Rigtige mænd får ikke spiseforstyrrelser og depressioner. Rigtige kvinder får ikke hjertesygdomme.
Jo, både mænd og kvinder får spiseforstyrrelser, depressioner og hjerte-kar-sygdomme. 
Men symptomerne er forskellige for de to køn. De har også forskellige måder at håndtere det at være syg på, og de har også forskellige syn på det at gå til læge, få behandling osv. Fx opsøger langt færre mænd egen læge end kvinder – også selv om de har god grund til at gå til læge.

Faktisk kan en nuanceret viden om køn og sygdom være livsvigtig. Er en læge ikke opmærksom på kønsaspektet, kan det i sidste ende betyde, at patienten ikke får en korrekt diagnose, fordi han eller hun ikke forventes at have bestemte sygdomme. 

Glemmer forskeren at tage kønsbrillerne, så risikerer han eller hun helt overordnet at viderebringe stereotype opfattelser om mænd og kvinder, om roller, arbejdsfordeling, arbejdsopgaver – og dermed spænde ben for en mere nuanceret opfattelse af de to køn.

Lige som flere andre forskere og eksperter, der beskæftiger sig med køn, bliver overlæge, forfatter og forsker Karin Garde, Skt. Hans Hospital, jævnlig frustreret over, hvad hun oplever som en manglende interesse for at tænke køn ind i forskning. 
Efter hendes mening handler det ganske enkelt om sund fornuft. Selv om mænd og kvinder formelt er ligestillede, er de ikke ens. 

Men netop henvisning til ligestilling har Karin Garde oplevet som et argument for at sige nej til forskning. I dette tilfælde alkoholbehandling ud fra en kønsopdelt behandlingsstrategi. Forskningsforlægget var svensk og en succes i Sverige. Alligevel kunne et tilsvarende forsøg ikke gennemføres i Danmark med den begrundelse, at mænd og kvinder er lige – derfor skal de også behandles ens for deres misbrug.
Denne opfattelse – at der ikke må gøres forskel på de to køn – er en af de væsentligste hindringer for at køn bliver inddraget i forskning inden for sundhedsområdet, mener Karin Garde.

– Desværre er det odiøst og lettere suspekt at tale og beskæftige sig med køn i lægeverdenen. Det er noget med lilla bleer og rabiate rødstrømper. Samtidig er det i dag tilladt at tale nedladende om og have et nedladende syn på feminister. Hele latterliggørelsen af kønsforskning kommer af en kæmpe kønsangst og er i virkeligheden et udtryk for kvindeforagt.

Mænd vil ikke diskuteres som køn

En anden stor hindring for at få kønsperspektiver inddraget centralt i forskningen er en generel modstand hos mange mænd imod at blive diskuteres som kønsvæsener. Køn er dermed ensbetydende kun med kvinder, hvilket forstærker barriererne i bestræbelserne på at indarbejde køn i forskningen. For den optik gør i princippet kvinder til afvigere fra normen.

– For mænd er der noget ærerørigt i at blive diskuteret som køn. Derfor er mænd normale og kvinder afvigende. Men jeg kan ikke fatte, at mænd skal føre an i selvmordsstatistikken, i kriminalitet, i social deroute og marginalisering i samfundet, fordi de ikke tør bede om hjælp og lider af en “usårlighedsillusion”. Hvis det blev ændret, ville det være en god løftestang. En holdningsændring vil gøre det muligt at forske i forskelle i stedet for i afvigelse. 

– Derfor handler det så at sige om at give mænd et køn, hvis inddragelsen af køn i forskningsprojekter på sundhedsområdet skal betragtes som en videnskabelig selvfølge, mener Karin Garde.

Filosof og sundhedsforsker Simon Sjørup Simonsen, Syddansk Universitet, arbejder på at etablere Center for Mandeforskning. Centret skal beskæftige sig med mænds sygdom og sundhed, også ud fra et køns- og kulturperspektiv.
Han oplever jævnligt en ulyst, især hos mandlige professionelle sundhedsarbejdere, til at beskæftige sig med og høre om mænd, sundhed og køn. Ligesom der tit bliver stillet spørgsmålstegn ved Simon Sjørup Simonsens maskulinitet:

– Jeg bliver ofte spurgt, om jeg er bøsse, fordi jeg arbejder med mandeforskning. Det viser, at vores kollektive kønsforståelse er kolossal primitiv, og at interessen i kønnet er ensidig. Køn er tydeligvis ikke interessant at reflektere over, og det er ikke en selvfølgelig del af en maskulin identitet at forske i køn.

I Sverige og Norge er der større åbenheden over for kønsforskning. Og i USA, Canada og Australien mener man kønsforskning inden for sundhedsområdet er vigtigt. Her er der stor opmærksomhed omkring emnet, hvilket bl.a. resulterer i et væld af kongresser på sundhedsområdet med et kønsperspektiv. Blandt andet i USA, men også andre steder i verden, er det ved at blive en trend at lave sundhedskampagner målrettet kvinder.

Måske fordi der her er stærke kvindebevægelser og “gode rebeller”, der forstår at markere sig og sætte dagsorden. Det har man for få af bl.a. i lægestanden i Danmark, mener Karin Garde:
– Det er væsentligt at få fat i kvinderne. Hvis kvinderne deler animositeten mod feminisme og den antikverede holdning, at feminister er kvinder, der endnu ikke har fået den lilla ble af håret, er det vanskeligt at komme videre.

Kønsstereotyper blandt pædagoger

Som forsker i køn og pædagogik forsøger lektor Monica Schrøder, Fyns Pædagogseminarium, at gøre sine studerende interesserede i at forholde sig til og diskutere forskellene i den måde, mandlige og kvindelige pædagoger tænker og håndterer deres arbejde på. Hun vil fx gerne have dem til at diskutere, hvorfor det er de mandlige studerende, der går direkte ud fra seminariet og får lederstillingerne, eller hvorfor mændene opfatter sig selv som mere kreative og aktive pædagoger end kvinderne.

De studerende vil godt tale om forskelle på drenge- og pigebørn. Men de har ikke lyst til at kigge på sig selv og diskutere køn og roller, er hendes erfaring. 
– Men køn handler om opdragelse, om kultur. Hvis vi ikke forholder os bevidst til det, kan vi heller ikke ændre noget, siger Monica Schrøder.

Hun peger på, at både svenske, norske og danske undersøgelser viser, at pædagoger behandler drenge og piger forskelligt: 
Drengene får mere plads end pigerne. De får også mere skældud, men pædagogerne synes også, de er sjovere end pigerne. Pigerne forventes til gengæld at være mere sociale og ansvarlige og bruges ofte som små hjælpere. Samtidig med, at pigerne forventes at være sociale, får de ikke credit for det, lige som pædagogerne godt kan blive irriterede over pigernes veninde-legekultur. 

Med andre ord er pædagoger, der ikke er bevidste om kønsperspektivet, med til at give bestemte, stereotype kønsroller videre til kommende generationer. Og det er bekymrende, mener Monica Schrøder.

Køn påvirker videnskabelige spørgsmål

Den tekniske og naturvidenskabelige forskning er domineret af mænd. Inden for dette felt inddrages køn stort set ikke, vurderer ingeniør og lektor Mona Dahms, Institut for Samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet.
– Det ville ingen forskel gøre, om Ohm’s lov var udtænkt af en mand eller en kvinde. Dér hvor kønnet spiller ind inden for den teknisk-videnskabelige forskning er, hvilke forskningsområder, man er på, og hvilke 
forskningsspørgsmål der stilles, mener Mona Dahms.

Skal der mere køn ind i forskningen, skal der også flere kvinder på banen, mener hun. Men meget få kvinder vælger at gå den teknisk-naturvidenskabelige vej. Og mange springer fra undervejs.
– Det betyder på længere sigt en ensidig kønsmæssig forskning på fx et så vigtigt område som IT-teknologien. Få andre teknologier påvirker i den grad samfundets udvikling i dag. Her er kvinder som forskere og udviklere ikke med til at sætte dagsordnen og med til at præge forskningen. Det synes jeg er dybt bekymrende, siger Mona Dahms.

Dorthe Posselt, fysiker og lektor på Institut for Fysik og Matematik på RUC, er langt hen ad vejen enig.

– Jeg kan som forsker spørge: “Hvorfor falder en sten til jorden, når jeg slipper den?” Kønnet spiller ikke en rolle for svaret på det spørgsmål eller svarene på andre naturvidenskabelige problemstillinger, men kønnet spiller en rolle for hvilke spørgsmål, der stilles, mener Dorthe Posselt.

Kønnet kan have medindflydelse på, hvilke forskningsprojekter, man synes er de væsentligste. Er det fx vigtigst at bruge astronomiske beløb på et bemandet Mars-projekt, eller er det vigtigere med en koordineret indsats mod aids-problematikken i Afrika? 
– På samme måde skal der også vælges, om end i en mindre skala, hvilke forskningsprojekter inden for fysik, den enkelte forsker vil engagere sig i, og hvordan forskningsmidlerne skal prioriteres nationalt. Denne type valg er subjektivt begrundede og dermed afhængig af kønnet, siger Dorte Posselt.
Som bestyrelsesmedlem i netværket “Kvinder i fysik” er hun engageret i at synliggøre kvinder og kønsmæssige skævheder inden for faget. Efter hendes mening er der ikke en simpel forklaring på, hvorfor kun få kvinder vælger at blive fysikere.

– Der sker en vis frasortering inden for systemet. Mange kvinder har interesse for naturvidenskab, men falder fra eller bliver frasorteret. Og når man ser på antallet af kvinder, der kommer helt til tops, er det få. Det er et fag, der kræver meget arbejde, og der er relativ hård konkurrence. Der kan være små og store barrierer med rod i kønsbaserede kulturelle forskelle. Og der er mangel på kvindelige rollemodeller, siger Dorthe Posselt.

Køn i hjertekampagne giver succes

I sundhedskampagner inden for forebyggelse, har det vist sig, at det kan betale sig at tænke i køn. Dén erfaring gjorde Hjerteforeningen med sidste års kampagne “Pas dig selv kvinde”, der udelukkende var målrettet kvinder. Kampagnen blev en stor succes. 
Tre af kampagnens slogans lød: “Din mand gør det ikke! Din chef har andet at tænke på! Ungerne kan mere end du tror! ” Og de tre slogans ramte tydeligvis plet. I løbet af ganske kort tid skaffede kampagnen Hjerteforeningen 3500 nye (kvindelige) medlemmer – alene på at dele en kampagnefolder ud.

Kampagnen blev bl.a. sat i værk for at gøre op med myten om, at kvinder ikke får hjertesygdomme, og for at få kvinder til at tænke over deres livsstil og dermed forebygge hjertesygdomme. Hjertesygdomme er den største dræber i verden, også blandt kvinder. Helt op til 75 pct. af hjertetilfældene hos kvinder mellem 60 og 70 år kan forebygges.
– Der findes ikke kønsspecifikke undersøgelser. Det har ikke interesseret forskerne meget. Men mænd og kvinder reagerer forskelligt. De forskelle har vi desperat brug for mere viden om, mener direktør Susanne Volqvartz, Hjerteforeningen.

Hun er ikke i tvivl om, at kampagner, der tænker i køn, er en del af vejen frem til bedre forebyggelse – og bedre behandling – på sundhedsområdet.
– Vi skal blive bedre til at målrette budskaberne. Kvinderne var helt klart vilde med vores kampagne, fordi vi bevidst tog problemstillinger som arbejde og familie op. Problemstillinger, som kvinder kan identificere sig med. Vi gjorde det i et direkte sprog og med en humoristisk indfaldsvinkel, samtidig med at der ikke var tvivl om, at det var et alvorligt emne.

Susanne Volqvartz efterlyser forskning inden for forebyggelse, der fokuserer på køn.
– Vi må erkende, at selv om vi lever i familier, lever vi også i et kvindeunivers og i et mandeunivers. Ved at fokusere på kvindernes univers og særlige problemstillinger, kan de bruge det til noget. 

Hun medgiver, at kampagnen ikke blev søsat uden en vis tøven. Hjerteforeningen var bange for, at kampagnen i nogle kvinders øjne ville signalere “gammeldags kvindesag og sure rødstrømper” – og at kvinderne derfor ville tage afstand fra budskabet.

– Der er ingen tvivl om, at det er et farvand fyldt med miner. Man skal passe på. Jeg er glad for, at vi tog mod til os og gjorde det – og fik så gode resultater, siger Susanne Volqvartz. 

Få kroner til kønsforskning

Det er vanskeligt at få et samlet billede over, hvor mange forskningsprojekter i Danmark, der inddrager køn eller er decideret kønsforskning. Karen Sjørup, forsker og leder af CELI, Center for Ligestilling ved RUC, mener ikke, at der er grund til at blive imponeret.
– Hvis man ser på de mange forskningsmillioner, der tildeles forskning fra fonde, så er kønsaspektet meget fraværende. Og optræder det, så er det primært indenfor den humanistiske forskning og den samfundsvidenskabelige forskning. Når det gælder teknologi og det naturvidenskabelige område, forskes der stor set ikke med et kønsperspektiv.

Karen Sjørup har bemærket, at forskerkronerne meget ofte går til områder, der ikke handler om kvinder. Der er mangel på ph.d.-stipendiater indenfor især humaniora og det samfundsvidenskabelige område. Og det er i sig selv, efter hendes mening, ikke med til at fremme forskning med kønsperspektiv. Ifølge Koordinationen for Kønsforskning har danske forskere siden 1978 produceret mellem 50 og 75 afhandlinger inden for kønsforskning. I fx Sverige er tallet 600. 

Hun mener ikke, at det manglende kønsperspektiv kan forklares alene med manglende interesse fra forskerside. Snarere med en politisk ulyst til at prioritere og fremme kønsforskning. I slutningen af 1990erne iværksatte daværende forskningsminister Jytte Hilden forskningsprogrammet FREJA (Female Researchers In Joint Action). Kvindelige ansøgere havde fortrinsret til programmets 78 mio. forskningskroner. Og det rækker kun til et fåtal af de mange ansøgninger om støtte til forskningsprojekter.

– Ser man på Freja-programmet, så har programmet aldrig før fået så mange ansøgninger fra forskere i forhold til de midler, der uddeles. Det er efter min mening en indikation på, at der sidder mange potentielle forskere, der gerne vil se på kønsperspektiv, men som ikke kan komme i spil, mener Karen Sjørup.

De projekter, der prioriteres og dermed scorer største del af forskningspengene, er projekter, der vurderes som samfundsøkonomisk givende. De befinder sig inden for “hårde” tekniske områder, fx informationsteknologi. Og det er heller ikke det felt, som flest kvinder interesserer sig for. Mænd vælger det tekniske, kvinder det menneskelige. Det reproducerer ulighederne, siger Karen Sjørup. 
– Den måde den tidligere regering og den nuværende regering tænker forskning på er, at det skal være en vigtig del af vores lands evne til at klare sig i videnssamfundet og skabe økonomisk vækst. Derfor fokuserer man stort set udelukkende på teknologi og mindre på den menneskelige “kapital”. 

Der er en vis inerti i systemet, men det kan ændres, hvis man tænker bevidst i mere kønsforskning. Og hvis man får uddannet flere kvindelige forskere. Man kunne fx gøre som i EU, hvor der sker en stor satsning på at fremme forskning for, af og om kvinder. Man vil både have flere kvindelige forskere, mere kønsforskning og mere kønsperspektiv ind i forskningen, siger Karen Sjørup.

Lisbet Holst er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM. holst@horisont.dk