Fakta om Egypten

Den folkelige revolution i Egypten startede d. 25. januar 2011, hvor det egyptiske folk gik på gaden og samledes på den centrale plads i Kairo, Tahrirpladsen, der stadig er samlingssted for demonstrationer og protester. Folket krævede præsident Mubaraks afgang efter 30 års styre. Efter Mubaraks afgang nedsætter et militærråd en overgangsregering og arbejdet på en ny forfatning begyndes. 29. juni 2012 overtager Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab præsidentposten efter at være blevet valgt ved et demokratisk valg. Et år senere, 30. juni 2013, rejser der sig nye folkelige protester og demonstrationer, især centreret om Tahrirpladsen i Kairo, og d. 3. juli bliver præsident Morsi afsat af militæret. Adly Mansour konstitueres som midlertidig præsident. Juni 2014 vælges Abdel Fattah al-Sisi til præsident for Egypten.

Dagen efter Egyptens nye præsident, generaloberst Abdul Fattah al-Sisi, bliver indsat i sit embede d. 8. juni i år, bliver en video lækket på YouTube, der har sat en uventet dagsorden for den nyindsatte præsident.
Den rystede og kaotiske video viser en kvinde, der under aftenens festligheder på Tahrirpladsen i Kairo, bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb, begået af en stor gruppe af ophidsede, vrede mænd.
Desværre er overfaldet ikke en nyhed i sig selv. 99,3 % af egyptiske kvinder har ifølge den seneste undersøgelse oplevet at blive seksuelt chikaneret på gaden, dvs. alt fra nedværdigende tilråb og befamlinger til direkte voldtægt. Under de mange folkelige demonstrationer på – og omkring Tahrirpladsen i løbet af de sidste tre et halvt års tumultariske opbrudstid, har mindst 500 kvinder (mere end 250 alene mellem februar 2013 og januar 2014) ifølge uafhængige aktivistgrupper oplevet seksuelle overfald og massevoldtægter i et omfang, der får mange til at tale om en systematisk voldtægtskultur. Alene d. 8. juni rapporterer aktivistgrupper om yderligere fem kvinder, der er blevet overfaldet så voldsomt, at de måtte indlægges, samt flere tilfælde af mindre graverende art.
I de kontinuerlige demonstrationer for et forandret Egypten er de egyptiske kvinder gået på gaden i et tidligere uset antal for at deltage side om side med de mandlige demonstranter. Samtidig er de blevet revolutionens ofre – selv foretrækker de dog termen ’survivors’ [’overlevere’, red.].

Tavsheden bliver brudt

Egyptens massive problem med seksuel vold mod kvinder har i store træk været ignoreret af de skiftende ledere. Skammen, det sociale stigma og politiets ofte brutale afvisning af ofrene har yderligere ofte afholdt kvinderne fra at anmelde forbrydelserne.
Overgrebsvideoen på de sociale medier kommer nærmest til at overskygge selve præsidentindsættelsen i den internationale medieomtale, og derfor bliver det ikke muligt for al-Sisi at ignorere den konkrete hændelse. Og da det ikke lykkedes at få YouTube til at fjerne videoen, udsender han en ny video, hvor han aflægger voldtægtsofferet et officielt besøg på hospitalet.
Dermed får voldtægtsofferet både oprejsning, men volden får også et individuelt ansigt og dermed en stemme. Og det i sig selv er banebrydende. 

Ny lov mod seksuel chikane

Egyptens nye lov om seksuel chikane:

Kort før sin afgang udstedte Egyptens midlertidige præsident Adly Mansour en lov, der for første gang i Egyptens historie kriminaliserer seksuel chikane af kvinder i det offentlige rum. Enhver, der verbalt, fysisk, ved at lave fagter eller ved at benytte sig af elektroniske medier gør sig skyldig i seksuel chikane, kan idømmes seks måneders fængselsstraf og en bøde på 3-5.000 egyptiske pund. Straffen kan fordobles ved gentagelse af lovovertrædelsen.
 
En komprimeret udgave af YouTube-videoen, der viser en kvinde, der bliver seksuelt overfaldet på Tahrirpladsen, kan ses her via CNN, der også opridser den nye anti-chikanelov i detaljer.

Kort forinden har landets tidligere og midlertidige præsident, Adly Mansour, udstedt Egyptens første lov mod seksuel chikane og overfald, udformet på baggrund af et samarbejde med 25 kvinderetsorganisationer. 
Den nye lov gør det for første gang strafbart at chikanere kvinder på gaden med tilråb og befamlinger, eller på anden måde, f.eks. via elektroniske medier, at overskride deres grænser eller presse dem til seksuelle ydelser. Overtrædelse af loven kan både medføre bøde- og fængselsstraf.
Al-Sisi har indtil videre taget skridt til at implementere loven, men vil Egyptens nye præsident, der tidligere har forsvaret politiets overgrebslignende ’virginity tests’ på kvindelige demonstranter, komme til at betyde en længe ventet positiv udvikling for egyptiske kvinders rettigheder og sikkerhed?
Lokale aktivistgrupper og NGO’er hilser de foreløbige tiltag velkomne, men mener samtidig, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt man kan regne med, at den nye lov vil gøre en forskel på sigt.

Egyptiske kvinders retssikkerhed skal styrkes

Sara Katrine Brandt, der arbejder for det lokale NGO-Center for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA) i Kairo, har noteret sig, at al-Sisi hovedsagligt refererer til egyptiske kvinder i konservative termer som ’husmødre’, ’mødre’ eller ’søstre’. 
Hun mener ikke, at en ny lov, der forbyder seksuel chikane af kvinder, er nok i sig selv for at afstedkomme den nødvendige samfundsændring.
– Det er ikke nok at have en lov, hvis den ikke bliver implementeret. F.eks. kom der for flere år siden en lov mod kvindelig omskæring, men ingen har endnu vundet en sag på området, så hvis loven ikke implementeres i praksis, kommer den ikke til at gøre en forskel. Der skal komme en officiel bekræftelse på, at loven bliver implementeret, og den bør blive fulgt op af en landsdækkende oplysningskampagne, hvis den skal virke. Vi er nødt til at se det som en fælles problem, vi også finder en fælles løsning for, siger hun.
Et af CEWLA’s kerneområder er at arbejde for at fremme kvinders politiske deltagelse i Egypten. For Sara Katrine Brandt hænger arbejdet for at styrke kvinders repræsentation og retssikkerhed dog tæt sammen med den fysiske sikkerhed på gaden.
– Det er vigtigt, at kvinder har adgang til retssystemet, hvis en lov om sexchikane skal implementeres. Men hvis kvinder rent faktisk får adgang til deres lovmæssige rettigheder og bruger dem, tror jeg, at det vil kunne ændre noget på gade- og mentalitetsplanet også. Hvis først én kvinde vinder en sag om seksuel chikane eller overfald, vil flere følge hendes eksempel, og det vil være med til at ændre noget, siger Sara Katrine Brandt.

Yderligere læsning

Organisationen NAZRA for feminist studies har offentliggjort tre vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet at blive seksuelt overfaldet i forbindelse med demonstrationer på Tahrir-pladsen
 
Nesreen Salem, phD., analyserer mediernes og samfundets respons til seksuel vold mod kvinder med udgangspunkt i youtube-videoen
 
Al Jazeeras dækning af Egyptens problemer med seksuel vold mod kvinder og den nye lov mod chikane
 
Artikel fra womensenews om, at den nye lov og sexchikane generelt anses for upassende at tale om under Ramadanen i Egypten

Derfor ser hun også de enkeltsager, der har været fremme i medierne, i et større perspektiv. Det gælder både det filmede overfald fra d. 8. juni og sager som den, hvor Yasmine El-Baramawy som den første egyptiske kvinde, brød det tabu, der omgærder de seksuelle overfald, og forsøgte at få sine overfaldsmænd dømt. 
– Hver enkelt sag ændrer ikke noget i sig selv, men det, at de kommer frem, kan være med til at ændre noget på den lange bane. Hvis vi f.eks. kan få nogle regeringsinitiativer på plads på baggrund af de her enkeltsager, kan vi skabe grobund for en forandring, siger Sara Katrine Brandt.

Politireform nødvendig

Den nye lov er allerede kommet i brug. Efter de voldsomme overfald på Tahrirpladsen i forbindelse med al-Sisis indsættelsesfest, er syv mænd blevet anholdt under tiltale om seksuelle overfald. Samtidig har regeringen truffet beslutning om at oprette lokale centre, der skal arbejde mod seksuel vold mod kvinder.
Alligevel er også Nadeem Abdel-Gawad fra NGO-en The Arabic Network for Human Rights Information (ANHRI) skeptisk overfor, om al-Sisis regering vil gøre en forskel i det lange løb.
Nadeem Abdel-Gawad har selv været en aktiv del af både de politiske demonstrationer og de civile anti-harassment-grupper, der har arbejdet i – og omkring Tahrirpladsen for at forhindre massevoldtægter og andre seksuelle overgreb samt hjælpe ofrene. 
Set ud fra hans perspektiv må det første skridt mod forandring være en mentalitetsændring hos politiet. Netop politiet var under al-Sisis ledelse som forsvarsminister kendt for ikke kun at ignorere anmeldelser af seksuel vold fra kvinder, men også for selv at udsætte anholdte kvinder for overgreb.
– Politistyrken og Indenrigsministeriet er vigtige elementer, hvis loven mod seksuel chikane skal implementeres. Nu hvor den folkelige mening tæller, har Sisi valgt at besøge den overfaldne kvinde, men der har samtidig været mange sager, hvor kvinder har rapporteret om seksuelle overgreb, foretaget mens de har været i politiets varetægt. Så en reform af politiet er nødvendig. Lige nu har vi en situation, hvor en kvinde, der vælger at anmelde en mand for seksuel chikane til politiet, risikerer at blive yderligere chikaneret af netop politiet, fortæller Nadeem Abdel-Gawad.

Al-Sisi sender blandede signaler

Både Sara Katrine Brandt og Nadeem Adbel-Gawad er bekymrede for, hvordan fremtiden vil komme til at se ud for aktivister og politiske modstandere under al-Sisi.
På den ene side løslader al-Sisi kort efter sin indsættelse den journalist fra Al Jazeera, Abdullah Elshamy, der siden januar i år har sultestrejket i protest mod at have siddet varetægtsfængslet i over et år uden en retssag. På den anden side bliver 24 pro-demokratiske aktivister, heriblandt den prominente aktivist Alaa Abdel-Fattah, der er en af hovedkræfterne bag de oprindelige anti-Mubarak-protester, idømt usædvanligt hårde fængselsstraffe på 15 år, få dage efter al-Sisi overtager magten. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Samtidig har politiet slået hårdt ned på støtter af Det Muslimske Broderskab og andre regeringskritiske røster, og lukket et regeringskritisk blog-nyhedsbrev; handlinger, der tyder på, at al-Sisi stadig vil videreføre sin hårde sikkerhedspolitik med store magtbeføjelser til politiet.
En politireform synes derfor ikke lige om hjørnet.
– Når alt kommer til alt, er al-Sisi selv rundet af sikkerhedsstyrken, siger Nadeem Abdel-Gawad.
Spørgsmålet er, hvor lang en regeringsperiode al-Sisi når at få, inden Egypten bevæger sig videre i en politisk proces, der indtil videre har været alt andet en forudsigelig. 
I mellemtiden arbejder NGO’er og aktivistgrupper videre for at presse tiltag igennem, sådan som det er lykkedes med den ny lov mod seksuel chikane.