Da Robin May Schott, ph.d. fra Yale University (USA) i filosofi med
speciale i feministisk filosofi, kom til Danmark for 10 år siden, blev
hun lamslået over danske universiteters manglende indsigt i og respekt
for feministisk filosofi. I løbet af de sidste 30 år er feministisk
filosofi nemlig blevet et anerkendt og respekteret fag i USA, og på
landets universiteter findes undervisning i faget på alle filosofiske
institutter.

– Det var et chok for mig at blive mødt med en sådan skepsis, fortæller
Robin Schott. – Ikke mindst fordi den skepsis grundede i uvidenhed. Jeg
oplevede konferencer, hvor folk skældte ud over, at feministisk filosofi
var irrationelt og ikke havde noget med filosofi at gøre – uden at
kende noget til området.
– Men køn befinder sig ikke uden for filosofiens undersøgelsesramme.
Tværtimod er spørgsmål omkring forholdet mellem mænd og kvinder,
seksualitet og krop helt centrale filosofiske spørgsmål, siger Robin
Schott.

For at gøre noget ved uvidenheden om emnet, har Robin Schott nu skrevet Feministisk filosofi. En introduktion for et større dansk publikum. Det er første gang, der bliver udgivet en bog om feministisk filosofi i Danmark.

– Mit ærinde er at vise, at feministisk filosofi er et alvorligt og
centralt område inden for filosofien, og at det udvider den filosofiske
indsigt, siger Robin Schott.

Krigsvoldtægt og etik

Et af bogens højaktuelle afsnit handler om krigsetik. Her fremlægger
Robin Schott en diskussion af de etiske spørgsmål, der knytter sig til
kvinders rolle i konflikt- og krigssituationer. Robin May Schotts egen
forskning ligger inden for dette felt og hun har udgivet en lang række
artikler om filosofiske overvejelser over fx krigsvoldtægt. Det er ikke
mindst feministiske forskere som Robin Schott, der har bidraget til at
belyse og sætte fokus på krigsvoldtægt som fænomen i konfliktområder som
Bosnien Herzegovina, Rwanda og nu Sudan – et fænomen, der bliver taget
meget alvorligt af statsledere verden over.

Det feministisk filosofi gør i forhold til fx krigsetik, fortæller Robin
Schott, er nemlig at spørge ind til, om der er noget i vold mellem
mennesker, konflikt og krig, der er relevant i forhold til køn:
– Efter afsløringerne af kvindelige soldaters mishandling og tortur af
fanger i Abu Ghraib fængslet i Irak, kan man tale om kvinder som
voldsudøvere og ikke kun som ofre. Det er det, jeg vil skabe rum for: At
argumentere for, at kønsrelateret vold er ligeså vigtigt et emne som
andre former for vold.

Ifølge Robin Schott ligger vanskeligheden ofte i, hvad man som filosof
er villig til at iagttage. De færreste har fx undersøgt voldtægt som
fænomen i kz-lejrene under 2. Verdenskrig. Hun fortæller, at den
amerikanske psykiater Henry Krystal i årevis havde interviewet
kvindelige overlevende fra lejrene uden at spørge til voldtægt. Men da
han begyndte at spørge, væltede historierne frem.

– Den franske filosof Michèle le Doeff skriver, at filosofi og feminisme
har meget til fælles, for begge siger, at der ikke er noget, der ligger
uden for tænkningens og refleksionens grænser, fortæller Robin Schott. –
Feministisk filosofi handler om at skabe mulighed for at stille
spørgsmål. At skabe mere plads til refleksion. Feministisk filosofi
viser, at vi skal ikke udelukke kønsspørgsmålet. Tvært imod. Vi skal
spørge ind til kønnets betydning.
– For hvorfor er det kun kønsforholdet, der skal ligge uden for
filosofiens grænser? Det er simpelthen inkonsekvent. Feminisme lever op
til det, som er de mest væsentlige filosofiske opgaver, nemlig at være
spørgende og skabe plads til at analysere, reflektere og forstå verden.

Uvidenhed og fordomme

Robin Schott retter i indledningen til sin bog en skarp kritik mod det
filosofiske miljø i Danmark for ikke at tage feministisk filosofi
alvorligt, endsige forholde sig til området og dets indhold. Schott var
den første fuldtidsansatte kvinde på Institut for filosof på Københavns
Universitet nogen sinde – om end i en tidsbegrænset stilling. Nu er der
ingen. Og heller ingen, der kan undervise i feministisk filosofi.

– Danmark er et lille land. Der er fem universiteter med måske 10
ansatte inden for filosofi på hvert universitet. Filosofien har meget
vanskelige forhold. Det gælder alle – ikke kun kvinder og feministiske
filosoffer. Når der er få ressoucer, er folk ikke åbne over for
nytænkning, og de vil værne om deres eget fagområde. Det skaber en ond
cirkel: Hvis man ikke har ansatte, der er kvalificeret inden for
feministisk filosofi, er det ikke muligt at udbyde kvalificeret
undervisning og en ny generation af studerende får stadig ikke kendskab
til faget. På den måde reproducerer institutterne uvidenhed og fordomme,
siger Robin Schott.

– Danmark er jo på mange måder et progressivt land. Når man kommer ude
fra, som jeg, kommer man med et meget positivt indtryk af landet: Der er
mange kvinder i folketinget, mange kvindelige ministre, kvinder har
barselsorlov osv. Det er langt mere progressivt end i USA. Derfor er
svært at forstå, hvad der foregår på universiteteterne. Hvorfor
problemerne på universiteterne adskiller sig så meget fra resten af
samfundet. Hvorfor er fx antallet af kvindelige ansatte forblevet på
samme niveau de sidste 30 år? Hvorfor er der denne lukkethed overfor fx
et fag som feministisk filosofi, spørger Robin Schott. – Jeg kan ikke
forstå det.

Med Feministisk filosofi. En introduktion åbner Robin Schott døren for feministisk filosofisk tænkning i Danmark, og viser hvad den kan bruges til.
– Det jeg har prøvet at gøre, er at give en kvalificeret indsigt i nogle
emner, så studerende og andre interesserede og i andre nordiske lande
kan forankre sig i reel viden om hvad feministisk filosofi er, i stedet
for uvidenhed og fordomme.

Bogen udkommer på Gyldendals forlag den 13. august. Den er udkommet i USA med titlen: Discovering Feminist Philosophy; Knowledge, Ethics, Politics (Rowman and Littlefield, udkom i november 2003)

Robin May Schott, ph.d. fra Yale University (USA), er
forskningsleder, NOS-H projektet “Sexuality, Death and the Feminine,
Feminist Philosophical Analyses”.