Tal fra Forsknings- og undervisningsministeriet viser, at der i 2019 er optaget 65.714 personer på landets videregående uddannelser. 57 procent af de optagne er kvinder, og af tallene ses en stigning i usædvanlige uddannelsesvalg i forhold til traditionen.

Antallet af kvindelige ingeniørstuderende og mandlige pædagogstuderende er således begge gået op. På sygeplejestudiet og IT-uddannelserne ses der også en lille, men positiv udvikling når det kommer til at mindske de voldsomme kønsforskelle.

Overblik: Fordeling af køn på de 10 mest populære uddannelser

  • Jura: 976 Kvinder (64%) og 558 mænd (36%)
  • Erhvervsøkonomi: 1.658 kvinder (43%) og 2.207 mænd (57%)
  • Medicin: 1.243 kvinder (70%) og 522 mænd (30%)
  • Pædagog: 3.634 kvinder (75%) og 1.235 mænd (25%)
  • Diplomingeniør: 753 kvinder (28%) og 1.964 mænd (72%)
  • Civilingeniør: 857 kvinder (32%) og 1.786 mænd (68%)
  • Psykologi: 626 kvinder (80%) og 156 mænd (20%)
  • Folkeskolelærer: 1.557 kvinder (61%) og 998 mænd (39%)
  • Sygeplejeske: 3.757 kvinder (93%) og 277 mænd (7%)
  • Socialrådgiver: 1.983 (87%) kvinder og 300 mænd (13%)

Kilde: Forsknings- og undervisningsministeriet, 2019

På trods af den positive udvikling og de seneste års fokus på at inspirere nye studerende til at vælge fag uden for traditionen, fortsætter den stereotype opdeling af mænd og kvinders uddannelsesvalg.

Som tidligere opgørelser viser, dominerer kvinderne på uddannelser der vedrører omsorg og pleje, og som senere typisk giver arbejde i den offentlige sektor. Mænd indtager derimod størstedelen af pladserne på de såkaldte STEM-uddannelser inden for science, teknologi, engineering og matematik.

Læs mere:

Normer holder liv i ‘mande- og kvindefag’.

Mænd vil (stadig) ikke være sygeplejersker.