Æresdrab, tvangsægteskaber og streng social kontrol med piger. Sådan vil de fleste danskere tænke, når talen falder på ordet “ære”.
Mange opfatter “ære” som en fast og uforanderlig del af mellemøstlig kultur, hvor kønnene er ulige, og en kvindes opførsel uden for hjemmets fire vægge kan ødelægge en hel families omdømme. Derfor bliver hun, i modsætning til sine brødre, holdt i kort snor.
Men billedet er forældet og temmelig unuanceret. Det fastslår en ny doktorafhandling om æresbegrebet. I den undersøger socialpsykolog Lotte Kragh, hvordan ære opfattes af henholdsvis danskere og dansk-tyrkere på Vestegnen i Danmark – et område, som medierne ofte bruger som geografisk ramme til historier om æreskonflikter og manglende integration.

Højtuddannede kvinder giver bonus til familiens ære

Afhandlingen viser, at ære er et komplekst fænomen. Det ændrer karakter alt efter tid og sammenhæng, og det bruges strategisk til at opnå sociale positioner, få indflydelse og selvbestemmelse. For eksempel er der prestige i at få en god uddannelse, der kan føre til et godt job, penge og giver social anerkendelse. Det har unge dansk-tyrkiske kvinder benyttet sig af til at skabe sig en platform, hvorfra de uafhængigt af mænd – og med hele familiens uforbeholdne velsignelse – kan få indflydelse, selvstændighed og en rolle i det offentlige liv, der ikke var mulig for kvinder i deres mors generation.
Kvinderne gør familien stolt, viser afhandlingen. De bidrager på plussiden til familiens samlede ære. Ingen kunne drømme om at foreslå, at kun drenge må uddanne sig eller få et godt job. Tværtimod prales der i de dansk-tyrkiske familier af pigernes færdigheder helt ned på børnehaveniveau.
Den opfattelse af ære går stik imod de gængse måder at tale om ære og indvandrere på, siger Lotte Kragh.
– Specielt når vi taler indvandrere, fremstilles ære som noget, man bare har. Og hvis pigen går ud med en fyr, ramler hele familiens ære. Det er en alt for forsimplet og stereotyp opfattelse, der slet ikke får fat i det dynamiske og symbolske spil, der altid udfolder sig omkring æren, siger hun.

Ære forbundet med anerkendelse og værdighed

For hvad er egentlig ære? Eller rettere: Hvad gør ære?
Det er omdrejningspunktet for både den empiriske del af afhandlingen, hvor Lotte Kragh har interviewet 38 personer i Avedøre Stationsby, Brøndby Strand og Taastrup/Høje Tåstrup. Og for den teoretiske del, hvor hun ser på ærens funktion og kulturhistorie.
Skal man have en legitim magtposition i et fællesskab kræver det anerkendelse. Og en flig af anerkendelsen er ære, mener Lotte Kragh.
 – Ære har at gøre med værdighed og forhandlinger om, hvem der er de værdige og de uværdige i en social sammenhæng, siger hun og fremhæver, at hun før sin doktorafhandling “bare” var ekstern lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet:
– Nu er jeg blevet “doktor” og dermed “rigtig” i en forskningssammenhæng, eksemplificerer Lotte Kragh.
Sådan fungerer æren – uanset om man er doktor i psykologi eller ufaglært arbejder i Taastrup.

Ære spillede hovedrolle i den nordeuropæiske klassekamp

Alle ønsker sig og har brug for anerkendelse og værdighed. Det er ikke noget nyt.
Ære har spillet en hovedrolle i den nordeuropæiske klassekamp, hvor den blev brugt til at markere klassetilhørsforhold. Overklassen, dvs. adelen, opfattede ære som et medfødt privilegium, der gav rang og rettigheder. Borgerskabet gjorde oprør og mente, at ære skaber man selv. Ære handler om personlige egenskaber og moralsk dyd.
Den borgerlige ære i form af en personlig og inderliggjort ‘dydsære’ gik af med sejren:
– Man kan have en høj social position, men man kan ikke slippe afsted med hvad som helst. Hvis man er en fin herre men opfører sig som en dum skid, så har man ingen ‘dydsære’. Så bliver man ikke respekteret, siger Lotte Kragh.

Hvor stramt er det seksuelle æreskodeks egentlig?

Det indre æres kodeks er på spil i Lotte Krags interview med 38 mennesker fra Vestegnen. I nutidens version handler ærens spil om samvittighed, moral eller at gøre tingene ordentligt. Nogle sætter en ære i at levere et flot og fejlfrit stykke arbejde, når de skal lave referat fra boligforeningsmødet. Andre sætter en ære i at være perfekte værter, der kræser om deres gæster.
– Der er hele tiden et spil i gang om ære, og om hvordan man gebærder sig for at få anerkendelse. Rent historisk har folk, der stod lavt på den sociale rangstige, hævdet sig ved at holde på dyden. Fx gennem sønner og døtre – man kunne igennem sine børn vise, at man havde ære. De ærestransaktioner gælder endnu, og de er dybt relevante at få trukket frem, siger hun.
For det er gennem spillet om æren, at de dansk-tyrkiske kvinder har fået nye sociale positioner i kraft af deres adgang til uddannelse. De har også fået mere indflydelse på den del af æren, der handler om seksualitet, viser Lotte Kraghs interview med især de unge dansk-tyrkere.
– Kvinder afholder sig stadig fra sex før ægteskab. Men det nye er en lighedsretorik, hvor de unge siger: “Så skal det også gælde for mænd,” siger hun.
Lotte Kragh sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvor stramt det seksuelle æreskodeks håndhæves i praksis. En del af spillet om ære handler netop om, hvordan æren bruges til at få anerkendelse men også til at få selvbestemmelse.
– I det spil ligger også, at man kan melde noget ud eller skjule og omskrive noget andet, siger hun og tilføjer, at et af hendes yndlingscitater, når det gælder ære og seksualitet, stammer fra en avisartikel om mødomme. “Aldrig er der blevet blødt så meget på de danske lagener som i dag,” konstaterede journalisten tørt – med henvisning til det voksende antal mødomsoperationer før en bryllupsnat.

Ære et umoderne fy-ord

Da Lotte Kragh gik i gang med at undersøge æresbegrebet, stod det hurtigt klart, at ære er et kontroversielt ord.
Både danskere og dansk-tyrkere var enige om én ting: Ære er noget “de andre” praktiserer. “De andre” er i danskernes optik tyrkerne. Mens “de andre” for mange dansk-tyrkere er andre dansk-tyrkere, som er traditionelle og umoderne.
Ære er altså et fy-ord, som få umiddelbart vil tage på sig, selvom ære – som afhandlingen viser – har stor betydning i hverdagen og for kampen for at få anerkendelse.
Skurken er debatten om ære og integration. Den har haft et ensidigt fokus i årevis, mener Lotte Kragh. Debatten handler nemlig næsten kun om ære og skam – typisk knyttet til køn og seksualitet. Derudover hiver både journalister og forskere de samme få klassiske antropologiske teorier frem af hylderne. Så når man spørger folk på Vestegnen om, hvad ære betyder for dem, er deres svar et ekko af medierne.
– Der findes helt bestemte måder at tale om ære på, som går igen og igen som en melodi, alle kan anslå. Så skal man tale om æresbegrebet i vores tid, er man først nødt til at komme uden om den sorte boks, der ligger i samtalen om ære, siger Lotte Kragh.

Alt er til forhandling – også køn og seksualitet

Afhandlingen har været 10 år undervejs, så der kan være sket meget med æresbegrebet siden, understreger hun. Danmark har i mellemtiden fået ny regering, værdikamp og en strammere udlændinge- og integrationspolitik. Og ære har fået endnu kraftigere fokus i medierne efter tragiske drabssager, hvor unge kvinder er blevet slået ihjel af familien.
Det ændrer ikke på, at ære stadig fremstilles meget ensidigt, mener hun. Og det er stort problem. For det spærrer for forståelse, ny indsigt og dermed løsninger på æresrelaterede problemer. Hvordan skal man eksempelvis forholde sig, når en far siger, at hans datter har trampet på hans ære?
– Man har i hvert fald ingen muligheder for at intervenere ved at blive ved med at tale om ære som noget, nogen er fastlåst i. Det skaber også forvirring internt i et indvandrermiljø. For kan man så stille noget op? Der er det et vigtigt budskab, at man til enhver tid altid kan se på æren på andre måder – også der, hvor den gør allermest ondt, når det handler om kønnet og seksualiteten, siger Lotte Kragh.