“For kvinder er de sidste år en befrielse… Nu kan de endelig [nøjes med] at tage vare på sig selv.” Sådan skrev den franske eksistentialist og feminist Simone de Beauvoir i 1970 i sin bog ‘Alderdommen’.
Virkeligheden i dag – mange ligestillingsdebatter senere – er, at pensionerede kvinder over 65 år rigtig nok har mere tid til sig selv, når børnene er blevet voksne. Men de har markant færre penge til at realisere sig selv for end deres jævnaldrende mænd.
Europas kvinder betaler dyrt for at have taget sig af hjem og børn, når de bliver gamle. De får i gennemsnit 39 procent mindre i pension end mænd. Forskellen mellem mænds og kvinders pension er endda øget i de seneste år – også i Danmark. Det dokumenteres i en ny rapport fra Europa-Kommissionen,The Gender Gap in Pensions in the EU, udgivet i juni 2013.

Kvinder tog sig af børn og sparede mindre op

I Danmark har pensionerede mænd over 65 år i gennemsnit 19 procent mere i pension end kvinder (se grafik). Størst er forskellen på pensionen i Luxembourg (47 procent) og Tyskland (44 procent). Mindst forskel er der i Estland (4 procent) og Slovakiet (8 procent).
Kvinderne har i løbet af livet haft kortere arbejdstid, kortere karrierer og lavere løn. Det er ifølge rapporten de væsentligste årsager til uligheden i alderdommen. Samtidig ‘straffes’ kvinder økonomisk for at føde børn. Jo flere børn, desto større forskel er der på fædrenes og mødrenes pension.
Danmark er et af de lande, hvor kvinder ‘straffes’ mindst for at få børn. Danske kvinder skal ifølge rapporten have tre børn, før afkommet mærkbart slår ud som en negativ økonomisk faktor i alderdommen. I Grækenland, Tyskland og Frankrig og mange flere lande har det store konsekvenser for kvindernes økonomi som gamle, at de har fået ‘bare’ et eller to børn.

Stor ulighed og den vokser

Rapporten konkluderer, at kønsforskellene inden for pension er ‘stærkt udtalte’ blandt nutidens ældre i Europa.
“I mange lande er forskellene så store, at de kan ødelægge individuelle liv, og hvis forskellene vokser i fremtiden, kan de udgøre en væsentlig barriere for enhver politik for ligestilling mellem kønnene,” konkluderer rapporten og opfordrer til, at politikere husker på, at det er i nutiden pensionssystemerne skal ændres, hvis der i fremtiden skal komme mere økonomisk ligestilling blandt ældre. Det tager jo lang tid at spare op.
Foreløbig går det den gale vej mod mere ulighed blandt pensionister set under ét i Europa. I Danmark er forskellen på kvinder og mænds gennemsnitlige pension øget med 6,4 procentpoint fra 2005 til 2010, og Danmark indtager på det punkt en kedelig førsteplads som det land, hvor forskellen er øget mest blandt de 24 lande, som sammenlignes i rapporten.
Dermed taber Danmark terræn fra en ellers pæn position i international sammenhæng. Danmark er et af de lande, hvor kvinderne – trods stor forskel i kønnenes pensioner – trods alt er bedre sikret end medsøstre i mange andre lande.

Dansk ulighed i perspektiv

Bag alle gennemsnitstallene i rapporten gemmer sig en broget og forskelligartet virkelighed for ældre kvinder og mænd i Europa.
I Danmark er hele befolkningen sikret pension, fordi vi har folkepension, og desuden er vi i forhold til andre lande kommet langt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, der blev rullet ud i 1990’erne. Det sikrer en bred pensionsdækning i Danmark.
I andre europæiske lande er der til sammenligning ældre, som ikke modtager en klink i pension. Det hører også med til historien, at hverken mænd eller kvinder har ret meget at gøre godt med i nogle af de lande, hvor der er stor lighed blandt pensionister.

Ulighed målt i kroner

I Danmark er den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders pension 19 procent. Omregnet til kroner betyder det 15.525 kr. til mænd om måneden før skat og 12.607 kr. til kvinder.
Dermed har danske mandlige og kvindelige pensionister det hhv. fjerde- og tredjestørste pensionsbeløb blandt de 24 lande, der sammenlignes. Det skal selvfølgelig holdes op imod, at leveomkostningerne er relativt høje i Danmark. Men både mandlige og kvindelige pensionister lever i gennemsnit over fattigdomsgrænsen i Danmark, hhv. 61 og 30 procent over. Sådan er det ikke alle steder.
I Estland – det mest lige ‘pensionistland’ – er kønsforskellen på pensionerne kun fire procent i gennemsnit. Men bag tallene gemmer sig den virkelighed, at en kvindelig pensionist i gennemsnit får 2.310 kr. før skat og en mand 2.415 kr. om måneden. Det er ifølge rapporten hhv. otte og 13 procent over den nationale fattigdomsgrænse.

Pension er i højere grad din egen sag

Men også danske kvinder er ramt af en tendens, som ifølge rapporten er udbredt i hele EU. Tendensen til at lægge stadig større ansvar for pension over på den enkelte frem for på fælles løsninger som folkepension. Den tendens rammer kvinderne, fordi de typisk har færre penge at spare op af.
Det skader også ligestillingen, når der på grund af den økonomiske krise skæres i de offentlige pensioner, som kvinder i højere grad er afhængige af.
I Danmark blev det individuelle ansvar for pension større, da der i 2007 trådte regler i kraft, som betyder, at pensioner som hovedregel ikke deles ved skilsmisse. Kvinden får nu kun sin egen – typisk mindre pension – med sig videre, med mindre hun har sørget for at indgå en tinglyst ægtepagt, som sikrer hende flere penge. Og det har de færreste.

Uligheden øges i Danmark

Samtidig fylder de individuelle indbetalinger til pension en stadig større del af danskernes pensionsformue, og mænd lægger i Danmark flere penge til side på den slags opsparing end kvinder. Individuelle indbetalinger er den opsparing, som sker på eget initiativ ud over arbejdsmarkedspensionen, der trækkes ‘automatisk’ efter aftale i overenskomsten.
Om Danmark skriver rapporten, at uligheden for nutidens pensionister er ‘mærkbar’, når man tæller alle tre typer af pension sammen: folkepensionen, arbejdsmarkedspensionen og de individuelle opsparinger.
Men det påpeges også, at ser man isoleret på folkepensionen i Danmark, er forskellen en smule i kvindernes favør (3,5 procent) – måske fordi flere kvinder end mænd er så dårligt stillet socialt, at de får tillæg over grundbeløbet – men det argument bliver dog ikke udfoldet i rapporten.

Ulighed også blandt højtuddannede

Kvinder med lang uddannelse slipper heller ikke for ulighed i Danmark. Hvis man gik og troede, at uddannelse har ført til mere ligestilling blandt danske pensionister, kan man godt tro om igen. Jo højere uddannelse, desto større pensionsulighed mellem kønnene, viser tallene for Danmark. Det samme gør sig i øvrigt gældende i Sverige og Island.
Mere konkret kan det forklares sådan her: Rapporten opdeler pensionisterne i tre grupper efter graden af uddannelse, og i den tredjedel med pensionister med længst uddannelse får danske mænd 28,5 procent mere i pension end kvinderne. Hvorfor er det sådan, spørger forfatterne? Fordi også højtuddannede kvinder har tjent mindre end mænd på samme niveau i arbejdslivet og dermed sparet mindre op, lyder svaret.
“Det ses ofte, at jo højere indtjening, desto større forskel i pension (…) Disse resultater ses som et ekko her og kan skyldes de samme underliggende grunde: glasloftet, som kvinder støder på i karrieren,” fastslår rapporten.
De rigeste pensionister slipper i øvrigt ikke for ulighed. Danske mænd har 36,6 procent mere i pension end kvinder i den tredjedel af de ældre, der har størst pensionsindkomst.

Problemerne løser ikke sig selv

Bliver det hele ikke bedre i fremtiden, når de kvindelige pensionister har et generelt højere uddannelsesniveau, og arbejdsmarkederne i Europa opnår mere ligeløn mellem kønnene? Nej, svarer rapporten. Den automatik kan man ikke regne med. Allerede i dag er det sådan, at lande med relativt lige løn for lige arbejde ikke har lige pension. Sådan er det bl.a., fordi kvinderne i løbet af arbejdslivet arbejder mindre ude på arbejdsmarkedet med det lønnede arbejde og mere derhjemme med det ulønnede.
Fremtidens kvindelige pensionister er som nutidens mere økonomisk sårbare end mænd af fire grunde. påpeger rapporten:
• Ekko af fortiden: Mange har allerede en mindre opsparing på grund af det liv, de allerede har levet med brudte karrierer (børn/orlov), lavere løn, det kønsopdelte arbejdsmarked og diskrimination (som de selv udtrykker det på side 23 i rapporten).
• Forandringer i fremtiden: Bl.a. tendensen til individualisering af pensioner. Dvs. mindre vægt på universel (offentlig) pension og mere vægt på pension, som kommer fra egen opsparing.
• Faren for, at forandringerne af de institutionelle rammer om pensionen er ude af trit med de faktiske sociale forandringer – som f.eks. de danske regler om ikke at dele pension ved skilsmisse, selv om kvinder stadig tager sig mest af det derhjemme og sparer dermed mindre op (redaktionens eksempel).
• Økonomisk krise. Kvinder er som udgangspunkt mere sårbare økonomisk og har større risiko for at blive skubbet ud i fattigdom ved pludselig økonomiske tilbageslag.

Den stærke partner bestemmer mest

Men kan det ikke være lige meget, at kvinder har færre penge som ældre, hvis de er gift, og deres mand er bedre ved muffen? Man har vel en mindelig kontrakt i parforholdet om, at manden tjener flest penge og sparer mest op, mens kvinden arbejder mere derhjemme med gulvskrubbe og bleskift?
Det argument er velkendt i den offentlige debat, og rapporten forholder sig tørt afvisende til det med en henvisning til en videnskabelig hypotese om forhandlinger i husholdninger (McElroy and Horney, 1981):
“Partneren med mest ‘forhandlingsstyrke’ har størst indflydelse på de beslutninger, som tages i en husholdning. I sidste ende afhænger forhandlingsstyrken af de ressourcer, som hver partner ville stå tilbage med i tilfælde af separation, og pension er en ressource i alderdommen,” lyder hypotesen.
Set gennem de briller er danske, gifte pensionister faktisk ikke så dårligt udstyret med forhandlingsstyrke som deres medsøstre i flere andre lande. Danske pensionerede kvinder, der lever i et ægteskab, har ‘kun’ 17 procent mindre i pension end deres mænd. Til sammenligning har gifte og pensionerede kvinder i Østrig 53 procent mindre, og forhandlingskraften er helt i bund hos kvinderne i Luxembourg. Her sidder mændene på det meste. Kvinderne har i gennemsnit 71 mindre i pension end dem.