I år er det to år siden, vi første gang stiftede bekendtskab med MeToo. Hashtagget spredte sig viralt på de sociale medier i oktober 2017. Det satte fokus på, hvordan en række af kvindelige skuespillere var blevet udsat for seksuel chikanke og overgreb. På den måde udviklede MeToo sig til at blive kvinders indgang til at tale om deres oplevelser med seksuel undertrykkelse.

Bevægelsen begyndte i USA, men bredte sig hurtigt til resten af verden. Også i Sverige og Danmark blev Metoo-bevægelsen en del af de nationale massemediers nyhedsdækning.

Forskel trods ligheder

I analysen Framing Gender Justice undersøger forskere fra Roskilde og Malmø universiteter mediedækningen af #MeToo i de to lande.

Og forskerne – Tine Askaniusi fra Malmø og Jannie Møller Hartley fra Roskilde – kommer frem til, at selvom Danmark og Sverige kan synes homogene i struktur og kultur, er der stor forskel på, hvilken betydning hashtagget har haft på debatten om ligestilling i øst og vest for Øresund.

Fik hurtigt konsekvens i Sverige

MeToo-bevægelsen i Sverige satte for alvor sit aftryk i den svenske mediebranche. Allerede den 20. oktober 2017, ganske kort efter bevægelsens begyndelse, blev den kendte tv-vært Martin Timell suspenderet fra det svenske TV4. Årsagen til suspensionen var adskillelige anklager om seksuel chikane og misbrug af kvindelige kollegaer.

Værtens suspendering blev startskuddet til flere historier, der bredte sig over mange samfundsgrupper og fagområder.

Politisk opbakning og handling

Også i Sverige førte de mange sager og beretninger til demonstrationer og protestbegivenheder landet over, hvor politikere blev opfordret til at reagere på de mange anklager. Og det gjorde de. Toppolitikere, blandt andre statsminister Stefan Löfven fra Socialdemokraterne, viste offentlig støtte til bevægelsen ved at deltage i politiske møder og demonstrationer for at forbedre kvinders forhold.

MeToo-bevægelsens afsløring af overgreb og krav om forandring førte i Sverige til, at man i maj 2018 vedtog en lov, der anerkender sex uden samtykke som voldtægt. Her i Danmark skal en lignende lov behandles i Folketinget til februar, altså knap to år senere, end den blev vedtaget i Sverige.

Danmark: #MeToo er en vittighed

Mens svenskerne hurtigt greb til politisk handling mod seksuelle overgreb, gik det anderledes i Danmark.

Et halvt år efter en nye svenske lov – i oktober 2018 – offentliggjorde TV2 en undersøgelse, som viste, at hver fjerde dansker mener, at #MeToo har ændret den måde, danskere behandler hinanden på, og at flertallet af danskere mente, at opråbet var en vittighed.

Holdningen var betragteligt anderledes i Sverige, hvor politikere og journalister kaldte bevægelsen for en revolution og placerede den som et af landets største sociale bevægelser, siden kvinderne kæmpede for at sikre stemmeretten.

Danske medier: Heksejagt

I analysen Framing Gender Justice fremlægger forskerne de mange forskelle på reaktioner og konsekvensers i Danmark og Sverige. Danske toppolitikere var for eksempel stort set fraværende i debatten, der var kun få demonstrationer, og der kom først sent lovændringer på bordet.

Forskningen peger på, at en befolknings reaktion på et problemkompleks er præget af, hvordan medierne dækker det.

Og her er der klare forskelle mellem Danmark og Sverige.

#MeToo-tilbageblik

Den 15. oktober 2017 bragede hashtagget #MeToo ind på den internationale scene og fik tusindvis af især kvinder til at fortælle om overgreb og seksuel chikane – også i Danmark.

Brug dette link for at læse mere om, hvordan bevægelsen foldede sig ud i løbet af det første år.

Undersøgelsen af mediedækningen af MeToo, at i løbet af bevægelsens første tre måneder offentliggjorde de fire største danske aviser 594 artikler, der relaterede sig til hashtagget. Til sammenligning var antallet 3.332 i Sverige.

Og hvor Svenske medier gengav ønsker om politisk handling, tog den offentlige debat om MeToo i de danske medier en helt anden drejning. Den danske presse satte spørgsmålstegn ved bevægelsens legitimitet, delvis ved at indramme hashtagget som en uvæsentlig kampagne uden nogen virkning, og ved give bred plads til de stemmer, som mente, at bevægelsen var en heksejagt og synd for mændene.

MeToo på individuelt niveau

De nordiske lande fremhæves ofte som forgængere i kampen for ligestilling. Både i Danmark og Sverige har ligestilling mellem kønnene da også været et officielt politisk mål, skrevet ind i partiprogrammer og regningspolitik siden 1960’erne. Begge lande bygger samtidig på en historisk og kulturel forståelse af, at ligestilling mellem kønnene er en værdi og en målsætning, både på institutionelt og politisk niveau.

Forskningen viser, at der disse ligheder til trods er betragtelige forskelle i reaktionerne på MeToo bevægelsen. Dog er der også visse sammenfald.

Temaer, spørgsmål og vinkler forblev i begge lande overvejende på individuelt niveau. Det vil sige, at indramning af seksuelle overgreb var personligt snarere end et samfundsmæssigt problem. Tendensen var dog mere udtalt i den danske dækning, hvor hashtagget stort set blev indrammet som et spørgsmålet om sexisme på arbejdspladsen og et fænomen, der er knyttet til bestemte faggrupper eller berømte personligheder.

Til sammenligning var dækningen i Sverige oftere afhængig af en rammeforståelse af seksuel vold som et strukturelt snarere end et personligt problem, og således som noget staten skal behandle på politiskplan.

Læs mere:

Du kan læse analysen Framing Gender Justice om mediedækningen af #Metoo i Danmark og Sverige på dette link.