VELKOMMEN TIL webmagasinet KØNFORMATION. HER FINDER DU debatter, tanker, INTERVIEWS OG ANALYSER, OM KØN OG LIGESTILLING.

Fakta om voldtægt

Fakta-om-voldtaegt

Det er vanskeligt at sætte tal på voldtægt i Danmark, især fordi mange voldtægter ikke anmeldes, og der derfor et et stort mørketal. Af de anmeldte voldtægter fører kun en lille del til dom.

  • Anslået antal voldtægter og voldtægtsforsøg (tvangssamleje) årligt: 5.400 (2018)
  • Anmeldt til politiet: 1.079 (2018)
  • Antal dømte for voldtægter og voldtægtsforsøg: 69 (2018)

Det skønnes altså, at det kun er i størrelsesordenen omkring 1,3 procent af alle voldtægter og voldtægtsforsøg, som ender med, at en gerningsperson bliver kendt skyldig. Da så lille en del af alle voldtægter ender med en dom, kan dommene hverken bruges til at sige noget om omfanget af voldtægter generelt eller om den typiske voldtægtssituation eller gerningsmand.

ANMELDELSER

Der blev i 2018 anmeldt 1.079 voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark. Det er en stigning, efter at antallet har ligget på gennemsnitligt omkring 500 anmeldelser årligt i et par årtier, dog med udsving fra år til år:
  • 2017: 944 voldtægter og voldtægtsforsøg anmeldt til politiet
  • 2016: 719 voldtægter og voldtægtsforsøg anmeldt til politiet
  • 2015: 628 voldtægter og voldtægtsforsøg anmeldt til politiet
  • 2014: 462 voldtægter og voldtægtsforsøg anmeldt til politiet

Stigningen i antallet af anmeldelser fra 2016-2017 falder sammen med en ændret praksis hos politiet. Efter at voldtægtspakken blev vedtaget i 2016, er politiet nu forpligtet til at modtage alle anmeldelser af voldtægt. Tidligere blev en del forsøg på anmeldelser ikke registreret som ”skarpe” sager og dermed anmeldt, men i stedet henlagt som undersøgelsessager. Samtidig har politiet opfordret til, at voldtægt og overgreb bliver anmeldt, og der har været meget fokus på området i offentligheden, med for eksempel artikelserier i flere dagblade og #metoo. Både politiet og Center for Voldtægtsofre vurderer, at den offentlige debat om området og tiltagene for at forbedre politiets håndtering af sagerne har fået flere til at anmelde.

Det er derfor ikke muligt at afgøre, i hvilken udstrækning stigningen dækker over, at der forekommer flere voldtægter, eller om den er et udtryk for, at en større andel af voldtægterne registreres hos politiet, eller/og, at en større del af voldtægerne bliver anmeldt.

Trods stigningen er det stadig kun omkring hver femte af det anslåede antal voldtægter, som anmeldes. Da der er så stort mørketal, er anmeldelsestallet ikke retvisende for antallet af faktiske voldtægter i Danmark.

MØRKETAL

Tal fra de årlige offerundersøgelser viser, at cirka 5.400 kvinder udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det om året. Tallet er forbundet med en vis usikkerhed. I knap halvdelen (47 procent) af tilfældene er der tale om fuldbyrdet tvangssamleje.

I offerundersøgelser spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne mellem 16 og 74 år, om de har været udsat for kriminalitet. Her bruger man ordet ‘tvangssamleje’ og spørger på denne måde: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har været udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?”

I de årlige offerundersøgelser er mænd ikke blevet spurgt om tvangssamleje. Dermed belyser de ikke mørketallet for voldtægt af mænd. I andre undersøgelser er det skønnet, at omkring 16 procent af ofrene for voldtægt er mænd, mens 84 procent af ofrene er kvinder. Tallet for tvangssamlejer er altså formentlig sat for lavt, da de mandlige ofre ikke er regnet med.

Det er svært at lave internationale sammenligninger på området, fordi for eksempel undersøgelsesmetoder og domspraksis er meget forskellige landene imellem. Den første undersøgelse nogensinde af vold mod kvinder i alle 28 EU-lande fra 2014 viste, at 12 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 77 er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner på et eller andet tidspunkt. Gennemsnittet for hele EU er 8 procent.

LOVGIVNING

Lovgivningen vedrørende voldtægt og seksuelle overgreb kan man finde i Straffelovens kap. 24: Seksualforbrydelser (§§ 216-236).

  • § 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Lovgivningen blev senest ændret i 2013, efter massiv kritik. Indtil 2013 var det stadig muligt at få straffenedsætte, hvis voldtægten foregik indenfor ægteskabet. Og det blev ikke straffet som voldtægt, hvis en gerningsmand voldtog et offer, der ikke kunne gøre modstand, fordi hun for eksempel var fuld, havde et handicap eller sov.

I Danmark lancerede Justitsminister Søren Pind i 2016 en voldtægtspakke med fokus på ofre, politiets håndtering af voldtægtssager, og en skærpelse af gennemsnitsstraffen for voldtægt fra 2,5 til 3,5 års fængsel.

RETSPRAKSIS

Det er ret få af de anmeldte sager, som ender med, at gerningspersonen bliver dømt:

  • Anmeldt til politiet: 944 (2017) – eller kun omkring hver femte af det anslåede årlige antal voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark
  • Sigtelser: 536 (2017), dvs. 57 % af antallet af anmeldelser for voldtægt
  • Rejst tiltale: 423 (2017), dvs. at antallet af rejste sager ved domstolene svarer til 45 % af antallet af anmeldelser
  • Antal dømte for voldtægter og voldtægtsforsøg: 94 (2017). Det svarer til, at en gerningsperson bliver dømt skyldig ved cirka 10 % af anmeldelserne og i 22 % af de sager, som anklagemyndigheden bringer for retten
  • Antallet af dømte er stigende i takt med det stigende antal anmeldelser, så andelen af dømte er nogenlunde konstant. I gennemsnit blev omkring 50 om året dømt skyldige i årene 2005-2014

Procentsatserne er omtrentlige, da sager, hvor der er rejst sigtelser, tiltaler og faldet domme i 2017 ikke nødvendigvis er anmeldt samme år.

Amnesty International, som følger voldtægtsområdet nøje, har især kritiseret politiet og anklagemyndigheden for ikke at rejse tiltale mod gerningsmanden, hvis kvinden er blevet voldtaget af enten en tidligere partner eller af en mand, som de har talt med, danset med eller drukket en øl med.

Strafpraksis viser, at de gennemsnitlige domme er kortere end det, voldtægtspakken lagde op til:

  • De fældende afgørelser for 2018 viser 77 frihedsstraffe, heraf 75 ubetinget frihedsstraf, dvs. fængsel, og 5 er betinget frihedsstraf, dvs. at der ikke skal afsones en fængselsstaf med mindre den dømte fx begår ny kriminalitet. De resterende 14 domme er endt med andre afgørelser.
  • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe er 29,8 måneder (2,5 år) og 6,6 måneder for de betingede frihedsstraffe (2017).

Hvad angår de ubetingede frihedsstraffe, så er den gennemsnitlige straflængde steget fra 22,2 måneder i 2016 til 29,8 måneder i 2017, dvs. at den er blevet forhøjet med 7,6 måneder. Voldtægtspakkens indførsel i 2016 ser altså ud til at have haft en vis virkning, men det ser ikke ud til, at retspraksis lever op til pakkens mål om, at gennemsnitsstraffen skal være 3,5 år. Der kan dog være en del af dommene, som handler om sager, som er begået før voldtægtspakken blev vedtaget, og som derfor er dømt efter de gamle regler, ligesom der ikke er korrigeret for om nogle af dommene er for ikke-fuldbyrdede voldtægter.

En optælling, som B.T. har foretaget, tyder dog på det samme.

Da så lille en del af alle voldtægter ender med, at en gerningsperson bliver kendt skyldig, og fordi der langt fra er samme sandsynlighed for, at forskellige typer af sager bliver rejst og dømt, så kan dommene hverken bruges til at sige noget om omfanget af voldtægter generelt eller om den typiske voldtægtssituation eller gerningsmand.

DEBAT OM VOLDTÆGTSLOVGIVNINGEN

Til trods for lovændringen i 2013 og voldtægtspakken med blandt andet skærpelse af straffen i 2016, så er debatten om voldtægtslovgivningen igen taget til, blandt andet med fokus på at forbedre ofres retssikkerhed i voldtægtssager.

Amnesty International opfordrer sammen med bl.a. Dansk Kvindesamfund til at modernisere lovgivningens definition af voldtægt, så den bygger på om den seksuelle relation skete i frivillighed og gensidighed i stedet for i hvilken grad der er anvendt vold eller trusler. 10 andre lande i Europa har indført denne såkaldt samtykke-baseret lovgivning, herunder Sverige, Island og England, og har hermed implementeret Istanbul Konventionen, der definerer voldtægt som seksuel omgang uden gyldigt samtykke.

Et forslag fra Enhedslisten om at ændre straffelovens definition af voldtægt fik i 2017 støtte fra Socialdemokratiet, de Radikale og SF, men blev stemt ned af regeringen, DF og Alternativet. Men på baggrund af både #MeToo-debatten og flere omdiskuterede frifindelser og afviste sager er forslaget er tilbage på den politiske dagsorden, og det ser det ud som om, der muligvis tegner sig et flertal for det. I oktober 2018 bebudede justitsminister Søren Pape, at han vil få undersøgt erfaringerne fra de 10 andre lande i Europa, som allerede har en samtykkelovgivning, og erklærede sig åben for en ændring.

Debatten omkring politiets tilgang til ofre for voldtægt kom også på dagordenen igen i 2017, da Anne-Ditte Nordmaj skrev kronikken ”Voldtægten var frygtelig. Anmeldelsen var værre”, med en skarp kritik af politiets opførsel i forbindelse med anmeldelsen af en voldtægt.

De seneste statistikker fra politiet tyder dog på at ændringerne i voldtægtspakken har haft en vis effekt, da antallet af ofre, der er utilfredse med politiets behandling i forbindelse med anmeldelsen er halveret fra 30 procent til 15 procent fra 2016 til 2017

Flere medier har de sidste par år sat særligt fokus på voldtægt. I januar 2016 startede Information projektet Vidnesbyrd, der skulle give plads til voldtægtsofres personlige fortællinger og samtidig opfordre andre, kvinder som mænd, til at bryde tabuet. Projektet fik tildelt både Publicistklubbens Fortællerpris og Danners Ærespris i 2016.

Herudover kan man fremhæve MetroXpress’ kampagne #1udaf60 fra 2015, som satte fokus på at der – hver gang 60 personer bliver seksuelt krænket – kun er en person, der dømmes.

FALSKE ANMELDELSER

Det Kriminalpræventive Råd har undersøgt falske anmeldelser og undersøgelsen viser, at falsk anmeldelse udgør 7,3 %. Dette tal ligger på niveau med andelen af falske anmeldelser for sammenlignelige forbrydelser, fx anden voldskriminalitet.

I en tredjedel af sagerne dømmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldtægt, en tredjedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder.

Det kan ikke afvises, at der findes mørketal på området, men i lyset af analysens resultater er der dog ikke nogen grund til at tro, at dette tal skulle være stort. Omvendt viser analysen, at kvinder derimod – i enkelte tilfælde – uretmæssigt sigtes for falsk anmeldelse af voldtægt.

Flere end 40 procent af danskerne overvurderer, hvor mange falske anmeldelser af voldtægt, der i virkeligheden er. Det viser en undersøgelse, som Yougov har foretaget for MetroXpress. 8 procent tror eksempelvis, at 33 procent af anmeldelserne er falske, mens hver tiende dansker tror, at 20 procent lyver.

Indlægget blev opdateret den 25. september 2019 med tal for 2018.