– Kender du Heidi Wang?
Det er på vej ud til interviewet med den nydanske politiker, at det pludselig falder mig ind at spørge den gammeldanske taxachauffør, hvad han som én af hovedstadens mange vælgere egentlig synes om den kinesiske Venstre-kvinde, der siden 2001 har siddet i Københavns Borgerrepræsentation.

Chaufføren, en midaldrende mand, kigger spørgende på mig i bakspejlet og ryster så let på hovedet. Jo, han har da hørt navnet før, siger han. Er hun mon popsanger?

Godt nok har Heidi Wang mange talenter ved siden af det politiske lokalarbejde for Danmarks liberale parti, fx er hun en driftig erhvervskvinde, der nu rådgiver såkaldt etniske iværksættere på Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling (EVU). Men sanger har hun vist aldrig været.

Til gengæld har hun for ganske nyligt optrådt i flere landsdækkende medier med en skarp kritik af sit eget parti for at være ‘den hvide mands parti’. 10 ud af 12 folketingskandidater er således hvide mænd under 40 år.

– Nå! Så hun er en af de sure indvandrerpolitikere, lyder det tørt fra chaufføren, da jeg sætter ham nærmere ind i sagen. Ikke engang det bemærkelsesværdigt ulige tal formilder ham.
– De kan være noget hysteriske og skingre i det, de indvandrerpolitikere, siger han blot. – Jeg synes, det er noget skaberi.


Langt fra paroler til praksis

Heidi Wang griner højt, da jeg har sat hende stævne for at tale videre om sagen med Venstres hvide mænd og fortæller hende om chaufførens ord.

– Jamen, han har helt ret. Jeg er hysterisk. Når jeg bliver uretfærdigt behandlet, så bliver jeg hysterisk. Hvad er der galt med det? Jeg kan jo ikke som 50-årig spille en lille sød pige. Politikere går jo netop ind i politik, fordi der er noget, der gør dem vrede, og som de ikke vil finde sig i, siger hun.

Heidi Wang har i denne tid nået sin personlige grænse for, hvad hun vil finde sig i uden at protestere højt. Hun er som sagt langt fra tilfreds med, at Venstre i København næsten kun opstiller hvide, yngre mænd som kommende kandidater til Folketinget. Selv blev Heidi Wang ikke valgt.

– Tror du ikke, at Søren Pind ville reagere, som jeg reagerer, hvis Venstre kun opstillede kinesiske, akademiske kvinder på 50 år som mig? spørger hun retorisk.

Samtidig er hun meget skuffet over den forklaring, Venstre i København er kommet med som svar på hendes kritik. En forklaring, der på en næsten klodset måde kommer til at udstille Venstre som et parti, der i hvert fald ikke i praksis kan finde ud af at omsætte sine paroler om et liberalt menneskesyn og individuel frihed til umiddelbar konkret handling.


Succesopskrift for den gode indvandrer

Heidi Wang har ellers i mange år været et flittigt og dydigt partimedlem; Venstres gode ‘præmieindvandrer’, som hun uden blusel kalder sig selv, der i sin egenskab af kinesisk førstegenerationsindvandrer kunne personificere, at Venstre var et indvandrervenligt parti – samtidig med at hun ikke lavede ballade.

I Københavns Borgerrepræsentation har hun nu i snart seks år også været flittig både på talerstolen og i spalterne på avisernes debatsider. Og alle historier om det berømte glasloft, man som kvinde og indvandrer i Danmark pludselig kunne banke hovedet op i, har Heidi Wang fejet til side med sit liberale motto om, at med ‘viden, vilje og værdighed’ går det hele.

– Masser af mine venner har nævnt glasloftet. Til det har jeg altid sagt: Succes er det bedste modsvar. Hvis danskerne siger, du ikke taler godt dansk, så lær dansk. Hvis du ikke har fået en dansk uddannelse, så tag en dansk uddannelse. Hvis du ikke kan få job, så flyt et sted hen, hvor der er job.

Denne opskrift har Heidi Wang selv fulgt slavisk med stor succes. Indtil hun en dag for nylig pludselig mærkede noget hårdt oven over sit hoved, hun ikke kunne trænge igennem. Det skete, da hun kunne konstatere, at alle de kandidater, Venstre ville opstille til Folketinget, helst skulle være Søren Pind-kloner: Hvide mænd under 40 år.


Signalement af en gennemsnitsdansker

Venstres valg af kandidater fik Wang til at advare sit parti mod at satse for ensidigt på at opstille hvide mænd i en artikel i Kristeligt Dagblad sidst i april.

Er problemet i virkeligheden ikke, at du ikke har vælgere nok? At mange af dem, der stemmer på dig, er asiatiske eller kinesiske vælgere, som nok har stemmeret til Borgerrepræsentationen, men ikke til Folketinget?

– Se på min opstilling sidste år. Jeg stillede op i Østre Storkreds. Hvor mange kinesere bor i Østre Storkreds? 10! Og det udgør lidt over 1% af de stemmer, jeg fik til sidste valg i 2005. Så hvem stemte på mig? Det argument holder ikke.

Andre taler om vigtigheden af at kunne tiltrække den brede vælgerskare. Formanden for Venstre i København peger fx på, at man i Venstre kun vælger én kandidat per kreds frem for flere kandidater på én gang til flere kredse. Og det betyder altså, at man typisk vil gå efter den kandidat, der er mest repræsentativ og kan trække stemmer fra det bredest mulige publikum. Hvad mener du om den forklaring?

– Det var nok den forklaring, der sårede mig mest. Hvornår bliver jeg betragtet som dansker? Hvornår er jeg gennemsnitlig nok? Hvis folk ikke vil have dig, så kan de sagtens finde masser af undskyldninger. Og det er det, jeg nu kalder for glasloftet. For det, han faktisk siger, er, at en gennemsnitskandidat skal være en hvid, ung mand. En rigtig dansker. Han kunne jo lige så godt i sin tid have sagt: Heidi, lad være med at melde dig ind i Venstre og tro, at du kan gøre politisk karriere, for vi søger kun gennemsnitlige danskere.


Problemer med ligestillingspolitikken i Venstre

Venstre i København pegede også på, at eftersom det var nødvendigt at have gennemslagskraft i medierne, skulle kandidaten være højtuddannet: “Så har de universitetsuddannede betydelige fordele, og da kun ret få kvinder tør opstille, så bliver det typisk mænd.” Heidi Wang kommenterer:

– Jeg er altså højt uddannet i både Danmark, Taiwan og USA. Jeg er også akademiker. Jeg har arbejdet for FN og for SAS.

Sagen viser, at Venstre har et problem med sin ligestillingspolitik, mener Heidi Wang.

– Venstre har aldrig meldt klart ud, hvad borgerlig liberal ligestillingspolitik er. Det eneste, man siger, er, at det er kvalifikationerne, der tæller. Godt. Hvis du og jeg er lige kvalificerede – hvem af os vil de så bruge? Og hvis vi nu skal tale om kvalifikationer i forbindelse med kandidatvalget, så bliver det jo pinligt for Venstre i København. For hvis du sammenligner mig med de fleste unge hvide mænd – minus Søren Pind, for ham kan jeg ikke slå – hvad er det så, de har, som jeg ikke har?

– Venstre siger, at køn, alder og etnicitet ikke er en kvalifikation i sig selv. Fint, det er jeg helt enig i. Men kan disse parametre så være en diskvalifikation? Er kvinder, indvandrere og folk over 50 år underkvalificerede eller underrepræsenterede? spørger Heidi Wang.

Hun blev født i 1956 på Taiwan og voksede op i en intellektuel kinesisk familie. Senere læste hun tysk ved universitetet på Taiwan og fortsatte sine studier i USA. Hun giftede sig med en dansker og flyttede derfor til Danmark i 1980’erne. Her har hun boet både på Bornholm, i Esbjerg og i København.


En indvandrer uden en kasse

Selv betegner Heidi Wang sig som et produkt af globaliseringen. Hun oplever samtidig, at det er svært for danskerne at forholde sig til hende som indvandrer.

– Der er danskere, muslimske indvandrere, og så os andre. Og hvorfor er det egentlig kun Naser Khader og alle de andre muslimske drenge, der får lov til at udtale sig om integration? Over halvdelen af udlændingene i Danmark er ikke muslimer, så hvorfor hører vi kun om muslimer, tørklæder og islamisme?

Hvorfor tror du?

– Fordi det er nemt. Og fordi integrationsdebatten i dag udelukkende bygger på mavefornemmelse. Jeg oplever, at hvis du begynder at snakke om EU-traktat eller meget teknisk tunge ting, så falder mange fra debatten, men hvis det handler om blot at have holdninger, kan alle gå op og sige noget.

– Samtidig er alting er blevet så mediefikseret. Alle vil gerne høres, og derfor bliver tonen hårdere og hårdere. Tag Elsebeth Gerner Nielsen. Jeg synes, det hun gjorde ved at stille sig op med tørklæde, er latterligt. De piger som bærer tørklæde – som fx Asmaa Abdol-Hamid – er ofte veluddannede kvinder, som både kan og tør selv. De har da ikke brug for, at nogen går ud med tørklæde på.

– Når det handler om indvandrere, har danskere så travlt med at sige, at vi er nogle stakler. Hvor mange eksperter lever fx ikke af muslimer? Uden muslimer falder Dansk Folkeparti helt sammen. Muslimer har skaffet danskerne så mange jobs bare ved at være dårligt integreret.

En samfundsdebat om integration, der kun handler om muslimer – og en kinesisk kvinde, der ikke kan blive opstillet til Folketinget for Venstre. Tror du, de to ting har noget med hinanden at gøre?

– Det tør jeg ikke svare på. Men hvis jeg havde været en muslimsk pige uden tørklæde, ville jeg nok have fået meget mere opmærksomhed. For mit problem er, at jeg er anderledes end mange andre, så folk ikke ved, hvordan de kan putte mig ned i en kasse.

– Som sagt er jeg jo ikke er en gennemsnitlig dansker. Men jeg er heller ikke en gennemsnitlig indvandrer. Og når jeg er hjemme i Taiwan, er jeg heller ikke en gennemsnitlig kineser. Jeg har brugt så meget tid og energi på at blive dansk; samtidig opfordrer regeringen de unge til at blive internationale. Kan du se logikken?

Et par dage efter interviewet med Heidi Wang tikker en besked fra hende ind i mailboksen. Kandidatbestyrelsen i Venstre i København indkalder til opstillingsmøde for en ny folketingskandidat. De har fulgt Wangs råd.

“Vi har søgt at finde en kandidat, der kan supplere og tiltrække lidt andre vælgere end resten af feltet, til fælles glæde for partiet,” skriver bestyrelsen.
“Helt konkret har vi søgt efter en kvinde eller en kandidat med indvandrerbaggrund. For vores og for indvandrernes skyld. Det er vigtigt for alle at vise, at indvandrerpolitikere er andet end Enhedslistens muslimsk fundamentalistiske Asmaa Abdul-Hamid,” lyder begrundelsen fra bestyrelsen.

Valget er faldet på den tidligere CD’er Lone Yalcinkaya, som har tyrkisk og muslimsk baggrund. Gennemsnitsindvandreren i de unge hvide mænds parti er med andre ord fundet.