Der går en lige linje fra dengang, hun som barn gik på arbejde med sin mor, der er hjemmesygeplejerske, og til Lotte Andreasen Struijks arbejde som forsker i dag. Gennem moderens arbejde blev hun opmærksom på behovet for særlig omtanke, når det gælder hjælpemidler til handicappede, og den erfaring bruger hun i udviklingen af et unikt “tungekontrolsystem”, der især kan blive til glæde for mennesker med bevægelseshandicap.

– I Danmark bliver mange mennesker lammede, helt eller delvis, fordi deres rygmarv skades, fx i trafikulykker. Hvert år fødes desuden børn med spastiske lammelser eller andre former for bevægelseshandicap. I USA er tallet helt oppe på omkring 200.000 personer, som dagligt kæmper med rygmarvsskader og lammelser, fortæller Lotte Andreasen Struijk om baggrunden for sit arbejde.

– Men selv om kroppen er lammet, er man stadig den samme person mentalt, og man vil gerne kunne gøre alle de ting, man kunne før ulykken, eller som andre mennesker kan: arbejde, studere, besøge venner, lege med børn, tale i telefon, gå på toilettet, skrive på computeren, surfe på internettet – og gerne uden at være afhængig af andre. Problemet for mennesker, der er alvorligt ramt af bevægelseshandicap er, at de skal have hjælp til alting, altid. Det kan give nogle menneskelige konsekvenser, som fx at man mister sin selvstændighed og sin værdighed. Måske isolerer man sig socialt, og nogle lammede rammes også af depressioner, forklarer Lotte Andreasen Struijk.


Værdighed er afgørende

Lotte Andreasen Struijk er 39 år og forskningslektor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet. Som datter af en hjemmesygeplejerske og en matematiklærer forsøgte hun allerede som barn at omsætte nogle af sine erfaringer fra moderens arbejde til hjælperedskaber for handicappede.

– Når jeg kom hjem fra besøg hos handicappede, lavede jeg nogle gange tegninger af maskiner, som kunne hjælpe den handicappede. De ting, jeg så på min mors arbejde, gjorde indtryk på mig. Teknik har jeg altid oplevet som spændende, måske især fysik, så det med at konstruere maskiner og hjælperedskaber er en slags medfødt interesse, som aldrig har været fremmed for mig, forklarer hun.

På Lotte Andreasen Struijks kontor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion ligger de fysiske beviser på hendes nuværende forskningsmæssige fokus: Ganebøjler, som også ligner gebisser, i forskellige materialer og udstyret på den indvendige side med noget, der ligner små knapper eller et mini-tastatur. Det er forsøgsmodeller til tungekontrolsystemet, som netop nu er under udvikling.

Målsætningen for projektet er at udvikle et slags oralt tastatur, der skal fungere ved, at man med tungen aktiverer nogle sensorer i ganen. Signalet sendes herfra via mellemstationer til den enhed, der skal aktiveres, fx en computer. Mennesker med forskellige former for bevægelseshandicap får dermed en helt ny mulighed for at kommunikere og agere selvstændigt – og med værdighed. Både værdighed og i den forbindelse æstetik spiller en væsentlig rolle i Lotte Andreasen Struijks forskning.

– Hvis man kigger på de styremuligheder, der findes for mennesker med lammelser, vil man se en lang række mere eller mindre elegante løsninger. Nogle er baseret på fx bevægelser med tungen, kæben eller hovedet. Andre bygger på øjenselektionsmetoder, suge- og pustemetoder, og for dem, der har et intakt sprog, også på talens brug.

– Alle metoderne har fordele og ulemper. Fx kræver brug af øjnene en meget høj grad af koncentration, mens talestyring kræver, at man kan tale tydeligt. Hovedstyring giver ofte nakkesmerter. Det tungestyringssystem, som kan købes på markedet i USA, kræver et decideret tryk med tungen – lidt ligesom når man bruger tungen til at spise. Et centralt problem er, at mange af systemerne er æstetisk uacceptable, de kræver besværlig tilslutning eller placering af elektroder og kan kun anvendes til at styre én ting ad gangen, forklarer Lotte Andreasen Struijk.

Æstetikken er et element, hun lægger stor vægt på – undersøgelser viser nemlig, at hvis man som lammet har et valg, så vælger man de systemer, som er usynlige, også selv om de måske er betydeligt langsommere end de mere synlige systemer.

– Æstetikken er vigtig, fordi man jo også som handicappet stadig har sit selv i behold. Bare fordi man er lammet, skal man jo ikke lade sig transformere til et eller andet, man ikke kan identificere sig med, og som gør, at andre ser én på en ny måde, påpeger Lotte Andreasen Struijk.


Det særlige ved tungen

At tungen er særligt attraktiv, når det drejer sig om styring af elektriske systemer, skyldes, at det hovedsageligt er hjernenerver, der styrer tungen. Nerver, som – i modsætning til nerverne til kroppen, armene og benene – ikke kommer fra rygmarven. Det betyder, at en skade på rygmarven ikke vil lamme tungen. Derfor kan den bruges som et styringssystem, selv når man er så svært lammet, at man ikke selv kan trække vejret.

Tungen er også meget fleksibel: Den kan fx pege på alle ens tænder, og den kan rulles sammen. Evnen til at pege giver mulighed for at udvælge “taster”, som er placeret forskellige steder i munden, fx langt tilbage i ganen, og nu er vi tilbage ved de ganebøjler, som ligger på Lotte Andreasen Struijks skrivebord. Lige nu er forskellige overvejelser om materialevalg i gang, og det sker især i samarbejde med tandlæger, som er eksperter i ganebøjler og i hvad materialerne kan og ikke kan.

– Metoden, vi arbejder med, er forholdsvis enkel og velkendt i industrien. Ideen er, at man bruger magnetisk induktion til at registrere, når en person vil afgive en kommando til fx computeren. På tungen placerer man et stykke magnetisk materiale, fx ved en form for piercing eller indopereret i selve tungen. Der er ikke tale om en egentlig magnet, men om det man kalder ferromagnetisk materiale, som har evnen til øge signalet fra en induktor. I ganebøjlen har vi placeret en elektrisk spole, der er strømførende. Når det magnetiske materiale ved tungens hjælp flyttes op til spolen, kan man måle en ændring i den spænding, der er over spolen pga. magnetisk induktion. Denne ændring kan man bruge til et kommandosignal, til fx en computer, forklarer Lotte Andreasen Struijk.

Tilsammen danner det magnetiske materiale og spolen altså en sensor, der registrerer en brugers kommando. Ved at have mange sensorer kan man registrere mange forskellige kommandoer, og man kan opnå avanceret kontrol over de apparater, der skal styres. Systemet skal kunne kommunikere trådløst med omgivelserne og bliver dermed usynligt. Det skal heller ikke kunne påvirkes af skiftende temperaturer eller af mad og drikke og kan altså i princippet sidde i munden hele døgnet.


Fra svagstrøm til rehabilitering

Lotte Andreasen Struijk er oprindelig uddannet svagstrømsingeniør fra Teknikum i Århus i 1993 med speciale i medikoteknik. Dengang blev hun og mange andre ingeniører mødt af arbejdsløshed, og hun gik derfor sammen med en gruppe medstuderende om at udvikle softwareprogrammer, som kunne bruges i undervisningen til analyse af dynamiske og mekaniske systemer.

Derefter tog Lotte Andreasen Struijk sin ph.d. på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet (hvoraf en del senere blev indlemmet i Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi). Hendes afhandling omhandler udviklingen af elektroder til at måle nervesignaler med, også med henblik på at hjælpe lammede. Arbejdet med elektrisk stimulering for at få bevægelse tilbage i lammede muskler er et andet ålborgensisk forskningsprojekt, som også har fået stor bevågenhed, og det førte til hendes overvejelser om, hvordan man kan hjælpe mennesker med bevægelseshandicap til at styre ting.

– Som udgangspunkt tænker jeg i samme baner, som da jeg arbejdede med elektronisk stimulering. Det handler grundlæggende om rehabilitering, så jeg har hele tiden haft samme fokus, forklarer Lotte Andreasen Struijk.

I 2002 søgte hun sammen med Center for Sanse-Motorisk Interaktion om midler hos Statens Tekniske Naturvidenskabelige Forskningsfond til at udvikle et tungestyringssystem, som skal være usynligt, kunne bruges dag og nat, kunne styre flere funktioner/computere, og som man skal kunne skrive hurtigt med.

– Vi ønsker at bruge den teknologiske udvikling inden for computerteknologien, trådløse transmissioner og bioteknologi, for de kan alle blive til stor fordel for lammede, der via internettet kan få en stor tilknytning til fx arbejdsmarkedet, holde kontakt med familie og venner, få sundhedspleje mv., understreger Lotte Andreasen Struijk.


På vej til brugerne

I vinteren 2006-2007 er forskningsprojektet nået så langt, at den rigtige hardware er ved at blive udviklet. Det sker i samarbejde med CISS, Center for Indlejrede Software Systemer, Aalborg Universitet.

– Udviklingen er med os, når det handler om at få elektronisk materiale til at fylde mindre og mindre. Samtidig arbejder vi på at finde det rigtige materiale til ganebøjlen, og på hvordan det magnetiske materiale skal implanteres i tungen. Selv arbejder jeg primært som tovholder på hele projektet og desuden på at gøre sensorerne i bøjlen optimale, fx på hvordan de skal sidde i forhold til hinanden, så man som bruger får den styring, man har brug for. Endvidere står jeg for afprøvning af systemet. Der er selvsagt mange detaljer, som stadig mangler, men vi er på rette spor, og der er ingen hurdler, som ikke kan overvindes, vil jeg mene, siger Lotte Andreasen Struijk og understreger, at det er meget tilfredsstillende at være nået så langt, som forskerholdet er nu.

– I praksis mangler der også afprøvninger, hvor handicappede bruger systemet, men vi har en spørgeskemaundersøgelse fra et afgangsstudie på Institut for Sundhedsteknologi ved Yvonne Damgaard Nielsen, og den viste, at der blandt de adspurgte mulige brugere ikke umiddelbart er nogen modstand mod at have en enhed i munden eller bruge tungen til at styre med. De yngre er mest positive, de ældre lidt skeptiske, men generelt var der ikke modstand, forklarer Lotte Andreasen Struijk.

Tungestyringsprojektet har resulteret i etableringen af virksomheden TKS A/S, stiftet i fællesskab af SAHVA Innovation A/S, NOVI Innovation A/S og Aalborg Universitet med udgangspunkt i det patent, der er ansøgt om på systemet. Formålet med virksomheden er at modne tungestyringssystemet som produkt, så det kan markedsføres.

– Vi slipper jo systemet lidt, når det skal markedsføres, for det er vi ikke uddannede til, men der er stadig behov for videre forskning inden for området. Jeg er godt tilfreds med, at jeg kan fokusere på det, der er mit område, og det jeg brænder mest for. Det allervigtigste for sådan et system som vores er, at det kommer ud til brugerne, at det bliver til hjælp, siger Lotte Andreasen Struijk, der også har et andet liv at passe, nemlig som mor til to børn, en dreng på fire og en pige på seks år.

At hun selv står som et forbillede for kommende kvindelige ingeniørstuderende og forskere er ikke noget, hun er specielt bevidst om.
– Jeg tænker nok ikke så meget over den del. Jeg ser først og fremmest mig selv som menneske, og så kan det med køn komme bagefter. Men omvendt synes jeg, det er meget positivt, hvis der kommer flere kvindelige ingeniører og forskere, sådan som det ser ud til for øjeblikket. Vi kan se, at der bliver ansat flere kvindelige adjunkter og det betyder også, at flere kommer i betragtning som fastansatte forskere. Personligt kan jeg varmt anbefale piger at vælge ingeniørstudiet, slutter Lotte Andreasen Struijk.

Inger Anneberg er freelancejournalist med bureau i Odder, www.a4media.dk