Avatar

Jørgen Poulsen

Det siger statistikkerne om fertilitet, børn og ægteskab:

Danskerne får færre børn, de får dem senere livet, og tidspunkt for ægteskab rykker med.

Danmarks Statistik

Alle data i artiklerne stammer fra Danmarks Statistik. Du kan finde flere tal om køn og ligestilling på Danmarks Statistiks ligestillingswebsite, som samler en lang række statistikker, der vedrører ligestilling.

Unge danskere er tilbageholdende med at få børn, og de vælger at få børnene senere og senere i livet.

I perioden fra 2006 til 2013 faldt fertilitet til 1,6 barn pr. kvinde. Der skal mindst en kvotient på 2,2 til for, at befolkningstallet kan fastholdes. I de seneste år er fertilitetskvotienten igen steget til næsten 1,8. Men vi er stadig ikke oppe på samme niveau, som før den økonomiske krise, der toppede i 2010.

Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det problematisk med en lav fertilitetsrate, fordi befolkningstallet vil dale, hvis ikke der finder en vis indvandring sted til landet. Konsekvenserne vil på lang sigt være mangel på arbejdskraft, og at en stadigt mindre arbejdsstyrke skal holde hjulene i gang og forsørge en voksende gruppe af pensionister.

Tal og Fakta – Mænds og kvinders Liv

Denne oversigt med statistik er en del af artikelserien “Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv”.
– Læs intro-artiklen til artikelserien
– Læs ”Min egen lykkes smed” om de unge voksne
– Læs ”Med tid til børn” om børnefamilien
– Læs ”Seniorliv på kajkanten” om livet efter pension

Politikerne har igangsat kampagner for at få unge mennesker til at prioritere at få børn tidligere i livet. Alligevel er gennemsnitsalderen for mor og far, når de får det første barn, steget med et år siden år 2000.  Kurven har ligget stabil i de senest år med en gennemsnitlig alder for 1.-gangsfødende kvinder på 29 år og 1.-gangsfædre på lidt over 31 år.

Samtidig viser statistikken, at det tidspunkt, hvor parret vælger at gifte sig også er rykket, således at den gennemsnitlige alder for indgåelse af ægteskab nu også ligger et år senere end i år 2000. Typisk vælger mange par at gifte sig, når de har fået barn og købt hus for at sikre hinanden økonomisk og i forhold til forældreretten.

Læs mere om fertilitet og alder for ægteskab i artiklen: Fertilitet gennem 100 år

FERTILITET

Fertilitetskvotienter

Figur 1

Tabel 1

20062007200820092010201120122013201420152016
18471845188818391871175217291668169117131785

Figur 1 og tabel 1: Fertiliteten er faldet i perioden fra 2006 til 2010. Den var lavest i 2013, hvor der kun blev født 1,66 barn. Siden er den steget noget igen og lå i 2016 på 1,78 barn. Fertiliteten skal være 2,2 for at befolkningen reproducerer sig selv.

FORÆLDRENES ALDER VED FØDSLER

Figur 2

Tabel 2

Alder ved fødslen af første barn

2000200120022003200420052006200720082009
kvinden28,128,228,428,628,828,828,928,928,829
manden30,630,630,93131,131,231,331,331,331,3
2010201120122013201420152016
kvinden2929,12929,129,129,129,1
manden31,331,431,431,431,431,331,2

Figur 2 og tabel 2: Gennemsnitsalderen for, hvornår mænd og kvinder vælger at blive forældre, er steget med et år siden år 2000.


GENNEMSNITALDER FOR 1.-GANGSVIEDE

Figur 3

Tabel 3

Gennemsnitsalder ved indgåelse af ægteskab

2000200120022003200420052006200720082009
kvinder30,130,330,831,231,531,531,631,93231,6
mænd32,532,833,233,533,833,93434,234,434,1
2010201120122013201420152016
kvinder31,731,932,232,232,23232,2
mænd34,234,434,834,934,834,534,8

Figur 3 og tabe 3: Gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskab er steget med omkring ét år siden år 2000. Stigningen modsvares af stigningen i, hvornår parret vælger at få børn. Senere børn ser altså ud til at betyde, at man også vælger at gifte sig senere.

Find flere statistikker i Danmarks Statistiks databank.