Danmark har et af verdens mest avancerede sundhedssystemer med et tilbud, der dækker alle. Trods dette lever vi markant kortere end vores skandinaviske naboer – både mænd og kvinder.
I bogen Mænds sundhed og sygdomme går Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog og klinikchef for Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet i København, tæt på den sundhedsmæssige ulighed mellem danske mænd og kvinder – og blandt danske mænd med forskellig baggrund.
For som Svend Aage Madsen beskriver, er danske mænds levealder, ligesom vor nordiske naboers, øget gennem de seneste 50 år, men de danske mænd er stadig sejlet agterud med 4-5 år. Denne forskel i levealder er bl.a forårsaget af en ringere kræftoverlevelse i Danmark end i resten af Norden. Det har bevirket, at sundhedsvæsenet har udrullet en lang række kræftpakker for at styrke behandling og opsporing af kræftramte patienter af begge køn.
Alligevel undlader patienter, ikke mindst mænd, med risiko for/symptomer på alvorlig sygdom at søge læge i rette tid. Og her peger Svend Aage Madsen på, at forskellene i mænds middellevetid, også i det danske samfund, hænger sammen med geografi, uddannelse, økonomi og civilstatus.

Geografi og samfundsstruktur har stor betydning for dødelighed

I bogen fremlægger Svend Aage Madsen viden, der tydeligt dokumenterer en betydelig forskel i kønnenes brug af sundhedssystemet.
I gennemsnit går mænd færre gange til lægen. Mænd har samtidig en øget risiko for kræft. Mænd med kræft har også en øget dødelighed i forhold til kvinder. Overdødeligheden er formentligt betinget af, at sygdommen identificeres senere, samt at manden ikke passer på sig selv og dermed følger sin behandling optimalt. Det samme gælder en hastigt voksende gruppe af mænd med sukkersyge: Risikoen for at få sygdommen er højere end for kvinder, og dødeligheden blandt mænd med sukkersyge er højere end for kvinder.

Svend Aage Madsen viser samtidig i bogen, hvordan mænd, selv med markante livsstilssygdomme, opfatter sig selv som ved godt helbred. Her peger han på, hvordan en partner kan forklare en del af den nedsatte dødelighed hos gifte mænd i forhold til enlige: Det er nemlig hustruen, der sender manden til lægen! Hertil spiller geografien og vores ændrede samfundsstruktur med enlige mænd i yderområderne også en afgørende rolle for, hvordan dødelighed og brug af sundhedssystemet fordeler sig.
Kønsforskellen gælder også ved de psykiske sygdomme. Svend Aage Madsen peger på, at skønt dobbelt så mange kvinder som mænd er indlagt med psykiske sygdomme, så er antallet af selvmord to gange højere blandt mænd.
Kvinder og mænd har forskellige reaktionsmønstre, når det gælder depression. Mænds depression medfører ofte et alkohol- eller stofmisbrug, brud med familie og venner og social isolation til følge. Og hertil peger Svend Aage Madsen også på et nyligt erkendt problem, mænd med en ikke diagnosticeret fødselsdepression, og størrelsesordenen er uafklaret. Og mænd tyer oftere til selvmord frem for at blive indlagt, det giver dermed en af forklaringerne på, hvorfor mænds depression sjældent fanges i sundhedssystemet.

Mænds rolle i hastig forandring

I bogen gennemgår Svend Aage Madsen mænds psykologi og mænds rolle, der ligesom samfundet undergår hastige ændringer. Drengen/mandens rolle formes som negation til pigen/kvindens, hvor mandens rolle ændres fra at være den primære forsørger til at være den mindst uddannede og for en stor del tilhørende en gruppe, hvis arbejdspladser forsvinder hurtigere end for nogen anden gruppe i samfundet generelt.
Kønsrollerne i sig selv kombineret med samfundsudviklingen forklarer ifølge Svend Aage Madsen en del af forskellene på mænds og kvinders brug af sundhedsvæsenet.

En absolut nødvendig bog

Bogen er opbygget i 8 fornuftigt disponerede kapitler, hvor første kapital gennemgår rationalet for at skrive en bog om mænds sundhed.
Det er dog også i de første kapitler, man møder en af bogens svagheder: En del af bogens grafer og kort er lavet til/taget fra originalpublikationer med tryk i en højere opløsning og med farver, og det gør dem svært læselige.
I de næste 6 kapitler samles viden om forskellige aspekter af mænds sundhed med præsentation af den væsentligste viden, der er indsamlet indtil nu, med en lang række grafer og statistik for at underbygge konklusionerne. Endelig opsummerer bogen med forslag til, hvordan sundhedssystemet – og samfundet – skal agere for at optimere danske mænds sundhed.
Afsnittet om fremtiden for mænds helbred er bogens mindst vellykkede. Som læser er man på dette tidspunkt mættet med information og glæder sig til at høre løsningen og de gode eksempler til efterfølgelse. De er desværre ikke nævnt – heller ikke, at de muligvis ikke eksisterer.
Eksempler på vellykkede screeningsprogrammer, sundhedsinformationer, der har fået en ny gruppe til at besøge lægen, ændret adfærd i hverdagen, eller andre kampagner, der har gjort en forskel for mandegruppen, mangler. Det ville have styrket bogen med positive eksempler fra det store globale sundhedsmarked på intervention, som kunne stå overfor de problemer, der er nævnt i de foregående 7 kapitler. Derimod rejser bogen i højere grad en diskussion om, hvad vi skal gøre i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen og som samfund for at ændre tingenes tilstand.
Mænds sundhed og sygdomme er dog en absolut nødvendig bog, men bogen ville dog være mere vedkommende, hvis skæbnehistorier om det enkelte menneske blev fortalt og kædet sammen med teori og statistik.
Med andre ord vil du som læser have fået et større udbytte, hvis du kunne kombinere Svend Aage Madsens bog med den skønlitterære roman En mand der hedder Ove, hvor du på en gang ville blive klogere og godt underholdt af en historie, der kunne danne utallige paralleller til bogens statistik og teori.
Alligevel vil jeg ikke tøve med at understrege, at man forlader Mænds sundhed og sygdomme med en solid og bred funderet viden om problemerne med mandens sundhed. Bogen kan anbefales til alle, der har med sundhedspolitik at gøre eller interesserer sig for sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv.