Kønsperspektivet skal medtages i alle faser af politikudformningen på alle EU’s politikområder.

Det fremgår af Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi for 2020-2025.

”Vi har nu en taskforce med en person under hver kommissær til at komme med inputs om ligestilling på de forskellige arbejdsområder såsom miljø, sundhed og digital omstilling,” siger EU’s ligestillingskommissær, Helena Dalli til KVINFO.

”Kønsmainstreaming er ikke nyt i EU. Men nu har vi en enhed af ligestillingseksperter, som skal sikre, at kønsperspektivet tages i betragtning helt fra, en ny idé kommer på bordet. På den måde undgår vi, at ligestillingsperspektivet blot inddrages ved færdigbehandlingen af en strategi eller et lovforslag,” forklarer hun.

COVID-19 øger behov for ligestilling

EU’s ligestillingsstrategi for 2020-2025 blev offentliggjort den 5. marts 2020, hvorefter den dog hurtigt blev overskygget af COVID-19-krisen.

Men Europa-Kommissionen fastholder, at ligestillingsarbejdet skal prioriteres højt. Det fremgår af det tilpassede arbejdsprogram, som kommissionen udsendte den 27. maj.

”Ligestilling er ikke noget, man blot skal arbejde med, når man har ekstra tid eller ekstra penge. Det er en fundamental værdi i EU, nedfældet i EU’s traktater og EU’s charter om grundlæggende rettigheder,” siger Helena Dalli.

”Rent faktisk har krisen vist os, hvor meget mere vi er nødt til at arbejde for lighed mellem kønnene. Coronavirus har forværret de kønsbestemte uligheder. Kvinder har båret en stor del af byrderne i hjemmet, mens skoler og børnepasningstilbud har været lukket ned. Kvinder og børn har også været meget mere udsat for vold i hjemmet,” eksemplificerer ligestillingskommissæren.

”De her tre måneder har virkelig udstillet uligheden mellem kønnene. Men minoriteter som for eksempel romaer og LGBTI-personer er også blevet hårdere ramt af denne krise. Så jeg mener, der er endnu mere grund til at arbejde hårdere for ligestilling,” understreger hun.

Lønåbenhed fremmer ligeløn

Mere lønåbenhed skal være med til at fremme ligeløn, kræver Europa-Kommissionen:

”Når der er adgang til oplysninger om lønniveauer, er det lettere at kortlægge forskelle og forskelsbehandling. Mange kvinder ved ikke eller kan ikke bevise, at de er underbetalte på grund af uklare lønforhold. Kommissionen vil træffe bindende foranstaltninger vedrørende klare lønforhold inden udgangen af 2020,” skriver kommissionen i ligestillingsstrategien.

En høringsrunde blev afsluttet den 28. maj, og kommissionen er nu i gang med at udarbejde forslag til de bindende foranstaltninger for klarere lønforhold.

“Lønåbenhed er det første skridt til at bekæmpe det kønsbestemte lønefterslæb, men også pensionsefterslæbet, som er et resultat af lønefterslæbet. Jeg kan jo ikke vurdere lønforskellene, medmindre der er åbenhed om, hvad man får i løn,” forklarer Helena Dalli.

I Danmark har Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder dokumenteret, at lønåbenhed påvirker lønforskelle mellem kønnene. Og Fagbevægelsens Hovedorganisation arbejder nu for en ny polisk model for lønåbenhed.

Allerede i 1957 blev princippet om ligeløn nedfældet i Romtraktaten – traktaten om grundlæggelsen af EF, som EU hed dengang. Først i 1976 vedtog Folketinget en dansk lov om ligeløn, og det skete på baggrund af et direktiv fra EF.

Men kvinder får stadig i gennemsnit væsentlig lavere løn end mænd. I 2018 lå den kønsbestemte lønforskel på 15,7 procent i EU på tværs af for eksempel brancher. Danmark lå med 14,5 procent blot en anelse bedre end EU-gennemsnittet. I Danmark får mænd 4,6 procent mere i løn end kvinder, viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fra 2019, som korrigerer for blandt andet jobtype, branche, sektor og erfaring.

Klik her for at se en statistisk oversigt over kønsbestemte lønforskelle i EU-landene.

Klik her for at se DA’s undersøgelse af kønsbestemte lønforskelle.

Kønsbalance i bestyrelser

Danmark er et af de lande, som har været med til at blokere for direktivforslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber.

Direktivforslaget stammer helt tilbage fra 2012. Men først nu hvor Storbritannien har forladt EU, ser det ud til at kunne opnå det nødvendige kvalificerede flertal i Ministerrådet.

Europa-Kommissionen vil skubbe på, for at det kommer til at ske.

”Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at kommissionens direktivforslag ikke favoriserer hverken kvinder eller mænd. Det fokuserer på det underrepræsenterede køn,” understreger Helena Dalli.

”Direktivforslaget sigter mod at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser i store børsnoterede selskaber i EU. Direktivforslaget gælder ikke små- og mellemstore virksomheder,” forklarer hun.

”På det her område er der store forskelle mellem EU-landene, og de største fremskridt er sket i lande, der har vedtaget national lovgivning. I andre lande, som ikke har specifikke foranstaltninger til at forbedre kønsbalancen i virksomhedernes bestyrelser, er der kun sket meget små fremskridt.”

Mindstegrænsen er sat til 40 procent af de menige bestyrelsesmedlemmer; dog kun 33 procent af bestyrelsesmedlemmerne i et enstrenget system, hvor ledelses- og tilsynsfunktionen er slået sammen til én bestyrelse.

Flere kvindelige ledere i EU

Europa-Kommissionen nøjes ikke med at presse de store europæiske virksomheder til at få en bedre kønsbalance i deres bestyrelser, men retter også blikket mod EU-systemet selv.

EU-institutioner og -organer skal bidrage til en mere ligelig kønsfordeling i ledende stillinger, skriver Europa-Kommissionen i ligestillingsstrategien. Kommissionen sigter mod at opnå en kønsbalance på 50 procent på alle sine egne ledelsesniveauer inden 2024.

Selv fik Europa-Kommissionen i 2019 sin første kvindelige kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og det hidtil højeste antal kvindelige kommisærer i EU’s historie.

Køn og kommisærer

Da Ursula von der Leyen i 2019 blev udpeget til den magtfulde post som formand for Europa-Kommissionen, var det første gang, en kvinde indtog den stilling.

Samtidig tog EU et stort skridt i retning af en mere ligelig balance mellem kønnene på kommissærposterne. Den nye Europa-Kommission består af 12 kvinder og 15 mænd.

Kvindernes andel blandt EU-kommissærerne er dermed steget fra 32 procent til 44 procent, når man sammenligner med den foregående kommission fra perioden 2014-19.

Det er også første gang nogensinde, at EU har udnævnt en kommissær, som udelukkende har ligestilling som fagområde. Til sammenligning har ingen dansk regering indtil nu givet ligestillingsområdet så høj en prioritet.

EU’s ligestillingskommissær er Helena Dali, der som minister i Malta i perioden 2013-2019 var med til at opnå store fremskridt for kvinders og LGBT+-personers rettigheder.

Europa-Kommissionen vil også fremme kvinders deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i 2024, både som vælgere og kandidater.

”Gennem finansiering vil de europæiske politiske partier blive bedt om at være åbne om kønsbalancen blandt deres medlemmer. Vi vil også udvikle best practices mellem medlemslandene for at øge antallet af kvinder i beslutningstagende positioner,” siger Helena Dalli.

Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 nåede kvindernes andel af de valgte op på 41 procent, hvilket ligger inden for det såkaldte normalområde på 40/60 procent.

Kønsbalancen spænder dog vidt – fra Cypern, som udelukkende valgte mænd ind i Europa-Parlamentet, til Sverige, hvor kvindernes andel var 55 procent.

I 2019 valgte Danmark 46 procent kvinder ind i Europa-Parlamentet. Men 1. februar 2020 fik Danmark tildelt et ekstra mandat ved Storbritanniens udtræden af EU, og det mandat gik til Linea Søgaard-Lidell (V). Derfor er Danmark nu repræsenteret af syv kvinder og syv mænd i Europa-Parlamentet.

Klik her for at se en oversigt over kønsfordelingen blandt de indvalgte europaparlamentarikere ved valget i 2019.

Klik her for at se en oversigt over Danmarks 14 medlemmer af Europa-Parlamentet.

Digital vold mod politikere

Bestræbelserne for at få flere kvinder ind i politik møder flere barrierer, pointerer Helena Dalli. Hun fremhæver især truslerne på internettet:

”Jeg vil gøre opmærksomhed på en realitet, som mange kvindelige politikere lever med: Digital vold rettet mod kvinder. Det er et stigende problem og en barriere for kvinders deltagelse i det offentlige liv. Jeg har talt med kvinder, som helt har opgivet på grund af chikane og vold på internettet.”

Kønsrelateret vold er i det hele taget et højt prioriteret område i Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi. 33 procent af kvinder i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, mens 22 procent af kvinderne har været udsat for vold fra en partner. Og over halvdelen – 55 procent – har været udsat for sexchikane.

”EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold, støtte og beskytte ofrene for sådanne forbrydelser og drage gerningsmændene til ansvar for deres misbrug,” hedder det i ligestillingsstrategien.

EU-kommissionen vil blandt andet presse på for at få afsluttet EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen, som er Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Danmark har ratificeret Istanbulkonventionen, men Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Letland, Slovakiet mangler at ratificere.

Barsel til mænd

Børnepasning har også en fremtrædende placering i Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi.

”Det er en udfordring at gøre karriere, når man på samme tid står for børnepasningen derhjemme, og det gælder især for kvinder,” skriver ligestillingsstrategien.

Kommissionen vil blandt andet sikre, at direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv bliver gennemført i medlemslandene. Det er det såkaldte barselsdirektiv, som har været meget omdiskuteret i Danmark, fordi det pålægger medlemslandene at øremærke mindst to måneder af forældreorloven til hver forælder.

Klik her for at læse mere om direktivet, som skal sikre øremærkning af forældreorlov og økonomisk kompensation.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har tidligere talt for at søge dansk dispensation fra direktivet. Men i august 2019 meddelte han, at den danske regering vil gennemføre direktivet, så hver forælder får mindst to måneders orlov.

Ligestilling er også for mænd

Med den øremærkede orlov giver EU en hjælpende hånd til kvinder på arbejdsmarkedet – men også en hjælpende hånd til de mænd, som gerne vil tage sig mere aktivt af deres børn.

Ellers vil kritikere måske mene, at man skal læse meget nøje i EU’s ligestillingsstrategi for at finde indhold om mænds ligestillingsudfordringer. Men ligestillingskommissæren afviser, at ligestillingsstrategien skulle have ensidigt fokus på kvinder:

“Ligestillingsstrategien handler både om kvinder og mænd og om drenge og piger. Når vi omtaler stereotyper, henvender vi os både til drenge og piger. Når vi omtaler kønsbestemt vold, skriver vi ikke bare ’vold mod kvinder’, men ’kønsbestemt vold’. For der er også mænd, som er ofre for kønsbestemt vold.”

”Jeg husker, at da jeg blev minister i Malta, var det en af mine første beslutninger: At loven skal være kønsneutral,” siger Helena Dalli.

Hun understreger, at ligestilling er for alle uanset køn. Men det må ikke forhindre, at man gør noget ved de uligheder, som primært rammer et bestemt køn. Hun nævner kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet som eksempel.

Derudover pointerer Helena Dalli, at ligestilling ud over et moralsk aspekt også har et økonomisk aspekt:

”Lige nu spilder vi masser af talent. Alle EU’s medlemslande investerer meget i kvinders uddannelse. Men vi får ikke fuldt udbytte af de investeringer, når barrierer på områder som work-life balance og kønsbestemt vold forhindrer kvinder i at nå deres fulde potentiale,” siger Helena Dalli.

 

Klik her for at læse Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi. Du finder strategien både på dansk, på engelsk og på de andre officielle EU-sprog.