Når Folkemødet begynder på Bornholm i morgen, når repræsentationen af køn for første gang op i det såkaldte normalområde med på 40/60-balance. Over fire dage løber 1.812 debatter af stabelen, og blandt de i alt 6.421 debattører er 58,4 procent mænd og 41,6 procent kvinder. Det viser KVINFO’s Folkemøde-analyse.

Det er fjerde år i træk, at der er positiv udvikling i kønsbalancen. Hvor stigningen i kvindelige debattører de seneste tre år var på beskedne et procentpoint, viser dette års analyse en fremgang på fire procentpoint. Således var andelen af kvindelige debattører 37,4 procent i 2018 mod 41,6 procent i år.

Folkemødet er dermed tættere end nogensinde på at nå sin målsætning om at ”styrke demokratiet og dialogen i Danmark.”

“Det er fundamentalt for vores demokratiske dialog, at de, som har taletid – fx her på Folkemødet – afspejler samfundet i køn og etnicitet. Så det er vigtigt, at vi bevæger os i denne retning,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen om årets situation for repræsentation.

Hårde mænd og bløde kvinder

Ser man på de temaer, som Folkemødet kategoriserer debatarrangementerne i, tegner der sig dog et noget andet billede.

Kønsrepræsentationen ligger med årets fremgang indenfor det såkaldte normalområde med mindst 40/60-fordeling i ni af de 15 temaer. Men mænd er fortsat i overtal i 14 af de 15 officielle debattemaer.

Samtidig tegner der sig igen i år det mønster, at mandlige deltagere i særlig stor grad dominerer de traditionelt set ’hårde’ temaer, mens kvindelige deltagere i højere grad er repræsenteret i de traditionelt set ’bløde’ temaer.

Mænd: Forsvar, penge og klima. Kvinder: Børn, undhed og socialpolitik

De tre temaer, som har højest andel mandlige debatdeltagere er Forsvarspolitik (87 % mænd), Økonomi, finans og skat (68 % mænd) og Klima og energi (66 % mænd).

Modsat er kvindelig debatdeltagelse størst indenfor temaerne Børn, unge og undervisning (51 % kvinder), Sundhed, omsorg og forebyggelse (49 % kvinder) og Socialpolitik og integration (46 % kvinder).

Største tema har lige repræsentation

Årets største emne er Sundhed, omsorg og forebyggelse, der tegner sig for hele 1.212 af Folkemødets i alt 6.421 debatdeltagelser.

Og her ligger repræsentationen af køn ikke blot indenfor 40/60-normalområdet, men så tæt på lige fordeling, som man næsten kan komme.

Kvinder tegner sig for 49 procent af debatdeltagerne, mens mænd står for 51 procent.

Flere debattører med ikke-vestlig minoritetsbaggrund

KVINFO’s analyse viser også, at debatter med personer med ikke-vestlig baggrund er i stigning. I år gælder det 2,1 procent af deltagerne mod 1,8 procent i 2018 og 1,9 procent i 2017.

“Det er en vigtig fremgang, men desværre er debattører med ikke-vestlig baggrund stadig stærkt underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, hvor de tæller 8,8 procent. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og arbejde på at gøre bedre,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Det hører samtidig med til billedet, at ganske få personer går igen i flere debatter og således udgør en betragtelig del af det samlede tal. Det gælder både blandt majoritets- og minoritetsetniske debattører, men det giver især udslag i den etniske minoritetskategori. Således står journalisten Abdel Aziz Mahmoud, psykologen Mozhdeh Ghasemiyani og læge og IT-iværksætter Imran Rashid alene for 18 ud af de 137 debatdeltagelser for deltagere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande.

Repræsentationen af personer med vestlig minoritetsbaggrund er faldet til 1,8 procent efter sidste års tal på 3,1 procent.

Kønsfordelingen i de to minoritetsgrupper er vidt forskellig. Af de ikke-vestlige minoritetsdeltagere er 51,1 procent kvinder og 48,9 procent mænd. Modsat er mændene i flertal blandt minoritetsdeltagere med vestlig baggrund. Her udgør mænd 65,2 procent og kvinder 34,8 procent.

 

Læs mere om repræsentation på Folkemødet 2019 via linkene herunder:

KVINFO’s Folkemødeanalyse 2019: Resultater og metode.
Grafik: Kønsfordeling på Folkemødet 2019.
Grafik: Kønsfordeling ved udvalgte debatarrangementer.
Grafik: Etniske minoriteter på Folkemødet 2019.

 

Læs de seneste års repræsentationsanalyser via linkene herunder

KVINFO’s Folkemødeanalyse 2018.
KVINFO’s Folkemødeanalyse 2017.
KVINFO’s Folkemødeanalyse 2016.
KVINFO’s Folkemødeanalyse 2015.