Landet er på den anden ende. Alle kanaler og alle – udsolgte – avisforsider kører historien om, at den 44. præsident er en sort mand. Sorte amerikanere som manden i Harlems gader gentager budskabet om, at verden er forandret. 

– Nu har min søn, der er 12 år gammel, ikke nogen undskyldninger, siger han. Nu kan alt lade sig gøre. 

Det er den amerikanske drøm, og derfor ringer den så dybt i alle amerikanere i disse dage. Det kommer til at betyde, at offerrollen bliver sværere at indtage, hvad enten man er minoritet eller kvinde. I dag siger alle, at Obama bliver en præsident, der tilfældigvis er sort, og det giver alle grupper håb om, at også en blandt dem kan blive præsident, også selvom de tilfældigvis fx er en kvinde.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor lang tid begejstringen kan holde. I en efter-valget samtale på Columbia University er det tydeligt, at en ærkeliberal som New Yorker-skribenten Henrik Hertzberg stadig er høj på valgnat-kicket. Han taler henført om Obamas temperament og forklarer, at den måde Obama bevæger sig på, ja bare hans rolige facon, når han sætter sig på en stol, vil få hele landet til at slappe af. 

Katha Pollitt fra det venstreorienterede The Nation beroliger mig ved at sige, at måske behøver Obama ikke at være perfekt. Måske skal han bare være en “god nok” præsident, ligesom mange af os bare skal være en “god nok” mor, siger hun. Eller det er måske netop ikke det perfekte menneske, amerikanerne søger, men det autentiske menneske, som Jon Stewart er inde på i sin valgdækning: 

– Dette er første gang, jeg har set på en kandidat og følt, at han taler til mig som menneske, siger han.

Valgt af kvinder

Al den menneskelighed er valgt ind af kvinder. Mange flere kvinder end mænd stemte i tirsdags. 53 pct. af alle vælgere var kvinder, og 56 pct. af alle kvinder stemte for Obama mod kun 43 pct. for McCain. Kønsforskellen kunne især findes hos de hvide vælgere – sorte og hispanics valgte overvejende Obama, uanset om de var mænd eller kvinder. Især hvide, enlige kvinder – med og uden børn – satte kryds ved demokraten, og det var penge, der drev kvinderne. Alle meningsmålinger viste, at økonomien uden konkurrence var det vigtigste emne for vælgerne. 

90 pct. af de vælgere, der støttede Hillary Clinton, støttede også Barack Obama. Hillary Clinton selv var fraværende på valgdagen, men hun har bevist, hvor loyal hun er ved at føre kampagne for Barack Obama ved mere end 70 kampagneevents, og nu bliver der gættet på, hvilken rolle hun ønsker sig i den nye administration.

Hvad der helt præcis kræves af vælgerne, ved vi ikke endnu. Men højere den beskatning af de rige og lavere skat på middelklassen, som der lægges op til, vil hjælpe kvinder, hvis det faktisk bliver gennemført, ligesom en sygesikringsreform vil hjælpe kvinder, der i dag betaler mere for sygesikring end mænd – hvis de overhovedet har nogen. 

Oprah Winfrey stod ved foden af Obamas scene og græd, mens hun lænede sig op af en ukendt hvid mand. Det er første gang, Amerikas mest populære talkshow-vært har blandet sig i politik, og efter at have anbefalet Obama i foråret holdt hun sig fra at tale politik i sit show. Lige indtil dagen efter valget, hvor Oprah havde en Hope Won t-shirt på og fik feministikonet Gloria Steinem til at sige, at hun var glad for valget af Obama og Biden, som hun kalder de første to mandlige politikere nogensinde, der både taler om og praktiserer mænds ansvar for børn. I det hele taget er der indtil nu glæde hele vejen rundt på feministfløjen. Der er simpelthen ikke andre end ekstremt højreorienterede konservative, der piller ved den enorme glæde og optimisme på USA’s vegne, og som præger den offentlige debat i dagene efter valget.

Bamalot på avisforsiden

Alligevel kan truslen mod Barack Obamas præsidenttid komme, ikke fra svækkede konservative modstandere, men fra tilhængere, der gerne vil bade sig i – vigtig – symbolpolitik, men samtidig kan falde fra, når der skal træffes hårde politiske valg for at løse en finansiel krise, stigende arbejdsløshed, manglende sundhedssikring, enormt energiforbrug og klimaproblemer, to krige, terrortrusler og machotrusler fra lande som Rusland. Ironisk nok kan celebrity-kulturen både holde fascinationen af den nye administration i live og udhule den vigtige samtale om politiske emner.

“Bamalot” skriver Formiddagsavisen New York Post i store typer på forsiden med henvisning til John F. Kennedys “Camelot”-år. For dengang blev Det Hvide Hus kaldt Camelot efter myten om ridderne om det runde bord. 

Sammenligningerne mellem Jackie Kennedy og Michelle Obamas sans for mode og det, at familien Obama bliver den første præsidentfamilie med små børn siden 1960, er den billedbårne historie i både lette og seriøse medier. 

Men Camelot var dengang også stedet, hvor den hemmeligt syge Jack Kennedy bollede med alt, hvad der rørte sig, mens han kone sad inde ved siden af. Jackie Kennedy mistede en baby og sin mand, mens hun var i Det Hvide Hus. Næste førstedame, Michelle Obama, gjorde det da allerede sidste år klart, at Camelot ikke virker for hende. Det var et eventyr, der ikke viste sig at være helt sandt, for ingen kan leve op til det, sagde hun.

Mother-in-chief 

Michelle Obama får i disse dage fantastisk presse på at være “min bedste ven, grundstenen i vores familie, mit livs kærlighed,” som Barack Obama sagde i sin tale. 59 pct. siger, at hun bliver en god førstedame. Selv har hun sagt, at hun først og fremmest skal være “mother-in-chief” for de to piger, Malia, 10, og Sasha, 7, der også får lov at få en hundehvalp, når de skal flytte til Washington.

Kritik af kjolevalget på valgnatten i Chicago (den rød-sorte kjole var særligt skidt med cardigan, siger modeskribenterne) er kritik, hun er vant til. Men at skulle balancere den intense interesse og de store sikkerhedsforanstaltninger sammen med Michelle Obamas udtrykte ønske om at blive ved at være en normal familie, hvor begge forældre er med i forældrekonsultationer, balletopvisninger, fodboldtræning og pigernes  pyjamasfester med veninderne bliver den store udfordring. Mormor flytter formentlig med og bliver dermed den første bedstemor i Det Hvide Hus i 50 år. Og Michelle, der er meget systematisk, planlægger at tale med Hillary Clinton, Laura Bush, Rosalynn Carter og Caroline Kennedy om, hvordan det er at have en familie på 1600 Pennsylvania Avenue.

Beskedent har Michelle sagt, at hun ikke er en policy-person. Hun kommer ikke til Washington som Hillary Clinton i 1992, der skulle gennemføre reform af sygesikringen og fejlede fundamentalt. Udover at få sin familie på plads, har Michelle Obama tænkt sig at sætte familie-arbejdsliv balance på dagsordenen og særligt tale om militærfamilier, og hvordan de skal få tingene til at hænge sammen.

I blogs beskriver sorte kvinder, hvad de gerne vil have Michelle Obama tager med i det upræcist definerede førstedamejob. De ser Michelle som rollemodel for sorte kvinder, der støtter sin mand og holder sin familie sammen, samtidig med, at hun er veluddannet og kan gøre karriere. Og det sker i en verden, hvor reklamer for hårprodukter til sorte kvinder skriver: “Glat, glattere, glattest, dit hår kan blive så glat, at din kæreste kan løbe sine fingre igennem det.” 

At Michelle naturligvis ikke selv er blevet valgt til embedet og har måttet opgive sit arbejde, er der endnu ingen, der taler om. Men selv siger Michelle Obama i dag, at man skal kunne være der for sine børn, også selvom man er leder af den frie verden. Hvis Barack kan, kan andre mænd også.

Divaen fra Alaska 

Folk fra McCains frustrerede kampagnestab lægger nu den tabte valgkamp på guvernør Sarah Palins dørtærskel. Højtplacerede kilder afslører nu her, der og alle vegne, at hun var en diva, der ikke ville tage mod gode råd. Hun brugte alt for mange penge på tøj, også mere end de 150.000 dollars, vi allerede har hørt om, ja, de kalder hendes familie Wasilla hillbillies, der tømte luksusbutikker fra kyst til kyst. Palin vidste ikke, at Afrika ikke er et land, men et kontinent. Hun vidste ikke, hvilke lande, der er med i NAFTA, den nordamerikanske handelsaftale (og der er ellers kun tre). Hun lod sig narre til at tro, at hun talte med den franske præsident. Og – fra topkilder i kampagnen – forlyder det nu, at Palin ikke forstod, hvad det var for en drengeklub, hun havde meldt sig ind i. Da kampagnecheferne kom til møde på hendes hotelværelse, “sejlede” hun ind i værelset i – gisp – håndklæde og med endnu et håndklæde om sit våde hår. Tal med Todd, så kommer jeg om lidt, sagde hun. Ja, med venner som disse, behøver Palin slet ikke feministiske fjender længere. Historierne går rundt på alle tv-kanaler, mens Sarah Palin forsvarer sig hjemme fra Alaska og siger, at hun og McCain ikke alene har et godt forhold, hun elsker ham.

Imens viser meningsmålingerne fra valgdagen, at hele 60 pct. af vælgerne ikke synes, Sarah Palin var kvalificeret til at blive præsident. Ikke gode tal for den kvindelige kandidat, der indtil nu er kommet tættest på præsidentembedet. Men da der ikke er flere undskyldninger, nu hvor Obama er valgt, er det også for amerikanske kvinder om bare at komme i gang og få en kvindelig kandidat, der kan gå hele vejen. Imens er der intet, der ser ud til, at Sarah Palin giver op. Hun prøvede at få lov til at tale, da McCain opgav kampen tirsdag aften, men fik ikke lov. Men om det er hende, eller en af de 17 kvindelige senatorer eller otte kvindelige guvernører, der nu er i USA eller en helt anden kvinde, der bryder den sidste barriere, det må vi følge med i politik for at se. 







Rød sex, blå sex


Måske blev valget afgjort, da Washington Post viste billeder af Barack Obama i badebukser i 2007. Måske var det youtube-fanvideoerne med den selvudnævnte Obama-girl, der vrider sig lystent foran billeder af demokraten, der gjorde forskellen.

Demokraterne har haft patent på sex i dette valg, indtil Sarah Palin kom ind i kampen for republikanerne i august i år. Da var forspillet allerede så langt, at det var for sent. 52 pct. stemte i går på Barack Obama. Den 20. januar bliver han USA’s næste præsident.

New York/5.11.2008: 22 måneder. Selv med en transcendental kandidat som Obama er det et ekstremt langt forspil. Spændingen har været så høj, at selve valgdagen næsten måtte blive et antiklimaks. Vælgerne er udmattede. Mange af dem havde allerede stemt i en af de mere end 30 stater, der havde tidlig afstemning. På Times Square og op langs 6. Avenue råbte, festede og hoppede de rundt, men den offentlige fest var også lidt planløs her i New York. Valget af Barack Obama var lidt som sex på bryllupsnatten. Det bliver aldrig helt så stort som forventningen, men til gengæld har man god tid til at komme efter det. 

John McCain holdt sin valgkamps bedste tale og takkede sine voksne børn og sin 96-årige mor. Engang var admiralsønnen et testestoronbundt, der lagde kvinde efter kvinde ned, kom op at slås og var vennernes ven. Nu er han 72 år og skal tilbage i senatet. Og i sammenligning med den 47-årige kommende præsident havde McCain sex appeal som en sur farfar. Måske gjorde det forskellen. 
Obamas tale skal fordøjes. Den var formentlig historisk. Den gjorde indtryk. Den var alvorlig. Der var ikke noget boblende, legende let eller romantisk over den tale. Det er alvor.
 

Paris Hilton 

Obamas sexappeal har været et underliggende tema under valget. Nu er han leder. Er historierne om, at han ser godt ud en måde at fastholde sorte mænd i rollen som fysisk kapabel og sexet, men mentalt underbemidlet, spurgte tidligere Playgirl-redaktør Nicole Caldwell i dagene før valget. Playgirl valgte selv kandidaten som Amerikas mest sexede borger allerede i juni. Caldwell spørger, om hvide amerikanere lægger så meget vægt på, at minoritetsmanden Obama er smuk, fordi de gerne vil vise, at de ikke er racister. USA kæmper nemlig stadig med tabuer som sex mellem sorte mænd og hvide kvinder. Komikeren Jon Stewart gjorde grin med det, da han sagde, at Obama kun kunne tabe tv-debatten med McCain, hvis han stillede sig op og råbte, “Where all the white women at?” 

McCain prøvede at bruge Obamas appeal mod ham ved at sammenligne ham med Paris Hilton, en klar demaskulinisering, som åbenlyst ikke virkede. Hilton var den første til at svare igen med sin egen video, hvor hun siger, at hun hverken er fra gamle dage (som McCain) eller lover forandring (som Obama). Jeg er bare hot, sagde Hilton.

No drama Obama 

Langt fra at føre kampagne som et dampende sexsymbol var Obamas indsats kontrolleret, cool, afdæmpet, afbalanceret, og fra ende til anden uden overraskelser og næsten uden fejl. No drama Obama har været kampagnens uofficielle valgsprog, og en indercirkel af rådgivere har loyalt fulgt strategien om at uddelegere magt og beslutninger, stole på lokale netværk og føre en positiv kampagne. 

Både traditionelt blå (demokratiske) og røde (republikanske) stater endte med at stemme for demokraten, og det har hele tiden været hans strategi, at han skulle transcendere det dybe skel mellem de røde og de blå. Vi elsker vores familier i de blå stater, vi har homoseksuelle venner i de røde stater, sagde Obama i den berømte tale, der startede hans nationale karriere på demokraternes konvent i 2004. Han gentog temaet i sin tale tirsdag nat, hvor han nævnte alle de kategorier, der skal passe ind i hans billede af Amerika. 

Hvis begejstringen for Obama overskrider race, som det bliver sagt, så er den forankret i køn. Det er formentlig kvinderne, der har båret Barack Obama ind i Det Hvide Hus. Vi kender ikke de endelige tal endnu, men meningsmålinger før valget gav Obama 57 pct. kvindelige stemmer, mens McCain kun blev støttet af 41 pct. af amerikanske kvinder. En overvældende andel af de unge vælgere, 65 pct., stemte nok for Obama mod 35 pct. for McCain. Det er også de unge, der er på gaden på Manhattan og råber ‘Obama, Obama og Yes, we can, yes, we can’. Ungdom og sex hænger sammen, også i politik. Den første unge præsident var John F. Kennedy, og sammenligningen med ham har været en del af fortællingen fra kampagnens start, parallelt med fascinationen af Barack Obamas person, historie, familie, og ja, udseende. Fra et paparazzibillede af Obama i badebukser sidste efterår og hele vejen ind i seriøse Washington Post har det været klart, at her var en kandidat, som folk ville se mere til.

Selvterapi 

47-årige Barack Obama er en ny slags mand i amerikansk politik. Han er opdraget af sin mor og mormor, er tæt på sin søster, kaldte i aftes Michelle sin bedste ven, og har to døtre, som han læser Harry Potter for og er åbenlyst i kontakt med. Han har lovet dem en hundehvalp, når de flytter ind i det hvide hus. Og så tyder alt på, at han er sin kone tro. Obamas tilhængere er formentlig med i meningsmålingsmester John Zogbys nye bog med statistik om amerikanerne, der viser, at et flertal af amerikanske kvinder synes, at en mand, der kan fikse et måltid, er mere sexet end en mand, der kan fikse en bil. Kun 12 pct. af kvinder synes, at penge er vigtigt for at en mand er sexet. Modsat syntes syv ud af ti mænd, at brystimplantater er usexede, mens kun 17 pct. synes, de er lækre. Drømmen om Obama handler også om en verden, hvor mænd og kvinder nærmer sig hinanden uden at have penge og silikone mellem sig. 

Men Obama-mænd er helt klart stadig maskuline. F.eks. er det er jo Obama, der skal bestemme. På valgdagen så jeg ham på forsiden af otte magasiner på kioskens hylder. McCain fik kun lov at dele coveret med ham på Time, Sarah Palin har også et par covers, men kun på konservative blade. Som den første af “20 helte i sundhed og fitness” dækker Obama forsiden af Men’s Health og i bladet giver han 9 råd om balance, kærlighed og lederskab. Det kunne være et dameblad. 

Amerikas kommende præsident har skrevet to bøger. I den første kigger han grundig på forholdet til sin fraværende far og hvilken slags mand, han gerne vil være. I den anden fortæller han om sine politiske visioner – og om hvordan Michelle synes, han er fraværende på hjemmefronten. Da han ikke får tid til terapi i de næste fire år, er det beroligende, at han har gennemarbejdet sine issues.

Oh yes, we can 

Det er ikke kun Baracks bare overkrop, men også den økonomiske krise, der har skudt kvinderne helt over i demokraternes lejr. Økonomien er topprioritet for 65 pct. af de kvindelig vælgere, mens kun 47 pct. af mænd bekymrer sig så meget om pengene. Modstanden mod krigen i Irak startede hos kvinderne og har holdt en del af dem hos Obama. I det hele taget er de emner, demokraten taler om, højere på kvinders end mænds liste. 
I Californien stemmer vælgerne om proposition 8, der vil forbyde de homoseksuelle ægteskaber, der i dag er lovlige i staten. Afstemningen er endnu ikke optalt. Lignende folkeafstemninger er på stemmesedlen i Florida og Arizona. Samtidig er en af de mest populære af MSNBC tv-værter lesbiske Rachel Maddow, der har en uortodoks baggrund som ph.d. og bartender. Rød sex, blå sex, straight sex, gay sex, det er i hvert fald helt sikkert, at sex og politik bliver ved at hænge sammen. 

– Og hvad ville du måske selv helst have, han hviskede i sengen: 

– Country first (McCain) eller 
– Yes, we can (Obama)







Det hårdeste løb i verden: Nu med kvinder?


 What does it take? er NYC maratons slogan. Det er også det afgørende spørgsmål, når republikanere og demokrater vælger præsident den 4. november. 

Med frontfigurer som Sarah Palin, Michelle og Barack Obama og Hillary Clinton har kvinder og sorte som aldrig før sat dagsordenen for et amerikansk valg. Det lange maraton for at nå præsidentposten er nu ved at tage nu sin slutspurt. 

New York/3.11.2008: “Hvad får en kvinde til at løbe 42,2 km i ubarmhjertig fart?”, er spørgsmålet i Nikes helsidesannonce på side 3 i min New York Times. Svaret: “En anden kvinde, der gør det samme.”

New York City maraton fylder gaderne søndag før det amerikanske valg. Jeg fryder mig over, at jeg ikke skal gennem blæsten, Bronx og Brooklyn. Med min foragt for langdistancen ville jeg aldrig blive præsident. 

Mens maratonløbere fra hele verden slæber sig ind i Central Park, krydser præsidentkandidaterne USA i en intens slutspurt. John McCain skal nå otte stater i de næste 48 timer. Barack Obama ser ud, som om han ikke har sovet i ugevis, da han bliver interviewet på CNN. I 21 lange måneder har kandidaterne været i luften, på landevejen og ude at tale med vælgere på diners, hovedgader, high schools og stadions. Det er umenneskeligt. Det er hårdt. Det ER et maraton.
 

Kvinder i maraton og politik 

Da New York City maraton startede i 1970, var der kun én kvinde, der deltog, og hun fuldførte ikke. I 2007 var mere end 32 pct. kvinder. De kvindelige eliteløbere var i år ældre end tidligere. Den øgede professionalisme og muligheden for at tjene mange penge på løbet vurderes at være vigtige faktorer. Vinderen, 34-årige Paula Raddcliffe, fik mere end en halv million kroner i præmiepenge. 

Før valget på tirsdag den 4. november 2008 er der 16,3 pct. eller 87 kvinder i den amerikanske kongres. 23,3 pct. af vigtige tillidsposter i delstaterne, fx som guvernør, er besat af kvinder, og nogenlunde den samme andel af statsparlamentarikerne er kvinder. Der har aldrig været en kvindelig præsident eller vicepræsident.

Hvad skal der til 

“Should Women Rule?” spørger magasinet the Atlantic og gennemgår bl.a. undersøgelser, der viser, hvordan kvinder er bagud fra fødslen, når det kommer til konkurrence. I et israelsk forsøg var piger og drenge i fjerde klasse lige hurtige, når de løb hver for sig. Når drengene løb mod et andet barn, løb de hurtigere. Når pigerne løb mod et andet barn, løb de langsommere. Allerlangsomst gik det, når en pige skulle løbe mod en anden pige. Andre studier viser, at konkurrence driver adrenalinen op hos drenge, men ned hos piger. 

“What does it take?”, er NYC maratons slogan. Det er også det afgørende spørgsmål, når republikanere og demokrater vælger den kandidat, de tror på til præsidentvalget. I journalisten Richard Ben Cramers uovertrufne beskrivelse af primærvalgene i 1988, What it takes, portrætterer han seks af de mænd, der dengang prøvede at få deres partis nominering til præsidentkandidat. Det grusomme udskilningsløb er en konkurrrence på intellektuel skarphed, fysisk udholdenhed, stædighed, kræfterne til at klemme hænder i månedsvis, evnen til at fokusere helt ensidigt på at vinde, og viljen til at høre sig selv sige det samme igen og igen og igen. Før Hillary Clinton i primærvalgene 2008 har der ikke været én eneste kvinde, der havde modet, erfaringen, ambitionen, den økonomiske base, netværket eller en realistisk chance for at blive et af de to store partiers præsidentkandidat. Måske bliver det anderledes efter 2008, efter Hillary og Sarah Palin.

Kvinder stemmer 

Ok, selvfølgelig er der også mange kvinder, der har andet at se til. De har ikke tid til at deltage i maraton, politik eller andet, der ikke bidrager til hjemmets bundlinje, som fx filmen Shout out from Dolores, Janice and Coreathea viser. I filmen interviewer Michael Frandsen tre sorte kvinder i Chicago, alle enlige mødre til tilsammen 12 børn og ansat til at dirigere trafikken. 

Dolores og Janice forklarer, hvorfor de støtter Obama. Det er ikke, fordi han er sort, siger de, men fordi han er den bedste kandidat. 96 pct. af sorte amerikanere stemmer på Obama, fortæller meningsmålingerne, og mange har lært at sige, at det ikke har noget med race at gøre. Men det er en gigantisk falliterklæring for amerikansk politik. Hudfarve er åbenbart så definerende, at det overskrider alle andre politiske forskelle. Det ville svare til, at alle kvinder stemmer på en kvinde. Det gør de ikke. Men hvis der er en kvinde på listen, er de mere tilbøjelige til at interessere sig for politik og f.eks. huske, hvad kandidaterne hedder. 

Selvom amerikanske kvinder ved mindre om politik og traditionelt interesserer sig mindre for politik end amerikanske mænd, stemmer de oftere. I 2004 var der mere end 8 mio. flere kvinder end mænd, der stemte, og det ser kun ud til, at kvindelige vælgere kommer mere i overtal i år. De udgør også et overtal af de ubeslutsomme vælgere, der hånes i satireshow og avisartikler. Hvordan kan man gennemgå en valgkampagne, der nærmest har varet i to år og STADIG ikke vide, hvem man er mest enig med? 

“Ladies, you know how to ask, don’t you?”, spørger skuespillerinden fra the Cosby show, Mrs. Huxtable og Marie-Louise Parker i en tv-annonce for foreningen for kroniske sygdomme, der opfordrer vælgerne til at spørge til kandidaternes sundhedspolitik. 

Det var lige før reklamen for smoothaway, en fantastisk hårfjerningssvamp, der sikrer, at alle kvinder kan blive helt glatte. Helt frie. Helt klar til at løbe maraton.