Stand-upper, skuespiller, foredragsholder, businesscoach, manuskriptforfatter, feminist og debattør! Deborah Frances-White er en kvinde med mange hatte. Hun er i København i fire dage, og her skal hun nå både at opføre sit selvbiografiske show, Half a Can of Worms, sit prisbelønnede hitshow, How to get Almost Anybody to Want to Sleep With You, undervise en todages workshop i improvisationsteknik hos Dansk Skuespiller Forbund OG undervise en gruppe af danske erhvervskvinder på business-seminaret How to be a Charismatic Woman in a Man’s World.
Sjovt nok handler hendes show How to get Almost Anybody to Want to Sleep With You torsdag aften i Den Sorte Diamant netop om at gå med hat. Eller om hvordan man med 100 % sikkerhed vil virke mere sexet, hvis man ifører sig en hat. Selv en imaginær. Det er nemlig ikke samfundets krav til den perfekte krop eller den rigtige livsstil, der gør dig sexet. Det er hatten. Eller selvtilliden, om du vil. Og pludselig sidder hele salen og messer samstemmende: “I am a Scorsese movie in a hat”, mens vi græder af grin. Det giver måske ikke helt mening ude af kontekst, men Deborah Frances White har den effekt på publikum. Fra det øjeblik hun tænder mikrofonen, har hun salen med sig.
Hun har karisma. Hun ejer salen. Hun er morsom.Ingen af de tre ting er dog tilfældige. De er bevidste strategier, som hun både bruger i sit kreative performancearbejde og i sin coaching af karrierekvinder. Selv har hun tilegnet sig dem på den hårde måde. På gulvet i de små stand-up-klubber.

Stand-up-verden er en mandeverden

På trods af det store visitkort er Deborah Frances-Whites’ specialeområde ret specifikt: Det handler om at stå som kvinde i en mandeverden, og stå fast.I Storbritannien er stand-up-miljøet ligesom i Danmark i høj grad domineret af mænd og mænds humor. Noget Deborah Frances-White især mærkede i starten af sin karriere, hvor hun gik på scenen på mindre klubber. Her handlede det om at bevise, at hun var i stand til at tage ejerskab over salen.
– Stand-up-traditionen udspringer af arbejderklassens men only-klubber. Det er stadig den tradition, der sætter standarden. Det er sværere for kvinder at slå igennem, hvis publikum er forudindtaget. Der eksisterer en masse forestillinger om, at kvinder ikke kan være sjove. Der bliver sågar skrevet artikler om, at kvinder ikke kan være sjove. Altså, det er jo helt klart ikke sandt. Jeg går ofte ud med mine veninder, og vi får hinanden til at grine. Hele tiden. Så det kan jo ikke være sandt. Men det er en forestilling, der eksisterer. Det kan jeg så sætte mig ned og græde over, eller jeg kan gøre noget ved det. Så jeg har været nødt til at stille mig selv spørgsmålet: Hvordan går jeg ind på den scene, så det ikke betyder noget, om jeg er den eneste kvinde på plakaten, og at de ikke forventer, at en kvinde kan være sjov? Det gør jeg ved at tage ejerskab over det rum, jeg går ind i. Det har lært mig en hel del om, hvad karismatisk adfærd er, og det er den erfaring, jeg trækker på, når jeg underviser andre kvinder.
– Det irriterer mig da lidt, at det mandlige perspektiv så ofte opfattes som neutralt. Vi ser mænd som hovedpersoner hele tiden uden at det handler om, at de er mænd. Min erfaring, der tilfældigvis er en kvindelig erfaring, er også en menneskelig erfaring. Jeg kunne aldrig finde på at stille mig op og insistere på, at jeg ikke talte fra et kvindeligt perspektiv. Det ser vi jo aldrig mænd gøre med omvendt fortegn. De er bare mænd, men de forventer, at jeg filtrerer min erfaring gennem deres. Det kan jeg ikke. Stand-up er personligt, fortæller Deborah Frances-White.

Humor som strategi

I finalen på How to Get Almost Anybody to Sleep With You står to mænd fra publikum på scenen iført hver deres meget store og ikke særlig elegante bh. Heldigvis bliver de sat til at kæmpe om at få den andens bh hægtet hurtigst mulig af, for de er tydeligvist beklemte ved situationen.På intet tidspunkt i showet løfter Deborah Frances-White pegefingeren eller tilkendegiver, at hun har en feministisk eller kønskritisk dagsorden. Alligevel går vi ud i efterårsaftenen med en fornemmelse af, at have grinet godt og grundigt af og selv og alle de forestillinger vi gør os i forhold til det andet køn. På basis af alle de forestillinger, vi har om vores eget.
– Hvis du gør noget sjovt, sænker folk deres parader. Du kan sige tingene, som de er, via humor, men uden at lyde hverken belærende eller kedelig. Når folk ler, falder tingene på plads hos dem af sig selv, siger Deborah Frances-White.Det er et udsagn, der ligeså godt kunne være kommet fra Caitlin Moran, den britiske succesforfatter til Kunsten at være kvinde, der året forinden lagde Den Sorte Diamant ned med sit humoristiske livtag med feminismen anno lige nu. Måske er britiske kvinder bare mere humoristiske, når det kommer til ligestillingspolitik?
– Det er et interessant spørgsmål. Men måske er det fordi, vi lever i en tid, der er så absurd. Der er lande i verden, hvor kvinder hverken må tale eller vise deres ansigt. Og så er der de vestlige lande, hvor hvert andet billede, du ser, viser en nøgen kvinde, der twerker. Come on, vi skriver år 2014. Hvornår kan vi få lov til bare at være mennesker? Hvornår kan jeg bare stille mig op og sige: Jeg er stand-upper, jeg er forfatter, jeg er performer uden at mit køn betyder noget? Jeg burde ikke behøve være topløs for at komme forsiden på GQ. Jeg tror, at intelligente, vestlige kvinder føler, at de bør bruge deres mulighed for at råbe op lige nu. Og hvis du har humor, er det den måde, de gør det på, siger Deborah frances-White.

Kvinders karisma

Vi skifter hat. Deborah Frances-White forbereder sig til sit fredagsseminar How to be a Charismatic Woman in a Man’s World. Et seminar, der er målrettet kvinder i erhvervslivet, men hendes tilgang til det er stadig styret af en til tider bombastisk form for humor.
Har kvinder da sværere ved at være karismatiske end mænd?
– Faktisk er det lige omvendt Vi har lettere ved at være karismatiske, fordi vi ofte er mere empatiske. Vi aflæser lettere ansigter. Karisma handler meget om, hvordan vi relaterer til andre mennesker. Den ultimative karisma består af en meget potent blanding af empati og styrke. Tænk på Bill Clinton. Men faktisk er den kombination lettere at opnå for kvinder, hvis vi tillærer os at fremtræde mere selvsikre, forklarer Deborah Frances-White.
Selvsikkerhed er netop det, Deborah Frances-Whites seminar handler om. Især elsker hun at fortælle kvinder, at de faktisk ligger inde med en fordel. Hun viser med en armbevægelse, hvordan det ser ud, når en hel sal af kvinder ånder lettede op. Det er ikke kun, fordi det har den psykologiske effekt, at ting bliver lettere at opnå, når du får at vide, at det ikke er svært. Det er også fordi, Deborah Frances-White mener, at kvindernes tid er kommet.
– Fra plovens opfindelse og op til Enrons kollaps har det været lettere at være en mand. Der var verden styret af en greed-is-good/boom-or-bust-filosofi, men efter Enron kollapsede, har offentligheden ændret sig.- Jeg oplever, at der lige nu er en ægte appetit efter diversitet i forretningsverdenen. Store virksomheder har forstået, at de tjener flere penge, når de har flere kvinder i ledende stillinger. Samtidig er der en ægte appetit blandt kvinder efter mere indflydelse, fortæller Deborah Frances-White.

Sociale medier og empati

De sociale mediers betydning for, hvordan virksomheder kommunikerer og klarer sig i dag, giver ifølge Deborah Frances-White også kvinder en fordel i erhvervslivet.
– Hvis vi ikke er empatiske og brugervenlige, hvis vi ikke evner at få vores kunder til at føle sig godt tilpas, kan vores forretning ikke overleve i dag. Folk tweeter, de brokker sig på Facebook, de deler viden i deres netværk på LinkedIn. Empati er blevet en nøglekundskab. At kunne fornemme hvordan kunderne tænker og føler er blevet en styrke. Kvindernes tid er kommet. Vi skal bare tage det skridt frem, siger Deborah Frances-White, og spiller helt bevidst på Sheryl Sandbergs bestseller til karrierekvinder, Lean In.
Kigger man ud over samfundslandskabet, ser man dog ikke entydigt en verden, hvor kvinderne styrer erhvervslivet. Deborah Frances-White erkender, at der er strukturelle ulighedsmekanismer, som er komplicerede at forandre. Historisk set har kvinder kun haft samfundsmæssig medbestemmelse i 100 år. Men hun kaster et spørgsmål ud, der genlyder af det spørgsmål hun stillede sig selv, dengang hun første gang skulle på scenen som stand-upper:
– Mens din virksomhed prøver at vende den utroligt tunge, langsomme skude, og faktisk begynder at ændre på forholdene for kvinder indenfor dit arbejdsområde, kan du altid stille dig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for min individuelle karriere? Der findes en tredje, meget magtfuld vej, hvor du kan kombinere din empati med en mere tydelig og selvsikker fysisk fremtræden, siger Deborah Frances-White.