I juni måned er Tyskland vært for fodbold-VM. De tolv byer, der lægger stadion til mesterskaberne, er allerede i fuld gang med at forberede sig på ankomsten af tre millioner fodboldfans. I Berlin, Dortmund og Køln er man – udover at sikre indkvarteringsmuligheder, infrastruktur og madforsyninger – ved at bygge nye bordeller tæt på byernes fodboldstadioner, oplyser organisationen Deutscher Frauenrat, en paraplyorganisation for mere end 50 tyske kvinde- og menneskerettighedsorganisationer.
Verdensmesterskabet vil give travlhed i den tyske sexindustri og tiltrække prostituerede fra Øst- og Centraleuropa, der er ofre for trafficking, forudser organisationen.
– Vi ved bl.a. fra De Olympiske Lege i Athen i 2004, at prostitutionen stiger under et stort arrangement som dette. Og når prostitutionen vokser, gør trafficking det også, siger organisationens formand, Brunhilde Raiser.

Kvinderne kommer typisk fra lande som Letland, Litauen, Ukraine, Hviderusland, Albanien og Rumænien og er unge, ofte under 25 år. VM virker tillokkende på bagmændene, fordi der er mange penge at tjene. Trafficking er en lukrativ forretning, der indbringer langt mere end f.eks. illegalt salg af våben og stoffer, siger Brunhilde Raiser. Hun opfordrer derfor sportsverdenen og politikere til at påtage sig et medansvar for, at sportsbegivenheder er med til at øge trafficking af prostituerede.

– Hvis de virkelig mener, at VM skal være en begivenhed, hvor man skaber nye venskaber – så har de også et ansvar for de sorte skygger, der følger med i kølvandet, siger hun.


Håber på rigtigt job

Tyske NGO’er anslår, at der findes 400.000 prostituerede i Tyskland, hvoraf over halvdelen er udlændinge. Der skelnes mellem “frivillig” og “tvungen” prostitution. Siden 2002 har salg af seksuelle ydelser været legalt i Tyskland, så længe, det foregår i specielle byzoner, og de prostituerede betaler skat af deres indkomst. Ansatte i sexindustrien har desuden deres egen fagforening.

Legaliseringen skulle netop sikre, at kvinderne arbejder under ordentlige forhold og ikke udnyttes af bagmænd. Men ofrene for trafficking arbejder ofte illegalt og er derfor uden for myndighedernes kontrol – og dermed også beskyttelse.

– Der findes i store træk to kategorier af traffickede kvinder, siger Brunhilde Raiser.
– Den ene gruppe bliver stillet et arbejde som servitrice eller et andet “almindeligt job” i udsigt. Når de lander i Tyskland, tvinges de til prostitution. Den anden gruppe er godt klar over, at de skal være prostituerede, men ved ikke, hvilke forfærdelige vilkår, der venter dem. De ender i lommen på bagmænd, der tager de penge, de selv kommer til at tjene, fortæller Raiser.

Antallet af prostituerede fra Øst-og Centraleuropa, der krydser den tyske grænse, er generelt stigende. Hvor mange, der vil komme til landet under VM, er uvist. Deutscher Frauenrat hverken kan eller vil sætte tal på problemet.

– Det er ikke antallet, der er afgørende. Enhver kvinde, der bliver tvunget til prostitution, er en for mange, siger Brunhilde Raiser.

FN’s definition på trafficking med mennesker:
“Der er tale om menneskehandel, når en person rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages ved hjælp af trusler, tvang, bortførelse, bedrageri, magtmisbrug, udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, og det sker med det formål at udnytte vedkommende. Udnyttelsen defineres således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.”

En undersøgelse fra The International Organisation for Migration (IOM) viste sidste år, at menneskehandel er en industri i vækst. Godt 6000 kvinder og børn var fra 2000-2004 ofre for trafficking i Europa. Tallene afdækker kun en flig af problemet og anslås at være mindst ti gange større, påpeger IOM, da statistikken kun medregner de få, der har været i forbindelse med offentlige myndigheder og organisationer. Størstedelen kom fra Albanien, Rumænien, Moldova, Bulgarien og Kosovo.

– Vi ved med sikkerhed, at tallet er stigende, både når det gælder trafficking til prostitution, tvangsarbejde og tiggeri. Men sandheden er, at ingen kender det eksakte tal, siger direktør i IOM Richard Danziger. Han forventer ligesom Deutscher Frauenrat, at VM vil friste flere bagmænd end normalt.
– Det er naivt at forestille sig andet, hvis man sætter sig i deres sted. Der er mange penge at tjene, og rammerne i Tyskland er til stede, pointerer Richard Danziger


Passiv sportsverden

Deutscher Frauenrat har sammen med tyske NGO’er – blandt andre Amnesty International og de prostitueredes fagforening – søsat kampagnen “Final whistle – Stop forced prostitution”, der sættes i gang den 7. marts, dagen før kvindernes internationale kampdag. Der vil blive delt flyers ud i de tolv VM-byer, lavet underskriftindsamlinger og andre aktioner nær stadion i den pågældende VM-by.

Desuden bliver der oprettet to hotline-services med hjælp til kvinderne, og i ti af VM-byerne vil allerede eksisterende rådgivningscentre udvide åbningstiden, mens mesterskaberne står på.

Ifølge Gunda Opfer, talskvinde fra Amnesty International, Tyskland, der er med i kampagnen, er der akut behov for hjælp til kvinderne, som organisationen møder på gaden og på byernes bordeller.

– De har betalt store summer for at komme til Tyskland, og nu skal pengene betales tilbage. Så de bliver afhængige af – og brutalt udnyttet af – bagmændene. Deres pas bliver taget fra dem, og de bor i fængselslignende lejligheder, som de kun forlader for at arbejde. Og hvis de prøver at flygte, trues de med øjeblikkelig udvisning til deres hjemland. De bliver ofte seksuelt udnyttet og udsat for vold af bagmændene og tør derfor ikke gå til politiet og anmelde overgrebene.

Den tyske regering har forsikret, at der vil blive afsat ekstra ressourcer til at holde øje med bagmændene under VM. Hvad angår sportsarrangørerne, er det ikke lykkedes de tyske NGO’er at få FIFA – organisationen bag VM – på banen.

Den europæiske pendant, EUFA, der afholder EM i 2008, har tidligere lavet kampagner, f.eks. imod racisme på fodboldbanen. Men UEFA har ikke lignende planer, når det gælder fodbold og prostitution.

– En sportsorganisation kan ikke tage ansvar for, hvad der sker i samfundet, uden for stadion. Men vi vil da lytte til, hvor stort problemet er og diskutere det med regeringer og lokale myndigheder, siger vice-præsident i UEFA, Per Ravn Omdal, der er oplægsholder ved et seminar om trafficking og sport i EU-parlamentet på kvindernes internationale kampdag.


Moderne slaveri

I EU kommer emnet højere og højere på dagsordenen, jo mere VM nærmer sig. I starten af året vedtog EU-parlamentet med stort flertal “Betænkningen om strategier for bekæmpelse af handel med kvinder og børn, der er særligt udsatte for seksuel udnyttelse”, lavet af EU-parlamentarikeren Christa Prets (PES, gruppen af socialister og socialdemokrater), i udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling.

– Trafficking er moderne slaveri. Det er diskriminerende og menneskeligt uværdigt og en meget, meget alvorlig forbrydelse, siger Christa Prets.

Betænkningen understreger, at menneskehandel er forbudt ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og opfordrer Tyskland til at tage “de nødvendige skridt” under VM. EU-kommissionen opfordres til at gøre alt, hvad der er muligt, for at løse problemet.

– Først og fremmest mangler vi statistik (på omfanget af trafficking til prostitution, red.) Der findes ingen sammenlignelige tal, fordi hvert land gør dem op på hver deres måde. Vi har brug for, at EU-kommissionen tager initiativ til at lave et fælles system, en fælles database, så vi kan få et overblik over kendsgerningerne, understreger Christa Prets.

Andre forslag er en årlig EU-dag mod menneskehandel, styrket samarbejde i det europæiske politisamarbejde, Europol, og flere socialarbejdere og NGO’er på gaderne i de såkaldte “red light districts”, så kvinderne får mest mulig støtte. EU-parlamentariker Christa Prets efterlyser også, at ofrene kan vidne mod bagmændene uden risiko for selv at havne bag lås og slå.

– I dag ved kvinderne godt, at de bliver smidt ud af landet, hvis de vidner. Derfor er de tavse, siger hun.

Netop nu laver PES, sammenslutningen af de socialistiske og socialdemokratiske partier i EU, en underskriftindsamling, der opfordrer EU-landene til at forhindre sexslaveriet. Underskrifterne overrækkes til EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso, den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.


Alles ansvar

På et møde i februar 2006 lovede EU’s justitsministre at undersøge, hvad de enkelte lande kan gøre – foranlediget af Sveriges justitsminister, Anders Bodström. Samtidig har EU-kommissær for retlige anliggender Franco Frattini sendt et brev til Tyskland, hvori han opfordrer regeringen til at gøre noget ved problemet.

I starten af marts mødtes en såkaldt “EU Police Task Force”, politicheferne fra EU’s medlemslande, i Haag. Gruppen, der hører under det europæiske politisamarbejde, Europol, har før samarbejdet om bekæmpelse af børneporno på Internettet, østeuropæiske bander og organiseret kriminalitet på Balkan.
Kampen mod trafficking er i forvejen højt prioriteret, og der er kommet mere fokus på sportsarrangementer, siger politimester i Rigspolitiet, Jakob Scharf, der var med til mødet.
– Det handler ikke længere kun om sikkerhed, terror og hooliganisme – der er opstået andre former for kriminalitet, f.eks. seksuel udnyttelse af kvinder i forbindelse med store arrangementer som VM, siger han.

Konkret førte mødet til, at der nu bliver udarbejdet en manual med de enkeltes landes eksperter på området, så politisamarbejdet bliver effektiviseret i fremtiden. Brunhilde Raiser fra Deutscher Frauenrat understreger, at hvis problemet skal løses på længere sigt, kræver det, at der lægges pres på de nye og kommende medlemmer af EU.

– I nogle lande er emnet stadig tabu, hvilket gør det svært at arbejde på diplomatisk niveau. Derfor skal det kun være muligt at blive optaget i EU, hvis man har løst problemerne med trafficking. Kravet skal også gælde de lande, der allerede er optaget, så man ikke bare kan operere fra andre lande.

Men det er ikke kun politikeres og sportsorganisationers opgave at løse problemet, understreger hun:
– Det er alles ansvar at gøre opmærksom på, at problemet overhovedet eksisterer og omfanget af det.

Marie Brynskov er freelance journalist bosat i Bruxelles.