“Det forandrer virkelig folks liv – helt bogstaveligt. Jeg kan se folk forandre sig,” siger Houyem Mchirgui om de workshops, hun er instruktør på i Tunesisen. “Folk når frem til en forståelse af deres følelser, behov og ønsker.”

LILO hedder konceptet, som står for Looking In, Looking Out. Den grundlæggende workshop er et intensivt tredages forløb, hvor en mindre gruppe af LGBTQI+-personer deler deres oplevelser, følelser og reaktioner med hinanden.

Houyem er sammen med Islém Mejri, som også er aktivist i Mawjoudin, inviteret til København af LGBT Danmark i forbindelse med Priden. Sammen har de to organisationer et partnerskabsprojekt under KVINFOs ligestillingsprogram i Mellemøsten og Nordafrika.

Mawjoudins – og projektets – primære mål er at skabe bedre vilkår for og større accept af seksuelle minoriteter i Tunesien. I dag kan ikke-heteroseksuelle forhold straffes med fængsel i op til tre år, og diskrimination er udbredt, både fra officielt hold og i samfundet generelt.

Synlighed = fare

Om partnerskabet med Mawjoudin

Mawjoudin og LGBT Danmarks partnerskabsprojekt har som mål at styrke LGBTQI+-personer og LGBT-bevægelsen i Tunesien, og derigennem skabe grundlaget for større accept i samfundet.

Projektet arbejder dels med LILO workshops rettet mod LGBTQI+-personer og dels med fortalervirksomhed over for magthavere, organisationer, fagpersoner og andre.

Partnerskabet er en del af KVINFOs femårige ligestillingsprogram i Mellemøsten og Nordafrika og er finansieret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet

Læs mere om partnerskabet (på engelsk).

Læs mere om arbejdet med at forbedre rettighederne for LGBT-personer i Tunesien.

Det giver i sig selv et problem, når man skal arbejde for at få tingene ændret. For meget få er åbent homoseksuelle, transkønnede etc. og isolation, selvforagt og angst er udbredt.

“Synlighed udsætter folk for fare. Vi kan ikke bare sende folk i medierne. Der er hate crimes og forholdene i familierne,” siger Islém. ”Jeg sætter stor pris på, at Mawjoudin lægger så stor vægt på sikkerhed. Vi har et safe space.”

Som flere af de andre talspersoner for bevægelsen, så identificerer Houyem sig ikke selv som LGBT+-person, og risikerer derfor ikke nær så meget.

Islém definerer sig selv som non-binær – altså hverken mand eller kvinde – og mikser gerne de klassiske kønssignaler med sit lange hår, fuldskæg og i dag tilsat et strøg af glimmer ved øjnene, der let skifter mellem munter pjat og alvor.

“At springe ud er et koncept, som har store omkostninger. Det er meget subjektivt. I mit tilfælde blev jeg outet mod min vilje. Jeg havde ikke noget at tabe, og jeg har det med at udfordre sociale standarder i stedet for at underkaste mig”, siger Islém, der er en af de få, som stiller sig frem i offentligheden.

Love under pres

I Tunesien er det kun inden for de seneste år, at seksuelle minoriteter overhovedet organiserer sig og bliver diskuteret i offentligheden

Men landets diskriminerende love er ved at være under pres. For nylig anbefalede en rettighedskommission, som præsidenten har nedsat, at paragraf 230, som kriminaliserer homoseksualitet, bliver afskaffet.

Meget afhænger også af den forfatningsdomstol, som skal nedsættes, men som politikerne indtil nu ikke har kunnet blive enige om sammensætningen af.

”Der er en kamp mellem islamisterne og de sekulære om kontrollen med forfatningsdomstolen. Vi har en række allierede, som er nominerede,” fortæller Houyem.

Men selv om det største mål, afkriminalisering, ikke er lige om hjørnet, så er en anden vigtig sejr på vej. De krænkende analundersøgelser, som politiet får foretaget, tog FN’s menneskerettighedsråd op i sin seneste rapport om Tunesien – det såkaldte Universal Periodic Review – i 2017. Det har fået regeringen til at love at afskaffe praksis inden næste review i 2021.

”Tingene er allerede ved at forandre sig,” siger Houyem. ”Lægeforeningen har bedt deres medlemmer om at stoppe med at lave undersøgelserne. Hvis den arresterede nægter, så gennemfører de den ofte ikke længere.”

Lægeforeningens udmelding er et udmærket eksempel på behovet for allierede – noget Mawjoudin aktivt søger med kontakter til både andre menneskerettighedsgrupper, politikere, jurister og andre fagfolk.

Tillid og selvindsigt

Derfor har organisationen også planer om at starte en af de næste trin i LILO-koncpetet – workshoppen LILO alliance, hvor folk fra LGBT+-miljøet mødes med nuværende og potentielle alliancepartnere, for selv sympatisk indstillede politikere og organisationsfolk mangler ofte viden.

”LILO er den bedste del af Mawjoudins arbejde,” smiler Houyem.

Konceptet arbejder ud fra, at viden, forståelse og selvindsigt er selve grundlaget for en slagkraftig LGBT-bevægelse. Workshoppene starter med mindre øvelser, som skal bryde isen, og hvor instruktørerne går foran for at opbygge tillid.

”Alt hvad der bliver sagt her, bliver her. Det er meget ikke-dømmende,” siger Islém og skildrer sin oplevelse første gang han deltog:

”Jeg har studeret psykologi, så jeg genkendte konceptet. Men det var første gang jeg brugte halvanden time på at fortælle min personlige historie. Jeg er meget privat og det var meget usædvanligt for mig. Jeg kom meget tæt på de andre.”

Og på nogle måder var det en livsforandrende oplevelse.

”Jeg ved af personlig erfaring, at det giver styrke og handlekraft. Forskellen er selvindsigt. Vi føler, vi giver hinanden styrke,” siger Islém.

Inkluderende bevægelse

”I begyndelsen havde vi svært ved at samle 12 deltagere. Nu er vi nødt til at vælge ud,” siger Islém.

Deltagerne finder de især via facebook, hvor mange kontakter dem, ofte fra falske profiler fra hele landet. Det kræver dels, at de får opbygget en tillid, så folk tør give sig til kende, og dels at Mawjoudin af sikkerhedgrunde er nødt til at forsøge at efterforske profilerne for at sikre sig, at det er en rigtig LGBT+-person, der gemmer sig bag.

I udvælgelsen forsøger Mawjoudin også at prioritere både diversitet og de grupper, som er mest marginaliserede – først transkønnede og non-binære, så cis-kvinder og til sidst fylder de så op med mandlige homo- og biseksuelle, hvor der er flere ansøgere, end der er plads til.

”LILO er nået ud til meget marginaliserede grupper,” siger Islém

”Det bedste er at Mawjoudin er virkelig inkluderende. Og det bliver værdsat i Tunesien,” siger Houyem.

”Historisk er der tonsvis af mennesker, som aldrig har fået en stemme,” supplerer Islém.

”Nogle har været isolerede og alene. På workshoppen føler de at de er i en sammenhæng. Det giver styrke,” siger Houyem. ”Nogle af dem bliver meget aktive i LGBT+-aktiviteter, for at hjælpe andre. Flere er meget aktive medlemmer af Mawjoudin nu.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

“Meget har forandret sig. Vi har mere eller mindre skabt et LGBT+-miljø, hvor folk mødes og sammen skaber begivenheder – og aktivisme,” siger Houyem.

Men på spørgsmålet om, hvor hun tror de er henne om fem år, beder hun om betænkningstid.

“Vi har gay pride,” lyser hun op i et grin, men bliver så alvorlig. “Jeg tror ikke det er muligt om kun fem år. Men i det mindste har staten stoppet forfølgelsen, og vi har fået en lovliggørelse,” siger hun.