“Den største udfordring var at gøre fossiler sexede,” har den amerikanske forfatter, Tracy Chevalier, sagt om sin nye roman Remarkable Creatures. Og det er i den grad lykkedes. Efter endt læsning har man lyst til at trodse efterårets blæst og regn og drage til Stevns Klint på jagt efter forstenede hajtænder og andet godt. 

Herhjemme er Tracy Chevalier nok mest kendt for den filmatiserede roman Pigen med perleørering (1999), og siden har hun gjort det til sit speciale at skrive om historiske figurer. Eksempelvis William Blake i Burning Bright fra 2007. MenRemarkable Creatures handler til gengæld om en af vor tids største fossiljægere, nemlig den lidet kendte britiske håndværkerdatter, Mary Anning (1799 – 1847). Endvidere handler romanen om hendes udsædvanlige venskab med en anden fossiljæger, den 20 år ældre middelklassekvinde, Elizabeth Philpott (1780 – 1857). 

Begge kvinder boede i byen Lyme Regis på den engelske sydkyst, hvis sten og klipper gemmer på rester af 200 millioner år gammelt dyre – og planteliv. I dag hedder strækningen Jurakysten og er på Unescos Verdensnaturarv liste. Mary Annings fund og udgravning af en række forbløffende fossiler omkring Lyme Regis ændrede for altid de gryende videnskabelige discipliner: geologi og palæontologi. For fundene betød, at videnskabsmænd i hele Europa ultimativt måtte ændre deres forestilling om jordklodens udvikling og alder.

Fossiljagt et spørgsmål om overlevelse 

Chevaliers litterære fantasi over de to fossiljægere bygger på de få fakta, der er om virkelighedens Mary Anning og Elizabeth Philpott. Allerede som spæd skete der noget for Mary Anning, der indvarslede, at hun var noget ganske specielt: Hun overlevede en lynnedslag, hvorimod den kvinde, der holdt hende, samt to andre piger i nærheden døde. 

Ellers var der ikke noget i hendes opvækst, der tilsagde, at hun skulle blive en af palæontologiens store personligheder. Faren havde et snedkerværksted i Lyme Regis, og moren forsøgte, så godt hun kunne, at holde liv i sine svagelige børn. Mary, broren Joseph og faren supplerede værkstedets sparsomme indtægt med at finde forsteninger eller “kuriositeter”, som de hed, til turister. 

Det var de utallige strandture med faren, der udviklede Annings evne til at “læse” jorden og klipperne og næsten intuitivt forstå, hvor et fund kunne gemme sig. I første omgang var fossiljagten et spørgsmål om overlevelse snarere end naturvidenskabelig nysgerrighed. 

Ugifte døtre i provinsen

Mary Annings liv ændrede sig radikalt, da hun som 10-årig mødte Elizabeth Philpott, hvis liv havde formet sig helt anderledes. Sammen med sine to søstre var Elisabeth flyttet fra London til Lyme Regis, da det simpelthen var for dyrt for tre ugifte kvinder at leve i storbyen. En beskeden apanage fra deres advokatbror var dog nok til at opretholde en rimelig levestandard i en provinsby. 

Tilfældigt fandt Elizabeth Philpotts et fossil på stranden, som de lokale kaldte en “slangesten” (ammonit). Fundet gjorde hende interesseret i at indsamle flere fossiler, og hun brugte sine fund af helt specielle forstenede fisk til at opbygge sin egen private samling. 

Allerede som 12-årig gjorde Anning sammen med sin bror sit største store fund, nemlig et fuldstændigt skelet af enichthyosaurus, et delfinlignende havdyr. Senere fandt hun andre hele og helt unikke fossiler af for eksempel fiskeøglen plesiosaurus, fisken dapedium politium og flyveøglen pterosaurus. Ikke alene gjorde Anning bemærkelsesværdige fund, hun forstod også det omhyggelige arbejde, der var forbundet med at blotlægge forsteningerne fra deres millioner år gammel leje af ler og jord. På daværende tidspunkt stod videnskabsmænd og velhavende næsten i kø for at få kløerne i så spændende fossiler, og Marys førsteichthyosaurus blev købt af den adelsmand, der ejede jorden, hvor fundet blev gjort og siden udstillet.

To kvinders passion for fossiler og frihed

Fortællerstemmen i romanen er skiftevis Elizabeths og Marys, og Chevalier har et fint blik for de klassemæssige modsætninger mellem dem. Elisabeth Philpott havde for eksempel adgang til tidens videnskabelige litteratur og diskussioner, som var fuldstændig uden for Mary Annings rækkevidde. Gennem Elizabeth er Chevalier ikke bange for at krydre fortællingen med palæontologisk viden. På den måde bliver læseren, samtidig med pigen Mary, stille og roligt ført ind i, hvad “kuriositeterne” på stranden egentlig er. Mary har til gengæld blik for fossiler og den praktiske viden om, hvordan man udgraver dem uden at skade dem. 

Og læseren forstår de fysiske anstrengelser, snavset og farerne forbundet med udgravningsarbejdet. De to kvinders passion for fossiler og den frihed, jagten under den åbne himmel gav dem, bandt dem sammen i et livslangt venskab. Det varede indtil Marys død som 47-årig af brystkræft.

Trodsede begge korrekt kvindelig opførsel

Fortællingen om Mary Anning og Elizabeth Philpott er naturligvis også en fortælling om køn, for fossiljagt var “en ukvindelig beskæftigelse, bemøget og mystisk”, som første kapitel af Tracy Chevaliers roman gør opmærksom på.
 
Begge trodsede datidens forestilling om korrekt kvindelige opførelse. Imens Anning i sin samtid nød stor anseelse for sin store viden og erfaring og blev æresmedlem af Londons Geological Society, blev ingen af hendes fossile fund opkaldt efter hende, og hendes indsats for palæontologien gik mere eller mindre i glemmebogen, da hun døde. Den berømte Lyme Regis-forfatter John Fowles, kendt for bestselleren Den franske løjtnants kvinde(1969) har da også kaldt det “en skændsel for britisk palæontologi”, at ikke et eneste Annings fund bærer navnet anningii

At Remarkable Creatures udkommer i 100 året for Charles DarwinsArternes oprindelse (1859), er næppe en tilfældighed. For Mary Annings liv udspillede sig på et tidspunkt, hvor den vestlige verden sydede af naturhistoriske opdagelser samtidig med, at den naturvidenskabelige revolution var i gang. Mary Annings fossile fund forsynede datidens mest indflydelsesrige palæontologer og geologer med det bevismateriale, der endegyldigt punkterede Bibelhistoriens beretning om Jordens skabelse. Alt sammen opdagelser, der satte scenen for, at Charles Darwin (1809 – 1882) kunne formulere teorien om evolution.

Det er klart, at titlen Bemærkelsesværdige skabninger [Remarkable Creatures] både refererer til de to usædvanlige fossiljægere og til de to kvinders fantastiske fossilfund. Chevaliers blik for den gode fortælling formår at gøre den videnskabelige nysgerrighed værd at stræbe efter. Alt sammen absolut passende beskæftigelser for kvinder.