Avatar

Emma Ellegaard

Da de 13-årige børn sad samlet ved boden på markedet, fortalte de, at en klassekammerat manglede. Hendes forældre havde giftet hende væk.

Men ægteskabet varede ikke længe, og hun boede nu hjemme hos sine forældre igen. De gav hende ikke lov at gå i skole, for hun havde en baby og skulle passe den.

Historien på markedet fortalte børnene til Sofia Rais, som er administrerende direktør for den marokkanske organisation Droit et Justice (D&J) – ’ret og retfærdighed’. Deres formål er, at alle i Marokko skal være lige for loven og kende til deres rettigheder.

KVINFO og Droit et Justice

  • KVINFO og D&J har arbejdet sammen siden 2014.
  • KVINFO støtter D&Js arbejde indenfor området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, hvor de har særligt fokus på stigningen i børneægteskaber i Marokko.
  • Læs mere om projektet med at stoppe børneægteskaber.

For at lære mere om hvilke problemstillinger marokkanere møder i deres dagligdag, kørte Sofia Rais og resten af D&J rundt fra region til region hver weekend i 2012, 2013 og 2014. Her satte de en bod op på det lokale souk – weekendmarked – og delte brochurer ud og inviterede folk ind til en snak. Og det var her, de hørte historien om den 13-årige pige, der var blevet giftet bort.

”Det overraskede mig. Vi har jo en lovgivning, der faktisk forbyder børneægteskaber,” siger Sofia Rais

Det er den marokkanske familielovgivning – Moudawana, hun snakker om. I 2004 blev den reformeret på en række punkter. Et af dem er, at både mænd og kvinder skal være mindst 18 år for at blive gift. Inden da var mindstealderen 15 år. Problemet er dog, at der er undtagelser i loven. For eksempel gør artikel 20 det muligt for en lokal dommer at tillade et barn at blive gift, uanset om barnet er nul eller 17 år. Ofte er det piger på omkring 15 år, familierne vil gifte bort, og dommerne godkender 90 procent af forespørgslerne.

”Mange af de andre børn fortalte, at selvom de ikke var blevet giftet bort endnu, så talte deres forældre også om, hvornår de skulle giftes,” siger Sofia Rais.

”Det var ikke noget, man snakkede om udenfor hjemmet. Det var bare noget, alle vidste: sådan var det.”

Spot på et udbredt fænomen

Efter besøget på markedet besluttede Sofia Rais og D&J at opbygge et større projekt i samme region med fokus på de tidlige ægteskaber. Men da de inviterede internationale journalister til at dække emnet, ville de lokale ikke længere være i kontakt med D&J. I sidste endte blev de smidt helt væk fra området.

Det viste sig at være held i uheld. For da D&J ikke kunne fortsætte arbejdet i regionen, begyndte de at besøge flere andre områder i Marokko. Her oplevede de, at børneægteskaber også var udbredt og normaliserede.

”Undtagelsen viste sig at være blevet reglen i rigtig mange miljøer i Marokko,” siger Sofia Rais.

Sofia Rais arbejdede som konsulent i en privat virksomhed. før hun kom til organisationen Droit et Justice, D&J. Før sit skifte oplevede hun Marokkos kønsdiskriminerende love på egen krop, da hun skulle skilles fra sin mand – og i dag oplever hun endnu, at han har magt over hende. Hvis hun for eksempel vil rejse med deres fælles datter, skal han give tilladelse til det. For Sofia Rais giver arbejdet for D&J hende en grundlæggende følelse af meningsfuldhed, fordi hun hjælper marokkanere til at blive stillet lige for loven – og kende til deres rettigheder.

Ifølge tal fra 2017 fra UNICEF bliver 16 procent af alle marokkanske piger gift, før de fylder 18 år. Marokkos justitsministerium har også lavet egne undersøgelser, og i 2012 viste en rapport blandt andet, at 41.098 børneægteskaber havde fundet sted i 2010 – det var en forøgelse på 23 procent i forhold til 2007.

Men både Sofia Rais, ngo’en Girls Not Brides, FN og en række andre organisationer påpeger, at det ikke er dækkende.

”Jeg er bange for at se de reelle tal en dag – der er mange flere barnebrude, end vi går og tror,” Sofia Rais.

Tager chancen

Sofia Rais hører de samme forklaringer på børneægteskaberne igen og igen:

Forældre fortæller, at det at blive gift ung er en del af den marokkanske kultur, at de er nødt til at gifte deres børn væk af økonomiske årsager, fordi en mand mere i familien ville betyde en indtægt mere. Og de fortæller, at det sikrer familiens ære, at deres pige bliver godt gift. Derfor er de ivrige efter at finde en mand til hende. Derudover fortæller de også, at det er bedre, at en pige er i et godt ægteskab end ugift – en mand kan beskytte hende, og hun vil ikke blive voldtaget eller have sex udenfor ægteskab.

Derudover finder børneægteskaber ikke kun sted blandt fattige og analfabeter , selvom det er i den befolkningsgruppe, de er mest udbredt. Blandt andet i storbyen Fez, har Sofia Rais erfaret, at mange bliver giftet bort meget unge.

”Det handler om at opretholde familiens ære – og at hoppe på toget, før det er kørt,” siger Sofia Rais.

Men at blive gift som barn er en krænkelse af børns menneskerettigheder. I praksis oplever Sofia Rais, at konsekvenserne er, at størstedelen af barnebrude dropper ud af skolen, mister deres jævnaldrende venner og er i større risiko for komplikationer, når de bliver gravide og føder, fordi deres kroppe ikke er udviklede til det endnu. Desuden påpeger ngo’en Girls not Brides, at mænd er mere voldelige mod unge koner. Og jo større aldersforskellen er, jo større er risikoen for vold i hjemmet.

Men at se konsekvenserne for en nabopige stopper ikke familier i at gifte deres piger væk.

”Når familien finder en god mand, som lover penge, stabilitet og kærlighed… you know how it goes… så tager familien chancen i håb om, det vil give pigen og dem selv et bedre liv,” siger hun.

Skepsis og overbevisninger

Siden Sofia Rais og D&J fandt ud af, at børneægteskaber er et udbredt fænomen, har de arbejdet på flere niveauer med at stoppe det – alt fra i lokale miljøer til at lave lovreformer.

Blandt andet arbejder de i dag helt lokalt i fire regioner. Med et hold af jurister, undervisere, psykologer og lignende holder de en række sessioner – såkaldte awareness sessions – for forskellige målgrupper. Målet er, at både de unge selv, deres forældre og pårørende bliver klar over, hvordan det at blive gift ung påvirker resten af ens tilværelse.

Her møder Sofia Rais af og til skepsis. Blandt andet var der en dag en ung pige, der selv var gift som barn, som sagde, at hun var glad i sit ægteskab. Hun syntes, det var mærkeligt at høre dem sige, at det var et problem med børneægteskaber.

”Pigen var måske heldig at være i et godt ægteskab. Det er der helt klart nogen, der er. Men efter vi begyndte at snakke om de psykologiske og fysiske konsekvenser, som unge piger oplever, når de bliver gift for unge, så ændrede hun holdning. Selvom hun selv var glad i sit eget ægteskab, er hun i dag blevet aktivist og kæmper for at stoppe børneægteskaber,” siger Sofia Rais.

Sofia Rais er administrerende direktør i den marokkanske organisation Droit et Justice, D&J.

Samme uddannelse arbejder D&J også med blandt dommere. Men det kan straks være lidt sværere.

Dommerne vil nemlig oftest ikke deltage, hvis de oplever, at de skal påduttes noget. Det er aldrig D&J’s tilgang, siger Sofia Rais, men derfor kan nogle målgrupper som dommere have paraderne særligt oppe. I stedet deltager de gerne, hvis sessionerne præsenteres som debat-arrangementer.

”De elsker at lufte deres holdninger,” siger Sofia Rais med et grin.

”Men i virkeligheden er det jo en virkelig god måde at få dem samlet. Så kan de sige, hvad de mener, og vi kan vise dem undersøgelser og statistik på området og bombardere dem med den viden, vi har.”

Udokumenterede forhold

Men selv når D&J kommer i dialog med dommerne, er der flere lag af samfundet, der endnu ikke er nået. For mange ægteskaber bliver slet ikke juridisk godkendt af myndighederne eller en dommer. Nogle ægteskaber er blot godkendt af en religiøs leder og er altså kun gyldige i religiøs forstand.

Ifølge Sofia Rais fører dette også til mange såkaldte udokumenterede børneægteskaber. Familierne går blot til en religiøs leder, hvis dommeren afviser ægteskabet. Hvis de da ikke bare gifter sig religiøst allerede fra begyndelsen. Det er en måde at komme omkring afslaget. For hvis pigen får et barn, betyder artikel 16 i Moudawana-lovgivningen, at dommeren skal acceptere ægteskabet for at sikre barnets tarv.

”Dommeren har ikke andet valg end at acceptere,” siger Sofia Rais.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Artikel 16 var oprindeligt en midlertidig løsning, som kun skulle eksistere i en overgangsfase fra 2004 og fem år frem. Men nu er den blevet forlænget to gange siden da.

”Derfor er det stensikkert, at der er mange flere udokumenterede ægteskaber derude, end vi kender til,” siger Sofia Rais.

Foruden arbejdet i de fire lokale regioner arbejder hun og D&J netop på at påvirke religiøse ledere, dommere og politikere på nationalt plan, så artikel blandt andet artikel 20 og 16 kan fjernes, og hvert individs rettigheder bliver sikret i Moudawana.

”Det er en langsom proces, men vores projekt har virkelig udviklet sig enormt. Hvert år får vi nye ideer til, hvad vi skal gøre. Vi er blandt andet ved at etablere et samarbejde med 250 religiøse ledere. For bare få år siden var det de færreste, der overhovedet snakkede om børneægteskaberne som noget forkert,” siger Sofia Rais.