For nogle år siden blev den norske professor Øystein Gullvåg Holter inviteret til to konferencer om mænd i henholdsvis Sverige og Danmark med en dags mellemrum. Men selvom rejsen mellem de to nabolande var kort, var der en verden til forskel på de to konferencer.
“På den svenske konference var der en stemning af:”Okay gutter, her gør vi vores pligt. Vi stiller op for kvinder – all together boys.” Så kommer man til Danmark dagen efter: Benene op på bordet og høj cigarføring. Altså ikke i bogstavelig forstand. Men det kunne det have været! Det handlede i hvert fald ikke om at gå i takt, men om den enkeltes, private initiativ,” siger han.

Øystein Gullvåg Holter fortæller den lille anekdote med et grin. Den norske professor i maskulinitets- og ligestillingsforskning har beskæftiget sig med området i godt fire årtier og har mødt mange nordiske forskerkollegaer og været på masser af konferencer gennem årene. Og der er ingen tvivl om, at Norge, Danmark og Sverige er forskellige, når det kommer til synet på ligestilling og køn.
“Svenskerne er klart mest på banen. Den svenske linje har også været “hårdere” end i de øvrige nordiske lande. I en periode var det jo næsten sådan, at en enkelt teori, kønsmagtteorien, blev officiel svensk politik. Og den stiller i høj grad mænds og kvinders interesser op mod hinanden. I Norge har vi haft et mere harmonipræget syn. Mens man i Danmark nok har været lidt mindre “politisk korrekt” end i Sverige – for at sige det lidt forenklet,” siger Holter.

Norges Mr. Mens Studies mener, at dansk mandeforskning er original og vigtig

KVINFOs Webmagasin er taget til Oslo for at møde Øystein Gullvåg Holter, Norges eneste mande- og maskulinitetsprofessor, midt i en tid, hvor mandedebatten i Danmark blomstrer efter mange års stilstand.
Hele to danske mandepaneler er blevet nedsat gennem det seneste år – det ene, Tænketanken VM – Viden om Mænd, afsluttede sit arbejde i november; det andet, som blev nedsat i marts 2011 af daværende ligestillingsminister Lykke Friis (V), er blevet opløst. Samtidig er der godt gang i debatten om mænd i avisernes spalter og på diskussionsfora på internettet.
Øystein Gullvåg Holter noterer sig udviklingen med interesse. Dansk mande- og maskulinitetsdebat har en særlig plads i professorens fire årtier lange forskerkarriere på feltet. Det var nemlig danskerne, der var de store fyrtårne, da Holter som ung sociolog fra midten af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne for alvor kastede sig over mænd som forskningsobjekt.
“Den danske mandedebat var en stærk inspiration for os i Norge. For eksempel i forhold til bevidstgørelse. Danskerne kom med nogle spændende, originale og nye ting, for eksempel om mænd og seksualitet. Vi havde også en mandedebat – og en mandebevægelse – i Norge, men den var slet ikke af samme omfang eller på samme niveau,” siger han.

Nogle af de gamle danske klassikere står stadig i professorens bogreol hjemme i privaten og på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning (STK) på Oslo universitet, hvor han har været professor i snart fire år. Her bugner hylderne af titler og forskningspublikationer om mænd og maskulinitet i alle afskygninger fra mange lande. Samlingen vidner om, at der her sidder en garvet forsker på feltet – med et enormt overblik over, hvad der rører sig både i – og udenfor Norge, når det gælder mænd og ligestilling.
Øystein Gullvåg Holter har siddet i diverse regeringsnedsatte ekspertudvalg, stået bag utallige udredninger om køn, ligestilling og mænd og rådgivet regering, myndigheder og organisationer i Norge gennem en lang årrække. En slags Norges Mr. Mens Studies.
“Men det har ikke været helt enkelt. De vigtigste fremgange på feltet har ofte været baseret på forskeraktivitet uden finansiering,” siger han.
I mange år arbejdede Holter med at opbygge forskernetværk med meget lidt finansiering – men gradvist voksede støtten blandt studerende og forskere. Et norsk forskernetværk blev etableret i 1989, herefter fulgte nordisk netværksopbygning. Holter var også initiativtager til det internationale forskningsnetværk International Association for Studies of Men (IASOM) i 1993 – et netværk med godt 500 forskere og aktivister fra 50 lande.
Udenfor Norge, er Øystein Gullvåg Holter blandt andet europæisk redaktør for Men and Masculinities, det førende internationale, videnskabelige tidsskrift på området. Og han var gennem ti år først koordinator og siden forskningsleder for nordisk mandeforskning på Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforskning (NIKK), der finansieres af Nordisk Ministerråd, inden han satte sig i professorstolen i 2008.
Derfor er Holter også den rigtige at spørge, hvis man vil have et par vidende udefrakommende øjne på dansk mandeforskning og mandedebat. Og han er begejstret.
“Hvis man vil have dynamik på et forskningsfelt, kræver det, at forskerne er forskellige. Derfor er jeg rigtig glad for dansk mandeforskning. Den er stadig original og vigtig. Svend Aage Madsen har bidraget med vigtig viden om for eksempel voldtægt. Steen Baagø Nielsens teoretisering af processer og den dobbelte behandling af mænd i et kvindedomineret felt er også interessant. Bare for at nævne nogle få,” siger Holter.

Fik selv køn ind med modermælken

Øystein Gullvåg Holter har et sjældent job. Han er én af kun tre professorer i mænd og maskulinitet i Norden. De andre to er svenskere. På STK er han som professor med til at opbygge et forskningsmiljø omkring både maskulinitets- og ligestillingsforskning. Emnerne er mange – fra mænd og sundhed, over maskulinitet i idræt til seksuelle overgreb på mænd.
Selv fik han næsten køn ind med modermælken. Hans mor, Harriet Holter, var grundlægger af norsk ligestillingsforskning.
“Men hun havde et nuanceret syn på mænd. Hun mente, at kønsundertrykkelsen både gjaldt mænd og kvinder,” siger Holter.
Sønnen Øyvind endte med at vælge samme spor, da han i begyndelsen af 1980’erne blev pikeret over kønsstereotyper i forskningen – som når forskning om historiske familieformer og partnervalg altid kredsede om patriarkatet. Empirien viste også noget andet, mente han, og skrev derfor ph.d. om, hvordan mænd i før-antikken var underlagt matriarkalske ægteskabsmønstre.
Holter husker levende de første danske mandebøger og den danske mandebevægelse i 1970’erne. Klassikeren Den maskuline mystik fra 1975 af den danske balletdanser og forfatter Eske Holm er en af de bøger, Holter har på sin bogreol. Danskerne var langt mere radikale end både nordmændene og svenskerne. Det tilskriver han, at hippie- og oprørskulturen var stærkere i Danmark, og også den seksuelle frigørelse.
“Vi havde også kollektiver og basisgrupper i Norge. Men jo slet ikke på samme måde, som det foregik i Danmark. En af de mest radikale mandegrupper i Norge på den tid var nogle mænd, der kaldte sig “Murere imod porno”. De gik rundt i Oslo og murede dørene til hos butikker, der havde porno på hylderne,” fortæller han.

I Danmark, derimod, udgav man fotobøger med gruppesex, havde bollerum i kollektivet og viste glad sine nøgne kønsdele frem i pressen.

Danskerne havde også stærkere forbindelser til den kontinentale mandeforskning end nordmændene, mener Holter. For eksempel til Tyskland, hvor forskeren Klaus Theweleit udgav et meget rost studie af mænd og maskuliniteter i frikorpsene – de fascistiske og nazistiske miljøer, som voksede frem i mellemkrigstidens Tyskland.

Dansk mandeforsknings op – og nedture

Siden dengang er der løbet meget vand i søen. Den danske debat om og forskning i mænd og maskulinitet har haft sine op – og nedture, siden Danmark var pionererne på feltet i 1970’erne. Der har også været perioder, hvor man som nordisk mandeforsker undrede sig over, hvor de mange danske forskningsværker- og konferencer blev af, mens mande- og maskulinitetsforskningen buldrede af sted i verden.
“Men når danskerne er bedst, oplever vi langt mere mangfoldige og nok også mere fantasifulde indspark, end man ser i både Sverige og Norge. Det gælder også debatten om mænd i den danske offentlighed,” siger professoren.
Høj cigarføring kan være inspirerende. Og dansk mandeforskning er ifølge Holter kendetegnet ved at være meget grundig, deltaljeret og ved at have andre vinkler, end dem, man oplever andre steder.
“De danske forskere teoretiserer hele vejen rundt: På mænds livsformer og på problemstillinger knyttet til velfærdsstaten for eksempel. Det er et vigtigt bidrag til hele feltet i Norden,” siger han.

Er danskerne dårlige?

Holter ryster derfor også på hovedet, da han bliver spurgt om, hvorvidt Danmark er klassens dårlige elev i Norden på mandeforskning – og ligestilling.
“Jo, den fremstilling har jeg selvfølgelig også hørt. Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved den. For mit indtryk er, at når man dykker ned i the hard facts, er der ikke den store forskel på Danmark, Sverige og Norge,” siger han og fortsætter:
“Se på tidsforbruget i hjemmene fordelt på køn. Er der stor forskel? Det ser ikke sådan ud. Tag arbejdsmarkedet og løngabet – er det større i Danmark end i Norge eller Sverige? Det er jeg ikke så sikker på. Men det er klart, at i både retorikken og den danske linje, hvor ligestilling i høj grad er et privat, og ikke statsligt, anliggende, er der en forskel. Spørgsmålet er bare, hvad det betyder – når man altså ser på fakta. Jeg tager ikke her stilling til det politiske, kun til det forskningsmæssige.”

Mandefokus over for ligestilling

Professoren mener også, at der er meget lighed mellem landene, når det gælder den offentlige ligestillingsdebat om køn og om mænd – på trods af forskellige tilgange.
“Vi har den samme type spændingsforhold i debatten – mellem en mandeinteresse og et mandefokus på den ene side, og så en ligestillingsinteresse og et ligestillingsfokus på den anden side,” siger Holter.
Spændingsforholdet kommer mest til udtryk i Norge og Danmark. Og det er måske en af mandeforskningens store udfordringer lige nu, mener han.
“I Norge har vi fået nogle maskulinistiske stemmer. Vi har for eksempel initiativet maskulinitet.no. Der er kommet mange forskellige interesser på feltet, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi forholder os til dem og har blik for dem – for eksempel de bitre og fraskilte fædre – ellers mister vi noget. Men det er en balancegang. For man skal heller ikke miste fokus på ligestillingsperspektivet – man skal ikke bevæge sig over i noget neo-patriarkalsk ,” siger han.
Tiden er gået. Øystein Gullvåg Holter skal videre i dagens program: Frokost. KVINFOs Webmagasin kaster et kort blik ind i frokoststuen på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning på vej ud. Den ligner til forveksling det danske kønsforskningsmiljø: Virkelig mange kvinder og en lille håndfuld mænd.