KVINFOs nyhedsbrev, februar 2021

Hvid feminisme: Gør dig selv klogere

Her får du et par ord og links, som du kan bruge til at gøre dig selv klogere og dygtigere til også at være antiracist, når du tænker, taler og arbejder for ligestilling – og en lille parlør til det nyhedsbrev, du netop nu læser.

 

Toni Morrison

Amerikansk forfatter, født 1931. Debuterede i 1977 og er ofte betegnet som et fyrtårn i afrikansk-amerikansk litteratur. Blandt hendes bøger er Elskede (1987) formodentlig den mest kendte, den blev filmatiseret i 1998. Salomons sang (1977) og Blå øjne (1970) er hovedværker. Læs! Hvis du har eller kender nogle børn og går ind for teach them young, kan du søge på Morrisons børnebøger, som hun har udgivet sammen med sin søn, Slade Morrison.

Internettet er fuld af viden om Morrison. Besøg for eksempel Toni Morrison Selskabet på dette link.

Læs eller hør Morrisons tale fra 1993, da hun fik Nobels litteraturpris på dette link.

 

Sort

Hvad kalder man mennesker, som ikke er hvide? Spørgsmålet er i sig selv stærkt problematisk. Det forudsætter, at ikke-hvide falder uden for kategorien ’rigtig’. I denne udgave af KVINFOs nyhedsbrev læner vi os op ad ’sort’ i forståelsen af politisk sort-hed. Det vil sige ’sort’ forstået som mennesker, som er i sandsynlig risiko for at opleve diskrimination på grund af race, baseret på hudfarve. Læs mere om begrebet politisk sort-hed på dette link.

 

Hvid skrøbelighed

”Der er rigtig stor interesse for racisme nu, men der bliver lagt rigtig lidt arbejde i at forstå racisme.” Sådan sagde den danske forsker Tess Sophie Skadegaard Thorsen tidligere i denne uge ved et arrangement hos Mino Danmark. Den manglende indsats hænger måske sammen med, at det er ubehageligt at se sine egne mangler i øjnene. Det har amerikanske Robin DiAngelo (amerikaner, bedriver kritisk diskursanalyse og undersøgelser af i hvid-hed) skrevet om i sin bog om hvid skrøbelighed. Eller læs DiAngelos essay White people assume niceness is the answer to racial inequality.

 

Hår

Barack Obama blev USA’s præsident i 2008 og verden flagede for dette vigtige og næsten-ikke-til-at-tro skridt væk fra århundredegammel, institutionaliseret racisme. Men. Det vigtige men. Var Barack Obama nogensinde blevet præsident, hvis Michelle Obama havde haft naturligt hår? Den dynamiske Obama-duo er privilegeret, sympatisk og friseret. Michelle Obama glatter sit hår. Muligvis fordi hun synes, det er flottest? Muligvis fordi hun ved, at det er hård nok kost at præsidenten og førstedamen har sort hud. Hvis førstedamen også har frit krusende hår, cornrows, dreadlocks eller en tæt karse, så bliver det alligevel lige sort nok. Hvem ved.

Hår – naturligt, tæmmet, glattet hår, flettet – spiller en ikke ubetydelig rolle i Chimamanda Ngozi Adichies forfatterskab (læs!). Forfatteren har også andre steder udlagt, hvorfor hår er et politisk spørgsmål, når man er sort. Du kan blive klogere ved at se denne video, hvor Adichie forklarer, hvorfor hår er politisk. Hvis du vil have samme indsigt men med flere grin (og forstå, hvorfor kinky også er et begreb i forhold til hår), så se dette klip.

 

Slå den hyggelige stemning ihjel

Den britisk-australske forsker Sara Ahmed (1969) undersøger intersektionaliteten mellem feminisme, lesbisk feminisme, queer-teori, race og post-kolonialisme. Og hun har opfundet begrebet Feminist Killjoy. Altså den praksis som ikke tier stille om vigtige sager, selv om det ødelægger den hyggelige stemming. Lad dig inspirere her.

 

Diskrimination sker af mange forskellige grunde

Vi nævner i teksten køn, race, religion, hudfarve, politisk ståsted, seksuel orientering, alder, handikap eller social, national eller etnisk oprindelse som grunde til diskrimination. Sådan kan man tale i hverdagssprog. De samme kategorier hedder i fagsproget såmænd diskriminationsgrunde. De er ikke tilfældigt valgt. Det er netop disse kategorier, der har vist sig at være grunde til diskrimination.

 

Adgang til arbejdsmarkedet for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund

Du kan læse om de barrierer, som kvinder med minoritetsetnisk baggrund oplever på det danske arbejdsmarked på dette link. Og i denne analyse bragt i Politiken er der mere at hente. Selve rapporten udkommer snart i sin helhed, og du vil kunne finde den på vores hjemmeside.