8. marts i år holder Goetheinstuttet verdenspremiere på intet mindre end en Kussomat. Det er så vidt vides den første af sin art i verden. Og fin er den. En robust fotoautomat, grundigt aflukket og beklædt med indbydende tapet. Inde i den står en hvidmalet stol, der kunne have stået i ethvert kolonihavehus, bortset fra at sædet delvist mangler. Til gengæld er der under stolen monteret et fotokamera og tre spotlights, så der ikke kan være tvivl om, hvilken del af din anatomi, der her spiller hovedrollen: din kusse.
Træk bukserne ned/hiv skørterne op, står der på instruktionen. Sæt dig i sædet og spred benene. Kussomaten klarer resten. Anonymitet garanteret.
Afsenderen er kollektivgruppen bag det efterhånden ikoniske opslagsværk om det kvindelige intimliv, Kvinde Kend Din Krop.
En kusso-hvaffor-noget? Spørger du måske. Det er i hvert fald den umiddelbare reaktion, der er dukkede op på Facebook efter pressemeddelelsen blev sendt ud i sidste uge. “Ville du gøre det?” bliver der spurgt lidt knibsk rundt omkring i kommentarfelterne. Hvis Facebook kunne rødme, havde siden haft et svagt rosa skær den dag.
På debatsiden dindebat.dk er tonen mere fri. Her glæder en frimodig debattør til at få taget et foto på en sine allermest langhårede dage. Den eneste ærgrelse her går på, at automaten indtil videre kun skal på rundtur i København.
Ifølge læge Birgitte Rode Diness, der er talskvinde for projektet, er det helt ok, hvis Kussomaten umiddelbart provokerer lidt. Det er tid til at rette et kritisk-kærligt blik på den kvindelige anatomi og den massive eksponering, den er genstand for.
De sidste 10 år har måske nok øget eksponeringen af nøgne kvindekroppe i det offentlige rum, men samtidig er vi blevet mere puritanske omkring vores egen nøgenhed og vores egne, virkelige, kødelige, intime kroppe. Vi ved ikke, hvordan hinanden ser ud uden tøj på. Faktisk ved vi i stort antal ikke engang, hvordan vi selv ser ud.
Ideen er derfor, at bruge Kussomaten til at indsamle et bredt udvalg af billeder af kvinders ydre kønsorganer for så at lægge dem op på Internettet. Også selvom der her findes rigtig mange billeder af nøgne kvindelige kønsorganer allerede.
– Vi har brug for nogle andre billeder. Vi syntes, at bredden og mangfoldigheden manglede. Vi vil gerne have billederne op på nettet i en ordentlig grafisk kvalitet, så det rent faktisk kan flytte noget oppe i ens hoved i forhold til, hvordan andre ser ud. Så det skal ikke være pornobilleder, og det skal ikke være billeder, der er taget langt fra eller er retoucherede. Det skal være, sådan som det er. Vi vil også gerne gøre det til et kollektivt projekt ud fra devisen om, at hvis vi deler vores bekymringer, bliver de som regel mindre.
Mange af de kommentarer Kussomaten allerede har fået med sig ude på blogs og debatfora bliver leveret med en god portion humor. Flere bemærker også, at ord som ‘kusse’ og ‘kollektiv’ leder tanken hen på 1970erne og Femø-lejr. Men det er ikke et problem for Birgitte Diness. Faktisk er det arven fra 1970erne, der i høj grad bærer projektet.
– Jeg har stor respekt for, hvad folk gik og lavede i 70erne. En af de rigtig gode ting, der skete den gang var, at kvinderne tog magten over deres krop til sig, og det er en ting, som vi skal holde fast i. Det skal vi ikke give slip på, fordi der er andre ting fra den tid, som vi dropper. Især når det viser sig, at der er sådan et hul i oplysningen og tilgængeligheden, så har vi en forpligtelse. Så kan det være nok så 70er-agtigt. Det går jo bare ikke, hvis folk går og har det skidt med, hvordan de ser ud.

Selvværd og eksponering

Ideen til Kussomaten opstod i første omgang på baggrund af en spørgeundersøgelse, som Sex & Samfund offentliggjorde i februar sidste år. Her blev 1.100 unge spurgt om deres syn på deres egen krop. Utilfredshed med udseendet af deres kønsorganer kom ind på en top 5 over aspekter af kroppen, som de unge ikke kunne forlige sig med. Det var en problemstilling initiativgruppen genkendte fra deres eget arbejde.
 – Der er en kløft mellem, at vi på den ene side får alt muligt smidt i hovedet, og på den anden side er meget private igen. Både jeg selv og mange andre, der arbejder med unge kvinder oplever, at der er noget, der er glippet i forståelsen af, hvor stor bredden af det normale er. Privatheden har en pris, for det betyder at rigtig mange kommer til at gå rundt og tro, at det er forkert, hvis det ene bryst er større end det andet eller hvis de indre skamlæber er udenfor de ydrer.
Facebook-kommentarerne til Kussomat-projektet kunne tyde på det samme. At hvor vi har opnået en åbenhed omkring alle mulige former for seksualitet og gerne taler ublu om swingerklubber og analsex, så har vi samtidig fået en større generthed omkring vores egen krop og nøgenhed.
For de unge betyder det, at de har en langt mere avanceret viden om sex end tidligere generationer, samtidig med at deres forhold til deres egen krop er blevet fremmedgjort.
 – Seksual- og kropsoplysningen er blevet overhalet indenom af pornoen. Når Sexekspressen (red. frivillig oplysningsgruppe af medicinstuderende under IMCC) er ude og tale med 6. – 7. klasser om sex, fortæller de, at de ofte får mange spørgsmål om analsex og alt muligt avanceret. Men hvis de foreslår, at “du kan også prøve at se på dig selv forneden med et spejl”, så siger alle: Adddd! Alligevel er det ikke alle piger, der har styr på, hvor mange huller de har. Det kan man jo godt glemme, når de samtidig virker som om, de har fuldstændig styr på alle mulige sexbegreber, jeg ikke engang har styr på.

Kusse vs fisse

Kusse, fisse, skede, dåse, vulva – rækken af betegnelser for de kvindelige kønsorganer er uendelig lang, så hvordan endte intimfotoautomaten som en Kussomat?
– Vi syntes, Kussomat var et fedt ord. Er det sådan en man trækker en kusse i, eller hvad? Eller skulle den have heddet enFissomat? Vi har haft lange og interessante diskussioner om ordvalget for netop den legemsdel og der mangler faktisk et godt ord for kvinders ydre kønsorganer. I lægekredse er vulva jo et dejligt ord og det lyder også smukt og rart, men det er ikke et gængs ord. Så er der kusse og fisse tilbage. Jeg har ladet mig fortælle, at der går en forholdsvis skarp grænse ved de 35. Hvis man er over 35 synes man bedst om kusse, hvis man er under 35, synes man bedst om fisse. Er man under 35 synes man til gengæld bare at kusse er lidt sjovt. Man har ikke noget imod det. Men er man over 35 synes man, at fisse er lidt nedladende. Fisse er en lille smule mændenes ord, som har været brugt nedladende og jeg har ikke helt lyst til at tage det til mig som vores ord.
Der kan jeg bedre lide kusse. Det har også lidt kvindekamp over sig.
Ude på jubii.dk‘s debat spørger en af brugerne, om de andre tror, at de vil kunne genkende sig selv, når først alle fotos er lagt op på www.kvindekenddinkrop.dk. Faktisk sidder Birgitte Diness og jeg og reflekterer over det samme til slut i interviewet. Jeg er ikke sikker. Det er hun egentlig heller ikke. Det i sig selv giver jo stof til eftertanke.