Fordelingen af det ulønnede arbejde er overvejende kønsopdelt i Danmark, og denne skævhed er blandt faktorerne, når vi taler om ligeløn.

I en traditionel heteroseksuel kernefamilie er det i højere grad kvinder, der varetager det reproduktive omsorgsarbejde i forbindelse med familiestiftelsen – for eksempel barsel, børnesygedage, at bringe og hente i daginstitutioner osv. Det resulterer i, at kvinder i kortere og længere perioder er mere fraværende på arbejdsmarkedet end mænd. Det betyder både, at de får svært ved at stige i stillingshierarkiet, at de mister mange procent på deres lønudvikling, og de i sidste ende får en mindre pension.

Analyser og forskning om det ulønnede omsorgsarbejde Danmark opdeler mellem mænd og kvinder og rækker ikke ud over disse binære kønskategorier. Derfor er det også denne opdeling, som følgende afsnit tager udgangspunkt i.

Kønsfordeling af det lønnede og ulønnede arbejde

Der er fortsat store forskelle på den faktiske arbejdstid for mænd og kvinders beskæftigelse – altså den tid, der bruges på det lønnede arbejde. Mænd i beskæftigelse arbejder i gennemsnit 5 ½ time om dagen, hvor kvinder i gennemsnit arbejder 4 ½ time. Det viser en undersøgelse foretaget af Rockwoolfonden. Dermed er mænds lønnede arbejdstid i gennemsnit længere end kvinders – også når de har samme uddannelsesbaggrund.

Kigger vi på det ulønnede arbejde i hjemmet, arbejder kvinder i gennemsnit en time mere om dagen end mændene. Det fremgår i analyser, at der er sammenhæng mellem fordelingen af det lønnede og det ulønnede arbejde. For eksempel fremgår det af Rockwoolfondens rapport Hvordan bruger danskerne tiden, at jo mere tid man ligger på arbejdsmarkedet, jo mindre ligger man i husholdningen og omvendt. At kvinder derfor lægger færre timer på det lønnede arbejde på arbejdsmarkedet og flere timer på at udføre det ulønnede arbejde i hjemmet, har derfor betydning for deres løn.

Ligeløn og børn

En stor del af det ulønnede arbejde er omsorgsarbejdet i forbindelse med børn. Den ulige fordeling af omsorgsarbejdet starter allerede ved fødslen. Forskning viser, at mænd og kvinders indkomst stort set udvikler sig parallelt indtil fødslen af det første barn. Herefter falder kvinders arbejdsindkomst brat umiddelbart efter fødslen.

Dette fænomen kalder forskerne ’børnestraffen’. Børnestraffen udgøres af den procentdel, som kvinders lønudvikling falder med set i forhold til mændenes lønudvikling efter fødslen af første barn. Mænd og kvinder følger en næsten parallel lønudvikling frem til fødslen af det første barn. Kvinder oplever herefter et fald i bruttoindkomsten på næsten 30 %, mens mænd ikke oplever nogen synlig ændring. I årene efter første barn stiger kvinders bruttoindkomst, men den kommer aldrig tilbage til det oprindelige niveau på linje med mændenes. Ti år efter første barn har kvinders bruttoindkomst stabiliseret sig på omkring 20 % under det oprindelige niveau (Kleven, Henrik et al s. 189).

Måden vi fordeler vores barsel på mellem køn, har stor betydning for den lønforskel, vi ser i Danmark. Til trods for veletablerede barsels- og pasningsordninger, kan det have stor økonomisk konsekvens for kvinder at få børn.

At kvinders lønudvikling falder med 30 % lige efter fødslen af første barn, skyldes, at det hovedsageligt er mødrene, som tager størstedelen af barselsorloven og senere hen også påtager sig flere af de ulønnede arbejdsopgaver i forbindelse med børn. Faktisk tager mødre i gennemsnit 89,6 % af barslen. Det svarer til 273,9 dage. Fædre tager i gennemsnit 10,4 %, som svarer til 31,9 dage. Det er vigtigt at notere her, at antal barselsdage for fædre også dækker over den del af barslen, som medmødre tager i forbindelse med barsel i familier med samkønnede par og andre familiekonstellationer end den heteroseksuelle kernefamilie.

Det løntab, som kvinderne oplever i forbindelse med fødslen af deres første barn, indhenter de aldrig – heller ikke når barnet er ældre, og moderen er tilbage i job. Efter ti år ligger kvinders arbejdsindkomst stadig i gennemsnit 20 % under, hvad den ellers ville kunne forventes at være. Det skyldes også, at efterfølgende børn koster moderen yderligere tab i arbejdsindkomst.

Overordnet viser forskning, at hvert barn en kvinde får, koster hende 10 procentpoint på lønnen. Fædres arbejdsindkomst er derimod stort set er upåvirket af, om de får børn eller ej.

Øremærket barsel

Den skæve fordeling af barsel spiller altså en stor rolle i lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det er også derfor, at EU’s direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv blev vedtaget den 13. juni 2019. Direktivet fastslår, at alle EU-lande skal øremærke minimum to måneders barsel til den ikke-fødende forældre, herunder til fædre og medmødre, med henblik på at skabe en mere lige fordelt barsel. En mere lige fordelt barsel vil nemlig bidrage til at skabe lige forhold omkring børns betydning for forældres arbejdsindkomst.

Der er bred enighed blandt arbejdsmarkeds- og kønsforskere om, at en stigning i mænds barsel er helt central i forhold til at øge ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark – både i forhold til det at forbedre fædres rettigheder i relation til deres børn, men også i forhold til at sikre reel ligeløn mellem mænd og kvinder.

Den reelle ligeløn har også stor betydning for den pension, som vi ender med at få, når vi engang skal trække os tilbage fra arbejdsmarkedet.