Norden

Læs om kvinders indtog i politik i alle fem lande.

Samlet artikel

 

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Island

Efter valget til Finlands Riksdag i 2011 lå andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer på 42,5%. Det var det hidtil højeste niveau, og det bringer Finland ind på en nordisk 2. plads efter Sverige. Internationalt set er Finland dog røget ned på en 8. plads efter  bl.a. Senegal, Bolivia og Rwanda. Til sammenligning lå de i 2000 på en 3. plads.

I forhold til ministerudpegninger er Finland det eneste nordiske land, der har haft en regering, hvor 60% af ministrene var kvinder. Det var tilfældet efter valget i 2007. Finland var i tre måneder i 2003 det eneste land i verden med både en kvindelig statsminister og en kvindelig præsident.

Den historiske resultattavle

Ser man på Finlands historiske resultattavle, er der ingen tvivl. Finland er fra 1906 og til et godt stykke på den anden side af Anden Verdenskrig nordisk mester i politisk ligestilling. Afgørende for placeringen er ikke mindst, at Finland blev det første land i Norden, hvor kvinder blev sikret stemmeret til parlamentsvalg.

Stemmeretten kom dog på en meget dyster baggrund. Finland blev i 1808 annekteret af Rusland, og i 1906 var de stadig en del af det store russiske kejserrige, hvor det autoritære styre fra 1890 havde gennemført en stærk russificeringsproces. Det betød bl.a., at russisk var officielt sprog i Finland. Presset for national løsrivelse var derfor stærkt, men internt var samfundet samtidig præget af store kulturelle og sociale modsætninger.

Uro og generalstrejke

Først i forbindelse med den russiske revolution i 1917 opnåede Finland sin suverænitet. Men allerede i 1905 efter politiske opstande i Rusland og uro og generalstrejke i Finland, løsnede den russiske zar grebet og gav Storfyrstedømmet Finland indre selvstyre.

Det banede vejen for, at Finland ændrede sit politiske system fra en stænderforsamling til et parlament med ét kammer. Parallelt gennemførte de en stemmeretsreform, der gav alle kvinder og mænd over 25 år stemmeret uanset deres økonomiske eller sociale status. I både en nordisk og international sammenhæng var det både meget vidtgående og meget liberalt.

Kvindeandel på 10 %

Allerede ved det første valg til Finlands Riksdag i 1907 blev der valgt næsten 10 % kvinder ind. Ved parlamentsvalget året efter nåede procentandelen op på 12,5 %. I de øvrige nordiske lande svingede resultatet i de første tiår efter indførelsen af kvinders valgret omkring et par procent. De fire andre lande passerede først 10% tærskelen efter 2. verdenskrig. Det sætter den finske status yderligere i perspektiv, at kvinderne i samme periode kunne fastholde den forholdsvis høje repræsentation efter stort set alle parlamentsvalg. Også 20% og 30% tærskelen passerede Finland som det første nordiske land i henholdsvis 1970 og 1983.  

Ved valget i 2011 tilfaldt 42,5% af pladserne i parlamentet kvinder. Det er en foreløbig rekord.

Finlands første minister

Miina Sillanpää (1866-1952) skrev i 1926 historie, da hun blev landets første kvindelige minister. Sillanpää, der var socialdemokrat, blev valgt ind i parlamentet allerede i 1907. Hun sad i parlamentet i sammenlagt 38 år.

Den første regering i Finland med flere end 10% kvindelige ministre, kom i 1953, samme år som det skete i Danmark. De næste ca. 50 år måtte Finland afgive førertrøjen til Norge og Sverige, når det gjaldt kvindelige ministerudnævnelser.

Til gengæld gik det verden rundt, da Finlands statsminister Matti Vanhanen fra midterpartiet Centern efter parlamentsvalget i 2007 præsenterede en regering med 12 kvinder og 8 mænd i ministerkontorerne – dvs. 60% kvinder. Det har ingen af de andre nordiske lande endnu præsteret.

Den første kvindelige statsminister må trække sig

I de mindre partier har kvindelige partiledere ikke været et særsyn. Heidi Hautala fra miljøpartiet Gröna Forbundet blev som den første valgt i 1987. I de tre største finske partier, der har tradition for at konkurrere om at få regeringsmagten og dermed posten som statsminister, har det derimod været en undtagelse med kvindelige partiledere. I 2002 blev Anneli Jäätteenmäki fra midterpartiet Centern imidlertid valgt som partileder, og året efter førte hun sit parti til valgsejr.

Tiden som statsminister blev dog kort. Anneli Jäatteenmäki trak sig tilbage efter tre måneder på posten, fordi det kom frem, at hun i valgkampen havde brugt hemmeligstemplede papirer om et finsk tilbud om støtte til USA under Irak-krigen. Næste kvinde på den finske statsministerpost blev hendes partifælle Mari Kiviniemi, der ledede regeringen fra 2010-2011.

Kvindelig præsident

Finland fik med valget af Tarja Halonen i år 2000 sin første kvindelige præsident. Hun blev samtidig blot den anden kvindelige præsident i Europa efter Vigdís Finnbogadóttir, der var Islands præsident fra 1980 til 1996. Tarja Halonen, der er socialdemokrat, sad i to perioder frem til 2012.

Finland var i tre måneder i 2003, fra 17. april til 24. juni, det eneste land i verden med både en kvindelig statsminister og en kvindelig præsident. Den unikke ligestillingssituation blev yderligere understreget af, at regeringen var i total kønsbalance med 50% mandlige og 50% kvindelige ministre.