Den 13. juni 2019 blev EU’s direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv vedtaget. Direktivet er i dansk sammenhæng bedst kendt for sin øremærkning af barsel til fædre med to måneder af forældreorloven.

Den anden afgørende forskel fra tidligere er, at der følger en økonomisk ydelse med øremærkningen. Det kan være barselsdagpenge eller anden kompensation, afhængig af de enkelte medlemslandes konkrete implementering.

De nye regler øger samtidig den del af barslen, som er øremærket til mødre: Direktivet øremærker to måneder af forældreorloven til moren og sætter også her regel for, at det skal ske med betaling.

Skal styrke ligestilling på arbejdsmarkedet

Direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner består af fire hovedelementer: 1) fædreorlov, 2) forældreorlov, 3) omsorgsorlov og 4) fleksible arbejdsordninger. Det er de to første elementer, som omhandler fordeling af barsel og forældreorlov.

Formålet med det samlede direktiv er at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og at få flere forældre til at bruge familieorlov og fleksible arbejdsordninger. Direktivet er således et skridt i retning af at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, og værktøjet er her altså blandt andet at øge særligt mænds incitament til at tage fædreorlov og forældreorlov.

Forskel på fædreorlov og forældreorlov

Det er som nævnt direktivets to første hovedelementer, der får konsekvenser for europæiske forældres fordeling af barsel- og forældreorlov. Direktivet indebærer:

  • Fædreorlov. Fædre – eller den anden forælder – vil kunne tage mindst 10 arbejdsdages orlov (altså to uger) omkring tidspunktet for et barns fødsel med betaling på et niveau svarende til, hvad der i øjeblikket er fastsat på EU-plan for barselsorlov
  • Forældreorlov. Individuel ret til fire måneders forældreorlov til hver forælder. To af disse måneder kan ikke overdrages fra den ene forælder til den anden. Det er disse to måneder, som ofte kaldes ’fædres barsel’. Forældreorloven skal ifølge direktivet være betalt. Betalingens størrelse fastsættes af de enkelte EU-lande

Ud over øremærkningen af de to ugers barsel til fædre/anden forælder, som allerede findes i dansk lovgivning, indføres med direktivet altså en individuel ret til fire måneders forældreorlov til hver forældre, og at to af disse måneder ikke kan overdrages forældrene imellem.

Direktivet er minimum

Direktivet udgør en mimimumslov på barsels-og forældreorlovsområdet. Det betyder, at de enkelte EU-lande gerne må øremærke yderligere barsel og give forældre ret til længere barsel.

Det sker allerede i Danmark. Her har forældre tilsammen 64 ugers forældreorlov, hvoraf de 32 uger er barselsdagpengeberettiget. Danske fædre/anden forælder har desuden allerede ret til to ugers barsel i forlængelse af barnets fødsel. Denne ret indfører direktivet nu i alle EU-lande.

Økonomisk ydelse

Et væsentligt og nyt element i direktivet er, at øremærkningen af to måneders forældreorlov til både fædre/anden forælder og mødre skal kompenseres økonomisk.

Det er op til de enkelte medlemslande at fastsætte en passende ydelse. I bemærkningerne til direktivet gøres det klart, at medlemslandende bør tage højde for, at den økonomiske kompensation sikrer anstændige levevilkår. I en dansk sammenhæng er det oplagt, at den øremærkede forældreorlov kompenseres med barselsdagpenge ligesom de nuværende 32 ugers forældreorlov, som frit kan deles mellem forældrene.

Forventer flere fædre på barsel

Forventningen er, at den økonomiske kompensation, der følger med de to måneders øremærkede forældreorlov til fædre, øger deres andel af forældreorloven.

EU havde, også før direktivet trådte i kraft, øremærket en måneds forældreorlov til fædre/anden forælder men uden økonomisk kompensation.

Det forudses, at flere fædre/anden forælder vil benytte sig af forældreorloven, når hverken de to måneders orlov eller den økonomiske kompensation kan overføres til mødrene.

Betydning for danske forældre

I Danmark får det nye direktiv ikke nogen konsekvens for barslens samlede længde, fordi de danske regler i forvejen er væsentligt bedre end EU’s minimumsregler. Alt efter overenskomst kan man desuden have endnu mere fordelagtige barselsrettigheder end det, der er ens ret ifølge danske lovgivning.

Gældende danske regler for barsel

  • Moren har ret til 4 ugers orlov inden og 14 ugers barselsorlov efter fødslen med barselsdagpenge
  • Faren eller medforælderen har ret til 14 dages barselsorlov efter fødslen med barselsdagpenge
  • Hver forældre har ret til 32 ugers forældreorlov, altså i alt 64 uger
  • I alt 32 ugers forældreorlov kompenseres med barselsdagpenge

Den afgørende forskel i forhold til de nuværende regler i Danmark er, at direktivet øremærker to måneder af forældreorloven med betaling til hver af forældrene. Det betyder, at hvis fædre/anden forælder ikke holder disse to måneders orlov, så forsvinder både orloven og den økonomiske kompensation fra familiens samlede ’orlovsregnestykke’.

Det samme gælder, hvis mødre ikke tager deres to øremærkede måneders orlov.

Nedenfor ses de nuværende danske regler sammenlignet med EU-direktivet.

Bemærk: ‘Fædre’ inkluderer ‘Anden forælder’.

Økonomisk kompensation kan ændre barselsmønstret

Forældre har ret til at tage dobbelt så meget forældreorlov, som barselsdagpengene dækker ifølge de nuværende regler. Men langt de fleste har kun mulighed for at tage den del, altså 32 uger, hvor man får barselsdagpenge.

EU-direktivet ændrer fordelingen af orlovsuger, hvor der gives økonomisk kompensation i form af ’en passende ydelse’. Skemaet nedenfor viser hvordan.

Bemærk: ‘Fædre’ inkluderer ‘Anden forælder’.

Reglerne i Danmark kan komme til at se anderledes ud, end de er fremstillet herover. Den danske regering kan for eksempel indføre længere øremærkede perioder end direktivet kræver, da direktivet udgør minimumsrettigheder.

Implementering af direktivet

EU-direktivet skal implementeres i dansk lovgivning inden for tre år. Direktivet trådte i kraft den 1. august 2019. Danmark og resten af EU-landene skal derfor have implementeret de nye regler senest 1. august 2022.

Direktivet giver dog mulighed for, at de enkelte EU-lande kan vente yderligere to år med at indføre de fulde to måneders øremærket forældreorlov til henholdsvis mor og far/anden forælder med passende økonomisk kompensation.

Hvis et land benytter den mulighed, kan forældre efter tre år holde forældreorlov i seks uger med økonomisk ydelse. Og efter fem år kan de så holde de fulde otte ugers forældreorlov med økonomisk kompensation.

Læs mere:

Artikel om fædres barsel i dansk kontekst: Viden om fædres barsel.

Notat til Ligestillingsudvalget om EU’s barselsdirektiv.

Nyhed fra Dansk Industri (DI) om EU’s barselsdirektiv: EU-direktivet om øremærket forældreorlov vedtaget.

Pressemeddelelse fra EU om barselsdirektivet (på engelsk).

Direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse.