Kvinfo

Arrangementer

HS 620 x 4198

KVINFO fejrer 8. marts 2024

Sted: Vega, København

Kom med i VEGA i København den 8. marts 2024, når KVINFO holder fest, fordi det er kvindernes internationale kampdag.

Vi fejrer de fremskridt, der er er sket i ligestillingens navn, og samtidig sætter vi fokus på nogle af de mange ligestillingskampe, der stadig er nødvendige.

Programmet byder på alt fra koncerter, teater og stand-up til inspirerende danske og internationale talere – og så er der selvfølgelig efterfest på Ideal Bar.

I løbet af februar vil vi løbende præsentere de mange seje, stærke og sjove performere. Du kan følge med på vores Facebook-event og KVINFOs Instagram.

Musikprogrammet står HUN SOLO for, der arbejder for at skabe mere lighed og diversitet i dansk musik.

Vi lover, det bliver en både festlig og inspirerende aften!

PRAKTISK

Dørene åbner kl. 18:00 og fejringen begynder på scenen kl. 19:00.

Billetterne koster kr. 200 + gebyr. Køb din billet lige her.

Der er et begrænset antal billetter, og de seneste år har der været udsolgt længe inden den 8. marts, så husk at være i god tid, hvis du vil sikre dig din plads.

Det er også muligt at følge hele arrangementet online fra kl. 19:00 via KVINFOs Facebook side, som du finder her.

Tilgængelighed

Hvis du har funktionsnedsættelse, kan du tage en ledsager med gratis. Hvis du ønsker dette bedes du kontakte Billetlugens kundeservice på tlf. 70263267.

Følg også linket her, for at læse, hvordan man kommer rundt i VEGA med særlige behov: https://www.vega.dk/om-vega/information/s%C3%A6rlige-behov/

Program

  • 18:00: dørene åbner
  • 19:00: fejringen begynder
  • Vært Natasha Brock byder velkommen
  • Velkomsttale af KVINFOs direktør Henriette Laursen
  • Taler: Statsminister Mette Frederiksen
  • Fællessang og performance ledt af Hanne Raffnsøe
  • Paneldebat: ligestillingsminister Marie Bjerre, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
  • Musikalsk indslag: Ravi Kuma
  • Taler: Sine Plambech
  • Taler: Natasha Al-Hariri
  • Musikalsk indslag: Our Broken Garden
  • 21:00-21:30: Pause
  • Teater: Trines mor med Lisbeth Wulff og Bodil Jørgensen
  • Stand-up: Bjarke Charlie Serritslev
  • Poesi: Amina Elmi
  • Musikalsk indslag: Julie Pavon
  • 23:00: efterfest på Ideal Bar