I Danmark har 11,1 % af befolkningen indvandrerbaggrund. Men det viser sig ikke på stemmesedlen til valget. Her er 2,8 % af de opstillede kandidater med indvandrerbaggrund. Til valget 18. juni er der 22 opstillede kandidater. Det er samme tal som ved sidste valg, og en tilbagegang fra 2005 hvor ialt 31 indvandrere stillede op.
Direktør i KVINFO Nina Groes siger om undersøgelsen: “Tallene giver et skævt billede af det reelle Danmarks kort. Vi har et demokratisk problem, når folkestyret ikke afspejler befolkningen. I sidste uge dokumenterede KVINFO, at andelen af kvindelige folketingskandidater (31,9 %) er faldende på stemmesedlen. Og nu ser vi den samme bekymrende tendens på kandidater med indvandrerbaggrund. Fredag fejrer vi vores demokrati. Det er en stærk anledning til at sætte fokus på demokratiske mangfoldighed”
KVINFO er videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed.

Antal folketingskandidater med indvandrerbaggrund, der har været opstillet ved de sidste folketingsvalgs:

  • 1998 opstillede 9 indvandrere (0,8 pct.)
  • 2001 opstillede 14 indvandrere (1,4 pct.)
  • 2005 opstillede 31 indvandrere (3,4 pct.)
  • 2007 opstillede 28 indvandrere (3,4 pct.)
  • 2011 opstillede 22 indvandrere (2,7 pct.)
  • 2015 opstillede 22 indvandrere (2,8 pct.)

De 22 kandidater med indvandrer baggrund fordeler sig på partierne med:

  • Radikale: 6
  • Venstre: 4
  • SF: 4
  • De konservative: 2
  • Socialdemokraterne: 2
  • Alternativet: 2
  • Liberal Alliance: 1
  • Enhedslisten: 1
  • Dansk Folkeparti: 0
  • Kristendemokraterne: 0

Det har ikke været muligt at få oplyst hvor mange af de *11,1% indvandrere, der har stemmeret til Folketingsvalg.
Kilde:

  • (2015) Partiernes hjemmesider
  • ( tallene 1998-2011)Cevea (på baggrund af Danmarks Statistik og Folketingets hjemmeside)
  • * Danmarks Statistik 1.jan. 2014