Katrine Kielos bog “Det eneste køn” har allerede solgt i 7000 eksemplarer i Sverige. Det kom bag på både hende selv og forlaget, men bogen har en bred appel til alle dem, der ikke kan genkende økonomernes menneskesyn.
-På et tidspunkt kom en managementkonsulent og spurgte: “Hvordan kan du beskrive det så godt, den bog handler jo om min skilsmisse?” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Aftalen med forlaget var jo bare, at jeg skulle skrive en bog om økonomi for almindelige mennesker, men det er ligesom den rammer på et dybere plan,« siger Katrine Kielos, der i bogen “Det eneste køn” forsøger at få den feministiske og økonomiske teori til at mødes. Det greb har konsekvenser for hele økonomernes verdensbillede.
»Økonomerne taler om den økonomiske mand, som rationel, kontrollerende og styret af egeninteresse. I bogen har jeg ikke undladt at bemærke, at disse egenskaber netop var de samme egenskaber, som traditionelt har været forbundet med forestillingen om mandlighed. Og at det ikke kan tilfældigt, ligesom det heller ikke kan være tilfældigt, at økonomi stadig er en mandlig bastion,« siger Katrine Kielos.

Besat af Robinson Crusoe

Siden sin studie tid i Uppsala, hvor Katrine Kielos hørte sin professor i økonomi erklære, at kvinder ikke var lige så gode til økonomi som mænd, har hun med skepsis betragtet økonomernes verdensbillede. Og hendes skepsis voksede, da han forelæsning efter forelæsning brugte Robinson Crusoe som eksempel, når teorierne skulle forklares.
-Økonomer er besat af Robinson Crusoe, men hvordan kan en historie om en hvid racistisk mand alene på en øde ø sige noget om, de her meget komplekse sammenhænge, som udgør verdensøkonomien? Et samfundsvidenskabeligt studie er netop et studie af et samfund, hvor mennesker interagerer og ikke sidder alene på en øde ø?

Sofahjælp hellere frivillig end betaling

Katrine Kielos bruger gerne et psykologisk forsøg, når hun skal forklare økonomernes uformåenhed: Hvis man beder tilfældige mennesker på gaden om hjælp til at flytte en tung sofa, vil størstedelen svare ja. Hvis man derimod tilbyder dem 100 kroner for at hjælpe, siger størstedelen derimod nej.
-Den slags eksempler har økonomer meget svært ved at forklare, for umiddelbart er det i menneskets egeninteresse at tage penge for den slags tjenester frem for at gøre det gratis. Og økonomerne ved egentlig godt, at der er alvorlige problemer i deres teori.
-I de sidste 40 år har de sagt, at den økonomiske mand ikke har noget med virkeligheden at gøre, men alligevel holder man fast i ham. Samtidig viser socialpsykologiske eksperimenter, at mennesker over fem år ikke opfører sig som den økonomiske mand, men de fleste økonomer vælger at se bort fra disse videnskabelige undersøgelser. Men så er økonomi ikke længere videnskab, så er det blevet til religion, siger Katrine Kielos.
Jeg bliver altid selv lidt mundlam, når jeg deltager i en politisk diskussion og min modpart henviser til økonomiske modeller?
-Jamen, det gør alle. Økonomi er den videnskab, som tages mest alvorligt i dag. Hvis man taler om økonomi, så lytter alle. Samtidig har vi lært, at økonomi er en videnskab med samme gyldighed som fysikken, og man kan jo ikke argumentere mod, at jorden er rund. Men at jorden er rund, og mennesket er drevet af egeninteresse er ikke den samme form for fakta. Økonomi er ikke en naturvidenskab styret af naturlove, understreger Kielos.

Vi har brug for økonomi

Katrine Kielos er frustreret over udviklingen i den økonomiske videnskab. Hun skriver nemlig selv om verdensøkonomi og finansverden for det svenske dagblad Aftonbladet og har brug for teorier, som for alvor kan forklare hende, hvad der foregår.
-Jeg kan godt lide økonomi og tal, og jeg synes, at det er utroligt vigtigt at forstå den økonomiske udvikling. Jeg vil gerne bruge økonomiske analyser af nedskæringerne i velfærdssystemet eller hvordan vi bruger pengene, når vi giver ulandsbistand. Jeg vil gerne forstå, hvad det betyder, når kvinderne sparer mindre op til pensionen. Det er jo den slags, som økonomer studerer, men billedet af denne her egoistiske altid rationelle mand hjælper mig ikke.
Han er vel en slags abstraktion, som du kan bruge til at forstå virkeligheden?

-Jo, men nationaløkonomen i de sidste 30 år er blevet mindre og mindre interesseret i virkeligheden. Den er ikke interesseret i at studere markeder og mennesker men interesseret i at bygge abstrakte modeller. Økonomien har udviklet sig til en fantasiverden, siger Kielos.

Rige bankmænd, fattige jordemødre

Den økonomiske fantasiverden har reelle konsekvenser, mener Katrine Kielos, som ser en direkte sammenhæng mellem den økonomiske mand og en verden, hvor kvinderne stadig udgør 70 % af verdens fattigste.
I sin bog bruger hun den liberalistiske økonomis grundlægger Adam Smiths eget liv som eksempel. I hans lange teoretiske diskussioner af, hvordan bønder og købmændene af egeninteresse dyrker og producerer tomater, kartofler, bøffer og mælk for at sælge det, så det til sidst ender på spisebordet om aftenen, diskuterede han aldrig, hvem der egentlig tilberedte maden. I Adam Smiths tilfælde var det hans egen mor, som troligt flyttede med fra universitetsby til universitetsby for at kunne sørge for sin begavede søn.
-Mænds traditionelle arbejde beskæftiger sig med produktion og er blevet set som en økonomisk aktivitet. Alt det som kunne stables og lægges på hylden. Kvinders reproduktive arbejde er derimod blevet set som en naturressource. Noget som bare var der, og som der aldrig ville være knaphed på. Og den logik ligger vi stadig under for i dag, selvom en del af kvinders traditionelle arbejde særligt i Skandinavien har udviklet sig til lønarbejde. En bankmand tjenere langt mere end en jordemoder, selvom en bankmand egentlig ikke bidrager meget til samfundets produktion, hvorimod en jordemoders arbejde er af fuldstændig afgørende betydning. Sådan tænker vi bare ikke. Vi har i stedet den økonomiske teori, som siger, at enhver lønning er rationelt funderet, siger Katrine Kielos.

Fordomsfulde økonomer

Nogle af de få økonomer, som faktisk har forsøgt at inddrage det reproduktive arbejde i den økonomiske analyse er Chicagoøkonomerne ledet af Gary Becket.
– Men fordi økonomerne altid arbejder ud fra en tese om, at verden er rationelt funderet, så ender de også i nogle cirkelslutninger, når de skal forklare, hvorfor kvinder får mindre i løn end mænd. Det bliver sådan noget med, at kvinder prioriterer husarbejdet højere, og så er de mindre produktive på arbejdet, og derfor er det ikke rationelt at give dem mere i løn. Til sidst må økonomerne tage biologien til hjælp og sige, at kvinder har en biologisk præference for at vaske op og derfor er for trætte til at yde en ordentlig indsats på arbejdsmarkedet. Økonomerne opererer og arbejder ikke med fordomme, diskrimination eller socialt pres.

Feminismens uløste konflikter

-Men det er ikke bare økonomerne, som har haft svært ved at forstå og analysere kvindernes arbejde. Det har feministerne også, og derfor sidder vi stadig tilbage med en række uløste konflikter, siger Kielos.
-Jeg er utroligt glad for, at kvinderne er blevet en del af arbejdsmarkedet, men netop fordi vi aldrig har set det reproduktive arbejde som en værdifuld aktivitet, står vi med en lang række af problemer i dag. Hvad sker der med det traditionelle kvindelige omsorgsarbejde? Hvem tager sig for eksempel af børnene og til hvilke vilkår? Over hele verden er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet, men mændene er ikke i samme grad blevet en del af arbejdet i hjemmene. Og det betyder, at der er en masse usynligt arbejde, som alligevel skal laves. Jeg bor i England, og der er en hel industri af lavtlønnede nannyer og au-pairpiger, som migrerer fra Filippinerne til Italien og videre til England. Men er det en god måde at indrette samfundet på?« spørger Katrine Kielos, som selv er overrasket over, hvor radikal hendes bog egentlig endte med at blive.
– Når man betragter den økonomiske videnskab med feministiske øjne, så bliver det tydeligt, at man ikke bare kan tilsætte kvinder som et krydderi og røre rundt i den økonomiske gryde. Vi troede jo, at vi kunne beholde denne her samfundsmodel, samtidig med at kvinderne blev en del af arbejdsmarkedet. Men det ændrer helt grundlæggende ved vores måde at strukturere vores liv på. De konflikter, som er opstået i kølvandet herefter, er et udtryk for, at vi ikke vil acceptere vilkårene.
I lang tid har den feministiske debat netop handlet om ligeløn og flere kvinder på samfundets topposter, men du ser i virkeligheden feminismen som et meget mere utopisk samfundsomvæltende projekt?

-Ja, og det var lidt ufrivilligt, for jeg er jo socialdemokrat og kan godt lide nationaløkonomi og er ikke som sådan revolutionær. Men da jeg begyndte at skrive, havnede jeg i nogle meget grundlæggende overvejelser om vores samfund. I de sidste år har jeg dækket finansverden som stofområde, og jeg har ikke kunne undgå at lægge mærke til, at man hele tiden beskriver markedet, som om det er fuld af følelser: Så er markederne nervøse, så er de optimistiske. På den måde har vi fået et billede af mennesket som det rationelle og markedet som det følelsesfulde. Markedet er blevet menneskeligt. Det er jo en egentlig ganske fucked up.