Fakta om seksuel vold i Egypten

OpAntiSH er også på både Facebook og Twitter 
 
I  Thomson Reuters Foundations' undersøgelse fremgår det, at Egypten er det arabiske land, hvor situationen for kvinder er værst. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Thomson Reuters Foundation, der har spurgt 330 kønseksperter og forskere i 22 arabiske lande.  
 
 

Aktivisten Mariam Kirollos har fået nok. Hun vil ikke længere passivt se til, når hun udsættes for seksuel chikane. 
»Sidste gang, der var én af de her fjolser, som begyndte at genere mig, blev jeg så vred, at jeg tog mine sko af og hamrede løs på hans taxa, mens jeg råbte og skreg. Han kørte væk med det samme, mens jeg løb efter hans bil. Den slags mænd er jo kujoner,« fortæller Mariam Kirollos, som arbejder for græsrodsorganisationen OpAntiSH [Operation Anti-Sexual Harrassment/Assault, red.], som forsøger at forhindre seksuel vold og voldtægt i Kairo. 
»Hvis jeg får stjålet en pung, vil folk gøre alt for at hjælpe mig, hvis jeg bliver udsat for et voldtægtsforsøg, vil de bare gå forbi. Attituden er, at det er kvindens egen skyld, at hun har bragt sig i den situation,« fortæller Mariam Kirollos, som nu organiserer aktivister, som skal forhindre seksuelle overgreb under de store demonstrationer, som har præget Kairo de seneste år. 
»Vi bliver nødt til at handle, for ellers ender vi med at sidde derhjemme. Det vil jeg ikke være med til. Kairos gader er også mine.«

En trussel mod kvinders bevægelsesfrihed

Egyptens kaotiske politiske situation har betydet en voldsom opblomstring af voldtægter og generel seksuel chikane. I en rapport fra Thomas Reuters fra november 2013, der undersøger kvinders situation i den arabiske verden, blev Egypten den sidste ud af 22 arabiske lande blandt andet på grund af den stigende seksuelle chikane og vold. 
»Kvinders bevægelsesfrihed er truet i Egypten. I løbet af de sidste årtier har vi set mere og mere seksuel vold og chikane i Kairos gader, men efter revolutionen har det nået ekstreme højder,« siger Hind Ahmed Zaki, som skriver ph.d. om kvinders politiske deltagelse i Mellemøsten på University of Washington. 
»Jeg har veninder, som ikke længere kan lide at gå på gaden. Det er også et spørgsmål om kvinders adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og det politiske liv. For tiden leder jeg et projekt, hvor vi uddanner unge kvinder og mænd i feminisme og kønsbevidsthed, men det er svært at overbevise deres forældre om, at de skal tage alene ind til Kairo,« fortsætter Hind Ahmed Zaki, som ser den stigende seksuelle vold som en frygtelig konsekvens af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i det politiske liv.  
»Vi plejede at leve i et samfund, hvor kvinder holdt sig i privatsfæren, og det offentlige rum var helt domineret af mænd. Den tradition har været under opløsning i de sidste årtier, og det bedste bevis var det store antal af kvindelige demonstranter på Tahrirpladsen. Det er jo en positiv forandring, men det sker ikke uden stor modstand. Et af de værste symptomer er den stigende seksuelle vold. Det er blevet kulturelt acceptabelt at udsætte kvinder for seksuel chikane. Det er en måde at sige: »Forsvind ud af det offentlige rum,«« siger Hind Ahmed Zaki. 

Voldtægt som politisk våben

Den generelle attitude er blevet kraftigt forværret af de gentagne tilfælde af voldtægter under de store demonstrationer omkring Tahrirpladsen. Her har man igen og igen dokumenteret, at kvindelige demonstranter risikerer seksuelle overgreb og voldtægt. 
»Vi kalder det »circles of hell«, hvor kvindelige demonstranter bliver fanget i midten af en cirkel af tilskuere, som bare vokser og vokser. Enkelte forsøger at komme kvinden til undsætning, men de fleste opmuntrer voldtægten eller forsøger i hvert fald at få et glimt af kvindens krop,« siger Mariam Kirollos fra OpAntiSH.
Hala Kamal, som er leder af Women and Memory Forum, en NGO af akademikere der indsamler beretninger fra de kvindelige demonstranter på Tahrirpladsen, mener, at der er tale om organiseret politisk vold.  
»Tidligere var det sådan, at kvinder blev brugt i demonstrationer for at forhindre vold. Vi blev brugt som et skjold, for vi vidste, at politiet ikke ville røre kvinder. I dag er det helt modsat. Overgreb på kvinder bliver brugt taktisk for at knække modstanden mod regimet. Politiet griber ikke ind, når kvinderne bliver overfaldet, og dermed bliver der sendt et stærkt signal. Seksuelle overgreb er ok,« fortæller Hala Kamal.
Det har været stort set umuligt at få de egyptiske domstole til at acceptere sager om voldtægter, ligesom politiet nægter at eftersøge sagerne. Til kvindesagsforkæmpernes store frustration bliver voldtægtssagerne brugt i medierne til at svække demonstranternes rygte. 
»Så skriver aviserne, at voldtægtsofret var en luder, og at demonstrationerne var et orgie for umoralske mænd og kvinder. På den måde bliver disse sager brugt til at undergrave demonstrationernes legitimitet,« fortæller Mariam Kirollos.

Bodyguards under demonstrationer

I OpAntiSH er de derfor helt holdt op med at forsøge at få sagerne igennem retssystemet og organiserer i stedet en ganske konkret modstand under de store demonstrationer. Iklædt mange lag tøj forsøger de at trænge gennem menneskemængden, hvis de hører, at en kvinde er udsat for overgreb. Når de har fået hende ud, står andre klar med nyt tøj og lægehjælp.
»Jeg hørte, at der var en kvinde, som blev overfaldet, og forsøgte derfor at trænge gennem mængden sammen med andre af demonstranterne, men pludselig var der en af de andre aktivister, som også blev grebet af mængden og ført væk,« fortæller Ahmed Zein, som er én af de mandlige aktivister i OpAntiSH.
»Da jeg endelig kom hen til kvinden, blev jeg skubbet tilbage 2-3 gange, før jeg fik fat i hende. Det var et chok, at jeg ikke engang kunne få lov til at hjælpe. At disse mænd kunne opføre sig så vanvittigt.« 
Da den 27 årige studerende Ahmed Zein startede i OpAntiSH, gjorde han det for at beskytte kvinder, men i dag har han ændret holdning. 
»Jeg tænkte mere traditionelt tidligere, men efter jeg er blevet en del af gruppen, har jeg virkelig lært meget om, hvor stærke kvinder egentligt er. Mine kvindelige med-aktivister er mindst lige så modige som mig,« fortæller Ahmed Zein, som mener, at en følelse af dyb magteløshed er normal blandt de mandlige aktivister.
»Efter de store demonstrationer måtte vi nærmest holde terapisessioner sammen og tale om vores oplevelser. Både mænd og kvinder græd. Jeg tror, at vi alle var chokerede over, at disse ting foregår i vores land,« siger Ahmed Zein, som blankt afviser, at risikoen er for stor for de kvindelige aktivister, og at kvinder simpelthen burde holde sig væk fra de store demonstrationer.  
»Det er der også mange mænd, som siger til mig, men jeg er ikke enig. Kvinder i det offentlige rum er del af revolutionens ånd.« 

Gadearbejde mod seksuel chikane

En af OPAntiSH samarbejdspartnere er gruppen Harassmap, som startede lige før revolutionen. Deres mål var oprindeligt at dokumentere, hvor der fandt flest seksuelle overgreb sted ved at kvinderne selv meldte tilbage, når de mødte seksuel chikane i hverdagen. Alle indberetninger blev så registreret på et kort, som var tilgængeligt på nettet. Men Harassmap ville ikke bare registrere antallet af seksuelle overgreb. De vil også ændre mentalitet i det ægyptiske samfund.
»Vi bruger al den information, som vi får til at udfordre nogle af de fordomme, som man hører i det egyptiske samfund: At det kun er unge kvinder, som bliver voldtaget. Eller at det i særlig grad er kvinder, som går udfordrende klædt. Og vi har dokumenteret, at overgrebene ikke kun begås af fattige unge mænd, men sker i alle aldersgrupper og samfundslag,« fortæller Nora Finkelman, som mener, at kampen mod seksuel vold har betydet en opblomstring af interessen for kvindesagen i Egypten. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

»Hvor kvindeorganisationerne tidligere fokuserede på vold i hjemmet, så er dette den unge generations kamp. Vi har 700 frivillige og er repræsenterede i 17 provinser i Egypten. De unge kvinder får en stærkere og stærkere bevidsthed om, at disse overgreb ikke er ok. Og fremfor alt ikke er deres egen skyld.«
I Harassmap forsøger man at ændre attituden i det egyptiske samfund ved konkret arbejde på gadeplan. Udstyret med informationer om de nyeste resultater fra Harassmaps dokumentation af seksuel chikane og dets omfang, går frivillige ud på gaden og opsøger mændene og taler med dem om det.  
»Det egyptiske gadebillede er fyldt med mænd, som sælger bananer, serverer the eller bare hænger ud. Det er deres holdning, som vi gerne vil ændre, for hvis de griber ind, når en kvinde oplever seksuel chikane, så er vi kommet meget langt,« siger Nora Finkelman, som har optimismen i behold.
»Du må tænke på, at denne tendens til seksuel chikane er et nyt fænomen i Egypten, netop derfor er der også håb om, at det vil forsvinde igen.«