og Langkærparken viser, at mellem 40 og 50 procent af kvinderne er kommet i job.

Men selv om mentornetværk skaber resultater, kan de selvfølgelig ikke stå alene. Der skal mere til, hvis Danmark for alvor skal have flere minoritetsetniske kvinder i job.

Derfor er det glædeligt, at Kommunernes Landsforening vil fjerne begrænsninger på integrationsuddannelsen (IGU), så flere kan få glæde af den. Regeringen er også på vej med en ny ordning med 37 timers aktivering.