Det begyndte tilbage i slutningen af 1990’erne. En gruppe kvinder tilknyttet Women and Memory Forum, det egyptiske center for køn, kultur og forskning midt i Cairo, gik i gang med at genlæse Egyptens historiebøger og lytte den populære folkefortællingstradition igennem. Noget manglede: Det kvindelige perspektiv. 
Deres analytiske genlæsning udviklede sig hurtigt til et nyt projekt: De begyndte at omskrive historien og den populære historiefortælling ud fra et ligestillingsperspektiv. 
Det er i dag blevet til over 100 nye fortællinger, der falder i tre dele: genskrivning og – fortælling af populære fortællinger og eventyr ud fra et kvindeperspektiv, indsamling af mundtligt overleverede fortællinger om kvinder i Egypten og historisk dokumentation af betydningsfulde kvindeskikkelser, der var på vej til at glide ud i glemslen på grund af deres underrepræsentation i de officielle historiebøger.

Generobring af arabiske eventyr

– Hele ideen begyndte med en genlæsning af historiebøgerne, som udviklede sig til en genskrivning. Vi ville generobre populærkulturen, generobre folkefortællingerne og de arabiske eventyr og genskrive dem ud fra et feministisk kønsperspektiv, fortæller Maissan Hassan, der er projektleder for historiefortællingsprojektet.
Gruppen af kvinder, der startede genskrivningen af de populære fortællinger, bestod af en blanding af kvindelige litteraturhistorikere, forfattere, kultursociologer og dramatikere. De havde alle følt sig provokerede af manglen på aktivt agerende kvindelige hovedpersoner i den egyptiske populærhistorie. 

Deres arbejde lå i en naturlig forlængelse af WMF’s øvrige aktiviteter. Centeret rummer bl.a. et forskningsbibliotek for køn og kultur i den arabiske verden og beskæftiger sig med dokumentation og formidling af tænkning og forskning om køn gennem workshops, seminarer, udvikling af undervisningsmateriale og udgivelser af kønsrelevant litteratur på arabisk; et vigtigt bidrag til vidensproduktionen om køn, der ellers er meget begrænset indenfor det arabiske sprogområde.

Fakta om Women and Memory Forum

Women and Memory Forum (WMF) er grundlagt i 1995 af en gruppe af kvindelige akademikere, forskere og aktivister, som ønsker at gøre op med de negative repræsentationer af arabiske kvinder i den kulturelle sfære.
 
WMF råder over et forskningsbibliotek for køn og kultur og har i samarbejde med KVINFO grundlagt databasen Who Is She in Egypt
 
Udover at formidle projektet med kønssensitiv gendigtning af eventyr, folkefortællinger og den populære historiefortælling afholder WMF workshops og seminarer om kønsforskning, ligesom centeret står for at udgive litteratur om kønsforskning og kvindehistorie på arabisk.
 
 

Gruppen arbejdede ud fra det udgangspunkt, at folkefortællingen og – eventyret ikke kun har til hensigt at underholde, men at de underbygger og opretholder sociale og kulturelle strukturer og normer.
– For mange af medlemmernes vedkommende udsprang deres engagement af deres egen personlige erfaring. De oplevede ofte, at de faktisk ikke brød sig om de historier, de læste op eller genfortalte for deres børn. De manglede et kønsperspektiv. Kvinden spillede altid rollen som hende, der skulle reddes, mens manden fik al eventyret. Et af resultaterne af vores genskrivningsworkshops er derfor blevet en samling af børnehistorier, der er mere opmærksomme på kønsperspektivet. Nogle er nyforfattede historier, andre er eksisterende folkeeventyr i genskrevet version, forklarer Maissan Hassan.

Traditionen for det levende ord

Som i store dele af den arabiske verden har Egypten en levende og omfattende tradition for mundtlig fortælling. Den mundtlige fortælling er altid en proces, der er undervejs, mens historien fortælles og udformes, selvom den har sin egen underliggende, formelle struktur. For den historiefortællegruppe, der udsprang af WMF’s skriveworkshops, var det vigtigt, at den mundtlige fortælling let bevæger sig over sociale klasseskel.
– I slutningen af 90-erne begyndte vi at holde arrangementer med historiefortælling i forskellige bydele i Cairo. De blev hurtigt meget populære og historiefortællingsgruppen arbejder nu uafhængigt af den oprindelige gruppe. Nogle af fortællingerne er de gamle folkefortællinger i en kønssensitiv gendigtning, andre er moderne historier pakket ind i folkefortællingens genkendelige univers. Historierne appellerer til alle generationer og henvender sig ikke kun til et veluddannet, akademisk publikum.
– I sidste ende kan man jo tale stolpe op og ned om køn og ligestilling, men når historien bliver serveret med humor, åbner det op på en helt anden måde.
– Historiefortæller-gruppen er i sagens natur meget mobil og kan rejse rundt i alle dele af Egypten. Det synes jeg er meget vigtigt, for det gør det muligt at åbne en diskussion, som ikke ville kunne åbnes på samme måde, hvis jeg skrev en akademisk artikel om køn. Fortællingerne appellerer til et andet publikum. Vi har f.eks. arbejdet med lavindkomstområder i Cairo. Her var fortællingerne og de ’tegneserier’, som vi har udarbejdet som følgemateriale, meget virkningsfulde. 
– I sidste ende kan man jo tale stolpe op og ned om køn og ligestilling, men når historien bliver serveret med humor, åbner det op på en helt anden måde, fortæller Maissan Hassan.

Dokumentation som empowerment

En stor del af WMF’s historiefortællingsprojekt, handler om at dokumentere egyptiske kvindeprofiler, der har udmærket sig indenfor deres felt.
Dokumentationen startede som et historisk projekt. Eftersom stort set ingen af disse kvinder eksisterede i historiebøgerne, var det vigtigt at få dokumenteret deres liv og deres bidrag til det egyptiske samfund, inden de blev glemt. Nogle af dem var kunstnere eller skuespillerinder, andre advokater, læger eller skoleledere. De var kvinder som f.eks. Marie Asaad, den nu næsten 90-årige kvindesagsaktivist, der i en menneskealder har arbejdet for at forhindre kvindelig omskæring i Egypten, og hvis arbejde nu er dokumenteret for eftertiden. 

Dokumentationsarbejdet er nu nået frem til nutiden. Profiler på de kvinder, der markerede sig under revolutionen på og omkring Tahrir-pladsen, bliver fortalt og bevaret.
– Vores historiefortællingsprojekt griber om sig. Vi er nu i gang med at inkludere fortællinger om kvinder, der deltog i revolutionen. Vi er i gang med et stort projekt, vi kalder Documentation as empowerment. Det er vores overbevisning, at alle sociale bevægelser bruger mundtligt overleveret historie som en form for modstand; det bliver en dokumentation af bevægelsen, siger Maissan Hassan. 
Sideløbende med den mundtlige dokumentation har WMF i samarbejde med KVINFO oprettet databasen Who Is She in Egypt. Databasen, der er den mest omfattende i regionen, indeholder biografier over kvinder, der har været fremtrædende inden for deres felt i det egyptiske samfund og er en unik informationskilde for både forskere, studerende, journalister og andre, der har interesse i egyptisk kvindehistorie.

At oversætte ’køn’ til arabisk

Et af de problemfelter, som Women and Memory Forum arbejder med, er at muliggøre en kønsdiskussion på arabisk. Stort set al formidling på området foregår på engelsk, hvilket betyder, at der aldrig er blevet udviklet et brugbart ordforråd på arabisk, der kan understøtte kønsforskningen.
– Vi forsøger at bygge bro mellem forskningen og aktivismen. Problemet er at vidensproduktionen om køn på arabisk er meget begrænset. Der er ikke mange forskere og akademikere inden for feltet, der arbejder på arabisk. Langt de fleste skriver på engelsk, blandt andet fordi det eneste kønsforskningsprogram i Egypten er tilknyttet The American University i Cairo. Det gør det svært at finde den rette terminologi til at kommunikere om køn og feminisme på arabisk. Vi har derfor startet et ambitiøst projekt med at oversætte centrale tekster inden for humaniora og sociologi fra engelsk til arabisk, forklarer Maissan Hassan. 
– Vi forsøger at bygge bro mellem forskningen og aktivismen. Problemet er at vidensproduktionen om køn på arabisk er meget begrænset. Der er ikke mange forskere og akademikere inden for feltet, der arbejder på arabisk. 
Arbejdet har ofte betydet, at oversætteren i oversættelsesprocessen har skulle opfinde nye ord, før teksten har givet mening.
– F.eks. har vi arbejdet med det ord, man bruger for ’køn’ indenfor sociologien, men ofte oplevede vi, at oversætteren på f.eks. psykologiteksterne eller de historiske tekster opponerede mod definitionen. Det har på den måde været utroligt interessant at arbejde med sproget. Vi har været nødt til simultant at skabe et kønsspecifikt ordforråd på arabisk.

Sprogets vej ind i den egyptiske forfatning

Arbejdet med at åbne det arabiske sprog op for en mulig kønsdebat, har gjort det muligt for Women and Memory Forum at sætte deres præg på det politiske græsrodsarbejde omkring udformningen af Egyptens kommende forfatning.
– Lige nu har vi faktisk en chance for at være politisk aktive gennem vores arbejde. Vi arbejder hverken med juridisk bistand, politisk deltagelse eller aktivisme som sådan. Til gengæld kan vi indsamle information, og det kan være vigtigt i den politiske proces. Til at begynde med har vi stillet spørgsmål ved sprogbrugen i forfatningsforslaget. På arabisk er ordet for ’borger’ f.eks. altid enten maskulint eller feminint. Vi har derfor foreslået en klausul i forfatningens begyndelse, der stadfæster, at brugen af flertalsformen ’borgere’ altid inkluderer både mænd og kvinder, fortæller Maissan Hassan. 

-Vi ved, at kampen om vores familielovgivning er på vej, men det her er vores mulighed for at gøre politikerne opmærksomme på, at vi vil have vores lige rettigheder. De vil ikke kunne afskrive det som et privat anliggende på det her grundlag; nej, det er et offentligt anliggende
En overordnet mainstreaming af kønnet i sproget har derfor gjort det muligt at skrive kvinders rettigheder ind på et generelt plan i den feministiske samarbejdsgruppes forfatningsforslag; frem for at indføre en klausul mod diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet, kan kønsperspektivet nu skrives grundlæggende ind i hele forfatningen. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.


– Arbejdet med forfatningen har været meget betydningsfuldt, fordi det har gjort det muligt for os at skabe opmærksomhed om ligestillingsperspektivet ud fra et borgerretsperspektiv og ikke kun et feministisk perspektiv. Vi ved, at kampen om vores familielovgivning er på vej, men det her er vores mulighed for at gøre politikerne opmærksomme på, at vi vil have vores lige rettigheder. De vil ikke kunne afskrive det som et privat anliggende på det her grundlag; nej, det er et offentligt anliggende, slutter Maissan Hassan, der ser konstruktivt fremad på trods af den endnu uafklarede politiske situation i landet.