Tidslinje for den egyptiske revolution

  • 25. januar 2011 begynder protesterne mod den siddende præsident Hosni Mubarak.
  • 11. februar meddeler Mubarak, at han går af som præsident.
  • 21. januar 2012 vinder Det Muslimske Broderskab en sikker sejr over den Mubarak-loyale modkandidat.
  • 24. juni 2012 tiltræder Mohamed Mursi og bliver den første præsident, egypterne har stemt på ved et frit valg.
  • 2. juni 2013 erklærer Egyptens højesteret, at valget af det egyptiske senat er ulovligt.
  • 30. juni 2013 sker der voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter over hele landet.
  • 1. juli 2013 erklærer militæret, at præsident Mursi har 48 timer til at løse den spændte politiske situation.
  • 3. juli 2013 erstattes Mursi midlertidigt af lederen af forfatningsdomstolen, Adly Mansour, efter voldsomme kampe mellem hæren og Mursi-tilhængere.
  • 14. August 2013 rydder sikkerhedsstyrker pro-Mursi-protestlejre i Kairo. Hundredvis meldes dræbt.

Egypten har gennemgået meget store forandringer de seneste år.  Efter præsident Hosni Mubarak trådte tilbage i 2011, valgte egypterne Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab som præsident i juni 2012. Men allerede et år efter magtovertagelsen har militæret overtaget magten, og landets fremtid er endnu engang præget af stor politisk usikkerhed. 
Egyptens feminister har ikke under den seneste udvikling oplevet særlige forbedringer, når det gælder kvinders rettigheder og ligestilling. For selvom der nu sidder tre kvindelige ministre i regeringen, er der ikke kommet mere fokus på området generelt. Sådan fortæller Omaima Abou Bakr, der er professor i engelsk litteratur ved Kairo Universitet og en af landets førende islamiske feminister. 
Selvom militærstyret med general Abdel Fattah el-Sisi – i daglig tale bare Sisi – i spidsen forsøger at blive et modsvar til Det muslimske broderskabs konservative holdninger til køn, mener Omaima Abou Bakr ikke, at generalens magtovertagelse for alvor kommer til at betyde noget for ligestillingen. For ligesom i Mubarak-tiden forsøger det nuværende styre også at få feministernes støtte ved en byttehandel. 
”Styret giver specifikke juridiske rettigheder til kvinder, så de kvindelige aktivister holder mund, når styret bryder menneskerettighederne. Men det er en høj pris at betale. For det går også ud over kvinders interesser generelt, når man vender det blinde øje til vold og uetiske handlinger,” siger Omaima Abou Bakr. 
Efter Omaima Abou Bakrs opfattelse er det dog for tidligt at sige noget endegyldigt om landets fremtidsudsigter efter militærets magtovertagelse i juni.

De konservative vil genskabe islam fra det 7. århundrede

Når man som Omaima Abou Bakr finder sine argumenter for kvinders rettigheder i islam, har de seneste års kaotiske tilstande været en stor udfordring. Med Det Muslimske Broderskab ved magten blev det pludselig muligt for konservative muslimske grupper som salafisterne at tale frit efter mange års undertrykkelse.
I tv, aviser og moskeer prædikede de en meget bogstavtro udgave af islam, hvor kvinder hører til i hjemmet. En opfattelse, der ligger langt fra den version, som de islamiske feminister betragter som den sande islam. 
””De politiske og kulturelle tiltag, som de konservative islamister står for,  er mere et udtryk for en reaktion på den undertrykkelse, som deres synpunkter har været underlagt i lang tid. De tager alting for pålydende og imiterer den første generation af muslimer, der stammer helt tilbage fra det 7. århundrede.

Ingen politikerdrømme

Salafisme

Ordet salafisme stammer fra det arabiske ord for forfædre, salaf. Salafibevægelsen opfatter den tidlige islam under profeten Muhammed og tiden umiddelbart efter hans død som den ægte islam. Salafismebevægel-sen er sunni-muslimsk og relateret til den ortodokse wahhabi-bevægelse fra Saudi-Arabien, der også har en meget bogstavelig fortolkning af Koranen og de mundtlige overleveringer af profetens budskaber. Salafismen blev grundlagt i midten af 1800-tallet af sunni-muslimske intellektuelle i Egypten.

Omaima Abou Bakr smiler, når hun taler. Selv når samtalen falder på alvorlige emner. Øjnene bag brillerne udstråler en forsigtig styrke, og man er ikke i tvivl om, at der er handlekraft bag hendes ord på trods af hendes beskedne størrelse. Den lille kvinde med det hvide tørklæde om håret udstråler en intellektuel styrke, der får en til at tro, at hun alene ville kunne føre egypterne frem mod bedre tider.
Imidlertid har Omaima Abou Bakr ingen planer om selv at blive politiker, derimod arbejder hun mere langsigtet med at forandre den konservative kultur, der begrænser kvinders rettigheder i landet. 
Som medstifter af organisationen Women and Memory Forum har professoren siden 1995 sammen med en række andre forskere, intellektuelle og aktivister arbejdet  for kvinders rettigheder. Konkret forsøger hun gennem forskning og oplysningsarbejde at forandre kvinders rolle i kulturen såvel som i historien. Kvinderne i Women and Memory Forum omskriver eventyr, så kvinder får en aktiv rolle i historierne frem for bare at være smukke og underdanige. 
Omaima Abou Bakr har da også under Mursis præsidentperiode været bekymret for, om den statslige islamismes konservative syn på kvinder kom til at stå i vejen for de islamiske feministers arbejde. For selvom salafisterne ikke for alvor fik nogen reel indflydelse, var deres stemme alligevel en trussel mod Omaima Abou Bakrs opfattelse af islam. Hendes arbejde som forsker og aktivist hviler nemlig på en forståelse af islam som en religion, der prædiker lighed mellem mennesker. En lighed, der er langt fra den virkelighed, de egyptiske kvinder lever i. 

Islam skal fortolkes med hjernen

Udgangspunktet for islamiske feminister er Koranen. De henter deres argumenter for mere lighed mellem kønnene i de samme skrifter, som de konservative islamister henter deres argumenter for det modsatte. Forskellen er dog, at feministerne sætter budskaberne ind i en moderne kontekst og tolker ordene frem for at tage dem for umiddelbart pålydende. 
Konstant refleksion over religiøse skrifters budskaber er den eneste rigtige måde at forstå Koranen på, hvis man spørger Omaima Abou Bakr. Refleksionen er blevet påbudt muslimer fra højeste sted, mener hun: 
”Gud har givet os en hjerne og evnen til at tænke. Det må man ikke forspilde. Derfor må man konstant prøve at forstå guds budskab i Koranen. Men man skal ikke bare tage det overfladiske budskab og føre det hovedløst ud i livet. Der er faktisk et koranvers, der siger, at gud ikke bryder sig om, hvis folk forholder sig ukritisk til Koranen. Derfor er det vores mission at forstå Koranen intelligent og føre budskabet intelligent ud i livet.” 
For selvom der er vers i islamisk lov (shariaen, red.), der ordret taler imod lighed eller legitimerer, at en mand må slå sin kone, skal det forstås ud fra den sammenhæng, de er skrevet i. Og hvis man forsker i baggrunden for versene, kan man ifølge Omaima Abou Bakr fortolke passagerne helt anderledes: 
”Der er rum for fortolkning, og tolkningen er lige præcis det område, islamiske feministiske forskere interesserer sig for. Hvis vi fortolker disse koncepter, vil der være en måde at komme uden om de opfattelser af islam, der taler imod lighed mellem mand og kvinde – ikke på en sekulær måde, men på en islamisk måde. Vi tror på, at det er en smuk religion, og det er derfor, vi er blevet hos islam. Værdier som ultimativ retfærdighed og lighed er en del af kernen i islamisk teologi.”

Kønsforskelle er ikke det samme som kønskløfter

Fakta om Feminism and Islamic Perspectives

Omaima Abou Bakrs bog 'Feminism and Islamic Perspectives: New Horizons of Knowledge and Reform' er udkommet november 2013 
 
Bogen er baseret på indlæg, der er afholdt på en konference i 2012 arrangeret af Dansk-Egyptiske Dialoginstitut (DEDI) i samarbejde med Women’s Memory Forum 
 
Konferencen og bogen indgår i KVINFOs programarbejde for ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika, som er finansieret af Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ. Det Arabiske Initiativ fejrer i denne måned 10 års jubilæum 
 

Et af de områder, de islamiske feminister kæmper særlig hårdt for at forandre, er kvinders sociale roller i samfundet. 
Traditionelt er de biologiske forskelle mellem kønnene blevet tolket, som at mænd og kvinder har forskellige roller i samfundet. Men sådan skal man ikke se det, mener Omaima Abou Bakr. Selvom kvinder føder børn, og der skal være plads til kønsfølsomme tiltag og love, bør forskelligheder aldrig fortolkes som overlegenhed eller underdanighed mellem mennesker uanset race eller køn. 
På trods af, at feministerne og de religiøse autoriteter grundlæggende er enige om, at islam handler om lighed, skønhed, menneskelighed og barmhjertighed, bliver de værdier ikke overført til de praktiske love, der styrer kvinders liv som koner og mødre, forklarer hun: 
”De religiøse autoriteter vil sige, at kvinden har andre rettigheder, natur og pligter. De mener eksempelvis, at kun mænd er i stand til at være ledere, og den rolle har gud givet dem. De bruger argumenter om forskellighed til at dække over manglende ligestilling. Men vi vil gerne se, at islam handler om lighed ført ud i det virkelige liv, så det både omfatter de islamiske love og samfundets love.”

Islam bliver lagt for had

De seneste måneders omvæltning i Egypten har ikke gjort det nemmere at være islamisk feminist, selvom de meget kønskonservative stemmer lige nu er forstummet. Den er nemlig blevet erstattet af en anti-islamisk diskurs for at lægge afstand til broderskabet. Fra tv-udsendelser, avisspalter og radioprogrammer – statslige såvel som private – bliver broderskabet lagt for had og gjort til genstand for alt dårligt i samfundet. Alle tager nu afstand fra måden, som Mursi og Det Muslimske Broderskab blandede religion og politik. 
Selvom Omaima Abou Bakr og andre islamiske feminister deler en stor del af kritikken, frygter hun, at opfattelsen af islamisk feminisme vil blive påvirket af den voldsomme retorik mod broderskabet: 
”Tidligere var jeg bekymret for, at vores projekt blev betragtet som en del af en islamisk statsfeminisme, men nu frygter jeg, at det ekstreme anti-islamiske hysteri vil få alle former for islamisk tænkning til at se småkriminel ud.” 
Omaima Abou Bakr anser ikke et islamiske styre som den ideelle styreform. Hun mener ikke, at islam underbygger en politisk ideologi. Derfor kan religionen aldrig ligge til grund for en samfundsorden, forklarer hun: 
”Islam er en religion og ikke et politisk manifest. Den politiske del er blevet tilføjet senere til islam, og derfor er det svært at præcisere, hvad politisk islam egentlig er. Endnu har vi ikke nogen gode eksempler på, at et regime med succes har anvendt islam i en politisk kontekst.”

De unge kvinders revolution

Én god ting er der dog kommet ud af de politiske omvæltninger og de konservative islamisters råben, mener Omaima Abou Bakr: Deres traditionelle holdninger til kvinders rettigheder – eller mangel på samme – har fået flere unge kvinder til at sige fra. Hun oplever, at flere kvinder engagerer sig i kvindesagen og siger fra over for de åbenlyse forskelle, der er mellem mænd og kvinder i det egyptiske samfund: 
”Revolutionen har pustet liv i de unge kvinder, fordi de har været nødt til at tale imod den voldsomme retorik. Samtidig ser vi, at kvinder langsomt får mere uddannelse og bliver mere bevidste. Derfor har de en større tilskyndelse til at komme ud i den offentlige sfære, få karriere og arbejde. De bliver opmærksomme på modsætninger i deres liv, i kulturen eller i den religiøse diskurs. Det får dem til at stille spørgsmålstegn ved kulturen og de holdninger, der begrænser og nedgør dem. De begynder at undre sig over, om alle disse meninger virkelig er en del af islam.” 
For mange unge, egyptiske kvinder, der går med tørklæde og er praktiserende muslimer, er islamisk feminisme et helt nyt fænomen. Ofte oplever Omaima Baou Bakr, at de unge kvinder takker hende efter en forelæsning for, at hun har sat ord på den manglende ligestilling på en måde, der ikke strider imod deres religion.

Ligestilling er ikke øverst på dagsordenen

Selvom feminismen fortsat fylder meget lidt og har svært ved at nå ud over den intellektuelle klasse, mener Omaima Abou Bakr ikke, at ligestilling er den største udfordring i dagens Egypten. Fattigdom og uvidenhed i en dårligt uddannet befolkning skal bekæmpes, før man for alvor kan begynde at arbejde med ligestilling. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Fattigdommen i Egypten påvirker kvinderne mere, end det påvirker mændene, mener Omaima Abou Bakr. Kvinder har traditionelt ansvaret for familien, og selvom det ifølge Koranen er mandens ansvar at forsørge sin familie, stemmer det ikke overens med virkeligheden, mener hun. 
”Religion er en ting, den sociale virkelighed en anden. Det vil vi gerne gøre de religiøse autoriteter opmærksomme på. Den religiøse diskurs er teoretisk med højtravende budskaber om, at kvinder skal blive hjemme, mens mændene forsørger familien. Men når man ser på virkeligheden, så er mange mænd syge og har ikke et arbejde, forlader familien eller bliver misbrugere. Vi skal prøve at få religion og gud tættere på livet og bruge religion til at løse problemerne – ikke til at gøre folks liv sværere.”