Da FN’s donorlande den 31. marts mødtes i FN-generalsekretariatet i New York for at diskutere genopbygning af det jordskælvsramte Haiti, fandt der en alternativ konference sted på den modsatte side af gaden.

Her præsenterede The Haiti Gender Equality Collaborative, der består af 20 internationale kvindeorganisationer, sin skyggerapport om situationen på Haiti – set fra et kønsperspektiv.

“Hvor er kvinderne henne på denne konference?” som den haitianske menneskerettighedsadvokat Marie St. Cyr sagde til FN-nyhedsbureauet IRIN med henvisning til den officielle konference.

Især ét emne optog kvinderne på den alternative konference: Det stigende antal seksuelle overgreb på kvinder og piger, der har fundet sted, siden katastrofen ramte Haiti den 12. januar.

“Haitis kvinder bliver stadig voldtaget. De står for mere end halvdelen af husstandene, og alligevel bliver de ikke hørt,” sagde Marie St. Cyr.

Lovløshed hersker

Mens det internationale samfund er gået i gang med at planlægge genopbygningen af Haiti, er det daglige liv for tusinder af landets piger og kvinder blevet en kamp for at undgå voldtægt. 

Så dystert beskriver både internationale organisationer, lokale haitianske myndigheder og FN situationen på Haiti, hvor seksuelle overgreb er i stigning blandt de hjemløse og fordrevne i teltbyer og nødhjælpslejre.

– Seksuel vold findes i stort omfang i de lejre, hvor nogle af Haitis allermest sårbare lever. Det var et udbredt problem i landet allerede før jordskælvet, men nu er piger og kvinder kommet endnu mere i farezonen på grund af den situation, som alle landets internt fordrevne mennesker lever under, siger Chiara Liguori fra Amnesty International (AI).

Amnesty er blot én af mange organisationer, der har været rundt i lejrene for at dokumentere problemet. Konklusionen er klar: Kvinder og piger, især teenagere, udsættes i foruroligende omfang for gruppevoldtægter. De har ofte mistet deres familie i jordskælvet og bor nu ubeskyttede, helt alene eller alene med overlevende børn blandt fremmede i lejrene med kun en teltvæg til at beskytte sig med. 

Hverken FNs folk eller resterne af det haitianske politi har ressourcer til at garantere sikkerheden i lejrene.

– De er endnu ikke af en standard, der lever op til kvinders rettigheder, som Smith Maximé fra FN’s Befolkningsfond (UNFPA) udtrykker det til IRIN.

Manglende lys og ringe sanitære forhold betyder, at kvinder er ekstra udsatte, når mørket falder på, eller når de må vaske sig selv og deres børn i fuld offentlighed. Mange bliver angrebet, når de er på toilettet, fastslår UNFPA.

Men heller ikke inde i teltene er de sikre. Et af ofrene, som Amnesty talte med, var en otte-årig pige, der kun havde sin mor tilbage. Og da moderen måtte efterlade barnet alene i sit telt i nogle timer for at skaffe mad, brød to mænd ind og voldtog pigen.

I en af nødhjælpslejrene i Port-au-Prince er en gruppe af frivillige mænd i desperation gået sammen og har dannet et vagtværn, der patruljerer i lejren for at beskytte kvinderne.

Dårligt ligestillingsklima

Skal man tro de seneste års rapporter om Haiti, er situationen ikke overraskende. Landet har et notorisk dårligt ry, når det gælder kvinders rettigheder. Især er vold mod kvinder og voldtægter – der først blev kriminaliseret i 2005 – et stort problem. 

Den mest kendte haitianske kvinderettighedsorganisation, Kay Fanm, har anslået, at 72 % af de haitianske piger er blevet voldtaget, mens 40 % af kvinderne er udsat for vold i hjemmet.

En situation, der ikke bliver bedre af, at kvinder udgør hovedparten af de allermest fattige, at 68 % af kvinderne ifølge UNIFEM er analfabeter, og at de kun har et par få procents andel af den politiske magt i form af pladser i parlamentet.

Samtidig er Haiti mærket af en dramatisk nyere politisk historie, hvor voldtægt systematisk er blevet brugt som politisk pressionsmiddel.

I 1991 lagde Haiti jord til et militærkup mod den siddende præsident Jean-Bertrand Aristide, der førte landet ud i en blodig tid med statssanktionerede mord, tortur og politisk forfølgelse. Regimet forfulgte bl.a. landets kvindeorganisationer, dertil kom tusinder af voldtægter på kvinder, der “tilsammen tegner et foruroligende billede af voldtægter begået af politi og embedsmænd, der kan operere straffrit”, som der stod i en rapport om Haitis politiske voldtægter fra Amnesty International i 1994.

Ti år senere gentog billedet sig i forbindelse med det amerikansk-støttede statskup mod præsident Aristide i 2004. Her blev voldtægt atter brugt som våben til at terrorisere befolkningen både af oprørere, af politi, men også af Aristide-tro soldater. Den skæbne overgik godt 35.000 kvinder, anslog det britiske medicinske tidsskrift The Lancet.

Advarsler overhørt

Nu, i den kaotiske situation efter jordskælvet, er voldtægter atter på tapetet. 
De første meldinger kom små to uger efter katastrofen, hvor Haitis politidirektør gik i pressen for at advare mod et stigende antal voldtægter i Haitis gader. Han mente, at det stigende antal voldtægter skyldtes, at godt 7.000 strafafsonere var sluppet ud af fængslerne i forbindelse med jordskælvet og nu gik amok.

Siden er udviklingen taget til og organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch (HRW) og Refugees International (RI) har derfor i ugevis forsøgt at råbe FN op efter besøg i Haitis største nødhjælpslejre.

I starten var FNs svar, at advarslerne var overdrevne. Man erkendte, at forholdene i lejrene ikke var i top, men til gengæld var man skeptiske over for påstandene om de mange overgreb.

Så besøgte FNs generalsekretær Ban Ki-moon lejrene, og nu har man skiftet kurs. Senest har lederen af FN’s Haitimission, Edmond Mulet, på en pressekonference kaldt situationen “presserende” og har lovet, at FN vil oppe sig. Bl.a. planlægger man at indsætte en politistyrke, der kun består af kvindelige betjente, til at overvåge lejre og gader.

Men selvom der kommer mere politi, hjælper det ikke alle kvinder. Fordi justitsvæsenet er brudt sammen, er udsigterne til at pågribe og retsforfølge gerningsmændene forsvindende lille. Derfor må de kvinder, der allerede er blevet voldtaget, leve side om side med gerningsmændene i frygt for at blive angrebet igen.

– Hver gang jeg ser dem, der voldtog mig, hvisker de og peger hen på mig, fortæller en 17-årig pige, der blev gruppevoldtaget og banket i et telt, til IRIN.

Kvindebevægelse i ruiner

FN er bevidst om kvindernes situation. Nu handler det om at få involveret dem i genopbygningsarbejdet og at skabe et nyt samfund med større respekt for kvinders menneskerettigheder, lød det for kort tid siden fra Ban Ki-moon, da FN’s donorer mødtes i New York. 

Men vejen kan blive lang. For jordskælvet ødelagde vitale dele af Haitis kvindebevægelse, der ellers har været primus motor i at sætte ligestilling på dagsordenen.

Fire af de mest prominente kvinderettighedsaktivister, der fødte og formede Haitis moderne kvindebevægelse, er døde. Blandt dem den kendte advokat og aktivist Magalie Marcelin, som stiftede Kay Fanm samt Women’s House – et samlingssted for feministiske aktiviteter og Haitis første krisecenter for voldsramte kvinder.

– For Haiti betyder tabet af disse kvinder faktisk tabet af halvdelen af kvindebevægelsen. Den var stærk, men meget, meget lille i antal – og meget begrænset i kapacitet og ressourcer, siger Taina Bien-Aime, leder af den amerikanske kvinderettighedsorganisation Equality Now, til nyhedsbureauet Reuters.

Kvindeministeriet blev også jævnet med jorden under katastrofen, så alle vigtige dokumenter er forsvundet i murbrokkerne.

Alligevel er Haitis kvindeaktivister allerede gået i gang med at fortsætte deres arbejde. En af de første opgaver bliver at tage hånd om voldtægterne.

I midten af marts påbegyndte Kay Fanm og en håndfuld andre lokale kvindeorganisationer med støtte fra UNFPA at indsamle dokumentation om overgrebene. Håbet er at kunne rejse strafferetslige sager mod gerningsmændene ved de haitianske domstole, når de bliver genoplivet.