Hævnporno er ved for alvor at komme på den politiske dagsorden. Det blev understreget, da folketingets ligestillingsudvalg onsdag afholdt en vægtig høring, der var spækket med eksperter – fra Rigspolitiet, over rådgivninger og til de unge selv. Engagementet fra politikerne var stort og spændte fra den ene ende af det politiske spektrum til den anden. Alle politikerpladserne var taget, og tre ministre var til stede, Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), Ligestillingsminister Karen Ellemann Jensen (V) og Undervisningsminister Merete Risager (L). De tre ministre løftede også lidt af sløret for den samlede pakke om digitale sexkrænkelser, som er på vej, og som indeholder initiativer, der spænder fra holdningsændring over forebyggelse til strafudmøntning. Straffelovrådet kommer desuden med en redegørelse i næste måned i forhold til, om der skal stramninger til på området.
Formanden for ligestillingsudvalget, Venstres ligestillingsordfører Jakob Engel Schmidt understregede, at det er nu, der er mulighed for at byde ind med synspunkter og viden, der kan forme politikken.
Hævnporno har fyldt meget i medierne det sidste års tid, hvor overraskende mange unge, i langt overvejende grad piger/kvinder, er trådt frem med deres historier om krænkende deling af intime billeder på nettet. Mange af pigerne/de unge kvinder søger hjælp til at få fjernet de krænkende billeder og videoer af dem selv fra internettet. Alene Red Barnets rådgivning “SletDet”, som blev etableret d. 1. maj 2016 modtog frem til nytår 330 henvendelser. Og det har store konsekvenser for de unge. Det kan være ligeså traumatiserende at opleve en digital krænkelse som et fysisk overgreb, og de risikerer, at det forfølger dem resten af livet.
Deling af intime/nøgenbilleder er ulovligt ifølge straffeloven. Faktisk er det ulovligt at besidde nøgenbilleder af unge under 18 år, hvis ikke man hele tiden får fornyet samtykket. Så hvis man fx ikke er kærester længere, er det faktisk ulovligt at beholde billederne, fortalte dommer og medlem af Dommerforeningens bestyrelse Lene Sigvardt.
Politiet har også de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser, fra 40 i 2014 til 134 i 2015. Tallene blev præsenteret på høringen – med forbehold for at der er forskellige optællingsmetoder, og tallet for 2015 stadig kan ændre sig.
Selvom både Rigspolitiet, anklagemyndighed og dommerstand var repræsenteret, blev man efterladt med en række ubesvarede spørgsmål om blandt andet, hvor stort mørketallet for krænkelserne er, hvor mange der henvender sig til politiet, hvor mange der eventuelt bliver afvist af politiet, hvor stor strafudmålingen er/bør være osv. Enhedslistens Pernille Skipper spurgte blandt andet ind til, om man ved, hvorvidt ofrene rent faktisk bliver hjulpet, eller om de bliver sendt hjem. Og Randi Theil fra Kvinderådet drog en parallel til voldtægtssager, hvor man efterhånden ved, at der er mange, der bliver afvist allerede inden, de får et sagsnummer.

Fra de unges virkelighed: skyld og skam

Selvom der var bred enighed blandt ”de voksne” eksperter og politikere om, at det aldrig er offerets skyld, så blev det helt tydeligt, at virkeligheden ser anderledes ud, når man selv er ung og elev. For ifølge Jens Vase, formand for danske skoleelever, så får de unge netop at vide, at det er den, der har ladet sig fotografere, som bærer skylden, og som skal ændre adfærd. Det fortæller forældre, lærere osv. til de unge.
”Man skammer ofrene ud – det er ofrenes skyld, når deres billeder bliver delt på nettet.”
”Der er rigtig meget brug for at vi ændrer kulturen. Lige nu er måde vi snakker om retten til egen krop og seksualitet helt skæv”. 
”Der er virkelig brug for kulturforbedringer, særlig på vores skoler, men også i uddannelsessystemet generelt, og i samfundet”.
– alle citater af Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
De unge kom med forslag om, at alle landets skoler skal have en digital dannelsesstrategi, at skolerne skal tilbyde vejledning fra fx en sygeplejerske på linje med studievejledning ligesom i Sverige og obligatorisk undervisning af lærerne i køn og seksualitet.
Anna Wandel-Pedersen fra Normstormerne pointerede, at de seksuelle krænkelser ikke er et nyt fænomen, og at der ikke er noget nyt i det, som hævnporno er udtryk for, nemlig at kvinder bliver shamet og udskammet på grund af og gennem deres seksuelle udfoldelse, grænser for hvornår de må være nøgne osv. Tværtimod er det nogle normer, som er historisk betingede. Det er hovedsagelig piger, der er ofre og mænd/drenge der er gerningsmænd. Og det er ikke tilfældigt, og det har ikke kun noget med en ungdomskultur at gøre, sagde Anna Wandel-Pedersen. ”Der er heller ikke noget nyt i, at maskulinitet er blevet defineret ved at være krænkende overfor kvinder”. ”Alle er taget til gidsel i denne her sag – også mændene”.
Merete Risager (L) var den sidste minister på talerstolen og fra hendes perspektiv, handler det først og fremmest om klassisk opdragelse og dannelse af unge mennesker.
Det bliver spændende, at følge politikudviklingen på området og se, om indsatsen kun bliver rettet mod de unges opførsel, eller den også forsøger at tage livtag med mainstreamkulturen, herunder de ”voksnes” kultur og det, Anna Wandel-Pedersen kaldte krænkelseskulturen.

Links

Se høringen på Christiansborg om hævnporno. Billedet til artiklen stammer fra videoen.
Red barnets kampagne ”Slet det”

#digitalchikane #hævnporno #sexisme #sexchikane