Jordemoder og obstetriker Agnes Geréb lignede en moderne helgeninde, da hun fra computerskærmen så ned på sine tilhørere til “Making Space for Midwifery” konferencen den 10 juni i København. Hun havde netop fået tildelt en pris fra den danske fond “En god start i livet” for sit arbejde for at give ungarske kvinder rettigheder på fødselsområdet.
»Hver eneste gang, der har fundet et møde sted mellem jordemødre, som støtter en uforstyrret fødsel, har det hjulpet mig til at forstå, genkende og blive bestyrket i, at vi har fundet den rigtige sti, som vi sammen skal følge,« sagde Agnes Geréb i sin takketale.
Agnes Geréb talte fra en computerskærm, selvom konferencens arrangører havde håbet, at hun selv ville komme og modtage prisen. Agnes Geréb sidder nemlig i husarrest for 3 år i træk, anklaget for mord og kvaksalveri, fordi hun praktiserede som hjemmefødselsjordemoder i Ungarn.
»Agnes Geréb kom med et alternativ til et sundhedssystem, hvor lægerne har den absolutte magt. Retssagen mod hende afspejler kampen mellem obstetrikerne og kvinders egen ret til selv at bestemme, hvordan de vil føde. Obstetrikerne vil jo gerne have fastslået, at fødsler kun er sikre, hvis der er en læge til stede,« forklarer hendes talsmand, Donal Kerry, som modtog prisen på hendes vegne.
Agnes Geréb er blevet en martyrfigur for alle de fødende og jordemødre, som verden over kæmper for kvinders ret til selv at bestemme fødested.
»Det, som er så utroligt og samtidig deprimerende ved fødsler i et menneskerettighedsperspektiv er, at kvindernes rettigheder rutinemæssigt bliver overtrådt,« siger den amerikanske jurist Hermine Hayes-Klein, der er af de førende frontkæmpere for retten til at føde hjemme.
»At vælge en hjemmefødsel er i dag en af de eneste måder, man kan sikre sig, hvis man ønsker en spontan fysiologisk fødsel. Det er derfor, at det er så vigtigt, at kvinden selv har ret til at bestemme, hvor og hvordan hun vil føde,« siger Hermine Hayes-Klein.

Fødslen som udviklingspotentiale

En af arrangørerne på “Making Space for Midwifery” er den danske jordemoder og forsker Jette Aaroe Clausen, som i september 2012 publicerede et cochrane-studie sammen med statistikeren Ole Olsen.
Studiet havde en klar konklusion: For raske kvinder er det lige så så sikkert at føde hjemme som på hospital, til gengæld mindskes risikoen for indgreb betydeligt, når fødslen foregår hjemme i dagligstuen.
»Over hele verden er fødsler i dag blevet hospitaliserede og medikaliserede, men samtidig er der i de fleste lande en lille gruppe kvinder, som har en længsel efter at føde i fred og ro og uden indgreb,« siger Jette Aaroe Clausen, som ikke kun mener, at det handler om at undgå unødvendige indgreb. Hjemmefødsel er også en anerkendelse af kvindekroppens kræfter.
»Mange hjemmefødende kvinder ser fødslen som et udviklings potentiale, hvor den fødende kommer i kontakt med indre ressourcer, som hun kan trække på resten af sit liv. Og her betyder det noget, at hun føder i sit eget hjem, som hun bestemmer over. Det er sværere at få den oplevelse på et hospital,« siger Jette Aaroe Clausen.

Anklaget for mord

Det var som førnævnt Agnes Gerébs talsmand Donal Kerry, som modtog prisen ved konferencen i København. Han har støttet Agnes Geréb siden, hun som jordemoder hjalp hans egne tre børn til verden. Hans kone ønskede ligesom de andre mere end 3000 ungarske kvinder, der har født med Agnes Geréb, heller ikke at føde på de ungarske hospitaler, der er kendte for at have en ekstremt høj indgrebsrate. For eksempel bliver over 70 procent af alle ungarske kvinder klippet i mellemkødet under fødslen.

Donal Kerry mener, at de ungarske læger kæmper så stærkt mod hjemmefødslerne, fordi de har økonomiske interesser i klemme.
»De fleste obstetrikere i Ungarn er dårligt lønnet og får en meget stor del af deres indtægt ved, at deres patienter giver dem penge under bordet, når fødslen er forløbet godt. Når jordemødre så begynder at praktisere privat, så tjener lægerne mindre,« fortæller Donal Kerry.

Agnes Géreb med fødende kvinde. Foto: www.freeagnesgereb.com
Måske netop derfor har det ungarske retssystem været hård ved Agnes Géreb. Hun blev fængslet og anklaget for manddrab, da et barn døde under en fødsel, hvor hun var jordemoder. I dag står hun til at miste sin autorisation som jordemoder, når hun en dag kommer ud af husarresten.
»Kvinderne, som har født med Agnes Geréb, støtter hende dog helt og holdent. Agnes har assisteret ved over 3000 fødsler, før hun mistede et barn. Børn dør langt oftere under fødslen i hospitalssystemet« siger Donal Kerry, som selv blev chokeret, da han så Agnes Geréb i retssalen efter hendes første fængsling.
»Agnes kom ind i lænker og med tydelige spor efter psykisk og fysisk mishandling. En bedstemor som nu bliver behandlet som en forbryder! I et land som Danmark var sådan en sag aldrig endt i straffesystemet. Den var højest gået videre til et patientklagenævn,« siger Donal Kerry.

Umuligt at praktisere

Jette Aaroe Clausen mener, at sagen om Agnes Geréb har meget tilfælles med andre lignende sager verden over.
»Det er sjældent nemt at være hjemmefødselsjordemoder. Mange landes sundhedslovgivning gør det svært for jordemødrene at praktisere uafhængigt af hospitalerne. I USA er det i flere stater decideret forbudt at føde hjemme, i Øst-europa er en række jordemødre fængslet, ja selv i Sverige har jordemødre ikke mulighed for at købe den medicin, som kan standse blødninger hos fødende kvinder. De er helt afhængige af, at en læge vil skaffe det til dem,«,« fortæller Jette Aaroe Clausen, som netop har besøgt jordemødrene i Tjekkiet.
»I Tjekkiet har man lavet regler for, hvordan rummet skal være indrettet, før der må finde en fødsel sted i det. Samtidig har man gjort det svært for jordemødrene at anskaffe sig det rette udstyr, og så skal jordemoderen have en tilladelse til at assistere ved hjemmefødsler, som stort set er umulige at opnå. Jeg talte med flere, som fortalte, at mange af kvinderne helt har opgivet at få en jordemoder og derfor føder alene,« fortæller hun.
Af samme grund var amerikanske Hermine Hayes Klein begejstret, da en anden ungarsk kvinde, Anna Ternovszky, i 2010 vandt en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Her erklærede dommeren, at det var i strid med menneskerettighedernes artikel om retten til et privatliv at tvinge kvinder til at føde på hospital eller afholde jordemødre fra at assistere i hjemmet.
»Med Ternovszky vs Ungarn har kvinder verden over fået mulighed for at trække sundhedssystemet i retten, hvis det nægter dem at føde hjemme. Det er et stort fremskridt,« siger Hermine Hayes-Klein. Flere kvinder benytter sig i øjeblikket af denne mulighed. I Dublin har en kvinde lagt sag an for at få lov til at føde hjemme på trods af, at hun tidligere har fået kejsersnit, og også i Tjekkiet er flere lignende sager på vej.

Stadig fængslet

Agnes Geréb selv har dog ikke fået gavn af kendelsen fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Hun sidder stadig i husarrest, mens enkelte af hendes kollegaer langsomt er ved at få tilladelse til at føde derhjemme med kvinderne.
»Det er tvivlsomt, om Agnes Geréb igen får tilladelse til at praktisere som jordemoder. Vi håber, at hun bliver løsladt fra husarresten og får lov til at undervise nye generationer af jordemødre. På den måde går hendes store erfaring ikke til spilde,« siger Donal Kerry, som citerer det berømte citat af Agnes Geréb:
»The freedom of a country can be measured by its freedom of birth« [Et land kan måles på, hvor store frihedsgrader der er for dets fødsler, red]
Donal Kerry mener nemlig, at sagen om Agnes Geréb afspejler mere generelle problemer i ungarske demokrati:
»I Ungarn er man i det hele taget ikke glade for kritik af staten. Kampen for selvstændige jordemødre og hjemmefødsler er kun ét element i en general kamp for at Ungarn forvandler sig til et reelt demokrati med ytringsfrihed og et velfungerende retssystem,« forklarer han.

Jordemødre reflekterer kvinders generelle status

Den danske jordemor og Jette Aaroe Clausen bemærker, at jordemødrenes status i et samfund ofte reflekterer kvindernes status generelt.
»I Europa er særligt Østeuropa og Sydeuropa slemme, både når det gælder indgrebsfrekvensen, og hvor gode muligheder jordemødre har for at praktisere. Det afspejler også det generelle niveau af ligestilling i disse lande. I Norden har vi dermod tidligere haft en lang bedre tradition for jordemoderhåndværket med lave indgrebsrater. Af samme grund er det også værd at overveje, hvad det egentlig siger om de danske kvinders position, at indgrebsraterne igen stiger dramatisk på de danske fødeafdelinger,« forklarer Jette Aaroe Clausen.
Hermine Hayes-Klein ser kampen for fødslerne som en ny front i kvindebevægelsen:
»Kroppen er igen blevet en kampplads i den moderne feminisme. Og med den vores reproduktive rettigheder. Mange af de argumenter, som man hører imod hjemmefødsler minder påfaldende om dem, som man hører mod den frie abort. At det er et valg mellem moderens ønsker og barnets ret til livet. På den måde får man fremstillet kvinder, som selv vil bestemme over deres krop og deres fødsler, som egoistiske,« siger Hermine Hayes-Klein, som til gengæld er glad for at kampen for kvindens rettigheder på fødselsområdet også bringer nye sider af kvindelivet på den feministiske agenda.
»I dag har kvinder fået adgang til de rum, som førhen var forbeholdt mænd: penge, magt, uddannelse. Nu er det måske igen tid til at fejre moderskabet og finde en måde, hvor moderskabet og kvindekroppen igen kan være et symbol på styrke og ikke på undertrykkelse.«