”Det er i tv-fiktionen, at kampen kommer til at stå for at ændre billedet af marokkanske kvinder,” siger Nadia Lamhaidi, professor i journalistik og kommunikation på Institut Supérieur de l’Information et de la Communication (ISIC), som er universitet for journalistik og kommunikation, i Rabat.  
Måske et lidt overraskende synspunkt for en journalist og professor i journalistik, som netop har udgivet en bog med portrætter af 14 kvinder, “Marokkos kvinder – usynlige succeshistorier” [“Femmes du Maroc: Histoires de succès invisibles,” red.]. Den rummer vidt forskellige personlige fortællinger om arbejdsliv og karrierer, som ofte er blevet til på trods. Fra ejeren af et bilmagasin til olivenfarmeren langt ude på sårbart land, og så hende, der kæmper for handicappede kvinders rettigheder til et liv med lønnet arbejde. 
Inspirerende succeshistorier, som sjældent når et bredt publikum. Bogen skal give håb til kvinder – unge som gamle – om, at de også kan lykkes i et land med en høj rate af analfabetisme (48 procent) arbejdsløshed (9 procent), social ulighed og mange andre udfordringer. Samtidig skal den inspirere de marokkanske medier til at ændre deres dækning og beskrivelser af landets kvinder. 
“Min drøm er at se kvindernes historier på film og på tv. De 14 portrætter i bogen er meget forskellige og spænder over kvinder fra land og by, der alle har fået stor succes med deres virke. Succes, som ikke er blevet anerkendt. Men allermest skal vi have sådanne kvinder og deres fortællinger ind i fiktion på filmlærredet og på tv-skærmen. Det er i dag især via tv-serierne, at vi kan være med til at ændre holdninger til kvinders rolle i samfundet,” siger Nadia Lamhaidi.  

Tre kvinderoller i marokkanske medier


Nadia Lamhaidi har lavet mange analyser af skrævvridning i de marokkanske medier, når det gælder inklusion og repræsentation af kvinder. Primært er der en kedelig tendens til at rubricere kvinder i tre faste og velkendte kasser i artikler og tv-indslag.
“De optræder enten som ofre for vold, som prostituerede eller skandaliserede eller som stereotypen på den overtroiske, traditionelle kvinde på landet. Hende, der kaster en forbandelse over andres ægteskab, sikrer en ægtefælle mod rivaler eller lignende. Det sælger aviser og giver seere, er den gængse opfattelse. Vi ser uhyre sjældent historien om for eksempel den lokale, kvindelige kommunalpolitiker, der lykkes med at skaffe elektricitet og lys i gaderne i sin landsby, bygge veje og have overskud på budgettet. Men tro mig, de er derude. Bredden af kvinder i alle mulige fag og fra alle samfundslag er slet ikke repræsenteret, og deres succes forbliver usynlig.”
“Vi ser uhyre sjældent historien om for eksempel den lokale, kvindelige kommunalpolitiker, der lykkes med at skaffe elektricitet og lys i gaderne i sin landsby, bygge veje og have overskud på budgettet. Men tro mig, de er derude”
Journalistikken og medierne er i Marokko ligesom i resten af verden under kraftig forvandling og økonomisk pres. Mediernes marketingafdelinger er tilsyneladende enige om, at de tre måder at se kvinder på giver seere, læsere og økonomisk afkast.

Nyheder sælger ikke som kiks, mælk eller sukker

“At arbejde med journalistik og sælge aviser og tv er ikke det samme som at sælge kiks eller mælk og sukker. Som udgiver sælger man også et samfund og kollektive billeder af et samfund, og dermed følger et helt andet ansvar. Blandt andet at give et afbalanceret billede af livet,” siger Lamhadi.
Som hun ser det, har Marokko overordnet set (og medierne) slet ikke råd til at ignorere kvinders fremskridt og succeshistorier. Blandt andet er antallet af kvindelige, marokkanske iværksættere steget markant, hvor der alene fra 2004 til 2008 er kommet 52 procent flere kvindelige iværksættere. Ifølge Nadia Lamhaidi bør det ikke behandles med ligegyldighed og forblive usynlig, for der skal alle gode kræfter til for at udvikle landet: Kongedømmet er midt i en skrøbelig demokratiseringsproces, hvor der på den ene side er stor utålmodighed efter flere personlige rettigheder samtidig med, at et islamisk parti for første gang har dannet regering. Alt sammen midt i en tid, hvor landets vækst er mærket af et svagt europæisk marked.
“Lad os vise, at marokkanske kvinder også er bærere af succes og kreativitet og en central del af landets fremtid. Hvis unge kvinder ikke kan se andre kvinder lykkes, hvordan skal de så selv få mod til at gå i gang”
“Lad os vise, at marokkanske kvinder også er bærere af succes og kreativitet og en central del af landets fremtid. Hvis unge kvinder ikke kan se andre kvinder lykkes, hvordan skal de så selv få mod til at gå i gang,” siger Nadia Lamhaidi. 

Forandringer undervejs


Noget af mediedækningen hænger sammen med, at Marokko med sine godt 32 millioner indbyggere stadig er et patriarkalsk samfund.
“Når man fastholder særlige billeder af kvinder, er man også med til at ‘berolige’ det store mandlige publikum, som måske er nervøs for de mange forandringer. Mænd er vant til at se sig selv afbilledet som beslutningstagere inden for både økonomi, politik og sport, og det er en måde at sige til dem: ”Bare rolig, tronen er jeres endnu”,” siger Nadia Lamhaidi.

Underforstået: For mange ændringer og synlighed for de nye kvindelige rollemodeller i magtpositioner kunne skabe uro. Men forandringerne er i den grad undervejs. Lige nu har kvinder de bedste eksamensresultater fra gymnasier til universiteterne på områder som politik og økonomi.
Faktisk var der rigtig mange marokkanske kvinder, der var på gaden 20. februar 2011 (kendt som ’20. februar revolutionen’, red.) for at demonstrere i forbindelse med det (beherskede) arabiske forår i Marokko. Men da demonstrationerne var slut, var det mændene, der gik tilbage til de lukkede rum og forhandlede, og alt var ved det gamle, fortæller Lamhaidi. 
At skabe ændringer i mediernes kvindebilleder kræver tålmodighed og vedvarende insisteren understøttet med optællinger, analyser og henstillinger. Nadia Lamhaidi nævner muligheden for at tage licenser fra tv-stationer, hvis de ikke lever op til bestemte krav. Der er også den helt konkrete kamp med at få kvindelige eksperter ind som deltagere i de vægtige nyheds- og debatprogrammer, hvor der også mangler kvindelige værter. Kvindelige journalister tjener i øvrigt 18 procent mindre end mænd. 

Hertil bør det nævnes, at det marokkanske ministerium for social udvikling allerede i 2008 gjorde opmærksom på, at medierne slet ikke afspejlede, at mange kvinder har bevæget sig ind i det politiske, økonomiske og kulturelle liv, men blev ved med at stereotypisere kvinder som udelukkende aktive i hjemmesfæren – eller værre: Med sexistiske overtoner.  

Politiske partier må også stramme op


Men det er ikke bare medierne, der må stramme sig an og øge bevidstheden. Det er også de politiske partier, der oftest udelukkende indstiller mandlige politikere til at udtale sig og deltage i de toneangivende politiske debatprogrammer. 
“Kun i dagene op til 8. marts, oplever vi mange kvindelige eksperter på tv-skærmen, inviteret til at tale om kvindeemner og kvindernes kampdag. Men hvad med resten af året og alle de andre vigtige emner?” siger Lamhaidi.
På Institut Supérieur de l’Information et de la Communication (ISIC) i Rabat er der en overvægt af kvindelige journaliststuderende (70 procent, red.), og Lamhaidi arbejder med både de mandlige og kvindelige studerende om at indarbejde en kønsvinkel i alle deres historier. Især er der forandringer at spore, når det gælder radiomediet. 
“Her er der virkelig sket noget i kølvandet på liberaliseringen af radiolovgivningen med mange nye stationer understøttet af den nye teknologi, hvor kvinder kan sms’e eller ringe gratis ind til stationerne og få sat deres emner og spørgsmål på dagsordenen. Der er også grøde i de sociale medier.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Fiktionen er via tv-dramaer sendt på de arabiske satellitkanaler i den grad med til at skubbe til forestillinger om køn på mange forskellige niveauer i hele regionen.   
“Tv-serierne har haft utrolig stor indflydelse på livet her. Det er for eksempel deres fortjeneste, at ordet ‘kærlighed’ så ofte bliver brugt. Før kunne man slet ikke tale om kærlighed i et offentligt rum. Hvis du ikke kan sige ordet højt, hvordan kan det så eksistere? Det samme gælder sex. Der er sex over det hele via satellitkanaler, på telefonen og på internettet. Vi bliver nødt til at have ord og et sprog for at kunne tale om det på en ordentlig måde med vores unge,” siger Lamhaidi.
De mest populære tv-dramaer kommer fra Tyrkiet via de arabiske kanaler. Tidligere var det især mexicanske og brasilianske shows. 
“Det er flotte fortællinger og lækre billeder fra en drømmeverden, hvor alt ser fantastisk ud. Men kvinder i Tyrkiet har andre vilkår og en anden virkelighed end kvinder i Marokko. Så vi skal selv producere serier og dramaer, der afspejler livet og problemstillingerne her. Den gode tv-serie er ikke en flugt fra virkeligheden, men giver dig inspiration til at ændre din egen virkelighed. Vi har brug for at få uddannet dygtige manuskriptforfattere, som kan skrive gode historier og filmfolk, som også kan skabe fantastiske billeder på skærm og lærred, som man har lyst til at se på. Her har vi klart brug for at samarbejde med andre lande,” siger Nadia Lamhaidi.