Det er en kvindelig bibliotekar i et uspecificeret arabisk land, som ved et tilfælde opdager en hylde med erotiske arabiske tekster fra middelalderen.

– Når der er tale om kusse, pik og knepperi, foregiver de, der udgiver sig for at være asketiske og afholdende, at blive forargede. De fleste er lige så fattige på viden, generositet og åndsrigdom, som de er rige på falskhed og bedrag, læser hun i en tekst fra det 9. århundrede. 

Men i det 20. århundrede, når hun skriver ordene på sin pc, griber stavekontrollen ind som et nidkært, moralsk sprogpoliti. Officielt er ordene forsvundet ud af det arabiske sprog. 

I romanen Borhan El Assal, ‘Honningbeviset’, fortæller syriske Salwa Al Neimi historien om bibliotekaren, hendes litterære efterforskning og aktive seksualliv med Tænkeren, Den Rejsende og andre elskere.

– Der er masser af historier om sex i den klassiske arabiske litteratur. De gamle havde ikke det puritanske syn på sex og på kroppen som noget, der skal skjules for enhver pris. Jeg ville knytte et bånd mellem nutiden og denne gamle, litterære tradition, som blev gemt væk sammen med den frie tanke, da ulemaerne fastlåste fortolkningen af Koranen i Middelalderen, siger Salwa Al Neimi.

Frontalangreb på arabiske tabuer

Hun er født i Syrien men arbejder idag ved Institut du Monde Arabe i Paris. Siden hendes roman, som er skrevet på arabisk, udkom i 2007, er den blevet oversat til 20 sprog, men endnu ikke til dansk. Den kan købes frit i Marokko, Algeriet og Tunesien samt Libanon, men er forbudt i resten af Mellemøsten. 

– Men den hentes flittigt ned fra internettet, og der er rigtig mange, der har læst den, viser det sig, når jeg besøger Syrien, oplever Salwa Al Neimi.

Hun er en af de kvindelige arabiske forfattere, som i de seneste år har taget krop og seksualitet op i romaner og digte. Arabisk kvindelitteratur har indledt et frontalangreb på de tabuer, der holder de arabiske lande i et jerngreb. Og mod det totalitære hykleri, der foregiver, at der er “No Sex in Arab Countries”, som det tidligere hed sig, at der var “No Sex in the USSR”. 

I nogle mandlige kommentatorers øjne en veritabel “seksuel intifada”, som begyndte med en anonym tekst.

Ret til at bestemme over egen krop

L’amande, med den danske titel ‘Mandelen’, udkom i Frankrig i 2004 under pseudonymet Nedjma. Bag dæknavnet skjuler sig formentlig en marokkansk kvinde, men nærmere er det ikke lykkedes at identificere forfatteren. 

Bogen beskriver i rå og utvetydige vendinger et tvangsægteskab og den tilhørende ægteskabelige voldtægt. Men også den muslimske kvindelige hovedpersons senere opdagelse af sin egen seksualitet sammen med en anden mand.

Langt mindre provokerende er den saudiarabiske Rajaa Al Sanea’s Banat al-Riyahd, ‘Pigerne fra Ryad’ i den danske oversættelse, som ikke desto mindre gjorde skandale i Saudi-Arabien, da den udkom i slutningen af 2005. Bogen blev forbudt, og der blev lagt sag an mod forfatteren for “bagvaskelse af de unge saudiarabiske piger”.

Romanen, som af saudiarabiske litteraturkritikere blevet fremstillet som en slags arabisk udgave af “Sex in the City”, handler om fire unge saudiarabiske piger af god familie og deres første amourøse erfaringer.

– En af de unge piger får foretaget en skønhedskirurgisk operation. Og selv om det ikke virker provokerende i vore øjne, er det udtryk for en forholdsvis revolutionerende påstand om, at kvinden bestemmer over sin egen krop, påpeger Laurence Denooz, professor i arabisk litteratur ved universitetet i den franske by Metz og specialist i moderne arabisk kvindelitteratur.

Denne ret til at bestemme over sin egen krop er et centralt tema blandt de yngre, kvindelige arabiske forfattere.

Den arabiske verden tæller væsentlige feministiske skribenter som for eksempel egyptiske Nawal El Saadawi. Erotiske temaer er heller ikke helt fremmede i den arabiske kvindelitteratur, for eksempel med syriske Colette Khourys roman Ayyam Maahou, ‘Dagene med ham’, fra 1959, inspireret af en kærlighedsaffære med en kendt digter.

Men den nye litterære intifada kommer fra en generation af forfattere, der for alvor tager fat på tabuerne om sex og krop. Blandt andet med kritik af omskæring, tvangsægteskab og jomfruelighed.

– Kontrollen over kvindernes krop ses som et middel til undertrykkelse og fornedrelse. De skriver åbent om sex og bryder tabuerne, men ikke for seksualitetens egen skyld. Det er et middel til at sætte gang i en samfundsdebat, påpeger Laurence Denooz. 

– Min fortæller i romanen Honningbeviset er en fri kvinde, for seksuel frihed handler om frihed til at træffe sine egne valg. At skrive om erotik er ganske indlysende grænseoverskridende i forhold til samfundsmoralen, og man kan ikke være fri og samtidig undlade at overskride de grænser, der sættes af censuren i vore arabiske samfund, siger Salwa Al Neimi.

Det er netop, hvad den libanesiske forfatter og digter Joumana Haddad har gjort med sit tidsskrift, Jasad.

Jasad tager fat, hvor andre tier

Jasad betyder krop, og i logoets arabiske version er nogle af typerne formet som håndjern, der er brudt op. Jasad er et kulturelt kvartalsmagasin med krop og seksualitet som hovedtema. 

Siden det første nummer i 2008 har bladet beskæftiget sig med temaer som homoseksualitet og fetichisme, men også kønsbaseret vold og polygami og et helt særnummer om penisen. 

Bladet sælges frit i Libanon, men præsenteres i kioskerne dækket af uigennemsigtig plastik. I resten af den arabiske verden er det forbudt.

– Da jeg besluttede at skabe et kulturelt tidsskrift, forekom det mig indlysende, at det skulle handle om kroppen. Det er en forlængelse af de temaer, jeg behandler i mit forfatterskab, men det er også en nødvendighed at bekæmpe forbuddet mod at sætte ord på problemerne. Idag er det en revolution at kalde tingene ved deres rette navn og ikke benytte metaforer, for eksempel om penisen. Især når det er kvinder, der siger tingene ligeud. Det arabiske sprog er blevet kastreret, for arabisk litteratur er rig på tekster, der hylder kroppen, har Joumana Haddad udtalt.

Arabisk er et sex-sprog

Netop den arabiske og muslimske kulturs oprindelige kropslige dimension er et tilbagevendende tema i den nye arabiske kvindelitteratur og omdrejningspunktet især hos Salwa Al Neimi, som flittigt citerer for eksempel sheik Sidi Mohammad al-NafzawisDen parfumerede have fra 1400-tallet: “Æret være Gud, som har gjort, at mandens tilfredsstillelse findes i kvindens kusse, og kvindens er inkarneret i mandens lem”.

– Man kan betragte mig som en repræsentant for Profetens tid, har den saudiarabiske forfatter Zainab Hifni svaret under et interview på den saudiarabiske tv-station Al-Arabiyya, hvor hun blev spurgt om, “hvorfor der er så meget sex i hendes bøger”.

Hun bor i dag i London efter at have fået sit pas konfiskeret af de saudiarabiske myndigheder, blandt andet for novellesamlingenWomen at the Equator fra 2006.

– Det er ikke perifere tekster og revolutionære tænkere, der har produceret den klassiske arabiske litteratur, men tværitmod velanskrevne teologer i centrum af den politiske og religiøse magt, påpeger Salwa Al Neimi.

– Seksuel nydelse er ikke forbudt i islam, men præsenteres tværtimod som en forsmag på Paradisets velsignelser. Min seksuelle frihed tager udgangspunkt i min egen kultur, og for mange af mine unge læsere har det været en åbenbaring at finde ud af, at krop og seksualitet er en del af deres kulturelle rødder, siger den syriske forfatter, som blandt andet lader sin hovedperson erklære, at “De gamle forfatteres frihed tirrede mig med disse korteger af ord, jeg ikke turde bruge. Jeg blev våd bare ved at læse dem. Arabisk er et sex-sprog”.

Erotiske fortællinger går i arv fra kvindegeneration til kvindegeneration

Det er blandt andet med dette udgangspunkt, at den fransk-algeriske fortællerske Nora Aceval er begyndt at indsamle og udgive de erotiske fortællinger, som er gået i arv fra den ene kvindegeneration til den næste, og som Nora Aceval selv fik fortalt af sin mor. 

Historierne, som foreløbig fylder to bind med Contes érotiques arabes, latterliggør mændenes jalousi og konsekvent mislykkede forsøg på at kontrollere deres kone. Kvinderne ender altid med at finde en måde at tilfredsstille deres seksuelle appetit og slippe af sted med at møde deres elsker.

– Fortællingerne viser, at de nordafrikanske samfund var mindre puritanske end de ser ud til på overfladen, og at kvinderne også har været aktører i deres egen seksualitet. De nøjes ikke med at acceptere mændenes præmisser for sex. Og de signalerer, at der er grænser for, hvad man skal finde sig i, konstaterer Nora Aceval.

Skizofrenien hersker

Denne kontrast mellem en erotisk kultur og et ekstremt puritansk samfund udadtil, hvor sex er taqiyya, skjult, skaber et hykleri, som forfatterne forsøger at udstille med deres litteratur.

Honningbeviset går usædeligheden i svang i al hemmelighed, alle har en erotisk historie om utroskab og ulovlig sex uden for ægteskabet at berette for hovedpersonen, der konstaterer, at “forstillelsen består i, at ideerne får lov at eksistere men ikke de rå ord”.

– Det er samfund, hvor det virkelige liv er helt anderledes, end man foregiver. Man er nødt til at være skizofren for at overleve, siger Salwa Al Neimi. 

– At leve i de arabiske samfund idag indebærer, at man mestrer skizofreniens kunst, siger også Joumana Haddad, som i Jasad har bragt artikler fra Syrien om en kvindes umættelige behov for one night stands og om en ung mands forhold til sin to år ældre tante. Alt sammen adfærd som officielt ikke eksisterer.

-Man tænker ét og siger noget andet, og man gør det modsatte af, hvad man siger. Alt dette hykleri og alle disse dobbelte standarder skaber et usundt forhold til virkeligheden. De afspejler alle de blindgyder, de arabiske lande befinder sig i, udtaler den libanesiske forfatter og journalist.

Skizofrenien er samtidig en af forklaringerne på den massive kvindeundertrykkelse, påpeger Rhita El Khayat.

Hun er læge og psykoanalytiker og desuden selv forfatter til romanen La Liaison, ‘Affæren’, som hun udgav under pseudonymet Tywa Lyne i 1988.

– Modsætningen mellem en kultur, der insisterer på seksuel nydelse og et puritansk samfund, der fornægter sex, skaber frustrerede mænd, der er bange for kvinder. Men selv om de gamle tekster hylder seksualiteten, er den seksuelle frihed forbeholdt mændene. De har lov til at eksperimentere med deres sex-liv, mens kvinderne skal nøjes med én partner, påpeger Rhita Al Khayat, der bor og arbejder i Marokko.

Det er en svaghed, Laurence Denooz også peger på.

Tabuerne udkrystalliserer kvindeundertrykkelsen

– Det gennemgående tema med at bringe den oprindelige arabiske kultur og den oprindelige islam til ære og værdighed igen betyder også, at der ikke lyder en særlig tydelig kritik af islam og den arabiske kultur. At bryde de seksuelle tabuer er det redskab, disse forfattere benytter til at kritisere kvindernes stilling i de arabiske samfund, fordi tabuerne udkrystalliserer kvindeundertrykkelsen. Men i mange af romanerne nøjes kvinderne med at søge seksuel frigørelse inden for de rammer, samfundene sætter. Og der er en klar risiko for, at de dermed bekræfter nogle af stereotyperne om den sensuelle, vellystige arabiske kvinde, advarer Laurence Denooz. 
De gamle algeriske fortællinger iscenesætter således kvindernes opfindsomme forsøg på at bedrage deres mænd, men stiller ikke spørgsmålstegn ved mændenes magt, hverken på det symbolske eller psykologiske fortolkningsplan.

Dermed risikerer de at bekræfte de mest indgroede fordomme om truslen fra kvindernes seksualitet. Dele af den nye erotiske kvindelitteratur lufter ikke bare ud i hykleriets indelukkede hørm, de vækker også stereotype billeder til live af harem’er, yppige og vellystige mavedanserinder og Tusind og En Nats erotiske eventyr med kvinder, der underdanigt tilfredsstiller mændenes lyster.

Det er netop den slags stereotyper, Joumana Haddad har sat sig for at aflive i sit seneste essay, I Killed Sheherezade- Confessions of an Angry Arab Woman, som netop er udkommet på engelsk og fransk, og som kommer i dansk oversættelse til foråret.

Bogen er et opgør med den arabiske kvinderolle og en kritik af den arabiske feminisme, som helst vil undgå konfrontation med mændene. Men det er også et udfald mod Vestens nedladende syn på de arabiske kvinder.

– I virkeligheden er der to Sheherezader, jeg ville dræbe. Den første er myten om den vellystige arabiske kvinde i Tusind og En nat. Dette er Vestens billede af den arabiske kvinde, som man i den vestlige verden kun interesserer sig for, når hun kan fremstilles som et offer. Jeg er vred på Vesten, der kun kan se den arabiske verden som en brik i forestillingen om civilisationernes sammenstød.

– Men jeg ville også dræbe vores egen Sheherezade, som indgår, kompromisser for at overleve, og som selv er med til at opretholde offerrollen og dermed er sin egen værste fjende. Og jeg er vred på religionerne, der behandler kvinderne som en slags tilbehør til mændenes verden. Det gælder alle tre monoteistiske religioner, ikke kun islam. Jeg er selv opvokset i en katolsk familie i Beirut, men jeg har bestemt ikke haft større frihed af den grund, siger Joumana Haddad.

Sammenhæng med politisk og social frihed

Men hvor meget batter den erotiske intifada i den store, komplicerede kamp om frihed og ligestilling i den arabiske verden?

Ikke ret meget, mener Rhita Al Khayat.

– Man skal ikke overdrive betydningen af, at nogle få, veluddannede kvinder, hvoraf flere lever i Vesten det meste af tiden, begynder at skrive om sex. Det er med til at skabe et frirum, men et frirum til at skrive. Det ændrer ikke ret meget for det store flertal af for eksempel marokkanske kvinder, der er analfabeter og lever på landet, hvor de patriarkalske strukturer ikke påvirkes af nogen erotisk roman. Det er ikke nødvendigvis indlysende, at der er en sammenhæng mellem politisk og social frihed, siger den marokkanske læge og psykoanalytiker.

Laurence Denooz er mindre kategorisk.

– Noget er sat igang i litteraturen. I samfundet går det meget langsommere. Men der er trods alt bevægelse at spore. Pigerne fra Riyad blev først censureret, men nu er bogen tilladt og er blevet en bestseller, der har sat gang i en samfundsdebat, mener Laurence Denooz. 

Selv om Zaynab Hifnis bøger er forbudt, er hun selv blevet en samfundsdebattør, som blandt andet er blevet interviewet af tv-stationen Al-Arabiyya, hvor hun plæderede for retten til at tale åbent om sex. Men hun plæderede også for den individuelle frihed til at bære eller ikke bære hijab.

Takket være internettet er de forbudte bøger tilgængelige trods censuren. Og Jasad har abonnenter i både Nordafrika og især i Saudi-Arabien, hvor bladet ekspederes med posten.

Censuren knager i furerne, og en grundlæggende frihedsrettighed rykker et lille skridt nærmere. Og i både Kairo, Damaskus og Algier har den nye kvindelitteratur og dens erotiske dimension været genstand for offentlige konferencer med deltagelse af både mandlige og kvindelige forfattere.

– Der er sædvanligvis tre ting, det er forbudt at tale om i den arabiske verden: politik, religion og sex. Af de tre tabuer er det tredje ved at krakelere. Så er der kun de to andre tilbage, siger Salwa Al Neimi.

– Det, som er sat i bevægelse, er et højlydt råb om frihed. Trods repressionen er der ingen vej tilbage. Forandringen er igang.